Dong Energy får ja til stor britisk havmøllepark

Dong Energy har netop – som del af konsortiet SMartWind – fået endelig tilladelse til at opføre en gigantisk britisk havmøllepark på i alt 1,2 GW. Parken skal placeres 120 km fra Englands nordøstlige kyst ud for Hull.

Havmølleparken ved navn Hornsea Project One forventes idriftsat inden udgangen af 2020 og bliver den første havmøllepark i gigawatt-størrelsen – tre gange så stor som vores lokale Anholt Havmøllepark.

Hornsea Project One bliver udviklet af SMartWind, som er et konsortium bestående af Mainstream Renewable Power, Siemens Financial Services og altså Dong Energy.

Projektet er det tredje projekt, som Dong Energy får godkendt i år af den britiske regering med attraktive afregningsvilkår for elproduktionen, svarende til fra 1,26 kroner pr. produceret kWh vindstrøm i parkernes første 15 år, når parken sættes i drift i 2020. Ved sammenligning med danske priser skal man huske, at operatøren selv betaler nettilslutningen i UK.

Læs også: Dong Energy scorer fordelagtige britiske vind-tilskud

Tilladelsen dækker hele projektet, herunder opførelse af vindmøller, transformerstationer på havet og på land, forbindelses- og eksportkabel. Alt efter den valgte møllestørrelse – fra 8 MW til 3,6 MW – kommer parken til at bestå af mellem 150 og 332 vindmøller.

Benj Sykes, der er Vice President for UK Wind Power i Dong Energy, kalder projektet meget spændende, når man ser på størrelse og placering:

»Havmølleparken vil potentielt kunne forsyne mere end 800.000 britiske husholdninger med strøm. Vi har også lige fået bevilget tilladelse til at opføre vores Burbo Bank Extension og Walney Extension havmølleparker, hvilket understreger Dong Energys ambitioner i Storbritannien, hvor vi har en solid portefølje af fremtidige projekter,« siger han.

Læs også: Dong får ja til givtig havmøllepark: 1,42 kr. pr. kWh

Dong Energy har et mål om at have installeret 6,5 GW vindkrafteffekt inden 2020. Med Hornsea Project One på 1,2 GW kommer selskabet et godt stykke frem mod målet.

Den britiske regering vurderer, at den store investering i havmølleparken vil skabe omkring 2.500 lokale grønne job i nærområdet, fremgår det af pressemeddelelsen fra det britiske energi- og klimaministerium.

Hornsea Project One skal nu videreudvikles med henblik på, at selskaberne senere kan træffe en endelig investeringsbeslutning.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kan de ikke finde et sted bare lidt tættere på land?

det hele er jo et forhold mellem anlægsomkostninger (vanddybde, afstand til land, osv.) og den potentielle indtægt fra parken (hvor meget blæser det).

jeg går ud fra det er HornSea 1 part 1 & 2 der omtales her i artiklen (der er nemlig 8 parker i det hele)... men fælles for dem alle er; at de ligger ude i et område som hedder Outer Well Bank, et område hvor havdybden for de bedste lokationer kun er 25m, og så gradvist faldende til 60m (men dybden for langt størstedelen af området er 25-35m). og så ligger de i et område hvor der er rigeligt med vind!

bare lige som bonus info om Hornsea projektet, det er delt op i følgene trin.

Hornsea Project 1 - Heron Wind - 498MW Hornsea Project 1 - Njord - 498MW

Hornsea Project 2 - Beressa - 900MW Hornsea Project 2 - Optimus Wind - 900MW

Hornsea Project 3 - SP5 - 600MW Hornsea Project 3 - SP6 - 600MW Hornsea Project 3 - SP7 - Ikke specificeret endnu Hornsea Project 3 - SP8 - Ikke specificeret endnu

Dette var ihvertfald de første specifikationer som blev sendt ud på projektet... men det kunne godt se ud som om de 2 første er blevet hævet til ~600MW hver.

spændende for DONG :)

  • 5
  • 0

Det er selvfølgelig en fejl når journalisten påstår at transmissionsomkostningerne er inkluderet i den tårnhøje produktionsstøtte til parkerne. Britisk lov er indrettet således at Offshore transmissionen skal skilles ud i et selvstændigt selskab der afkræver en forholdsmæssig afgift hos forbrugerne. Dette sker selvfølgelig for at eksternalisere omkostninger og risiko ved transmissionen. Parkejeren skal bare dokumentere at de producerer eller kan producere. Afsætningsproblemer og tekniske fejl er således på forbrugernes regning. Eftersom transmissionen skal drives under ansvar er der i praksis ikke en øvre grænse for hvor meget forbrugerne kan hæfte for. https://www.ofgem.gov.uk/ofgem-publication...

BARD Offshore 1 er et skræmmende eksempel på hvor galt det kan gå. Store forsinkelser, store ekstraregninger, konkurser i leverandørleddet, 2 dødsulykker og de foreløbige første 16 måneder er uden stabil produktion pga. transmissionsproblemer. Tysklands største havmøllepark er en forbrugerbetalt katastrofe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten