Dong Energy vinder kontrakt på verdens største havmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong Energy vinder kontrakt på verdens største havmøllepark

Illustration: Dong Energy

Dong Energy har vundet en kontrakt på at bygge verdens største havmøllepark: fase to af havmølleparken Hornsea, som selskabet længe har arbejdet med planer for .

Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet har tidligere fået tilladelse til at bygge parken Hornsea Project Two, men nu har selskabet altså også sikret sig støtte til den producerede vindmøllestrøm.

Det har samtidig fået Dong Energy til at tage den endelige investeringsbeslutning på Hornsea Project Two

Læs også: Dong får tilladelse til at opføre verdens største havmøllepark

Kontrakten er vundet med den laveste pris på havvind i Storbritannien nogensinde, nemlig 46,8 øre pr kWh.

Dong Energy har længe haft rettighederne til at udvikle Horn Sea-området i Nordsøen, der rummer mulighed for placering af flere GW vindkraft. Illustration: Dong Energy

Det er 50 pct. lavere end ved den forrige CfD-bud runde på havvind for blot to år siden. CfD står for UK Contract for Difference.

Læs også: Dong Energy scorer fordelagtige britiske vind-tilskud

Horn Sea 2-parkens kapacitet bliver på 1.386 MW, hvilket er nok til at forsyne over 1,3 mio. britiske husstande med strøm.

Dermed overgår den Hornsea Project One, som er på 1200 MW, og som Dong Energy er i gang med at bygge.

Læs også: Dong bygger verdens største havmøllepark til en million britiske hjem

Hornsea Project Two bliver opført 89 km fra Yorkshires kyst i det nordlige England og forventes at være driftsklar fra 2022.

Hornsea Project Two vil bidrage betydeligt til Dong Energys ambition om at nå op på en samlet havvindskapacitet på 11-12 GW senest i 2025.

Læs også: Dong Energy må gamble med fremtidens elpris

Samuel Leupold, koncerndirektør og CEO for Wind Power i Dong Energy, er glad for kontrakten og påpeger, at selskabet altid har talt for volumen som en vigtig drivkraft til at nedbringe omkostninger:

»Den ideelle størrelse på en havmøllepark er 800-1.500 MW, og derfor er det naturligt, at Hornsea Project Two kommer til at ramme et rekordlavt omkostningsniveau. Samtidig viser den lave budpris potentialet for at nedbringe
omkostninger, når udviklerne også får ansvaret for at etablere nettilslutningen til havs, sådan som det er tilfældet i Storbritannien,« siger han.

Læs også: Dong lægger op til vindmølle-battle på verdens største havmøllepark

Dong Energy er som nævnt allerede i gang med at opføre Hornsea Project One og har indledt høringsprocessen om Hornsea Project Three.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og nu siger jeg det igen:

Det må være pinagtigt for de britiske elforbrugere, at vide at de hænger på en elkøbsaftale i 35 år, på 92,5 £/MWH indexeret i 2012-priser (det svarer i dag til 103 £/MWh), og samtidig se på at alternativerne bliver ved med at rasle ned i pris!

Hinkley Point C blev heftigt forsvaret, her på siden, fordi EDF's budpris i 2013 var billigere end de britiske havvind-projekter, der dengang blevet udbudt, trods jeg hver gang påpegede at havvind ville falde mindst 30% i pris inden 2020, da dette var hvad udbyderne lovede.

Nu ser vi så allerede prisfald på over 60%, siden dengang, selvom der stadig er 2½ år til 2020.

Hornsea 2 vil være i drift mindst 3 år før Hinkley Point C.

  • 33
  • 7

Men hvad er billigst?

3,2GW vindmøller med tilsvarende gasgenerator kapacitet som backup/supplering, begge dele spredt godt ud over vand/land og den dertil hørende ret høje forsyningssikkerhed.

Eller

3,2GW A-kraft på en lokation med 2 kraftkilder og så acceptere at forsynings sikkerheden er en hel del lavere

Måske alle 3 ting tilsammen og en mellem forsyningssikkerhed er billigst?

Ikke misforstå mig, for jeg synes også prisen på HPC skriger til himlen !

Men da GB står med en masse gamle kraftværker som ikke har specielt mange års levetid tilbage, kan HPC's pris måske stadigt retfærdiggøres?

Vi skal også huske at da HPC blev besluttet var den lidt billigere end vind, samt at gas/oliepriserne til backup for vinden var højeste niveau uden synderlig forventning om at de ville falde.

Alt andet lige så tror jeg at HPC's overpris kommer til at ende som direkte statsstøtte
Således de el-priser forbrugerne bliver opkrævet ser rimelige ud.

  • 10
  • 0

Eller

3,2GW A-kraft på en lokation med 2 kraftkilder og så acceptere at forsynings sikkerheden er en hel del lavere


Hvorfor den sammenligning?

Er det lettere at acceptere lavere forsyningssikkerhed med atomkraft end med vindkraft?

Men da GB står med en masse gamle kraftværker som ikke har specielt mange års levetid tilbage, kan HPC's pris måske stadigt retfærdiggøres?


Med HPC har de ikke bare garanteret de britiske elforbrugere en eklatant høj elpris, 2-3 generationer ud i fremtiden.

De risikerer også at forpasse tiden med adskillige år, mht at forny den kapacitet du taler om (jvf erfaringerne fra Olkilupoto, Flamanville, VC Summers m.v.).

  • 19
  • 6

46,8 øre pr. KWh er da en fornuftig pris, men hvorfor er det næsten 10 øre dyrere end Krigers Flak?

  • 3
  • 1

Det tænkte jeg også på, men næsten 10 øre pr. KWh, det bliver til rigtig mange penge for så stort et anlæg.

  • 1
  • 0

Det må være pinagtigt for de britiske elforbrugere, at vide at de hænger på en elkøbsaftale i 35 år, på 92,5 £/MWH indexeret i 2012-priser (det svarer i dag til 103 £/MWh), og samtidig se på at alternativerne bliver ved med at rasle ned i pris!

Tjah. Ligesom det er pinagtigt for mig at betale 128£/MWh til strømmen fra Anholt vindmøllepark og 94£/MWh fre Horns Rev 3 osv :o)

Fortiden er fuld af dårlige aftaler. Fremtiden sikkert også. Vi kan kun håbe det bliver bedre lidt af gangen...

  • 12
  • 6

Det er jo nok den pris markedet vil betale,også et vigtigt parameter når man driver forretning,forhåbentlig er forrentningen så god at konkurrenter vil stå i kø med endnu lavere bud på de næste udbud.

  • 4
  • 0

Tjah. Ligesom det er pinagtigt for mig at betale 128£/MWh til strømmen fra Anholt vindmøllepark og 94£/MWh fre Horns Rev 3 osv :o)


Det pinte bestemt også mig, hvilket ikke foregik i stilhed, da de vandt buddet i 2010.

Til vores trøst, skal dog siges at prisen trods alt ikke er indekseret, flere generationer ud i fremtiden, og uden reel udsigt til at investeringen vil skaffe os en billigere og mere konkurrencedygtig teknologi, i nogen nær fremtid - sådan som det er tilfældet med HPC.

Anholts høje garantipris skal kun betales i 6-7 år endnu - ikke 30 år endnu - og projektet har uden tvivl medvirket stærkt til at havmøller allerede nu kan udbydes til 40-50 øre/kWh ... og i enkelte tilfælde endda til ren markedspris, uden støtte.

Når industrien er så stærkt funderet på dansk grund, som den er - ikke mindste takket være Anholt og de tidligere danske projekter - så er pinen jo til at leve med. ;o)

  • 30
  • 5

En engelsk kWh kommer til at bestå af en tredjedel vind og sol og to tredjedele naturgas fyret af i motorer.CO2 gevinsten i forhold til ren kul er ca en halvering.
Atomkraft udfases eller bliver stærkt forsinket.
Som Thybo hellere halv gas end fuldt kul fra England.

  • 4
  • 12

Hvem betaler hvad hvis denne møllepark bliver lige så fulgt af uheld som et vist sted i Finland?
Danske skatteydere?

  • 2
  • 18

Hvorfor den sammenligning?
Er det lettere at acceptere lavere forsyningssikkerhed med atomkraft end med vindkraft?


Det gjorde jeg, fordi på beslutningstidspunktet stod de med dyr vind.
3,2GW vind ville kræve ligeså megen backup kapacitet som hele HPC ~3,2 GW

Med 1,6 GW backup kapacitet, kun dækkende 1 reaktor og krydsede fingre for at begge reaktorer ikke lukker ned samtidigt ville de kunne få en samlet lavere pris, men en ringere forsyningssikkerhed.
Om det er sådant kompromis der spillede ind i beslutningerne, ved jeg af gode grunde ikke.
Men det kunne have været medvirkende.

HPC kommer til at stå som et kørende monument over særdeles uheldige beslutninger der blev taget lige i midten af skiftende markedsvilkår:
Olie/gas prisernes fald fra toppen og en VE industri der fik momentum.

Det sidste var nok at forudse, men som du er inde på, blev dit bud på 30% prisfald inden 2020 også sat til udstilling af Vind industrien.

  • 7
  • 0

Med en pris på 46,8 øre incl. landtilslutningsanlæg og Stiesdals 6-8 øre til energilager ligger elprisen, her og nu, stadigvæk lidt under elprisen på et nyopført kulkraftværk.

Ganskevist er prisen fast og indekseret i de første 15 år, (men det ville de jo nok også være for et kulkraftværk), men møllerne forventes at holde i 25 år. Så de sidste ti år er omkostningerne lig med vedligehold og energilager. Dette skal holdes op imod prisen på kul og vedligehold af et kulkraftværk.

Så det er svært at konkludere andet end at strøm fra havvindmøller i hele Nordsøen, er billigere end strøm fra kulkraftværker.

Det vækker en stille glæde: Kul i det helt lange perspektiv er den billigste fossile energikilde. Vi har de absolut største reserver af fossilt brændbart materiale som kul. Alligevel kommer vi til at udfase kul forholdsvis hurtigt ene og alene pga. markedsmekanismer.

  • 21
  • 3

De vigtigste grund til Anholt-parken blev så dyr var at Fogh-regeringen ikke ville bygge den på trods af en folketingsbeslutning. Den blev sendt så sent i udbud, at den af rent tidsmæssige årsager blev uforholdsmæssig dyr at bygge.

Det har så sendt PSO-betalingen i vejret. Det blev så af Venstre brugt som argument for at afskaffe PSO'en. Og da dette argument ikke blev købt, fordi det jo var selvforskyldt, begyndte de, med løgnehistorien om at EU havde forlangt PSO'en nedlagt.

De fik alligevel PSO'en afskaffet og lagt ind i finansloven. Så jeg forventer at der i løbet at en kort årrække kommer et elle andet benspænd i forhold til vindmøller, netop fordi finansloven jo skal forhandles hver år. Og det er åbenbart lettere at finde 30 mia til en ikke konkurrencedygtig nordsøolie end til at udfase samme.
Og med Mærsks salg af oliedelen ser det ud som om de 30 mia. vandre direkte fra statskassen ned i Mærsk'kasse. Ikke kønt på nogen måde.

  • 21
  • 8

@Allan Olesen
https://ing.dk/blog/jamen-hvad-kommer-det-...

I denne artikel har Stiesdal en graf der viser lageringen giver et ekstra påslag på elprisen på mellem 5 og 10 øre.

De 10 øre fremkommer hvis:
Citat: "Det er teknisk muligt at få en meget stor vindkraftandel på elsystemet – helt op til 100% netto, som man opnår ved en brutto-vindkraftproduktion på 140% af forbruget."
Det ligger simpelthen et låg på hvor dyrt det kan blive.

Jeg tillader mig så at plukke de tal ud der svarer til "vindsenariet" hvor vindmøller bidrager med 80% til 95% af energien.

Men selv men de 10 øres påslag, og dermed al energi leveret fra havvindmøller, er prisen konkurrencedygtig i forhold til kul.

  • 6
  • 1

I den regner han sig frem til at prisen på strøm fra havvindmøller i 2025 vil være faldet til 50 øre/kWh.
(Han mener at resultatet er lidt konservativt: Det er lidt i overkanten)

Altså ser vi med Dongs kontrakt 10 års forventet prisfald på 2 år!

Hvad prisen er for strømmen, kender vi ikke
Vi kender kun DONGs prissætning for at ville vinde udbuddet:

46,8 øre i 15 år derefter markedspris.

Tjener de pengene hjem indenfor de 15 år inkl profit og tager de resterende 10 års levetid som bonus?
Går de i nul på 15 år og tager de resterende 10 år som profit?
Går de i nul over alle 25 år (et sats) ?
Går de negativt over de 25 år (bevidst underbudt) ?

Vi ved det ikke.

Mit bud er en af de to første, hvorfor prisen på havvind fra denne park reelt er omring 30 øre/Kwh

  • 3
  • 1

Anholts høje garantipris skal kun betales i 6-7 år endnu - ikke 30 år endnu - og projektet har uden tvivl medvirket stærkt til at havmøller allerede nu kan udbydes til 40-50 øre/kWh ... og i enkelte tilfælde endda til ren markedspris, uden støtte.

Hahaha nice try for at tale dine Vestas aktier op.

Men en havmøllepark holder jo ikke engang 30år, hvorimod et atomkraftværk i dag stadigvæk producerer mindst en vindmølleparks levetid efter de 35års financiering og ganske billigt, og med mindre levetidsopgraderinger op til 120år eller skal vi sige 3 havvindmølleparkers levetid. Samtidigt så producerer en havmøllepark også under halvdelen af elektriciteten af et atomkraftværk per kapacitet grundet forskellen i kapacitetsfaktor, og sidst men ikke mindst så er priserne jo i den grad misvisende grundet:

"The priority dispatch system operating in Europe is being considered for reform, according to leaked documents.

If such a scenario prevailed it could mean wind farms and solar power could lose the privilege of getting priority over other energy sources on European electricity grids."

http://www.powerengineeringint.com/article...

Ja man ryster lidt i bukserne i VE industrien(der er 100% afhængig af bistand fra staten), hvorfor man netop sørger for at presse udbudspriserne ned og på den måde polerer overfladen overfor politikerne der skal poste penge ud af statskassen.

  • 2
  • 20

Hahaha nice try for at tale dine Vestas aktier op.


Din forskruede virkelighedsopfattelse af mange ting, er vist ikke nye for nogen her - men at det står så galt til at du tror man kan tale aktier op i kurs, på en virksomhed i 100 mia kr klassen, ved at omtale ting på ing.dk, der for længst er kendt i offentligheden, kommer alligevel bag på mig.

Endvidere:

Anholts høje pris blev primært et resultat af at der kun var én udbyder i budrunden, hvilket gav Siemens og Dong en eminent lejlighed til at maksimere profit.

Men det er jo en 7 år gammel nyhed.

Vestas udbød end ikke havvindmøller, på det tidspunkt, så hvorledes skulle det komme det Vestas aktiekurs tilgode?

  • 15
  • 1

@Søren Lund
Jeg var måske en anelse kæk med mit 2 års bud. Men Stiesdal omtaler "investeringsbeslutninger" ang. energilagre i 2025 og på baggrund af "middelværdien af LCOE for 2020 0g 2030" får han offshore vind til at koste 50 øre/kWh.
Så hvordan man lige får skovlen under tidspunktet for en "inversteringsbeslutning" i et marked hvor prisen er stærkt faldende bliver vist lidt økonomisk sprogligt upræcist.

@Michael Mortensen
Ovenstående giver i øvrigt dig helt ret i og med Stiesdals pris også inkludere profit og kapitalforrentning.

Men som jeg startede med at skrive slår offshore vind nu i hele Nordsøen kul på prisen. Og hvis M. Mortensen har ret med de 30 øre så endda med rigtig god margen.

  • 5
  • 1

Jeg ser også meget positivt på det store nye vindmølleprojekt, men knapt så positivt på et evt. fremtidigt energisystem med næsten udelukkende fluktuerende el-produktion + (f.eks.) nævnte termiske "el-lagring", hvor jeg tror, at noget vigtigt glemmes .

Hvis det for et sådant - med held optimeret og opskaleret - anlæg til korttids-el-lagring antages at:

1) vindmøllestrømmen koster 46,8 øre
2) der hverken vil være tale om ekstra transmissionstab eller -omkostninger
3) vindmøllestrømmen til lageret ikke afgiftsbelægges
4) anlæggets nettovirkningsgrad er 50 %
5) omkostningen til selve det lagrende anlæg er 6 – 8 øre til pr kWh afgivet el

kommer el fra lageret vel til at stå ("nogen") i 2 x 46,8 øre + 6–8 øre = ca. 1 kr ?

Og hvis det forlanges, at lageret skal bidrage med andet end korttidslagring, bliver prisen uvægerligt højere, grundet investering i større varmelager, øget varmetab fra lageret og formentlig også færre indtægtsgivende produktionstimer.

Men her forholder det sig så heldigt, at bio-kraftvarme - forudsat fornuftig driftstid – jo kan fås til noget under 1 kr pr kWh el, og det er endda er så heldigt, at tør biomasse - næsten tabsfrit - kan lagres og endda sæsonlagres.

Dertil kommer, at organiske restproduktstrømme, der ikke udnyttes termisk (ikke foraskes) vil udgøre en stor miljøbelastning, når efterladt til biologisk omsætning under åben himmel, ligesom det er vigtigt at kunne recirkulere de indeholdte næringsstoffer uden overbelastning af følsomt vandmiljø og uden ophobning af miljømæssigt problematiske indholdsstoffer på markerne (inkl. f.eks. cadmium i halm, plastemballage i organisk husholdningsaffald, mikroplast og hormonlignende stoffer i spildevandsslam, …......)

For resten kunne potentialerne for både biomasse- og affaldsbaseret el-produktion og sæsonlagring af (lagerfast) brændsel øges markant ved anvendelse af noget (ellers) overskydende vindmøllestrøm til energiøkonomisk damptørring af f.eks. våd halm, dybstrøelse, biogasrestfibre, spildevandsslam og organisk husholdningsaffald. – Hvorved der ofte bør kunne opnås el-til-el –virkningsgrader på væsentligt over 100 %.

Så mon dog ikke, at det alt i alt ville være rigtig smart fortsat at tænke en pæn sjat on-demand regulerbar bio-kraftvarme ind i ligningen? I hvert fald ser jeg gerne, at scenarieanalytikerne snart begynder at tage det nævnte med ind i deres Balmorel-modelberegninger, for ellers vil det jo nok heller ikke være at finde i ”udbakken”.

Disclaimer: Jeg har personlige interesser i teknologi (termisk lavtemperaturforgasning), der kan muliggøre det nævnte, men også lidt i både vind og biogas.

  • 1
  • 0

@Peder Stoholm
Det korte svar er at du skal gennemlæse Henrik Stiedals blog:
https://ing.dk/blogs/stiesdals-blog
og energistyrelsens gennemgang af energisenarier fx her:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfre...

Tilsammen giver de en blanding af hands on og det politiske beslutningsgrundlag.
Og besvare alle de antagelser, spørgsmål og problemstillinger du tager fat i.

Også lige er par af pointerne:
En af Stiesdals pointer med varmelager er at det kan bygges af ressourcer vi har rigeligt af. I modsætning til biologisk materiale som vi har en endelig og på globalt plan for lille mængde af. Dermed ligger prisen på varmelager fast eller falder i pris pga. industrialisering, hvorimod biologisk materiale stiger i pris hvis efterspørgslen stiger.

De 6-8 øre er er pålæg på alle de kWt de produceres. Og for at forstå sammenhængene er det nok bedre at følge Stiedals egen tankegang end min parafrase af hans gennemgang.

  • 1
  • 0

En lang levetid OG en høj kWh pris er den sikre tabet.

Måske for dine Vestas aktier, men en lav KWh pris når der ikke er brug for strøm, er det sikre tab for samfundet... Nårh nej, vi kan jo altid løse det med vores fantasi lager, og dermed er det også et svar til Sørens:

Din forskruede virkelighedsopfattelse af mange ting, er vist ikke nye for nogen her

Der kommer fra en mand der konstant er at finde i energi debatter(mest for at sige gode ting om Vestas, lige meget om debatten er om vindmøller, solceller eller andre energikilder) trods komplette fravær af reel indsigt i energisystemer...

  • 2
  • 16

@ Flemming Kaa Madsen

Jeg synes, at du forholder dig meget lidt konkret til det, jeg skriver, og alligevel henviser du mig til at finde ikke nærmere defineret forståelse på ikke nærmere definerede steder i et overordentlig omfattende materiale.

Jeg mener at have forstået Stiedal´s - teknisk vel gennemtænkte og formentlig udmærket fungerende - termiske el-lagringskoncept tilstrækkeligt til at kunne skrive, som jeg gør, og jeg føler ikke noget stort behov for at se/gense scenarie-analyser, som faktuelt ikke beskæftiger sig med de muligheder, som jeg jo foreslår inkluderet i fremtidige analyser.

Min indledende pointe er naturligvis, at alle - og ikke blot de umiddelbart afsættelige - kWh fra fluktuerende vind og sol jo skal betales. (Eller andre skal betale forholdsvis mere end de 46,8 øre for den del af produktionen, der betales).

Dertil, at der bør tages miljømæssig forsvarlig og næringsstofudnyttende hånd om - i det mindste - de faktisk forekommende biomasse- og affaldsstrømme, hvilket kan gøres samtidigt med, at der forholdsvist billigt opnås et stort og særligt værdifuldt regulerbart bidrag til opnåelse af et tilstrækkeligt og stabilt VE-system.

Jeg kunne fortsætte med muligheden for samtidig kulstofdeponering og dyrkningslagsforbedring baseret på gødskning med biokoksholdig aske og med betydningen af indtægter til landmænd og andre restproduktproducerende aktører i bl.a. de økonomiske yderområder.

  • 1
  • 0

Der kommer fra en mand der konstant er at finde i energi debatter


Det er jo ikke anderledes end dig, Rolf, så hvis det skulle sige noget om hvorledes man har investeret i aktier, så må det jo enten være fordi du selv er tungt investeret i atomindustriens aktier, eller længe har ligget short i Vestas-aktier.

Om det er det første, det sidste, eller dem begge, der er tilfældet, så ved jeg da godt hvem det er gået ned ad bakke for.

;o)

  • 12
  • 1

Der kommer fra en mand der konstant er at finde i energi debatter(mest for at sige gode ting om Vestas, lige meget om debatten er om vindmøller, solceller eller andre energikilder) trods komplette fravær af reel indsigt i energisystemer...

Det vigtige idag er ikke at forstå energi ,men den etablerede industris behov for subsidier og særordninger.
Det er der ret mange ,der ved en masse om.
Vore undervisnings-systemer har virkelig gjort et godt stykke systembevarende arbejde siden 73.
Vi har det samme kongehus og adel som Hækkerup,Auken Elleman etc.
Det forbrugerejede og styrede el system er desværre smuttet.

  • 1
  • 9

@Peder Stoholm
Det er ganske simpelt ikke til at give et kort og præcist svar.

Mht til din udregning af el fra lageret kommer til at koste ca. en krone går du galt i byen flere steder.

Stiesdal konkludere at man med udgangspunkt i hans varmluftsteknologi har brug for et påslag på elprisen i størrelsesorden 5 til 10 øre. DVS at prisen for en kWt (Dongs bud forudsat) i det samlede system bliver 52 til 57 øre. I det tal ligger en hel del antagelser og overvejelser. Dem redegør han for over mere end et blogindlæg.
Det kan jeg simpelthen ikke gøre bedre og kortere end han gør, så derfor henviser jeg til hans gennemgang.

Ligeledes har Stigsdal en blog der gennemgår lagringsproblematikken over tid. Han gennemgår simpelthen 2014.

Mht. biobrændseldelen er jeg helt enig i at det er noget der skal indgå i både energidelen og biologidelen af vort fremtidige samfund. Energidelen bliver behandlet i de forskellige senarier i det Energistyrelsen har udgivet. Derfor den henvisning.

Ja. det er et større materiale, fordi der ikke er en simpel løsning på fremtidens energisystem. Noget af det beror på rene politiske overvejelser, andet er teknologidrevet, andet igen er prisdrevet.

Lige er par husmandsudregninger i træskolængder:
Hvor stort et areal dansk skov skal vi have til rådighed for at tilvæksten kan dække Danmarks energibehov?
Svar: I størrelsesorden 1 til 2 gange Frankrigs areal.

Hvor stort et areal skal vi sætte landvindmøller op på for at dække Danmarks energibehov?
Svar: I størrelseorden den firkant der beskrives af Vesterhavskysten, Skive og Herning.

Svaret for vindmøller til havs er 2-3 rækker vindmøller fra Skagen til grænsen.

  • 2
  • 0

Mht til din udregning af el fra lageret kommer til at koste ca. en krone går du galt i byen flere steder.

Flemming.

Det er da sikkert korrekt at for HELE vindproduktionen giver det kun de 6 - 10 øre.
Problemstillingen er at den energi, som skal lagres og genopstå som el, har en lav effektivitet.
Derfor rejser spørgsmålet sig jo også, om vi skal ofre et stort beløb på den del af elproduktionen, eller vi skal lade biomasse klare den del af vort behov. og i stedet lade eloverløb / lave elpriser erstatte brændsler et andet sted i vores system.

  • 2
  • 0

Jeg tillader mig så at plukke de tal ud der svarer til "vindsenariet" hvor vindmøller bidrager med 80% til 95% af energien.


OK. Det er en helt, helt anden situation, end hvis 100% skal dækkes med indenlandsk sol og vind. Det er de sidste 5-20%, der for alvor koster pengene.

Jeg har tidligere lavet nogle simulationer, hvor jeg regnede med, at 100% skulle dækkes. Her kom jeg med dagens priser på batterilagring op på et påslag på flere kroner pr. kWh - og i lighed med Stiesdals tal var det for samtlige forbrugte kWh og ikke kun de, der kommer fra lageret.

  • 1
  • 0

OK. Det er en helt, helt anden situation, end hvis 100% skal dækkes med indenlandsk sol og vind. Det er de sidste 5-20%, der for alvor koster pengene.


Det er naturligvis helt korrekt, men sådan har det jo altid været, og vil altid være, uanset hvilke teknologier vi satser på.

Traditionelt har omkring 1/3 af slutforbruget været dækket af kul, som ikke engang kan konkurrere med havvind i dag. Resten af energiforbruget, har været dækket på langt dyrere vis, så som spidslast og dyre raffinerede oliebrændsler, hvoraf det meste er omsat på uhyre ineffektiv vis.

Ser vi bort fra prisforskellen på atomkraft og vindkraft, og forestiller os et system baseret på atomkraft i stedet, så kommer dyre del enten i form af spidslast, eller af at regulere akraftens kapacitetsfaktor ned, fort at følge lasten - og den samme rest af energiforbrug, som ikke kan forsynes via elnettet, vil alligevel stå tilbage som et forholdsvist dyrt energiforbrug, uanset hvilke kilder vi benytter til elproduktion.

I den seneste kostanalyse, som er fra 2014, kom Energistyrelsen frem til at vindscenariet, trods den meget store andel af havvind, kun vil blive ca 8% dyrere for samfundet, end Fossil-scenariet ( som i analysen er et teoretisk scenarie hvor der ses bort fra alle målsætninger, og fokus kun er på lavest mulige omkostninger).

Det eneste i analysen, udover Fossil-scenariet, der er billigere end Vindscenariet, er Biomasse-scenariet - som i analysen er 3% billigere end Vindscenariet, men som til gengæld vil afhænge af en betydelig mængde importeret biomasse.

Men dengang regnede Energistyrelsen jo med at havvindmøller ville være betydeligt dyrere i 2035-2050, end de parker der idriftsættes allerede inden 2020, og da disse udgør +80% af forsyningen i Vindscenariet, og Dong allerede nu kan udbyde havvind til ren tysk markedspris (med driftstart fra og med 2024), så må man jo nok forvente at næste revision af vindscenariet, resulterer i at det samlede system bliver væsentligt billigere end både Biomasse-scenariet og Fossil-scenariet.

  • 3
  • 2

@ Flemming Kaa Madsen

Tak for uddybningen, - og også for bidraget fra dig, Flemming Ulbjerg.

Nu forstår jeg så bedre de kun 5-10 øre/kWh og - således ”frigjort” - er jeg tilbøjelig til at revidere mit (eget!) regnestykke til:

2 x 46,8 øre + ca. 25 øre = ca. 1,2 kr

hvor de ca. 25 øre bare er mit grove gæt på udgiften til el-produktionsudgiften (Capex+Opex) for et kraftværk, der ikke har udgifter til hverken brændselsmodtagelse, røgrensning eller askehåndtering, men til gengæld ekstra omkostninger til stenlageret. (Det ændrer ikke min pointe, hvis ”sandheden” i stedet skulle være det halve eller det dobbelte).

Selv efter denne ”prisforhøjelse” tror jeg gerne, at der bliver bud efter noget sådan lagring i energisystemet, idet det vist f.eks. er billigere end både SOEC – CH4 -baseret ”el-lagring”, el-produktion på opgraderet biogas tilført naturgasnettet og stationære Li-ion batterier.

Men jeg forstår ikke, hvad der skulle være i vejen med at erstatte en væsentlig del af lagringsbehovet + et marginalt antal vindmøller med billigere on-demand -produceret el, - endda inkl. (måske ligeså værdifulde?) ”sidegevinster” i form af miljøvenlig affaldsbortskaffelse, regionalt omfordelt recirkulation af næringsstoffer, dyrkningslagsforbedrende deponering af kulstof i form af bio-koks og indtægter/besparelser i (bl.a.) yderområder.

Også mange former for fleksibelt elforbrug bør nok ses som potentielt hårde konkurrenter til stærkt tabsbehæftet ”el-lagring”, og hvor jeg foreslår brug af noget (ellers) overskydende el til (varmepumpebaseret) damptørring af div fugtige restprodukter, som følgelig byder på kraftigt forøget elproduktionspotentiale og som evt. kan sæsonlagres.

Til:
””””
Mht. biobrændseldelen er jeg helt enig i at det er noget der skal indgå i både energidelen og biologidelen af vort fremtidige samfund. Energidelen bliver behandlet i de forskellige senarier i det Energistyrelsen har udgivet. Derfor den henvisning.
””””

Jeg er glad for den første sætning, men som nævnt er det, jeg foreslår, ikke med i Energistyrelsens 2014 scenarier og for resten heller ikke i scenarieanalyserne bag IDA´s 2015 Energivision.

Dine to afsluttende areal-behovsbetragtninger er bestemt interessante, men dertil mine to følgende kommentarer:

Du ser mig ikke advokere for et DK-energisystem kun baseret på biomasse og affald. Der er heller ikke for mig tvivl om, at hovedparten behøves opnået fra vind og sol.

Mit sigte med (brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende) forkoblet lavtemperaturforgasning er ikke primært træ-brændsler, men snarere de mange lokalt forekommende restproduktstrømme (halm, biogasrestfibre, spildevandsslam, organisk husholdsaffald, organiske restprodukter fra fødevare- og medicinalindustrien, ….), der er bortskaffelseskrævende og næringsstofholdige, men typisk for fyringsteknisk vanskelige til direkte indfyring i kraftværkskedler.

  • 2
  • 0

@ Raymond van Wonterghem

Jo, det må jeg medgive dig.

Dog vil der jo som minimum optræde noget varmetab fra stenlageret, ligesom dampudtag og/eller modtryk (ved valg af en dampkreds) - alt andet lige - vil gøre det vanskeligere at opnå den forudsatte 50 % el–til-el virkningsgrad og det er jo så ret dyr el, der - så at sige - mistes på de værste tidspunkter. Især, hvis der også skal etableres tilstrækkelig og ligeledes varmetabsbehæftede lagerkapacitet til, at en stor del af den producerede restvarme kan nyttiggøres, bliver fjernvarmen nok let for dyr(?)

Men jeg vil gerne have lov til at forblive på overfladen af dette, ved i stedet at henvise til Stiesdals gode arbejde.

Mine pointer er således blot, at den ret store ”ekstra” el-produktion til (f.eks.) sådan el-til-el –lagring jo altså ikke er gratis, og at der er konkurrencedygtige alternativer i retning af (bl.a.) bio- og affaldsbrændsels-baseret on-demand el-produktion, som endda samtidigt kan opfylde andre vigtige behov. Disse behov synes jeg at mange af tidens bio-energi-skeptigere er slemme til at glemme, selvom alle ved, at vi er nødt til at rydde op efter os, og selvom mange ser med stor bekymring på emission af især stærke klimagasser, iltsvind og fiskedød, ophobning af miljøfremede stoffer på markerne, truende hungersnød på grund af kritisk begrænsede fosforressourcer, lukning af skoler, butikker, … i yderområder,…

  • 1
  • 1

Og hvad bliver prisen pr kWh for HPC mon, hvis der i tilsvarende grad skulle nedreguleres/stoppes en stor del af tiden?

Prisen på Bio-KV lider også ved begrænset driftstid, men ikke nær så meget som et kernekraftværk, og så spares der jo også på det ressource-begrænsede bio- og affaldsbrændsel.

Bio-KV er også meget bedre til - meget fleksibelt - at levere fjernvarme, uden at det går hårdt ud over el-produktionen. Og hovedfjernvarmeledningen ind til byen, skal heller ikke være helt så lang.

For resten er behovet for sikker fjernvarmeforsyning en yderligere grund til at bevare en betydelig termisk KV-kapacitet, for medens korttidslagring af el- og varme baseret på vind og sol nok godt kan etableres til fornuftig pris, ville det være langt dyrere at skulle dimensionere fluktuerende (over)produktion + el- og varmelagring med store (liggetidsafhængige) tab for kedelige kombinationer af forkølede vind-år, manglende vand i Norge, og anden svigtende tilgang via udlandsforbindelserne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten