Dong-direktør: Fint med biogas og halm, men come on ... det er der jo ikke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong-direktør: Fint med biogas og halm, men come on ... det er der jo ikke

Der er ingen tvivl at spore hos koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy. Træpiller er den billigste, nemmeste og mest klimavenlige måde at komme af med kulfyring på, og han er klar til at fortsætte omstillingen til mellem tre og fire milliarder kroner.

Alligevel er der i øjeblikket grund til at holde foden svagt på bremsen, for endnu er vilkårene usikre. Forsyningssikkerhedsafgiften, som lægger skat på biomasse, herunder træpiller, skulle være faldet på plads sidste år, men endnu venter Thomas Dalsgaard, og for hver dag, han venter, bliver der brændt unødigt meget kul af på kraftværkerne.

»Det er ikke en behagelig situation, at der er så meget blæst omkring træpillerne. Vores rammevilkår er usikre, og det er ikke fremmende for investeringslysten,« siger Thomas Dalsgaard.

Dong Energys omstilling er funderet på politikernes visioner fra energiforliget samt en efterspørgsel fra kunderne og et klart mål om at komme af med kul. Flere eksperter har dog sat spørgsmålstegn ved klimagevinsterne ved træpiller, og et udkast til en central rapport i bioenergianalysen peger også på, at vi allerede efter 2020 bør satse stort på biogas i stedet.

Læs også: Længe ventet rapport: Sats stort på biogas i stedet for træpiller

Venstres klimaordfører, Lars Christian Lilleholt (V), og flere forskere har også foreslået, at Danmark bruger mere halm.

Læs også: Venstre om træpille-bonanza: Vi risikerer at fyre for gråspurvene

Men virkeligheden er en anden, lyder det fra Thomas Dalsgaard.

»Det ville være fint, hvis vi bare kunne bruge mere biogas, halm, geotermi, sol, eller hvad de mange forslag lyder på. Men come on ... Det er enten ikke til rådighed i store mængder eller er alt for dyrt. Det kan ændre sig i fremtiden, men lige nu er træpiller den billigste og nemmeste metode til at komme af med kullet på, og ifølge vores beregninger giver det en CO2-reduktion på 90 procent,« siger han.

Træpillerne er det oplagte valg for Dong, fordi de kræver en minimal ændring af kulkraftværkerne. Ligesom kul kan træpillerne bankes i stykker og blæses ind i forbrændingsovnene. De kan også skaffes billigt fra Nordamerika, hvor plantageejerne skriger på arbejde, fordi papirindustrien er forsvundet. Træpillerne producerer billigere el end solcelleparker og vindmølleparker på havet. Kun vindmøller på land slår træpillerne på pris.

Kritiske forskere hævder dog, at træpiller risikerer at øge CO2-udslippet i forholdt til kul, hvis skovene ikke bliver genplantet.

Læs også: Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030

Det afviser Thomas Dalsgaard. Dongs træpiller kommer kun fra skovbrug, hovedsageligt i Europa, hvor træet er garanteret bæredygtigt gennem nationale love, siger han.

Udfordringen vil først opstå i de kommende år, når træet skal importeres fra Nordamerika, hvor der flere steder slet ingen national lovgivning er som garant for bæredygtigheden. Her vil Dong Energy gennem det såkaldte SBP-samarbejde (Sustainable Biomass Partnership) ved hjælp af uafhængige inspektører garantere bæredygtigheden.

Læs også: Dong om eksplosivt træpilleforbrug: Der er styr på skovene

Men hvad så, hvis efterspørgslen på træpiller går amok på verdensplan? Det forudser en rapport, som er et centralt bidrag til regeringens analyser af bioenergi. Ifølge den kan det globale forbrug af bioenergi nå helt op mellem 100 og 200 exajoule per år frem mod 2050 under forudsætning af, at verden vil holde temperaturstigningen under de kritiske to grader.

Så voldsom efterspørgsel på biomasse kan Dong Energy slet ikke se. I Nordamerika vokser skovene i øjeblikket med 400 millioner kubikmeter per år. Det svarer til 150 millioner ton træpiller per år, hvilket er 10 gange mere end Europas samlede årlige forbrug.

»Vi ser altså kun Danmark og Storbritannien omstille til træpiller i stor skala. Tyskland og Frankrig ser ikke ud til at vælge den vej, og i USA har man skifergas. Der er intet tegn på den her træpilletsunami. Derfor er diskussionerne om CO2-gælden også teoretiske og baseret på et utydeligt fremtidsscenarium. Men eksploderer efterspørgslen - og hvis markedet ikke selv regulerer det - så må vi tage det mere alvorligt. Derfor lancerer vi også bæredygtighedskriterier inden for få måneder,« siger Thomas Dalgsgaard.

Han afviser bekymringen hos flere forskere om, at en udskiftning af naturgas med træpiller vil gøre energiforsyningen mere ufleksibel, fordi træpilleværker er meget langsommere til at skrue op og ned for energiproduktionen, når vinden svinger.

Læs også: Enige forskere: Træpiller i stedet for naturgas er en meget dårlig idé

»Har man gået i skole eller på universitetet for 20 eller 30 år siden, tror man måske stadig, at kraftværkerne er stive og ufleksible,« siger Thomas Dalsgaard.

Dengang var værkerne bygget til at køre 8000 timer om året med stabile elpriser, og varmen var hovedsagelig et spildprodukt. Men i dag er det en helt anden produktion, hvor varmen nærmest er hovedproduktet. Hvor man tidligere kun kunne drosle et værk ned til 30 eller 40 procent af sin kapacitet, så kan man i dag køre på 10 til 20 procent.

Selvom gasværkerne stadig er hurtigst til at skrue op og ned, så er kul- og træpillefyrede værker stort set lige så hurtige, siger Thomas Dalsgaard.

»Vi har brug for centrale træpillefyrede værker til at være rygraden i vores system, når vinden ikke blæser. Det er lige meget med ledninger til Tyskland, hvis vinden heller ikke blæser der,« siger han.

På Skærbækværket og Avedøre vil naturgasproduktionen bliver overtaget af træflis, men naturgasværkerne bliver ikke revet ned. De skal stå klar til, hvis f.eks. Europa begynder at producere skifergas, eller mængden af biogas stiger.

»Vi kender ikke fremtiden, politikerne kender ikke fremtiden, og I journalister kender ikke fremtiden. Derfor må vi holde alle muligheder åbne for at høste flest klimagevinster,« siger Thomas Dalsgaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis alle muligheder skal stå åbne, kommer man ikke uden om at overveje CCS teknologier. Det vil også vise sig at være et rigtigt god regulerings og styrings teknologi også hvis man ensidigt satser på biobrændsler. Såfremt der kan påvises øget CO2 udledning p.g.a. omstilling til grøn teknologi (hvad der formentlig kan) har CCS teknologi jo en berigtigelse.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 1

Hvor er det dog godt, at den største spiller på markedet tænker så klart og konkret. Denne udmelding er næppe tilfældig, og burde da styrke den politiske proces på Borgen så de relevante beslutninger kan træffes hurtigst muligt.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke et projekt klar omkring økonomi i CCS teknologi. Men et udsagn fra tidligere professer Jan Erik Jonson, Kemiteknisk Institut DTU var at det ville koste 30% på strøm siden. Det forstod jeg som den energi der skal til at trykke røg gassen sammem og pumpe den ned i et passende lager. Men det nogle år tilbage.

Jeg er ret sikker på at det på et eller andet tidspunkt vil det komme som politisk krav, ved afbrænding af fossile brændsler på kraftvarme værker, at indføre CCS teknologi. Men lige for tiden er det ligesom glemt i debatten.

Jeg mener også at CO2 er et stof der har værdi, tænk f.eks. på øl, sodavand og ikke mindst champagne. Bagepulver er også et eksempel hvor CO2 indgår.

CO2 kan leveres til gartnerier hvor 1000 ppm CO2 i atmosfæren vil være optimum for mange planter. Endelig og ikke mindst er CO2 interessant som fødekilde til bakterier der kan producerer metan.

CO2 kan måske anvendes til at presse det sidste olie ud af nordsøens oliefelter.

Så jeg vil mene at på mange måder er CCS teknologi interessant.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Vil vi af med kullene, kan vi ikke vente på en teoretisk diskussion om klimagevinst

???

Grundet til at vi vil af med kullene er at vi vil have en klimagevinst. Afskaffelse af kullene er for pokker jo ikke et mål i sig selv.

Thomas Dalsgaard vil gerne have bedre klarhed om rammebetingelserne, det er HELT forståeligt. Netop DERFOR burde man ikke lave en massiv satsning til efter at træpillernes miljøbelastning er blevet analyseret ordentligt. For ellers risikerer Thomas Dalsgaard at rammebetingelserne igen ændres om få år, hvis det viser sig uholdbart at opretholde træpillernes lave CO2 udledning.

  • 2
  • 0

Vi vil heller ikke maximere klimagevinsten for enhver pris. En klimagevinst som belaster produktionen af basisfødevarer er ikke etisk korrekt. Det gælder om at forholde sig til den konkrete situation her, altså hvad sker der rent faktisk de steder hvor f.eks. træpiller produceres og skaber vi en kunstig efterspørgsel i udlandet efter foder ved at brænde halm.

At beskytte fattige mennesker mod stigninger i priser på basisfødevarer forårsaget af klimaspekulation eller økonomisk spekulation har højeste prioritet.

  • 2
  • 0

Det er vigtigt at huske at fyring med kul medfører andre miljø-ulemper end bare CO2.

F.eks. er de storslemme når det kommer til at udlede kviksølv til miljøet.

  • 3
  • 0

@ Anders Jacobsen stiller med rette spørgsmålet, hvad der sker "hvis det viser sig uholdbart at opretholde træpillernes lave CO2 udledning".
En sådan er jo forudsat, når Thomas Dalsgaard peger på egne beregninger og siger: "...ifølge vores beregninger giver det en CO2-reduktion på 90 procent."
Hvilke komponenter fører til dette resultat? Ab skorsten er der jo en klar mere-emission af CO2 fra træpillerne set i forhold til alle fossile brændsler. Hvilke vækstforløb i skovene (minus reduktion af CO2-bindingen gennem indgrebene) kompenserer så i DONGs regnskab for denne start-gæld?
Må vi få set beregningerne og deres forudsætninger?

  • 2
  • 0

Rolf: Det er netop sagen. Træpillers grad af CO2-neutralitet afhænger flere parametre, som DONG selv har mulighed for at vurdere. Hvilket land?, reguleret skovdrift?, transport?, forarbejdning?.
Dansk brænde topper med ca. 95% CO2-neutralitet. Træpiller lidt lavere pga tørring og forarbejdning.
Men træpiller fra et land, der driver rovdrift på skovene og bruger en masse brunkul til tørring og bearbejdning og olie til transport, ryger måske ned på 0 - 50% neutralitet? - Dong ved det bedst!
Og Peter Vind: CCS er spændende, men energikrævende. Min modvilje imod CCS er delvis psykologisk.
Denne teknik er opfundet for at snakke udenom det faktum, at der er udviklet kraftværker, der både er 95% CO2-fri og som producerer strøm, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. - De må ikke nævnes i Danmark, men de leverer ca. 75% af Frankrigs elektricitet, 50% af svensk og store og små bidrag i 30 andre lande. - Derfor er CCS ikke nødvendig!

  • 5
  • 3

"Denne teknik er opfundet for at snakke udenom det faktum, at der er udviklet kraftværker, der både er 95% CO2-fri og som producerer strøm, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. - De må ikke nævnes i Danmark, men ---"
Nå har de endelig forbudt at tale om det ?
Det var da dejlig

  • 1
  • 4

Derfor må vi holde alle muligheder åbne for at høste flest klimagevinster,

Det eneste sikre ved CO2 er en begrænset opvarmning. En opvarmning som dog ikke rigtig har vist sig i nu 15år, og fordelene ved denne lave opvarmning kan være større end ulemperne. Om denne opvarmning har nogen mærkbar indflydelse på andre dele af klimaet er overhovedet ikke sikkert.
Helt absurd bliver det, når man ser hvor lille en del det danske CO2 udslip udgør.
For at have flere heste at spille på, kan træpiller være et godt indslag, men at argumentere med klima, er rent politisk spin uden hold i virkeligheden.
Dalsgaard kunne jo for eksempel fortælle os hvilket klima han kan opnå med disse træpiller.

  • 3
  • 2

På altinget.dk forklarer Thomas D., hvordan tallet 90% er fremkommet således:
"90 procent CO2-reduktion med træpiller
Ifølge beregninger foretaget af Aalborg Universitet, der har gennemført en
livscyklusanalyse for en træpilleproducent i det sydøstlige USA, er den samlede CO2-
udledning fra dyrkning, høst, forarbejdning og transport af træpiller på 0,11 kg CO2
ækvivalenter per kWh.
Sammenligner man med kul, er CO2-udledningen 0,135 kg CO2 ækvivalenter per
kWh ved forarbejdning og transport og 0,798 kg CO2 ækvivalenter per kWh ved
afbrænding. Dermed opnår man en CO2-reduktion på omkring 90 procent ved at
fyre med træpiller frem for kul, da udledningen fra selve afbrændingen af
træpillerne genoptages, når den samme mængde træ genplantes."
LCA-specialisten Eric Johnson har allerede i 2009 (i artiklen 'Goodbye, carbon neutral' i Environmental Impact Asessment Review vol.29, s.165-68) røbt at de fleste LCA deler aksiomet om CO2-neutral afbrænding af al biomasse uanset dens omdriftstid (år eller årtier eller århundreder) og tæller alt det uvæsentlige i regnskabet op. Derfor er det ikke overraskende, at de citerede universitetsfolks beregninger havner på et resultat, der giver anledning til påstanden om 90% CO2-reduktion. Læg mærke til at Thomas Dalsgaard begrunder sin påstand om at "man opnår en CO2-reduktion på omkring 90 procent ved at fyre med træpiller frem for kul" med tilføjelsen: "da udledningen fra selve afbrændingen af træpillerne genoptages, når den samme mængde træ genplantes." Please, hr. koncerndirektør, tager dog endelig hensyn til tidsdimensionen. CO2 'genoptaget' om 50 år bør vægtes med en (bort-)diskonteringsfaktor, således at nutidsværdien af denne indkomst kan sammenlignes med den aktuelle CO2-gæld. Og dennes eksistens kan regnskaberne altså ikke længere fornægte uden at være yderst 'altmodisch'. Det er ikke 'state of the art' længere at tale om genplantning af samme antal træer uden at sige hvornår deres optagelse af CO2 falder. Måske skal der plantes mange flere træer end DONG kan forestille sig for at opnå kompensationen hurtigt nok?

  • 0
  • 0

Rolf: Du nævner en udbredt misforståelse! - Det er ikke de små ny-plantede træer, der optager lige så meget CO2, som de fældede træer afgiver. Naturligvis ikke. Nej det er de 30-50 gange så mange træer, som IKKE blev fældet, der hvert år optager lige så meget CO2, som de fældede (og brændte) afgav.
Hvis der er en, der stadig ikke er med på dette, så læs det grundigere på REO.dk under FAQ.
Og så efterlyser jeg en mere præcis angivelse af vores CO2-reduktioner.
De fleste af os mener: "reduktion i forhold til afbrænding af samme energimængde fra kul".
Og det er logisk, fordi træpillerne i Danmark især bør erstatte de 40-45% kul, vi stadig bruger til elproduktion.

  • 0
  • 0

Holger, efter min bedste overbevisning, så misrepræsenterer du Rolfs holdning.

Dit skriv på reo.dk tager udgangspunkt i at skovdriften er stabil, at der “tilvokser" lige så meget CO2 binding som bortfjernes fra skoven. Og det er klart at hvis det er tilfældet, så har du ret.

Men det er ikke et udgangspunkt man blot kan gå ud fra når efterspørgslen pludseligt stiger gevaldigt. Hvis fældningen over en kort tid stiger med 100%, så vil du ikke kunne opretholde den stabile skovdrift.

  • 0
  • 0

Anders: Vi er fuldstændig enige. Og de sidste 20 gange, jeg har forklaret det, - og på REO.dk - har jeg skrevet: "ved stabil skovdrift, som i Danmark".
Men - tro mig - der er mange, der ikke kan/vil forstå det. Derfor gentager jeg det, når jeg har mistanke.....!!

  • 0
  • 0

Denne teknik er opfundet for at snakke udenom det faktum, at der er udviklet kraftværker, der både er 95% CO2-fri og som producerer strøm, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. - De må ikke nævnes i Danmark, men de leverer ca. 75% af Frankrigs elektricitet, 50% af svensk og store og små bidrag i 30 andre lande. - Derfor er CCS ikke nødvendig!

Det er ikke svært at forstå men når man ser de uendelige debatter her på sitet så undrer man sig alligevel og kunne godt ønske at se en nøgtern opstilling over atomkraftens fordele og ulemper?
Og gerne suppleret med nogle tekniske, økonomiske og ikke mindst historiske perspektiver på hvorfor det er gået med atomkraften i Vesteuropa og USA som det er gået?

For et er den danske debats skævhed, den kan vel tildels forklares med en fremmed magts desinformation og velorganiserede yderliggående gruppers indflydelse, så proportionerne skred fuldstændigt i folks opfattelse.
F. eks. har det lige været snevejr i Tokyo og skulle man sammenholde antallet af dødsofre med havariet på Fukushima, så skulle der vel have været skrevet 25000 kommentarer om snevejr på ing.dk og det har man vist ikke set!

Noget andet er den overforsigtighed med tilhørende overbureaukratisering som har grebet om sig i den vestlige verden som på det nærmeste umuliggør nye energiprojekter af betydning, hvor man husker vittigheden med en ventil der bliver leveret som pakke mens dokumentationen for den kommer på en lastbil, hvor kom dette bureaukrati fra, opstod det ud fra atomkraften, eller var det et fænomen i tiden der ramte atomkraften?
Og hvor meget af den frygt var reel og hvor meget var pustet op i det politiske system?
Virkningen er ihvertfald reel nok i og med at Europa stort set har overladt denne teknologi til verden udenfor og selv store europæiske firmaer har givet op overfor denne teknologi!

Alt dette er måske nok ikke relevant for en dansk debat, men eftersom det fylder rigtig meget her på sitet så kunne det være interessant om nogen kunne henvise til noget seriøs litteratur der kunne give den forudsætningsløse deltager som jeg en smule overblik over hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion, hvad der er reelle farer og hvad der er hysteri eller propaganda.

Måske en lidt naiv forhåbning i en stærkt polariseret debat, men hvo intet vover?

  • 4
  • 2

Godt indlæg Jens Arne.
Debatten om atomkraft minder om debatten om KEMI.
Nedenstående er overdrevet:
Jeg har opdaget at salt (NaCl) er giftigt, folk dør hvis de indtager for meget, som der er mange eksempler på. Stor alarm, jeg har også opdaget at der er salt i det meste af vores føde, så vi (de andre) må straks gøre noget. I det mindste må der forskes mere i problemet.
Derefter kommer en lang sammenstilling af hvilke forfærdelige skader mennesker kan få af for meget salt, men uden at nævne noget om koncentrationer.
Politikerne følger op, det er også for galt at folk dør af det og får alle mulige dårligdomme, vi må straks indføre love regler og forordninger, for vi kan jo ikke have at 1000 mennesker (ud af 50.000) måske dør fordi de har puttet lidt mere salt på ægget. Vi vil jo helst at folk lever længst muligt, selvom vi ikke kan se noget som helst samfundsøkonomisk i det. Nej samfundsøkonomi skal kun bruges på energisektoren, det kan overhovedet ikke bruges i andre sammenhænge.
Måske er det overdrevet eller der ringer måske en klokke.

  • 2
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten