Dette er åbenbart parolen for det tilbagetog, koncernerne nu er i gang med. Tilsyneladende er de i charme-offensiven med at overføre kravene til bio-fuels på træpille-verdensmarkedet. Men dette er for let at slippe. Se her, hvad tidl. topembedsmand Jørgen Hemmingsen sagde i mandags på IDA-mødet om 'bioenergi, bæredygtighed og demokrati' (min medskrift). På konferencen i Ingeniørforeningens Selskab for Grøn Teknologi talte JH om "Biomasse i et omstillingsperspektiv: rækkevidden af centrale beslutninger om biomasse". To af hans pointer var følgende: 1) Hvad angår træ-biomasse, accepterede han at CO2-gevinsten fra biomasse indstillede sig for langsomt i forhold til det nødvendige globale knæk i emissionerne i løbet af de næste 5-10 år (Kommentar rcd: Man må her tænke på den enorme ekstra fyring med træ, der ligger i kortene fra f.eks. DONG, og i første omgang vil producere en enorm ekstra emission af CO2 målbart ved skorstenene - den såkaldte 'startgæld') - Concito advarer her om en fordobling indtil 2050.
2) På nærmest tragisk vis kommer hertil, at kraftværkerne er underlagt det europæiske kvotehandelssystem (ETS) med dets faste kvote-loft (cappen i cap and trade). Udover at stifte en stor reel CO2-gæld betyder dette, at der så oven i købet leveres kvoter til yderligere mere-emission til andre handelspartnere. (Kommentar rcd: Man må altså trække nødbremsen nu!) Konkret i forhold til Københavns Kommune mente JH, at omstillingen af kraftværkerne til træfyring får København til at se grønnere ud, men at dette ikke havde den tilsigtede netto-effekt i den kritiske periode. KBH skulle hellere opkøbe et antal ekstra-kvoter og destruere dem. - Allerede i Klimakommissionens rapport var det sagt at biomasse ikke skulle bruges til dækning af grundlast i elværkerne. JHs private mening var at biomasse-omstillingen skulle udskydes, hvorved klima-/energiplanen også ville være både billigere og uden mere-udslip.