Domstol tvinger Silicon Valley firmaer til at stoppe ulovlig ansættelsespraksis

Apple, Google, Adobe og flere andre virksomheder var ifølge dommeren skyldige i at konspirere gennem en konkurrenceaftale for at holde lønnen til de ansattes løn nede. Det skete ved at aftale et stop for headhunting hos hinanden.

Nu vil 64.000 tidligere ansatte modtage en erstatning på 38.000 kr. Det skriver WSFA.

Interne e-mails viste, at Steve Jobs var hovedmanden bag en aftale om ikke at stjæle hinandens ansatte virksomhederne imellem. Denne praksis foregik i perioden 2005 til 2009, og ifølge de ansatte blev det iværksat for ulovligt at holde medarbejdernes løn nede.

Domstolens afgørelse om kompensation er langt lavere, end hvad lønmodtagerne havde krævet. En af de utilfredse ansatte, freelance programmøren Michael Devine, udtalte, at erstatningen kun er en tiendedel af det beløb, som de ansatte er blevet snydt for som resultat af konkurrenceaftalen.

Siden 2009 har virkeligheden ændret sig for Silicon Valley arbejdere. I 2010 pålagde en strafferetslig afgørelse firmaerne at fjerne konkurrenceaftalen. I dag stjæler man i høj grad hinandens ansatte ved at tilbyde dem klækkelige lønbonusser. Elon Musk fra Tesla udtalte tidligere på året, at flere af hans ansatte er blevet tilbud 1,6 mio. kr. og en 60 pct. lønstigning for at skifte job. Det er ligeledes kendt, at Tesla også ’stjæler’ ansatte fra Apple.

Kilde WSFA