Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

Det allersidste ton kul vil blive skovlet ind i ét af Dong Energys seks kraftvarmeværker i 2022, idet selskabet nu annoncerer, at det vil stoppe al brug af kul i 2023.

Det meddeler Dong i en pressemeddelelse.

»Fremtiden tilhører de vedvarende energikilder, og derfor omlægger vi nu de sidste af vores kulkraftværker til bæredygtig biomasse,« siger Dong Energys adm. direktør, Henrik Poulsen.

Allerede ved udgangen af i år kan fire af selskabets fem store samt et mindre kraftvarmeværk dog fyre med 100 pct. biomasse; Avedøreværket, Studstrupværket, Herningværket og Skærvækværket.

Læs også: Ombygget Studstrupværk kan nu køre 100 pct. på træpiller

Mangler ombygning på to værker

Så beslutningen betyder reelt, at Dong Energy nu vil tage fat på forhandlingerne om en ombygning til biomasse af det kulfyrede Esbjergværk, der har en elkapacitet på 370 MW.

Planerne for ombygning af Asnæsværket er allerede annonceret, men nu skal de så også realiseres. Ifølge de annoncerede planer ønsker Dong Energy at erstatte Asnæsværkets kulfyrede blok på 140 MW med en flisfyret på bare 25 MW.

Læs også: Et af danmarkshistoriens største kraftværker lukker (næsten) elproduktionen

Helt uden CO2-udledninger vil Dong Energy dog ikke bliver i 2023, idet Skærbækværket, Svanemølleværket - som kun producerer varme - og H.C Ørstedsværket stadig fyrer med naturgas, ligesom selskabet ejer en andel af et gaskraftærk i Holland. Omkring 0,5 mio. ton vil udledningen ende på i 2023.

Når kulstoppet først træder i kraft i 2023, hænger det ifølge presserådgiver Carsten Birkeland Kjær sammen med, at der skal være tid til at få forhandlingerne på plads med fjernvarmekunderne og til at udføre selve ombygningen.

Læs også: Flere og flere træpiller holder danskerne varme

Store fordele ved samarbejde

Ifølge pressemeddelelsen er Dong Energy i dialog med varmekunderne i Kalundborg og Esbjerg om mulighederne for at ombygge de to kraftværker til at fyre med træflis i stedet for kul, når de nuværende varmeaftaler udløber med udgangen af henholdsvis 2017 og 2019.

Når disse aftaler er vigtige handler det om, at konverteringerne fra kul til biomasse typisk finansieres af det kommunale fjernvarmeselskab og Dong Energy i samarbejde, hvorved begge parter får fordel af, at biomasse ikke er belastet med høje afgifter, og af, at kommunernes kan optage lån på meget gunstige vilkår til ombygningen. I tilgift kan begge parter så bryste sig af at levere grøn energi.

Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne

»Vi har et godt samarbejde med vores varmekunder. De store byer har ambitiøse mål om at reducere deres CO2-udledning og efterspørger derfor grøn fjernvarme fra vores kraftværker. Sammen med de kommunale varmeselskaber har vi allerede ombygget en stor del af vores kraftværker til at kunne fyre med bæredygtige træpiller og flis i stedet for kul og gas,« siger Henrik Poulsen i pressemeddelelsen.

3,3 mio. ton biomasse i 2023

I 2016 anvendte Dong Energy 1,7 mio. ton kul. Når kulstoppet træder i kraft, anslår selskabet, at det forventes at medføre en stigning i biomasseforbruget på 0,5 mio. ton træflis i forhold til 2017, hvor værkerne i alt bruger 2,8 mio. ton biomasse.

Det giver et samlet biomasseforbrug på 3,3 mio ton biomasse, som selskabet forsikrer er bæredygtig biomasse.

Ud over Dong Energys kraftvarmeværker er der yderligere to kulfyrede kraftværker tilbage i Danmark - nemlig Fynsværket og Nordjyllandsværket, der ejes af henholdsvis Fjernvarme Fyn og Aalborg Kommune.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@Erik

Et moderne biomassefyret kraftværk har nogenlunde lige så meget til fælles brændeovne, som gamle vandmøller har med moderne vandkraftværker. Man har på kraftværkerne meget bedre styr over forbrændingen, man tænder ikke op under kolde kedler op til flere gange om dagen og man har røggasrensning.

  • 25
  • 0

Det hænger vel ikke bare på "træerne"

Parcelhuse haver giver masser af biomasse, struktureret indsamling og så i ovnen med det.

Så slipper vi også for at mange hundrede tusinde smider det på traileren, brænder benzin af for at køre det på genbrugsstationen.
Hvorefter der bruges lastbiler til at køre det ud i en stor kæmpe kompostbunke.
Her ligger det og rådner et års tid, alt imens næringsstofferne bliver udvasket.
Så vender processen og en mindre del af det rådnede materiale, nu med færre næringsstoffer køres med lastbil til genbrugen.
Hvorfra det afhentes af nogle få der bruger det i køkken haven.

Disse få kan lave deres egen kompost bunke, og så brænder vi resten.

  • 5
  • 4

Det var da lidt en skam

Flyveaske er et affaldsprodukt fra kulfyrede kraftværker, som man har valgt at bruge i cementindustrien fordi man nu engang kunne og det var biligt. Men man skal da for pokker ikke opretholde en produktion af affaldsprodukter, bare fordi nogen har fundet en måde at bruge det på. Ud fra denne betragtning er enhver form for aktivitet som mindsker affaldsstrømmene jo noget skidt, hvis der er nogen som anvender affaldet til et eller andet. Hvis jeg fx genbruger en flaske i stedet for at smide den i glaskontaineren på genbrugspladsen så er der jo færre glasskår som Isover kunne have brugt til at lave glasuld af, men det betyder vel ikke at genbrug af flasker er en dårlig ide.

  • 16
  • 1

Kan man måle radioaktivitetsforskel på hellig og syndig CO2?
Der er mere kulstof 14 i bio CO2 indfanget sidste år end i det slemme.

  • 2
  • 12

Ja, det kan man. Force har udviklet en metode der blev beskrevet i Dansk Kemi for nogle måneder siden. Det var en meget interessant artikkel, et flot stykke arbejde. Jeg har ikke kunne finde ud af om metoden også er anvendt på små kulstofpartikler, (f.eks. pm 2,5) men det er det nok.

  • 1
  • 0

Som fjernvarme mand der har været ved en flis kedel, kan jeg afslører at der er stor forskel. Man fyre med flis med et væske indhold på ca 30%

Med en røgkondensator kan du trække alt energien ud. Det er normalt at de skorstenstemperatur på under 20C! Tørasken bliver kørt ud som markgødning og vådasken bliver kørt på deponi.

Miljø spørgsmålet vil nok være at det bliver flis sejlet til fra baltikum. Men kullet kommet i dag fra Svalbard så det er vel ens. :-)

  • 5
  • 0

@Søren Fosberg:
Det er p.t. kun flyveaske iht. EN 450-1, der er etableret egnethed for i dansk beton. Denne type flyveaske skal komme fra afbrænding af kul, evt. med en mindre andel af andet materiale. Hvis vi kunne bruge alle slags aske, ville vi bare kunne bruge biomasse-asken,

@ Ebbe Holleris Petersen:
Jeg kan for såvidt godt følge din argumentation til en vis grad, men din fremstilling er ikke helt nøjagtig. Der er flere tekniske fordele udover prisen, der taler for at bruge flyveaske i beton. Bl.a. er det med dansk cement vanskeligt at producere lavstyrkebetoner og selvkompakterende betoner uden flyveaske (såkaldt ét-pulver betoner) uden at få unødigt høje styrker. Desuden afgiver cementproduktion en ikke ubetydelig mængde CO2, så der er også et miljømæssigt perspektiv i at bruge flyveaske.

Til gengæld må jeg jo give dig ret derhen at det ikke giver mening at fyre kul af, bare for at producere flyveaske. Der er alternative løsninger på vej i betonbranchen, men de er ikke så langt i pipe line endnu, så der kommer nok en overgangsfase, hvor ét-pulver bliver eneste løsning i visse betonklasser.

  • 3
  • 0

Hvis biomassekraftværkerne uden videre kan bruge haveaffaldsbunkerne fra genbrugspladserne, hvad forhindrer så det sker allerede nu?
For få biomassekraftværker?
For lav brændværdi?
For ringe incitament?

  • 3
  • 2

hvad forhindrer så det sker allerede nu?


Ikke sikker?

Måske noget noget en en filosofi om at kompostering er bedst? (trods det enorme transport behov)
Måske staten godt kan lide indtægterne fra benzinen?
Måske det kun er egnet i affaldsforbrændingen, og ikke i biomassekraftværkerne
Måske affaldsforbrændingen ikke må brænde haveaffald?

Jeg ved det ikke!

Måske incitament kan være forklaring, da det jo er "affald" og der skal derfor betales nogle affaldsafgifter?

  • 1
  • 2

Når vi ikke mere fyrer kul af, så er CCS vel overflødig, medmindre vi ønsker at sulte planterne for CO2.

  • 2
  • 8

DONG skriver i pressemeddelelsen, at der er "Skrappe krav til biomassen". Biomassen kommer angiveligt fra bæredygtigt skovbrug.
Før jeg tror på det vil jeg gerne se en redegørelse fra en uafhængig skovkyndig fagperson med forstand på livscyklusanalyser og biologi.
Hvor i verden kommer træet fra? Hvordan er arbejdsforholdene for skovarbejderne? Hvad gør man for at modvirke udpiningen af jorden, når man fjerner næringsstoffer sammen med biomassen? Hvad med biodiversiteten i skovene? I Danmark vil vi i stigende grad afstå fra kommerciel skovdrift af hensyn til biodiversiteten! Er vi dobbeltmoralske?

  • 5
  • 3

Mængden er alt, alt for lille!


Ja, der er ikke nok!

Men som jeg skriver så vil det spare for x-tons importeret biomasse.

Og med alt vi allerede bruger af ressourcer og penge på håndtering af haveaffald, tænker jeg at det må være ret billigt af ændre denne arbejdsgang og så køre det på forbrændingen i stedet.

Jeg mener at have læst, at afbrænding af fx. halm kan være ganske 'hårdt' for fyret!? ;)

Det synes jeg også at have læst, men gælder det også for vores affaldsforbrændings anlæg?
Det er er jo i forvejen noget grimt noget der ryger i det bål?

  • 0
  • 1

Før jeg tror på det vil jeg gerne se en redegørelse fra en uafhængig skovkyndig fagperson med forstand på livscyklusanalyser og biologi

Hvis du ikke kan stilles tilfreds med: "biomassen skal komme fra resttræ, træpiller og flis fra store skovområder, hvor der hele tiden bliver genplantet træer, der igen kan optage den CO2, der udledes, når biomassen bliver brugt til energiproduktion. Dermed bliver biomassen klimavenlig. Desuden kommer træet fra certificeret og bæredygtigt skovbrug" er jeg bange for du bliver skuffet.
http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/di-e...

  • 4
  • 4

Det synes jeg også at have læst, men gælder det også for vores affaldsforbrændings anlæg?

- det tror jeg faktisk!:

Det lokale fjernvarmeværk indgik for en årrække siden en aftale om at aftage varme fra DONGs affaldsforbrænding (og nedgravede en flere km lang ledning til formålet). Da det var sket, blev DONG ved at (forsøge at?) hæve prisen - for omsider at lukke anlægget i stedet!

Det blev derpå købt af 'fjernvamen' og jævnet med jorden; i dag står der et (flisfyret) fjernvarmeanlæg på grunden! :)

  • 0
  • 1

For de fleste vil der sikkert være noget længere at køre.
Desuden; Hvor meget haveaffald tror du, der er afleveret gennem de seneste 2-3 måneder?
Fra nu og gennem foråret er der sikkert pæne mængder. Resten at året lidt eller tæt på intet.


Der vil være kortere at køre, og det kan gøres med en bør til fortovet.

Og da jeg tilfældigvis har arbejdet 6 mdr på en genbrugsstation og endda i en vinter, kan jeg fortælle at der er tale om ret pæne mængder.

Men som andre er inde på, er forretningen måske ikke helt god for en profit hundrende DONG der jo skal sende nogle mia. til udlandets investorer.
Om de mindre profit hungrende anlæg kan/vil klarer haveaffald sammen med deres alm. affaldsforbrænding må de selv svare på.

  • 1
  • 3

Vindenergi er dejligt. Og energiministeriet udråber stadig lavere produktionsomkostninger pr. Kwh.

Der er bare et problem.

En vindmølles produktion går med tredie potens af vindhastigheden. Så sådan ca. 80% af produktionen er fokuseret på 20% af tiden - eller sådan noget lignende.

Derfor var de oprindelige planer om øget vindenergi også fulgt op med planer om mange biogasdrevne anlæg, bedre internationale forbindelser og tilpasset forbrug i det intelligente elnet.

Hvis der ikke er en sikker balance mellem disse elementer, er yderligere satsning på vindmøller nærmest hasard.

Dongs udmelding er ikke beroligende. For de undertrykker jo helt det forhold, at man stadig vil importere kulbaseret elenergi i de vindløse perioder, der typisk rammer hele Nordvesteuropa i dagevis om vinteren.

Så måske er det virkelige motiv, at Dong som kulløs producent bedre kan indgå aftaler om at afsætte overskydende vindkraft i nogle periode mod at aftage kulkraft fra andre lande i vindløse perioder.

Men det ser stadig risikabelt ud. Især når DONG ikke selv forholder sig tydeligt til problemet.

  • 2
  • 7

Flis har en nedre brændværdi på 10,5 GJ/ton, og gost haveaffald har en nedre brændværdi på 9 GJ/ton. Så kan du selv regne ud hvor meget Esbjergværket skal bruge til 370 MW og hvor meget der er til rådighed af haveaffald.

  • 1
  • 0

OK! Det batter måske ikke så meget men, det er, bortset fra indsamling og transport, gratis.

Indsamling og transport er udgifter vi har i forvejen, logistikken skal "bare" ændres.

Hvor meget dyrere/billigere denne logistik ændring bliver for samfundet kontra de udgifter vi har i dag ved jeg ikke.

Tror det svingene punkt i praksis nok er om forbrændingerne kan håndtere vores have affald.
[praksis dvs uden politikerne skal have del i kagen, og ikke mindst om hr Jensen overhovedet kan forstå at de 10 kroner han sparer i benzin i stedet skal bruges til betaling for afhentning ]

  • 1
  • 0

At brænde træ af i det omfang er yderst destruktivt for skove og miliø. Der vil blive fældet tusinder af kvadratkilometer naturskov og gammel kulturskov, med hundrevis af af plante arter og dyrearter.
Derefter bliver der plantet ganske få arter træ og om få år har vi træ-ørkener, med stort set intet dyreliv.
At tro at det er CO2 neutralt er at lyve for sig selv og ren blændværk.
Iøvrigt svare 3,3 milioner ton træmasse, til ca 20 ton uran i et atomkraftværk. Eller under 1 ton thorium i et 4 gen atomkraftværk.

  • 5
  • 6

At brænde træ af i det omfang er yderst destruktivt for skove og miliø.

I 2015 brændtes 44.000 Tj træ i danske kraftværker og fjernvarmeværker. Hertil brændes der 71.000 Tj kul i kraftværker og fjernvarmeværker. Hvis de danske fjernvarmeværker og kraftværker skal omlægges bort fra kul og erstatte kul med træ, så skal der årligt brændes 115.000 Tj træ eller 32 Twh.

Samlet er der 74 mio m3 træ i de danske skove http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Ved et energiindhold på 2 Mwh energi pr. m3 træ, så er de danske skove omsat i det Danske bæredygtige energisystem i løbet af 4,5 år, hvis det nuværende kulforbrug skal omlægges til træ og der er flyttet 79.300.000 ton co2 op i atmosfæren.

  • 4
  • 0

Det er p.t. kun flyveaske iht. EN 450-1, der er etableret egnethed for i dansk beton.

Der ændrer vel ikke på at vulkansk aske kunne være en erstatning. Måske kræver det nye normer, men alternativet kan jo ikke være at bevare kul som brændsel.

Betonkonstruktionen Pantheon i Rom blev bygget for 2000 år siden af vulkansk aske (pozzolan). Den holder stadig. http://www.romanconcrete.com/docs/panover/...

Frankrig bruger (brugte?) slagge fra stålværker som cement til konstruktion af betonveje. https://books.google.dk/books?id=F_nFlojkh...

Men i Danmark bygger vi slet ikke beton veje. Hvorfor? https://books.google.dk/books?id=F_nFlojkh...

  • 0
  • 0

OK! Det batter måske ikke så meget men, det er, bortset fra indsamling og transport, gratis.

Hvis det ikke batter så meget at indsamle haveaffaldet, kunne man så ikke udnytte noget af den varme der opstår i sådan en bunke med kompost?
I flere kommuner ligger bunken af haveaffald lige ved siden af forbrændingsanlægget, hvor der laves fjernvarme.

Jeg tænker om man ikke kunne lave en konstruktion af rør som går ind igennem bunken og kan overføre varmen til vandet der skal pumpes rundt i fjernvarmeanlægget.
Jeg kan godt se at man nok ikke kan varme vandet helt op til den rette temperatur og måske ikke batter alverden, men hvis man bare kunne hæve temperaturen med 5-10 grader, så var det da energi der var sparet lige der. Endda uden at skulle flytte biomassen nogen steder.

Tilmed kunne man måske opsamle noget af alt det metan, der siver op fra sådan en bunke kompost. Nu er jeg ikke kemiker, men jeg husker da fra kemitimerne at sådan noget metan brænder ret godt :-)

  • 0
  • 1

Efter min ringe (og ikke helt uvildige) mening bør vores energisystem inkludere klima- og energieffektiv termisk nyttiggørelse af også lavværdige og/eller fyringsteknisk vanskelige lokale biomasser og restprodukter som halm, energiafgrøder, have-parkaffald, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam, oprenset næringsstofrig organisk sediment, sorteret husholdningsaffald og div. forekommende organiske restprodukter fra bl.a. fødevareindustrien (mange små og halvstore bække). Det vil spare noget valuta til import af træ og styrke beskæftigelsen og økonomien i bl.a. leverende yderområder, ligesom der kan opnås en billig askebaseret omfordeling af lokalt overskydende næringsstoffer til bl.a. sjællandske planteavlere.

Alternativet er bl.a. lugt- og klimagas-afgivende nedbrydning under åben himmel, dårligt fordelt recirkulation af næringsstoffer uden forudgående fjernelse af miljøfremmede stoffer (som let kunne bortoxideres/separeres) og unødig import af både træbrændsler og ressource-knappe minebrudte næringsstoffer
.
Da hverken vindstille, mørke, eller behovet for hensigtsmæssig næringsstofrecirkulerende disponering af organiske restprodukter er noget forbigående, er behovet for regulerbare termiske kraftvarmeværker det heller ikke, - skriver jeg bl.a. fordi professor Jørgen E. Olesen på TV her til aften bl.a. udtalte, at vi på sigt skal helt over i sol og vind. Jeg tror dog, at han ville have sagt noget korrigerende, hvis tiden havde tilladt det, eller måske blev noget klippet fra(?). Måske kunne du spørge ham, Sanne!

  • 2
  • 0

At droppe kul fuldstændigt er en symbolpolitik, opfundet af fantaster, som koster danskerne urimeligt dyrt til ingen nytte, samtidig med at vore forbrugsvarer stadig i stor stil produceres ved hjælp af energi fra kul.
Det bør naturligvis også minde os om de mange produktionsjobs vi kunne have bevaret her i landet hvis vi havde villet og hvis vi ikke havde gjort energi så dyr at vore virksomheder ikke længere kunne betale den.
Eller vi kan tænke på de milliarder der er spildt på kraftværker som kunne have fungeret 10 - 20 år endnu, og helt grotesk bliver det hvis Trump fra nu af holder fast i at kul fortsat skal indgå i verdens energiforsyning.
I vort provinsielle storhedsvanvid glemmer vi tit at vi i enhver henseende er små og ubetydelige, og i disse sammenhænge kun udgør 1 promille globalt set.

  • 3
  • 10

og hvis vi ikke havde gjort energi så dyr at vore virksomheder ikke længere kunne betale den.

Jeg gider egentlig ikke kommentere på alt dit vrøvl - men dette er direkte usandt - hvad du givetvis ved om ikke andet så fordi det har været op så mange gange her i debatten. El priserne for danske virksomheder er under gennemsnittet for prisen i EU og væsentligt under prisen i de største lande - Tyskland, UK, Italen, Frankrig og Spanien. Benzin og dieselpriser er ligeledes som de er flest i Europa.

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex...

Så virksomhederne har det godt. Kan de ikke klare mosten er det ikke energiprisernes skyld. Ser du på på prisen uden afgifter har Danmark desuden nogle af de allerlaveste energipriser i Europa. Det ligger i din påstand at Danmark har høje energipriser pga dårlig teknologi - dvs vind - det er altså direkte forkert for ikke at sige løgn.

Det er så rigtigt at private forbrugere i Dsnmark betaler særligt høje afgifter på el. Disse penge føres - som alle afgifter - tilbage til samfundet. Det er et politisk valg og du kan klage til Løkke hvis du er utilfreds. Jeg synes det er dybt godnat at der er samme afgifter på fossil el som på VE og så gerne at elafgifter blev erstattet med kulstofafgifter. Det ville fremme gennemførelse af det politiske mål for afvikling af fossile brændsler, ikke mindst på transportområdet.

  • 10
  • 2

Det der med at industrien i Danmark har Europas laveste el priser er rent første maj.
SAS flytter arbejdspladser til London hvor timelønnen er 26€ væk fra Danmark hvor den er 42€.
Kan det tænkes at høje energipriser er medvirkende til dansk gåen i hundende?

  • 1
  • 9

Det er korrekt, at visse typer naturlig flyveaske muligvis kunne bruges. Jeg tipper bare, at indsamling og logistik gør et sådan projekt uøkonomisk (flyveaske handles til 200-400 kr/t, leveret hos modtager). Desuden er det ikke alle forekomster, der er lige velegnet, og forsyningssikkerheden er ikke så stor :o).

Når du nu nævner Pantheon, så skal man lige huske, at Pantheon (sammen med et antal andre romerske projekter) er materialemæssige unika. Jeg tror dårligt du ville kunne få en moderne ingeniør til at binde an med opgaven "betonkuppel, 43 m diameter, uarmeret og med min. 2000 års holdbarhed". Jeg ville gerne kunne det samme som de romerske bygmestre, men deres viden er desværre gået tabt i en vis grad.

Slaggecement er skam en del af det europæiske standardsystem (CEM IIIA og CEM IIIB), det er blot i Danmark, at vi har valgt ikke at tillade den type cement i vores byggerier (efter Bygningsreglementet). Årsagen til dette skal muligvis findes i manglen på højovne i Danmark (og dog, i Holland anvendes CEM III med stor fornøjelse). Fundamentet til bropillerne på Vejlefjordbroen er ligeledes lavet med slaggecement.

Vi har også betonveje tilbage enkelte steder, men årsagerne til den manglende udbredelse fortoner sig...

  • 1
  • 0

SAS flytter arbejdspladser til London hvor timelønnen er 26€ væk fra Danmark hvor den er 42€.
Kan det tænkes at høje energipriser er medvirkende til dansk gåen i hundende?


En gennemsnitsfamilie i Danmark burger 3500-4000 kWh, de koster i Danmark omkring 2,3 kr/kWh... Det giver gennemsnitsfamilien en elregning på 8000-9500 kr... Tror du virkelig at det er afgift på 5-6000 kr om året på el der gør at de næsten kan halverer timelønnen i England?

  • 4
  • 0

det er blot i Danmark, at vi har valgt ikke at tillade den type cement i vores byggerier (efter Bygningsreglementet).

Du har utvivlsomt ret. Mit pointe er blot at det burde være muligt for det berømte private erhvervsliv at finde alternativer til flyveaske fra kulkraftværker og nævnte nogle eksempler på mulige materialer som har fungeret i andre sammenhænge.

Det burde da iøvrigt være en udfordring for moderne ingeniører at kunne matche de gamle romere. Det kan da ikke passe at vi ikke kan hamle op med dem. Og når vi ved at det findes cement der er bedre end vores egen Portland er det da bare at komme gang:

"By analyzing the mineral components of the cement taken from the Pozzuoli Bay breakwater at the laboratory of U.C. Berkeley, as well as facilities in Saudi Arabia and Germany, the international team of researchers was able to discover the “secret” to Roman cement’s durability. They found that the Romans made concrete by mixing lime and volcanic rock to form a mortar. To build underwater structures, this mortar and volcanic tuff were packed into wooden forms. The seawater then triggered a chemical reaction, through which water molecules hydrated the lime and reacted with the ash to cement everything together. The resulting calcium-aluminum-silicate-hydrate (C-A-S-H) bond is exceptionally strong.

By comparison, Portland cement (the most common modern concrete blend) lacks the lime-volcanic ash combination, and doesn’t bind well compared with Roman concrete. Portland cement, in use for almost two centuries, tends to wear particularly quickly in seawater, with a service life of less than 50 years. In addition, the production of Portland cement produces a sizable amount of carbon dioxide, one of the most damaging of the so-called greenhouse gases. According to Paulo Monteiro, a professor of civil and environmental engineering at the University of California, Berkeley, and the lead researcher of the team analyzing the Roman concrete, manufacturing the 19 billion tons of Portland cement we use every year “accounts for 7 percent of the carbon dioxide that industry puts into the air.”

http://www.history.com/news/the-secrets-of...

Det er jo super interessant. Hvilke perspektiver

  • 1
  • 0

Det der med at industrien i Danmark har Europas laveste el priser er rent første maj.
SAS flytter arbejdspladser til London hvor timelønnen er 26€ væk fra Danmark hvor den er 42€.
Kan det tænkes at høje energipriser er medvirkende til dansk gåen i hundende?

@Niels Abildgaard
Ved du virkelig ikke at Danmark har nogen af Europas laveste el priser (ex afgifter) ?
Ved du ikke at de fleste industrivirksomheder kan løfte afgiften af el til proces ?
Det er ikke el priserne i Danmark kontra timelønnen i England der er problemet.
Der er i langt højere grad tale om "Energy Poverty" altså at en større befolkningsgruppe får sværere og sværere ved at betale for den nødvendige energi
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Energy_pov...

  • 5
  • 0

Det giver gennemsnitsfamilien en elregning på 8000-9500 kr...

Det er ret utroligt at veluddannede voksne mennesker tror afgifter og skatter er penge der forsvinder ud af systemet og ned i et hul i jorden. Alt hvad staten opkræver går tilbage i kredsløbet i henhold til af politiske beslutninger (finansloven) - som du kan være enig eller uenig i, men de forsvinder ikke. Og måske går pengene til noget mere værdiskabende end unødvendigt og sløset forbrug af energi. Det kan jeg i hvert fald godt se det fornuftige i.

Du kan komme med indvendinger som du vil. Men du er nødt til at forholde dig til hvad afgifterne bruges til før du kan gøre det til et problem for vores konkurrenceevne.

  • 5
  • 0

Det er ret utroligt at veluddannede voksne mennesker tror afgifter og skatter er penge der forsvinder ud af systemet og ned i et hul i jorden.

Næ, men i samfund hvor pengene forsvinder til det lykkelige arabien, eller bruges på at flyve heste over atlanten, så var det måske bedre hvis borgerne kunne beholde en større del i egen lomme?
For mon ikke man alt andet lige er mere påpasselig med egne penge end hvis man er sat til at passe på alt for mange af andres penge?

  • 2
  • 3

Der er Jens Arne der har svært ved at læse. Han må tage sig sammen. Jeg gjorde mig endda den umage netop at skrive om de høje afgifter i Danmark til privatkunder.

Men det kan nok ikke lade sig gøre for Jens Arne at lade virkeligheden komme vejen for hans ideologisk betingede fantasier så mit gæt at han vil insistere på sit vrøvl - eventuelt tie.

Du giver jo et fantastisk godt eksempel på hvad fakta er degenereret til:
Som dansk forbruger betaler jeg mest for el, som bulgarsk forbruger mindst (desværre kun i et par måneder af året) sådan ser mine fakta ud.
Omvendt kan leverandøren hævde at prisen er mindst og forskellen er skatter, det er så kun delvis rigtigt fordi en del går tilbage til branchen som støtte. Men branchen kan ud fra kurven hævde at deres fakta er at de leverer til Europas laveste pris.
Dermed kan diskussionerne fortsætte i det uendelige fordi hver side har deres egne fakta som begge kan være korrekte, men blot ikke udgør et samlet retvisende billede!

Jeg vil endvidere mene at det er mest retvisende at sammenligne forbrugernes priser, industrien i forskellige lande er meget forskellig så ordningerne er svære at sammenligne. Jeg selv var beskæftiget i en produktionsvirksomhed der måtte lukke da der blev annonceret nye energiafgifter i 2011 af den nytiltrådte S-R-SF-regering så det er ikke min erfaring at man favoriserer fremstillingsindustrien her i landet!

  • 2
  • 4

For mon ikke man alt andet lige er mere påpasselig med egne penge end hvis man er sat til at passe på alt for mange af andres penge?

Nej det er ikke indlysende i betragtning af alt der bras og junk folk bruger deres penge på. Du kan også se på det på denne måde. Hvis der ikke var skatter og afgifter hvor mange veje, skoler og hospitaler tror du så der blev bygget. Hvor mange unge blev uddannet og hvor mange syge blev behandlet.

"Pengene ligger bedst i borgernes lommer". Vor herre bevares for en våset floskel. Tror du virkelig på det?

  • 6
  • 2

Jeg vil endvidere mene at det er mest retvisende at sammenligne forbrugernes priser,

Det er jo bedøvende ligegyldigt hvad du mener. Jeg har alene forholdt mig til fakta - er det for vanskeligt for dig? Du henviste selv til energipriser for virksomheder og det var derfor mit emne. Nu drejer du det til hvad der i din formening er retvisende selvom det er irrelevant med udgangspunkt i dit eget indlæg hvor du skrev: " og hvis vi ikke havde gjort energi så dyr at vore virksomheder ikke længere kunne betale den"

Citat fra mig selv:
det kan nok ikke lade sig gøre for Jens Arne at lade virkeligheden komme vejen for hans ideologisk betingede fantasier så mit gæt at han vil insistere på sit vrøvl".

Det har du netop bekræftet. Kan vi stoppe her? Måske du skulle holde dig til Jyllandsposten i fremtiden.

  • 3
  • 2

......at betale skatter og afgifter til samfundsetater og goder, som skoler, sygehuse, jernbaner, postvæsen, folkepension, politi, militær.....og DR......hvis disse også forblev stats ejede og vedligeholdt.....forsvarligt.

Det sker ikke! Dels fordi der er et ønske om at privatisere disse offentlige goder....og guddøde mig udflytte personer og arbejdspladser til resten af landet hvor der mangles kommunalindtægter til at forgylde borgere der med utroligt lave huspriser og dermed skatter som de ydermere forkæles med den kommunale udligning fra øst til vest. Dels fordi man har ladet service lønninger stige for meget, så altting bliver lønmæssigt for tungt og derfor skal rationaliseres og derefter påføres nogle elendige IT kontrolsystemer som igen fordyrer området

Rod, roderi og kaos

Skattebetalinger forsvinder i fejlslagne IT projekter som ingen og da slet ikke skatteborgerne har gavn af og pengene fosser ud af foretagenet og ned i kriminelle lommer der befinder sig i lande, hvor skattesnyd ikke eksisterer, der derfor ikke er kriminelt og derfor ikke kan retsforfølges og udleveres.

Manglende antal politibetjente, hvis arbejde tilsyneladende består af at sørge for at maximere politidirektørens løn, som pressen fremstiller det.
Og sagen om politiskolen understreger at vi er uden regering. En regering der nægter at gå af og udskrive folketingsvalg fordi ministerlønnen som minister er udmærket og når man har været minister i et år har man løn i 2 år efter.

Tog skandaler. Tog og busser der kører som vinden blæser som understreges af at der ikke mere udgives eller rettelig ikke kan udgives en køreplan med billetpriser.

Sygehus skandalerne med de nye supersygehuse uden sengepladser og køkkener, udenden for rækkevidde af offentlig transport. Jævnfør metroringens omhyggelige fravalg af Rigshospitalet og det samme I Hillerød.

Så undskyld mig, hvis jeg også mener at det ville være opportunt med at tænke lidt mere langsigtet og nøgternt når ting skal teknologisk ændres, for hvis ikke, så ligger pengene bedre borgernes lommer.

  • 2
  • 2

Lige her taler vi om, at DONG vil konvertere fra kul til biomasse.
Det er nok mest for at spare kulafgiften?
Her kan man vel så godt sige, at pengene forsvinder ned i et hul i jorden?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten