Dong Energy bliver til ... Ørsted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong Energy bliver til ... Ørsted

Illustration: Dong Energy

Dong Energy har skiftet navn til Ørsted - med virkning fra den 30. oktober 2017.

Det har adm. direktør Henrik Poulsen netop offentliggjort ved en pressemøde, der blev live-transmitteret til selskabets afdelinger i hele verden.

Blandt 3.000 navne-forslag har selskabet bestemt sig til, at Dong Energy frem over skal hedde Ørsted for at afspejle, at selskabet nu satser på grøn energi og ikke mere på fossile energikilder.

Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

»Vores nye navn er en hyldest til H.C. Ørsteds nysgerrighed, engagement og interesse for naturen, og vores brand-identitet afspejler den nytænkning og dybe forståelse af naturen, som er afgørende for at kunne skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi,« siger han.

Navneskiftet kommer netop nu, fordi salget af selskabets olie- og gasaktiviteter netop er blevet endeligt godkendt. Samtidig lancerede selskabet sin ny vision: Lad os skabe en verden, der kører 100 pct. på vedvarende energi.

Læs også: Stanford-rapport sætter hele verden på grøn energi i 2050

En vision, som den administrerende Henrik Poulsen lovede, ikke vil stå i modsætning til en profitabel forretning.

»Det er en historisk dag for vores selskab - nu skal vi i gang med at transformere verden til at køre 100 pct. på vedvarende energi,« sagde han.

Henrik Poulsen takkede også medarbejderne for at have gjort rejsen fra sort til grønt energiselskab mulig. Og at netop den nysgerrighed og det engagement, som Ørsted står for, skal bringe selskabet videre:

»Vi vil sammen bygge er ikonisk selskab, der skal være kendt verden over,« sagde han og tilføjede:

»I er et fantastisk hold!«

Navneskiftet skal officielt vedtages på en ekstraordinær generalforsamling sidst i denne måned og forventes først at være slået visuelt helt igennem på e-mails med mere engang i november måned.

Dong var oprindeligt en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker mærkeligt at bruge ø i et navn på en international virksomhed. Det kan DONG selvfølgelig opdaget og har "løst" det ved at bruge "on/off" i stedet for ø.

Det skal jeg nok lige vænne mig til.

  • 6
  • 1

og vores brand-identitet afspejler

  • der er vel ikke megen 'brand-potentiale' tilbage efter salget af olie-virksomheden? Det skulle da lige være, når der lejlighedsvis futter en vejrmölle af! :)

(undskyld...ku' ikke dy mig!)

  • 4
  • 8

eg tror at nærmest ethvert navn vil fungere bedre på engelsk end "Dong Energy"... jeg gætter på at ham fyren fra Goldman Sachs der skrev under på at købe aktier i Dong grinede godt i skægget over navnet.


Ja. Dong er et dårligt navn. På engelsk lyder det sjovt og firmaet laver ikke noget med olie og naturgas.
Jeg undrer mig bare over at man skifter til et navn med ø. Umiddelbart fungerer det ikke godt på engelsk.
At man så har valgt en font hvor ø ikke ligner et ø gør det også svært for danskere at læse.

  • 3
  • 3

Det er et gammelt, slidt trick at skifte navn i håb om, at alle skandalerne bliver glemt, begravet under et nyt gulvtæppe ... øh, jeg mener navn.

  • 0
  • 2

Mon det er det samme medie konsulentfirma der, for et pænt stort beløb fik Århus til at skifte slogan fra "Smilets By" til "noget ingen kan huske", der også har fundet frem til at navnet Ørsted i stedet for DONG?

Er Ørsted mon et beskyttet navn? Det har man forhåbentlig tjekket ...?

God vind med det nye/gamle navn! -:)

  • 1
  • 1

Ja, hvad har stakkels gamle Ørsted gjort?
Hvorfor ikke Bernouilli, hvis man endelig skulle tage videnskaben til indtægt sine aktiviteter, eller Bernouilli/Ørsted hvis det skal være mere mundret :-)

  • 0
  • 1

Skal vi så til at omdøbe alt med Ø til H.C. Oerstedsværket, H.C. Oerstedsvej og vores gamle hovedstad til Koebenhavn. Logoets on/off tegn giver jeg ikke meget for, bevar dog det danske Ø, ligesom mange andre sprog har deres tegn og særkende.
Ser en begavet udlænding et navn med Ø, så ved de det er dansk!
eller norsk eller færøsk:-)

Hvis det havde afgørende betydning for driften og aktiekursen så måske, men det tvivler jeg nu på.

Nu kunne man så forestille sig, at alle os der har slægtskab med den gamle, fik en lille aktiepost :-)))

  • 3
  • 1

Som en der arbejder professionelt med IP til dagligt, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, her i forummet, at DONG måske har/vil få et problem med det nye navn. Ikke fordi det staves med "Ø", men simpelthen fordi 1) Navnet kan være u-registrerbart varemærke, fordi det ikke er selvstændigt beskrivende eller fordi det er et personnavn per se. 2) Dem med personnavn Ørsted som fornavn eller efternavn kan evt. gøre indsigelse. 3) Som brand vil dette ikke være særligt beskrivende for den virksomhed, der bedrives hos DONG, eftersom Ørsted fagligt er kendt for opdagelsen af elektromagnetismen, men ikke for udnyttelsen af den i elproduktionen. Det var mere Faraday og Tesla senere, som kom på disse videreudviklinger.

PS: Interessant er det for IP-folk, at Hr Ørsted også var med til at etablere hvad der nu er Patent- og Varemærkestyrelsen oprindeligt.

  • 3
  • 1