Dong-børsnotering følger europæisk trend
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong-børsnotering følger europæisk trend

Efter måneders politisk spilfægteri annoncerede Finansministeriet tirsdag, at Dong Energy skal børsnoteres, og at 28 procent af aktierne nu skal skifte ejermand. Dermed skubber den danske stat Dong Energy ind i rækken af store elselskaber i Europa, som enten ejes af et miks af offentlige og private aktionærer eller er 100 procent privat ejet. Det er 19 ud af 24.

Børsnoteringen af Dong Energy er helt i tråd med den generelle udvikling i Europa, forklarer aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank, som selv har fulgt børsnoteringen af det finske elselskab Fortum og det spanske selskab, Endesa i 1998.

»Børsnotering af elselskaber er led i den generelle liberaliserings-trend i Europa, som EU-Kommissionen står i spidsen for. Snart sagt alle teleselskaber og mange luftfartsselskaber er gået samme vej og er blevet privatiseret,« siger han.

Jens Houe Thomsen er Jyske Banks specialist i Dong-aktier og han vurderer, at de nye aktie-ejere skal findes blandt pensionskasser og andre institutionelle og private investorer i ind- og udland, og at det er hans indtryk, at Dong Energy er interesseret i at få en god spredning af aktierne på mange typer ejere.

»Det er derimod ikke sandsynligt, at konkurrerende energiselskaber vil købe aktier i Dong Energy. De får ikke noget ud af en lille aktiepost, og den danske stat vil fastholde en bestemmende aktiepost i de kommende år,« siger han.

Den vurdering bekræftes af det kommunikationschef Marianne Grydgaard fra Vattenfall, som ikke ser sig som potentiel køber af aktier i Dong Energy:

»Vi ønsker normalt at være majoritets-ejere i de selskaber, vi køber os ind i,« siger hun.

Godt for udviklingen

Hos elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, mener EU-chef Camilla Rosenhagen, at børsnoteringen af Dong Energy er godt for udviklingen af det europæiske elmarked:

»Et børsnoteret selskab vil typisk opføre sig mere markedsmæssigt korrekt, blandt andet på grund af de mange krav til informationer, som børsreglerne opstiller,« siger hun og tilføjer, at det helt afgørende for en vellykket liberalisering af elsektoren dog er, at forretningerne med at fabrikere strøm og at transportere det i højspændingsnettet adskilles - som det allerede er sket i Norden. Det giver baggrund for at få udbygget en helt nødvendig handel med el på tværs af landegrænserne.

Mere skeptisk over for børsnoteringen er professor Frede Hvelplund, ekspert i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. Han mener, at den vil koste forbrugerne penge, fordi køberne af aktier jo skal have forrentet deres investering. En investering, som ifølge de verserende gæt på Dong Energys børsværdi, kan komme til at udgøre mellem 17 og 22,5 mia. kroner.

Hvelplund tror ikke, at vi vil se prisstigninger på selve elprisen fra kraftværket, men mere som betaling for transport af strømmen i de distributionsnet, som Dong Energy også ejer:

»Der er tale om et teknisk monopol, så længe distributionsnettene stadig ejes af producenterne. Det gør det muligt for producenterne at forlange meget forskellig betaling for transporten af strøm, og forbrugeren skal altid betale netafgiften til det lokale selskab,« siger han.

Dongs vej til Børsen

1972: Dansk Naturgas A/S stiftes med den danske stat som ene-aktionær. Året efter skiftes navn til Dansk Olie og Naturgas A/S (D.O.N.G.).
1979: Dong får eneret til import, handel, transmission og lagring af naturgas, som Dong køber af DUC.
1984: Ved lov får Dong andel i alle fremtidige danske olieefterforskningslicenser.
1999: Dong køber Naturgas Syd.
1999: En elreform vedtages af et bredt politisk flertal. Reformen skal kommercialisere elsektoren og give forbrugerne frit valg af elleverandør.
2001: Dong får friere forretningsmæssige rammer til at indgå strategiske alliancer og engagere sig i vedvarende energi på kommercielle vilkår.
2002: Dong bliver for første gang operatør på et oliefelt, Siri-feltet. Køber 16 procent af Nesa.
2003: Elsam køber 78,5 procent af Nesa og i det følgende år udkæmpes en aktiekamp om kontrollen med Elsam. Herunder køber Vattenfall 35 procent af aktierne i Elsam.
Marts 2004: Elselskaberne indgår en aftale med Bendt Bendtsen om revision af elloven og overdrager vederlagsfrit Elkraft og Eltra til staten. Energinet.dk etableres som statslig virksomhed og ejer af transmissionsnettet - med ansvar for forsyningssikkerheden. Kommunerne kan sælge deres andele i kraftværkerne.
Oktober 2004: Vilkårene for salg af aktier i Dong vedtages med et bredt politisk flertal.
December 2004: Elsam fusioneres ind i Dong. Året efter køber Dong også Frederiksberg Forsyning og Københavns Energis elaktiviteter - og deres ejerandele i Energi E2.
2005: Vattenfall og Dong fortæller, hvordan de vil dele kraftværker og aktiviteterne i Elsam og Energi E2 mellem sig.
2006: EU's konkurrencemyndigheder godkender fusionen og dermed dannelse af Dong Energy. Dog skal Dong sælge et af sine to gaslagre til Energinet.dk. Elloven dikterer, at 132 kV transmissionsnettet i Nordsjælland også skal sælges. Som udløber af fusionsspillet ejer ni elselskaber 27 procent af Dong Energy.
2007: Aktstykke om børsnotering vedtages og finansministeren får bemyndigelse til at sætte børsnoteringen i gang.
2008: Børsnotering, hvor staten vil sælge 21,9 pct. af sine aktier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først