Dong-aktier for 11 milliarder på private hænder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong-aktier for 11 milliarder på private hænder

ATP, PFA og Goldman Sachs skyder 11 milliarder kroner i Dong Energy. Det sker, efter at Dong og Finansministeriet er blevet enige om at sælge 26 procent af energiselskabets aktier til de tre investeringsselskaber.

»Jeg er glad for, at en bred kreds af partier i Folketinget bakker op om den aftale, der inden årets udgang forventes indgået med Goldman Sachs, PFA og ATP om en styrkelse af kapitalgrundlaget i Dong Energy,« siger finansminister Bjarne Corydon i en pressemeddelelse.

Salget medfører, at den danske stat fremover ejer 60 procent af Dong Energy i stedet for 81 procent, som det er tilfældet i dag. Helt præcist køber Goldman Sachs aktier for 8 milliarder, ATP for 2,2 milliarder og PFA for 0,8 milliarder kroner.

Når aftalen er godkendt, vil Goldman Sachs eje 19 procent af Dong, mens ATP får 5 procent og PFA 2 procent. De eksisterende mindretalsaktionærers - Seas-NVE, SE Energi, Insero Horsens, Nyfors Entreprise og Galten Elværk - andel bliver reduceret fra 19 til 14 procent.

De nye medejere vil også få en plads i bestyrelsen, hvor de vil nyde en vis mindretalsbeskyttelse, som sikrer vetoret over udvalgte beslutninger.

Som en del af aftalen skal Dong Energy være børsnoteret inden 2018. Hvis ikke det sker, har de nye medejere ret til at sælge deres aktier tilbage til staten.

Enhedslisten: Private investorer ændrer fokus fra energi til profit

Regerings normale støtteparti, Enhedslisten, deler ikke finansministerens begejstring, men frygter, at Dong fremover fokuserer på profit frem for dansk energipolitik.

»Når staten overlader en stor del af ejerskabet af Dong til en amerikansk investeringsbank, opgiver man reelt at bruge Dong til at understøtte de danske energipolitiske målsætninger,« siger partiets energiordfører, Per Clausen, til nyhedsbureauet Ritzau.

»Jagten på størst mulig profit bliver det eneste afgørende for Dong, ellers ville en sådan bank ikke investere i Dong.« tilføjer han.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At man overhovedet gider at referere til U/Enighedslisten - vær dog seriøs.

  • 1
  • 14

Det er vel rimeligt seriøst, når man ser på salget af andre tidligere statsejede infrastrukturselskaber…

Forskellen er dog (foreløbigt) t den danske stat stadig har en bestemmmende kontrol over DONG og der derfor nok stadig kan ses en implicit overensstemmelse imellem statens overordnede energipolitik og DONGs satsningsområder. En politik, som har bidraget overordentligt positivt til DONGs resultater og ku i begrænset omfang på grund af aktiviteter i Danmark.

  • 8
  • 1

For en gang skyld synes jeg EL har fat i noget rigtigt.

DONG sidder på distributionsnettet, i store dele af landet. Jeg kan som forbruger ikke skifte leverandør af dette net, så det er et rent monopol. Ved en børsnortering vil fokus blive profit. Derfor kan det ikke undgåes at priserne for forbrugeren stiger uden at han kan gøre noget. Det har jeg der svært ved på lige præcis de samfundsopgaver som vi forbrugere er "låst" til. Andre eksempler er vandforsyningen og varme.

  • 14
  • 2

Det var præcis lige så dumt som da man solgte TDC.

Er der forresten ikke et juridisk problem i at staten laver en studehandel med nogle få aktører og sælger offentlig ejendom, uden at andre får en chance for at byde ind ?

Mao: Burde aktierne ikke være solgt ved en offentlig auktion ?

  • 16
  • 2

Sælger de 26 procent af statens aktier i Dong.

"Salget medfører, at den danske stat fremover ejer 60 procent af Dong Energy i stedet for 81 procent, som det er tilfældet i dag."

Eller sælger de 26 procent af Dong:

"Det sker, efter at Dong og Finansministeriet er blevet enige om at sælge 26 procent af energiselskabets aktier"

"Når aftalen er godkendt, vil Goldman Sachs eje 19 procent af Dong, mens ATP får 5 procent og PFA 2 procent."

  • 0
  • 0

Enhedslisten kan være ganske rolig. Der sker ingen ændringer. På trod af hvad skiftende ministre har gået rundt og har sagt, har staten som ejer af DONG Energy krævet afkast på helt "normal" vis.

Hvad jeg synes, kunne være rigtigt spændende som tidligere ansat i den butik, er, hvad der er blevet af de sedler, som flere ansatte skrev under på (ved den tidligere planlagte børsnotering) om aktiekøb til personalet, og som var uopsigelige (eller fik jeg ikke læst det med meget små bogstaver godt nok).

  • 1
  • 0

Jeg ser en masse artikler med spin og ligegyldige udsagn om 'dygtig ledelsesteam hos DONG' m.m., men der er noget jeg ikke forstår.

Hvordan er det en kapitalindsprøjtning til DONG, at staten sælger aktier for 11 mia kr?

Det lyder mere som en kapitalindsprøjtning til staten..?

Kan nogen hjælpe mig?

  • 6
  • 0

De køber ikke aktier af staten. De skyder penge i selskabet for aktier, hvorved at de “gamle” investorers aktiebeholdning nedsættes tilsvarende.

1: Engang havde vi billig el, da investeringerne var betalt.
2: Så "reaktiverede" regeringen værdierne, så nu skulle de forrentes og afskrives én gang til. Det må vel kaldes "dobbelt bogholderi".
3: Nu skyder private investorer så "rigtige penge" i Dong, men lur mig, om de ikke vil have afkast af -og afskrivninger på dem. Altså på'en igen 3. gang.

Og det er forbrugerne, der får regningen!!!

  • 4
  • 0

Og det er forbrugerne, der får regningen!!!

3-dobbelt er for lidt, du kan roligt gætte på >5 gange over en generation - energi er en sort med enorme summer, der skifter hænder.

Der er jo ikke andre, da Dong Energy også lever af forbrugernes pengepung - det gør samtlige firmaer.

Det er derfor (som ved TDC) at man skønner at kunder, opgaver og netværk (anlæg) lige nu har en værdi på ~31 mia.

I gamle dage handlede 'herremænd' (nu firma) samt kirken også med anlæg (jord+bolig) og de forventede indtægter af fæstebønder, fæstemøller etc. mellem hinanden. Samt tilsvarende kongen (nu staten) handlede med 'herremændene' - intet som helst nyt .

Den almindelige borger vil komme til at betale mange gange, ellers er der ingen, der vil købe Dongs aktier.

@PHK
Mao: Burde aktierne ikke være solgt ved en offentlig auktion ?

Man kunne kræve, at samtlige aktier i vital infrastruktur indgik i vores pensionsfonde, samt kunne købes af private i opsparingsøjemed... Dvs. at de købes af hver enkelt person, og så slap vi for en del af tåbelighederne, som bl.a. salget af I/S Datacentralen (CSC) og TDC medførte og fremtidig salg af Dong vil skabe.

Problemerne ifm. CSC, TDC og forventeligt med Dong om nogle år er selvskabte plager. Udført af flere uduelige regeringer, der vel vidende gentager samme fejl igen og igen.

  • 0
  • 0