Dong Energy må gamble med fremtidens elpris
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong Energy må gamble med fremtidens elpris

I påsken offentliggjorde tyske Bundesnetzagentur, at Dong Energy og en tysk vindmølleudvikler, EnBW, havde budt ind og vundet retten til at bygge tilsammen tre tyske havmølleparker med 0 kroner i støtte. Og Dong Energy har endvidere vundet retten til at bygge en mindre park til en garantipris på 45 øre pr. kWh.

En begivenhed, som dels skal ses som tegn på, at selskaberne tror på, at prisen pr. kWh offshore vindkraft kan presses endog meget langt ned meget hurtigt - og dels som tegn på, at selskaber på offshore vindmarkedet er i benhård konkurrence og derfor er nødt til at gamble lidt mere, end man hidtil har set.

Læs også: Siemens Wind satser på store vindmøller: Lukker fabrik og fyrer 430 ansatte

I et bud på 0 kroner pr. kWh ligger jo den antagelse, at det er elmarkedsprisen efter 2024 og mindst 25 år frem, der kan forrente investeringen i de to havmølleparker på hver 240 MW. En elpris, som man i sagens natur ikke kan være sikker på, men som de seneste fire måneder har ligget på mellem 21 og 23 øre pr. kWh.

Dong Energy og et tysk selskab EnBW vandt retten til at bygge tre tyske havmølleparker uden tilskud i det første tyske udbud af vindkraftkoncessioner til havs. Gode Wind 3-parken er garanteret et tilskud på 45 øre pr. kWh. Dong Energys koncessioner omfatter både parker i drift og parker under opbygning.

Til sammenligning bød Vattenfall som bekendt ind med en garantipris på 37,2 øre pr. kWh for Østersøparken Kriegers Flak på 600 MW. Begge steder betaler nationale transmissionsselskaber for net-tilslutningen fra parken til land – i modsætning til for eksempel udbud i Storbritannien.

Koster 442 mio. at droppe parkerne

De tre nulbud omfatter en 900 MW stor park, som det tyske energiselskab EnBW har vundet retten til at bygge, mens Dong Energys to nultilskuds-parker er på hver 240 MW.

Dong Energy har dog frem til 2021 at studere priser i, da det først er på det tidspunkt, selskabet reelt vil tage endelig beslutning om, hvorvidt man rent faktisk vil investere i de tre havmølleprojekter: OWP West på 240 MW med 0 kroner i støtte, Borkum Riffgrund West 2, ligeledes med 0 kroner i støtte, samt Gode Wind 3 på 110 MW, som er garanteret en mindstepris på 45 øre pr. kWh.

Læs også: MHI Vestas presser sin 8 MW-mølle op på 9 MW

Dong Energy oplyser, at det vil koste 750.000 kroner pr. installeret MW at droppe byggeriet af parkerne – altså en samlet regning på 442,5 mio. kroner, hvis ingen af parkerne bygges.

Kvoteprisen betyder alt

Hvilken elmarkedspris Dong Energy anser for sandsynlig fra 2024 og fremad, er ikke noget, selskabet disker op med, men hos konsulentfirmaet Ea Energianalyse, som regelmæssigt foretager fremskrivninger af elprisen i hele Europa, vil man godt give et bud.

Ifølge partner Hans Henrik Lindboe er det alfa og omega for prisen på det nordeuropæiske elmarked, at det for alvor lykkes at rette op på EU's CO2 kvotemarked i de igangværende forhandlinger - og dermed at hæve kvotepriserne, der igen vil få elprisen til at stige.

Læs også: EU-Parlament vedtager reform af kvotesystem

»Vi indregner lige nu en CO2-pris, der stiger til 100 kr./ton i 2030. Vi tør altså ikke tro på en afgørende effekt af rådets vidtrækkende forslag med at trække overskydende kvoter helt ud af markedet. Så vores nyeste fremskrivning opererer med en elpris på 27-29 øre pr. kWh i 2024 og herfra kun en langsom bevægelse i årene fremad,« siger han.

Dong Energy har i forvejen bygget parkerne Gode Wind 1 og 2 og vinder nu retten til en udvidelsen med Gode Wind 3. (Foto: Dong Energy)

Vanvittigt svære vilkår for byderne

Hans Henrik Lindboe tøver samtidig ikke med at kalde vilkårene for bydere ’vanvittigt svære’, idet man ikke blot skal være rigtig god til at bygge og drive havmølleparker samt være god til at forhandle lave indkøbspriser på møllerne:

»Man skal også have stort held til at 'gamble rigtigt' i det politiske spil om CO2-kvotesystemet, fordi CO2-prisen og elprisen hænger nøje sammen. Det er nødvendige kompetencer, der jo ikke har meget med havmøller at gøre,« påpeger han.

Læs også: Havvind 2016: Investeringer fordoblet, tilslutninger halveret

Samme bekymring giver aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank udtryk for over for Ritzau Finans.

Han kalder buddene er udtryk for, at Dong Energy er villig til at påtage sig større risiko end tidligere, og der udestår et større stykke arbejde for at indfri de forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre projekterne med et attraktivt afkast.

»Hvis Dong når i mål med de her projekter, er det positivt for havvindindustrien og i sidste ende også for borgerne i de lande, hvor projekterne bliver opført. Men min fornemmelse er, at det går lige lovlig hurtigt. Man kan ikke have en industri med fornybar energi, som i al evighed vil være afhængig af subsidier, men transitionen fra subsidiedrevet til subsidiefri kunne godt gå langsommere, og det tror jeg også, at industrien ville ønske,« siger han.

Fremtidige kæmpevindmøller gør forskellen

Dong Energy har i sin pressemeddelelse da også gjort usædvanlig meget ud af at forklare, hvorfor man tror på, at bud med nul tilskud er realistisk. Det handler om:

Læs også: Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del V

  • At selskabet regner med, at markant større havmøller – formentlig 13-15 MW – vil være på markedet inden 2024. Med større møller kan udvikleren øge elproduktionen og samtidig nøjes med færre møller. Det bidrager væsentligt til omkostningsreduktioner både i anlægsfasen (færre tårne og forbindelseskabler og lavere omkostninger til skibe og mandskab) samt i forbindelse med drift og vedligehold i hele havmølleparkens levetid.
  • At projekterne kan drage fordel af vindhastigheder på over 10 m/s, hvilket er blandt de højeste hastigheder malt på alle Dong Energys havmølleparker. Desuden ligger projektet ved siden af Dong Energys Borkum Riffgrund 1 & 2, hvilket betyder, at drift og vedligehold kan varetages fra Dong Energys eksisterende drifts- og vedligeholdelsesfaciliteter på havnen i Norddeich.
  • At de to parker OWP West og Borkum Riffgrund West 2 vil blive lagt sammen til ét stort projekt med mulighed for at tilføje yderligere volumen ved næste års auktion.
  • At de tyske myndigheder har godkendt muligheden for at udvide aktivets levetid fra 25 til 30 år.
  • At nettilslutningen ikke er inkluderet i buddet.

Selskabet skriver videre, at disse faktorer vil medføre produktionsomkostninger, der er lavere end prognosen for engrosprisen på el, som man betragter som relativt konservativ i forhold til førende analysehuses.

’Vi anvender et højere afkastkrav end ved tidligere projekter for at afspejle den potentielt større risiko forbundet med eksponering mod markedspriser, skriver Dong Energy.

Her er grunden til at den danske stat skal afhænde den resterende del af DONG's forretning. Når det handler om at gamble og at løbe risiko, så ser jeg hellere at det er pensionskasser, Goldman Sachs, rigmænd, private investorer, etc. der potentielt får problemer. Den danske stat skal ikke deltage i den slags. Og så er det i øvrigt ligegyldigt om det er baseret på et tilskud på 0 øre eller 37,5 øre.

  • 4
  • 17

Der kommer ikke stigende men derimod faldende energipriser i fremtiden.

Håber det går op for DONG.

Kvotemarkedet får næppe nogen betydning for prisdannelsen.

  • 2
  • 8

Der kommer ikke stigende men derimod faldende energipriser i fremtiden.

Håber det går op for DONG.

Kvotemarkedet får næppe nogen betydning for prisdannelsen.

Svært at spå om. England er ved at blive koblet til fastlandet i højere grad - dét kan godt resultere i svagt stigende elpriser i form af udligning. Øst-landende har også en notorisk statsstøtte til fossil-industrien, som flere presser på for at få stoppet. Endelig kunne man forestille sig at de mest fremtrædende EU medlemmer vælger at satse så hårdt på den grønne omstilling at man er nødt til at implementere batteri-effekter som næppe er billige.

Uanset hvad er DONG nok større eksperter end os på hvilken risiko de løber.

  • 16
  • 1