Dong Energy scorer fordelagtige britiske vind-tilskud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong Energy scorer fordelagtige britiske vind-tilskud

Tre britiske Dong Energy-havmølleprojekter har netop fået et blåt stempel fra den britiske regering, der gør de tre projekter berettiget til lukrative statstilskud.

I praksis fra 1,40 kroner og ned til 1,26 kroner pr. produceret kWh vindstrøm i parkernes første 15 år – alt efter hvornår projekterne realiseres.

I alt fik fem offshoreprojekter og tre biomasseprojekter betegnelsen ’succesfulde projekter’ og retten til det faste tilskud i 15 år, fremgår det af en pressemeddelelse fra det britiske ministerium for energi og klimaforandringer.

Faste tilskud er en for briterne ny måde at støtte vedvarende energi på, og for Dong Energy omfatter tilsagnet havmølleprojekterne Burbo Extension med en effekt på 258 MW, Walney Extension på 660 MW samt Hornsea 1 på 1.200 MW.

For ingen af parkerne er der dog taget investeringsbeslutning endnu, men ifølge Dong Energys britiske landedirektør, Brent Cheshire, giver tilsagnet mulighed for at skyde investeringer på mere end 45 mia. kroner ind i virksomhedens britiske projektportefølje.

Også Dong Energys administrerende direktør, Henrik Poulsen, er glad for godkendelsen af de tre projekter og for processen bag:

»Den viser, at Storbritannien er et attraktivt sted at investere i offshore-vindenergi – ikke kun på grund af landets betydelige naturressourcer, men også på grund af det stabile investeringsklima, som EMR (britisk elmarkeds-reform, red.) har skabt,« siger han.

De såkaldte FID-kontrakter, som den nye støtteform kaldes, er konstrueret med henblik på at undgå en afbrydelse i den gradvise introduktion af elmarkedsreformer, der skal tiltrække nødvendige investeringer til Storbritanniens energiinfrastruktur.

Ifølge Dong Energy forsyner kontakterne selskabet med tilstrækkelig sikkerhed til, at man nu kan træffe endelig investeringsbeslutning på projekterne.

Når de tre parker kommer i drift, vil de tilsammen kunne levere elektricitet til næsten to millioner britiske husstande.

I alt vurderer det britiske ministerium for energi og klimaforandringer, at de otte projekter vil tiltrække investeringer i den private sektor for knap 110 mia. kroner og skabe 8.500 job – samt etablere ekstra 4,5 GW vedvarende energikapacitet. De vil i 2020 kunne producere 15 TWh eller 5 pct. af landets totale elproduktion.

Læs mere om de nye kontrakter her. Ved sammenligning med danske støttesatser, som er langt lavere, skal man huske, at selskaberne i Storbritannien selv bekoster nettilslutning.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der sidder med tallene? Jeg mener jeg regnede på det på et tidspunkt og nåede frem til omkring 10-15% på nogle af de danske havvindmølleparker. F.eks. var prisen på Anholt 10 mia.

http://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C...

mens budgettet for nettilslutningen var på 1,3 mia. kr.

https://www.energinet.dk/EN/ANLAEG-OG-PROJ...

Nu er der selvfølgelig noget med placering og risiko osv., men umiddelbart forklarer nettilslutningen vel ikke hele prisforskellen?

  • 1
  • 0

Der er ikke tale om faste priser. Priserne er indeksregulerede 2012-priser. Støtten gives ganske rigtigt i 15 år, men det ud gør 60% af levetidsproduktion.

Kernekraft får en væsentlig mindre betaling, og denne dækker en mindre del af levetidsproduktionen. Levy Control Framework sikrer at der er en øvre grænse for hvor meget støtte der kan indkræves på nationalt plan. Der er altså langt mere klimaeffekt ved at bygge kernekraft.

  • 1
  • 3

Vindkraften i England får penge for at stoppe, når effekten ikke kan aftages. Er dette også tilfældet for disse parker?
Det er et ret hedt emne nogle gange om året, når forbrugerne opdager, at de også skal betale for at de bliver stoppet.

  • 4
  • 1

Re: Fakta om vilkårene

@Svend
Som den store skeptiker overfor grøn energi burde du vide at Danske vindmøller typisk afregnes negativt, hvis de producere strøm i en overproduktions situation, dvs. de betaler for at komme af med strømmen. Derfor stopper operatøren selv møllerne for at spare.

  • 2
  • 1

@ Rasmus Melgaard

Danske vindmøller typisk afregnes negativt

Gælder det også for første, omkring 13 år, hvor der ydes tilskud fra vores indbetalinger til PSO?
Eller er det kun for gamle vindmøller, der har tjent investeringen ind?

  • 1
  • 1

Stort set - Ja!

For havmøllerne bortfalder prisgarantien bortfalder i perioder, hvor elprisen er i 0 eller lavere.

http://www.dongenergy.com/anholt/DA/Projek...

I disse perioder får de kun markedsprisen, og da denne er negativ, skal de altså for at producere strøm.

Det kommer de dog ikke til, for Energinet.dk sørger selv for at lukke disse parker ned, når elprisen går i 0 eller lavere.

Det gælder ikke for de første havmølleparker, da de blev koncessioneret længe inden de negative elpriser blev indført. Til gengæld er deres støtteordninger for længst udløbet, så de negative elpriser gælder også dem, med mindre de har elsalgsaftaler udenom Nordpool.

Landmøller er ikke underlangt denne regel (i hvert fald ikke dem der blev opstillet på den gamle ordning, dvs før 31. dec 2013).

Problemet er dog til at overse, for de får kun 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer. Resten af tiden er de underlagt markedsvilkårene.

For nyere møller drejer det sig typisk om 7-8 år, mens det for ældre møller er irrelevant nu, da deres støtteordninger for længst er udløbet.

Når deres støtteordninger er udløbet, så betaler de selv sagt alle for at komme af med strømmen, når salgs-prisen er negativ.

  • 3
  • 1

Vindkraften i England får penge for at stoppe, når effekten ikke kan aftages. Er dette også tilfældet for disse parker?
Det er et ret hedt emne nogle gange om året, når forbrugerne opdager, at de også skal betale for at de bliver stoppet.


Selvfølgelig bliver de kompenseret! Den ekstreme støtte på 140 øre/kWh er jo tidsbegrænset, så et hvert tab af en afsætningsmulighed i de første 15 er mistet støtte. Møllernes produktion passer ikke til nettet, og det skal klimaet og forbrugerne straffes for.

Alt den snak om dansk støtte har intet med UK's marked at gøre. Det eneste vi kan sammenholde her er at de mølle-fantaster der påstod at Anholt var en
"lære-park" fik ret på en meget uheldig måde. DONG og Goldman Sachs lærte ikke at bygge billigere af at opstille en 400MW park som Anholt, de har lærte at hæve prisen meget voldsomt for de næste 5x 400MW.

  • 2
  • 4

Alt den snak om dansk støtte har intet med UK's marked at gøre. Det eneste vi kan sammenholde her er at de mølle-fantaster der påstod at Anholt var en "lære-park" fik ret på en meget uheldig måde. DONG og Goldman Sachs lærte ikke at bygge billigere af at opstille en 400MW park som Anholt, de har lærte at hæve prisen meget voldsomt for de næste 5x 400MW.

I stedet for den sædvanlige mudderkastning så kunne det være interessant hvis der var nogen der kunne kaste lys over hvordan i alverden briterne er endt med den model de er endt med.

Det bedste jeg kan komme på uden at kende noget til engelsk politik er at de måske ligesom med Anholt herhjemme i panik har skruet prisen op for at få knaldet nogle værker op så de kan nå at opfylde deres CO2-mål som det vist går lidt trægt med.

Jeg kan måske se at faste priser kan give mening for modne industrier hvor man har en nogenlunde idé om de faktiske omkostninger, men det virker helt skørt på forhånd at fastlægge priser for en branche hvor man forventer prisen vil falde?

  • 2
  • 0

I stedet for den sædvanlige mudderkastning så kunne det være interessant hvis der var nogen der kunne kaste lys over hvordan i alverden briterne er endt med den model de er endt med.


Briterne er bange for et "Dash for gas", hvor forbrugerne flås af høje gas priser. Husk på at de ikke har Putins Nodstream som nabo. Deres erfaringer med en magtfuld kullobby og kuleminefagforeninger er heller ikke gode. Det krævede kernekraft kørt til det yderste og Thatcher at knække den fossilnød.

Taget i betragtning at de ikke er markedskoblet, har et kæmpe investeringsbehov, en udslidt energisektor og EUs VE-krav hængende over hovedet, så har de fundet det bedst at tage dialogen med indstrien og hørt hvad det skal koste.

Havmøller skal koste 140øre/kWh.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten