Domstol: Nej til slutdepot for svensk højradioaktivt atombrændsel
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Domstol: Nej til slutdepot for svensk højradioaktivt atombrændsel

Illustration: Hans Blomberg

Efter syv års undersøgelser har den svenske Land- og Miljødomstol givet afslag på Svensk Kärnbränslehanterings (SKB) ansøgning om Forsmark som et slutdepot for højradioaktivt atombrændsel. Det skriver Ny Teknik.

Læs også: Svenskere leverer sønderlemmende kritik af dansk atomdepot

Retten mener ikke, at det endelige depot vil være tilladt i henhold til den svenske miljølov. Det skyldes den metode, som Svensk Kärnbränslehantering har foreslået til den endelige deponering. Den kaldes KBS-3 og indbefatter, at brændslet deponeres i kobberkapsler, som omsluttes af bentonit-ler og slutteligt placeres i en dybde på omkring 470 meter under jordoverfladen. Disse tre faktorer mener SKB er nok til at holde det endelige depot sikkert i mindst 100.000 år.

Frygt for korrosion

Og det er her, at uenighederne opstår. For allerede tilbage i 1983 udpegede en geologisk undersøgelse, at den svenske undergrund kan fungere som et sikkert opbevaringssted for det farlige affald. Men flere kritikere har påpeget risikoen ved, at der kan opstå problemer med de kobberkapsler, som man agter at placere affaldet i. Mere specifikt frygter de korrosion, som vil nedslide kapslerne og reducere tiden, som affaldet kan opbevares sikkert. Derfor var det domstolens opfattelse, at SKB ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at kapslernes levetid faktisk ville være omkring 100.000 år.

Læs også: Nordiske lande går foran med endestationer for atomreaktoraffald

Blandt de korrosioner, som medlem af Land- og Miljødomstolen Anders Lillienau fremhæver over for Ny Teknik, er korrosion på grund af reaktioner i iltfri vand, grubetæring og spændingskorrosionsom følge af reaktion med sulfid.

SKB indgav ansøgningen om at benytte KBS-3 metoden for domstolen allerede tilbage i 2011, men det er først nu, syv år senere, at domstolen er nået til en endelig afgørelse: At SKB ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at kobberkapslerne vil være i stand til at holde i den periode, som det var blevet fremlagt.

Det er nu op til den svenske regering at beslutte, hvad næste skridt i sagen om det svenske affald skal være.

Rettet klokken 09:00. Oversættelser fra svensk er rettet til.

"Derfor var det domstolens opfattelse, at SKB ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at kapslernes levetid faktisk ville være omkring 100.000 år."

Nå ja fordi højradioaktive isotoper har jo så lang halveringstid. Nu vi har noget der hedder thermodynamikkens love, der siger at sådan noget som en evighedsmaskine ikke eksisterer, hvilket betyder jo mere stråling isotoperne udsender jo lavere er halveringstiden.

Måske domstolen skulle bevise den faktisk har indsigt i basal fysik...

  • 10
  • 22

Atom "affald" skal naturligvis genbruges da det indeholder masser af brugbar energi og isotoper.

Men at miljødomstolen ikke har fattet en disse, er jeg ganske enig med Rolf Hansen i.

At være bange for et problem som dette , garanterer at fossile brændstoffer brændes af, med millioner af dødsfald til følge, hvert år.

  • 11
  • 14

”Syrefritt vatten” som der står i den svenske tekst bør oversættes til dansk med iltfrit vand og ikke syrefrit vand. Det svenske ord ”syre” oversættes til dansk med ”ilt” eller latin ”oxygen” og der er tale om grundstof nummer 8 i det periodiske system.

”Gropkorrosion” oversættes fra svensk til dansk med ”grubetæring”, pitkorrosion er typisk engelsk.

Endelig er værd at nævne at ”väteförsprödning ” oversættes fra svensk til ”hydrogenskørhed” eller rettere ”brintskørhed” på dansk. ”Väte” oversættes fra svensk til dansk ”brint” og latin ”hydrogen”. Betydningen af det latinske ord hydrogen er jo netop vanddanneren.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 22
  • 0

Søren, plat argument, taget i betragtning at kravene man kræver metode skal leve op til, er komplet urealistisk og unødvendig, eller med andre ord er komplet ligegyldig at bevise i forhold til sikkerhed i virkeligheden.

Vi snakker om once trough brændsel, der indeholder ca. 3% lav og mellem livet radioaktive fissionsprodukter når det bliver pillet ud af reaktoren, og efter en del køletid og det så skal lagres, er en del af de mest radioaktive for længst halveret.
Derudover indeholder brændslet også ca. 1% plutonium isotoper og en mindre del af dette pu239 som har en levetid på 24000år og som ikke er synderligt radioaktivt og i så små koncentrationer at det aldrig ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis nogle beholdere ville blive gennemtæret. fordi det ville blive fortyndet til ingenting.
Det meste af brændslet er stadigvæk u238, og tja uran indeholder alt vand i små koncentrationer og igen ville det ikke hæve det indhold til sundhedsskadelige niveauer, fordi det vil blive fortyndet, samt der er en relativ lav øvre grænse for hvor mættet vand kan blive med uran, som det alligevel opløser på sin vej i det naturlige vandkredsløb, uden nogen løfter øjenbryn over det.

  • 6
  • 14

Hej Peter
Mange tak - som det så klart fremstod, så er mit svensk desværre ikke perfekt, så derfor sneg disse fejl sig igennem.

Men igen, mange tak for dine rettelser, det burde være på plads nu.

  • 10
  • 0

Selv tak Henrik Vinther

Men for at træde lidt mere i det sproglige-tekniske.

Præfixet oxy skrives på græsk οξύ (omikron, ksi og ypsilon med apostrof). Oversættes οξύ til dansk, svensk, og tysk fås syre, syra og säure. Oxygen kan derfor oversættes med syredanneren og det giver god kemisk mening da oxygen ofte med ikke metaller danner syre anhydrider (f.eks. CO₂, N₂O₅, og SO₃) og med metaller danner oxygen ofte base anhydrider. På tysk hedder oxygen netop Sauerstoff.

Derimod er der ingen mening i syrefrit vand da vand i sig selv er en yderst svag syre. Og selv i stærkt basiske opløsninger i vand er der syrebrint tilstæde i opløsningerne. pH skalaen er direkte udtryk for de negative eksponenter af brintion koncentrationen.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 0

Om 100.000år er mennesket her enten ikke længere eller også er det intet problem at håndtere gammelt atomaffald. Tidskravet er helt hen i skoven.

  • 4
  • 11

Hvis du vinder en stor pose penge i Lotto kan du enten bruge det hele til et kort orgie af luksus.
Eller du kan bruge det langsomt og være glad resten af livet.
Men ikke begge dele.
Tilsvarende kan et stof være højradioaktivt eller radioaktivt længe. Men ikke begge dele.

For en ordens skyld vil jeg nævne at det der kaldes affald, kan gen-bruges som ”brændsel” i reaktorer, der er under udvikling.
Ca. 90 % af den oprindelige energi er ladt tilbage.
Så længe der er billigt uran kan det ikke betale sig at genbruge.

  • 6
  • 2

Hvis det hele lækker ud i jorden efter 1000 år, og man bor ovenpå depotet og spiser fødevarer som er produceret lokalt, så svarer det til strålingen man modtager fra at spise to bananer. Om året.

Så måske er frygten for det såkaldt "farlige" affald bare en anelse overdrevet.

Greenpeace og nej-tak folket har virkeligt formået at sparke frygten for radioaktivitet helt ud på overdrevet.

Det er unødvendigt og dumt at komme brændsel ned i jorden, som er 90% ubrugt, når det om et måske ti-femten år kan kommes ind i en reaktor og laves til energi, reduceres til 20% og kun skulle opbevares i 300 år.

https://thoughtscapism.com/2017/11/04/nucl...

https://thoughtscapism.com/2017/12/11/off-...

http://www.hiroshimasyndrome.com/what-is-t...

Vh Troels

  • 10
  • 10

Hvorfor i alverden skal det indkapsles i kobber ? Deponeret i bentonit er fuldt tilstrækkeligt til at dette fysiske materiale bliver hvor det er lagt - hvis omgivelserne ellers holder sig i ro, hvad urfjeldet i Sverige jo gør.

  • 6
  • 1

Der er en hel del tavse dommere blandt Ingeniørens online-læsere, som alle lader til at være udpræget anti-atomkrafttilhængere.

Jeg lærer nok aldrig at forstå hvorfor danske ingeniører hader atomkraft så meget. Men jeg synes det er en skam.

  • 8
  • 6

Bjarne,

Jeg tror at det er fordi at de alle sammen har en masse fordomme om atomkraft. Det havde jeg selv. Jeg troede at uheldet i Tjernobyl resulterede i titusindvis af døde og et radioaktivt wasteland hvor intet kunne leve og gro.

Så en dag sad jeg og så en udsendelse om uran og var lige ved at få kaffen galt i halsen, da en engelsk professor inden for området påstod at dødstallet var 62, hvoraf 15 tilfælde af kræft i bugspytkirtlen kunne have været undgået hvis de havde fået jod i tide. Dødstallet var dermed nede på 47 som følge af stråling.

Der har ikke kunne påvises en stigning i kræfttilfælde, i børn med fødselsdefekter, eller i selvlysende børn med tre hoveder, her 30 år efter. Intet, nul.

Den stærkt radioaktive eksklusionszone er i dag et kæmpe naturområde.

http://www.bbc.com/earth/story/20160421-th...

Frankrig har 75% kernekraft og den billigste strøm i Europa, samt den laveste co2 udledning.

Det er fakta. Skræmmebillederne fortalt af ideologiske årsager baserer sig ikke på fakta, men på alternative fakta og frygt. Sagt på en anden måde, så reflekterer de ikke sandheden.

Når fakta ændrer sig, så holder nogen fast i deres overbevisning. Andre ændrer deres mening når fakta ændrer sig. Jeg håber at de har tal er med til at vise folk herhjemme at atomkraft ikke er farligt, ikke er farligere end kul og olie, mens at det kan levere billig base load.

Vh Troels

"In the general public in the affected areas, the only effect with 'persuasive evidence' was a substantial fraction of the 6,000 cases of thyroid cancer in adolescents of whom by 2005 15 cases had proved fatal. There was no evidence of increased rates of solid cancers or leukaemia among the general population. However, there was a widespread psychological worry about the effects of radiation.

The total deaths reliably attributable by UNSCEAR to the radiation produced by the accident therefore was 62.

The report concluded that 'the vast majority of the population need not live in fear of serious health consequences from the Chernobyl accident'."

https://en.wikipedia.org/wiki/Effects_of_t...

  • 11
  • 7

......har vi enten fundet ud af hvordan vi biologisk kan erstatte fosfor i vore knogler og lever, ved genmanipulation.

Eller også er antallet af mennesker naturligt decimeret til nærmest ingenting for fosformanglen er langt nærmere katastrofen end WW og CO2 procenter.

Fosfor bruges af kroppen til at nedbryde sukker (glucose) til energi og indgår i cellemembraner som fedtsyre. Endeligt indgår fosfor sammen med calcium i opbygningen af knoglemasse.

  • 1
  • 7

Hvorfor i alverden skal det indkapsles i kobber ? Deponeret i bentonit er fuldt tilstrækkeligt til at dette fysiske materiale bliver hvor det er lagt - hvis omgivelserne ellers holder sig i ro, hvad urfjeldet i Sverige jo gør.

Hej Bertel

(Og Bjarne

Jeg lærer nok aldrig at forstå hvorfor danske ingeniører hader atomkraft så meget. Men jeg synes det er en skam.

)

Det forstår jeg heller. (sarkastisk ment) Erfaringen viser at nogen skræller de lettilgængelige metaller af (fx kobber, stål, bly, uran) før eller siden og dumper det radioaktive materiale tilfældige steder fx hvor børn leger - eller andre steder i den "billige natur"?:

02/04-2005, bellona.org: Radioisotope Thermoelectric Generators:
Citat: "...
Russia's RTGs used beyond their operational limits have been waiting to be sent to a repository for decades. Some of them have become the prey of non-ferrous metal hunters, who crave a quick buck for RTGs' metal, regardless of the risk of radioactive contamination.
...
In all, the USSR reportedly produced around 1,500 RTGs
...
On November 12th 2003, the Hydrographic Service of the Northern Fleet found a ravaged Beta-M RTG location in the Bay of Oleniya—which is part of the Kola Bay on the northern shore, across from the entrance to the Yekaterininskaya Harbour and near the naval town of Polyarny. The team was conducting one of its scheduled examinations of navigational equipment when it found the RTG in ruins and all of its components missing, including the depleted uranium protection shield. The radioisotope heat source a strontium capsule was found sunk in about three meters of water near the shore.
On November 13th 2003, the same inspection team found a completely dismantled RTG of the same Beta-M type, used to provide electricity to the navigation mark No 437, located on the Island of Yuzhny Goryachinsky in the Kola Bay, across from the now non-existent settlement of Goryachiye Ruchy, also close to Polyarny. As in the previous case, the RTG was destroyed from top to bottom, and all of its components stolen, including the depleted uranium protection shield. The generator's RHS [radioactive heat source] was found on the ground near the shoreline in the northern part of the island. The incident was classified as a radioactive accident38.
...
The thieves, attracted by the apparently simple prospect of looting some non-ferrous metals, stole around 500 kilograms of stainless steel, aluminium and lead. As for the radioactive power element, they threw it out into the frozen sea some 200 meters away from the lighthouse.
...
A similar incident had occurred in the Leningrad region in 1999. An identical lighthouse was found completely destroyed, and its radioactive power element discarded at a bus station in the city of Kingisepp, 50 kilometres away from the crime scene. Three people who the police established were the perpetrators died from radiation poisoning. [Nu kan dk-akraft-lobbyen komme og fortælle at radioaktivitet er sundt og at man ikke kan dø af det?]Just as it was four years later, the task of liquidating that radiation accident was commissioned to Radon41.
...
In May 2001, three radioisotope power sources were stolen from lighthouses of Russia’s Defence Ministry on an island in the White Sea
...
In 1987, an IEU-1 type 2.5-tonne RTG was dumped in the sea while being lifted and towed by helicopter of the Far Eastern Administration of Civil Aviation to Cape Nizky in the Okha region on the eastern coast of Sakhalin.
...
In August 1997, another IEU-1 type RTG fell from a helicopter into the sea in the Cape of Maria area of the northern part of Sakhalin in the Smirnykh region.
...
Further field, in 1998, a two-year-old girl, residing in of the village of Vankarem in Chukotka, died of leukaemia, while another two children were hospitalised on suspicion of the same diagnosis. According to the Sakhalin-based newspaper Svobodny Sakhalin, the illnesses were caused by radiation exposure from an "orphaned" RTG, discarded not far from the village. However, the diagnosis and the cause of the illness were never officially confirmed48.
...
In March 2000, a damaged RTG from another navigation station in the Olgino district of the Pacific Fleet's hydrographical service was left by Svyatets' house, near the lighthouse.
...
[Her er flere RTG hændelser:]
Serious incidents involving the RTGs are shown in the table below.
..."

  • 1
  • 7

Så en dag sad jeg og så en udsendelse om uran og var lige ved at få kaffen galt i halsen, da en engelsk professor inden for området påstod at dødstallet var 62, hvoraf 15 tilfælde af kræft i bugspytkirtlen kunne have været undgået hvis de havde fået jod i tide. Dødstallet var dermed nede på 47 som følge af stråling.


Sjov måde at regne på...

Der var 2224 passagerer om bor på Titanic. 710 blev reddet i redningsbåde. Hvis der nu havde været redningsbåde til 1500 passagerer mere, så havde man kunne redde 2210 passagerer. Døstallet er derfor nede på 14 som følge af ulykken...

  • 8
  • 10

Tilsvarende kan et stof være højradioaktivt eller radioaktivt længe. Men ikke begge dele.

Du har kun ret så længe du kun kigger isoleret på en isotop og med i "højradioaktivt" kun tæller denne isotops henfald.

Normalt når man bruger begrebet "højradioaktiv" kigger man både på antallet af henfald og energien af deres ejekta.

I den gryderet af tungmetaller, som brugt reaktorbrænsel kemisk set er, og når vi taler slutdeponering, skal der integreres over de komplette henfaldskæder og så dækker din forsimpling ikke.

Den samlede halveringstid domineres af de mest stabile isotoper i henfaldskæderne mens energien af strålingen overvejende bestemmes af de mest energiske henfald.

Endelig skal man ikke glemme at selv når de 100.000 år er gået, er det stadig en gryderet af biologisk skadelige tungmetaller.

  • 7
  • 5

Glenn Møller-Holst, påstår du, at metaltyve vil grave sig 470 m ned i jorden for at stjæle kobber!? Det, du henviser til handler jo om beholdere som blev opbevaret over jorden. Det kan vist ikke sammenlignes med slutdeponi (som i øvrigt er spild af god brændsel).

  • 6
  • 1

Du har kun ret så længe du kun kigger isoleret på en isotop og med i "højradioaktivt" kun tæller denne isotops henfald.

Normalt når man bruger begrebet "højradioaktiv" kigger man både på antallet af henfald og energien af deres ejekta.

I den gryderet af tungmetaller, som brugt reaktorbrænsel kemisk set er, og når vi taler slutdeponering, skal der integreres over de komplette henfaldskæder og så dækker din forsimpling ikke.

Du mangler så lige at dokumenterer at henfladskæderne leder til mere stabile isotoper en start punktet og ikke væsentligt mindre stabile som ifg. Min viden er tilfældet, får din argumentation med at forsimblingen ikke holder.

Hele dit argument lyder ret meget som en omgang vrøvl du ikke selv har styr på. Feks.:

Den samlede halveringstid domineres af de mest stabile isotoper i henfaldskæderne mens energien af strålingen overvejende bestemmes af de mest energiske henfald.

Sorry men ingen af disse energier slår nogle af de høj energiske kosmiske stråler vi bliver bombarderet med, modsat hvad du prøver at argumenterer så er det antallet af henfald der er afgørende og ikke selve energien det enkelte henfald producerer. Vi snakker ikke helsefysik, og de biologiske forhold ved at opholde sig op og ned af affaldet, men tidshorisonten for hvornår det er ufarligt og realistisk at beholderne skal holde.

Endelig skal man ikke glemme at selv når de 100.000 år er gået, er det stadig en gryderet af biologisk skadelige tungmetaller.

Jorden er naturligt en gryderet af tungmetaller og langt giftigere ting. Det er også her dette affald oprindeligt kommer fra, men modsat har man i sådan et depot væsentligt bedre kontrol og styr over den gryderet...

  • 4
  • 5

Interessant læsning med alle de kommentar der er, hvad enten man er for eller imod A-kraft. Jeg skal ikke vurderer om 100.000 år er lidt eller meget når det gælder den slags affald. Men faktum er at retten har talt, så hvis afgørelsen ikke kan ankes, så har Svensk Kärnbränslehanterings et problem, nemlig noget højradioaktiv affald men intet sted at deponerer det.

Men interessant bliver det i hvert tilfælde at se hvilken løsning Svensk Kärnbränslehanterings finder ud af nu.

  • 6
  • 0

Er fint forklaret i det du ikke fik klippet med fra mit indlæg...

Men ok hvis du så ikke forstår at når noget afgiver energi hurtigere, så afgiver det også energien over en kortere tidshorisont, så er yderligere forklaring nok forgæves..

Jeg spørger jo bare til, hvilke termodynamiske love, du mener, domstolene har misforstået. Der er ikke så mange at vælge imellem.

Men foruden den åbenlyse pointe om, at der kun er bestemt mængde radioaktiv energi, så gælder termodynamikkens love jo også for de kemiske og fysiske processer, der kan påvirke det omsluttende materiale. For eksempel:
-Hvordan interagerer bentonit med grundvandet? http://www.skb.se/publikation/1375170/R-06...
-Er det et problem, at bentonit nedbrydes/omdannes allerede ved 100-150 C? https://www.sciencedirect.com/science/arti...
-Hvordan påvirker den radioaktive varme grundvandsstrømningen i området? http://skb.se/upload/publications/pdf/TR80...
-Hvor stabile er kobberkapslerne egentlig under de givne forhold? https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/c...

Det er blandt andet sidstenævnte studie, som har givet anledning til bekymring, da der her konkluderes, at det ikke kan garanteres, at kobberkapslerne holder tæt i løbet i løbet af de første 1000 år. De 100.000 år er jo noget, industrien selv har påstået, og det er vel derfor domstolene forholder sig til dem.

Det skal retfærdigvis stiges, at der også findes mere optimistiske studier end ovenstående. Pointen er jo bare, at dette er komplekst, og at man ikke bør udtale sig så skråsikkert, reduktionistisk og arrogant, som du og andre gør. Det fordummer debatten.

  • 7
  • 0

Ordet højradioaktivt bruges dygtigt for at dæmonisere alt med atom.
Også i denne artikel.
Helt uden at sige at det kun vil være HØJ-radioaktivt i kort tid.
Måske ses denne minformation klarest når Greenpeace skriver:
<quote>Der er tale om højradioaktivt affald, som skal holdes totalt adskilt fra alt levende i op mod ¼ million år</quote>
Naturligvis er der noget tilbage. Men det er ikke højradioaktivt, næppe så farligt at det er værd at tale om.
MEN
Ihærdige forskere har tilsyneladende fundet fisk der er døde af en forurening af oceanet (fra Fukushima) på 7 Bq/m^3
Her glemmes behændigt at andre fisk lever gladelig i oceanet med ti tusind Bq/m^3
Men det er jo naturligt og tilsyneladende ufarligt.
Samtidigt vil jeg råbe ”jagt i gevær”.
Vi – alle sammen – bærer rund med en hulens masse radioaktivitet - Langt over 100 Bq
Tilsyneladende uden at tage skade.

Nej, den egentlige fare er den CO2 og andet vi udleder i atmosfæren fordi vi blev bange for alt med atom.
Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.
https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_safe...
Og
Affald i form af brugte solceller efterlader 300 gange mere giftigt affald per MWh end atomkraft.
Det bliver næppe deponeret dybt i bjerget.

Frygten for alt med atom kommer måske tydeligst frem når man læser
<quote> Endelig skal man ikke glemme at selv når de 100.000 år er gået, er det stadig en gryderet af biologisk skadelige tungmetaller.</quote>
Ja, det skal ikke spises. Det er der så meget der ikke skal.
Ikke almindelige rengøringsmidler eller brugte solceller.
Slet ikke den jord, der ligger over dette afskyelige affald.

  • 5
  • 5

Uhm, jo ?

Det er sådan set præcist derfor det skal graves ned: Så det ikke er farligt for nuværende eller efterfølgende mennesker.

Uhm, nej!

Ja det er derfor det skal graves ned, men din argumentation holder stadigvæk kun hvis vi snakker radioaktivitet i forhold til biologi, og vi snakker potentiel skader på organisme grundet forskellige partikle energier og sekundære effekter, og selv her er antallet af henfald stadigvæk langt mere relevant, altså hvor mange højenergi partikler du bliver udsat for, og altså hvor lav halveringstid stofferne reelt har og dermed hvor intens stråling de udsender.

Partikel energier har intet med hvor langt tid stofferne skal gemmes væk. Det har udelukkende med hvilke isotoper vi snakker om og deres datterprodukter, og altså hvor lang tid de er om at henfalde. Det kender vi godt, fordi jeg har overordnet givet dig sammensætningen længere oppe, men der er ikke særligt mange af de høj radioaktive stoffer eller datterprodukter tilbage efter nogle 1000 år.

Feks. Pu239 med sin halveringstid på 24000år er jo ikke højradioaktiv og udgør reelt ikke nogen fare uden for kroppen, og reelt heller ikke indtaget med feks. Mad i små mængder da de absorberes meget dårligt igennem vores fordøjelses system. Derimod hvis man indånder det i fine partikler udgør det en fare, men det er bare ikke rigtigt noget der er risiko for når det er gravet ned, heller ikke selv om feks. En beholder skulle blive utæt.

  • 4
  • 4

I lange tider har plutonium været skræk-senariet.
Der var endog en sang om plutonium.

Ralph Nader, en kendt aktivist og advokat, der var uafhængig / grøn kandidat til præsidentvalget i USA 1996 og 2000.
Han hævdede engang, at plutonium var “Det mest giftige stof der er kendt af menneskeheden.”
Den danske anti-atomkraft organisation OOA hævdede, at kun et atom af plutonium kan fremkalde kræft.

Alt dette og meget andet har meget lille hold i virkeligheden.
For mere se http://wp.me/p1RKWc-1VN

Nu ser jeg at man i et forsøg på nyskabelse er gået over til at frygte Cs-137

  • 7
  • 3

Plutonium er et utroligt dårligt argument at bruge, idet alt fokus på dette grundstof handler om ikke-spredning.
I sundhedsmæssig sammenhæng er der meget mere fokus på f.eks Cs-137 og lignende fissionsprodukter.

Nemlig og disse fission produkter du hentyder til har jo netop også lav halveringstid, som feks. Cs137s 30år og er henfaldet langt inden der er gået 1000år.

Men du kan vel godt se du modsiger dig selv, når pu239 alfa partikel henfald har en kinetisk energi på 5MeV og Cs137s beta henfald har en kinetisk energi på 667keV, og det så er Cs137 der er det relevante i forhold til deponi, trods energien i sit ejekta er næsten 10 gange lavere end Pu239.

Pu239 er jo reelt brændsel, derfor bevæger man sig generelt på verdensplan væk fra Sverige once trough deponi, og i stedet lukker brændselscyklus så det kun er fissionsprodukterne man deponere og primært nemlig af hensyn til våben profilering udvikler på onsite brændselshåndtering, via forskellige teknologier. Et godt eksempel er Indiens program med en kombination af LWR, FBR og HWR, hvor de udnytter deres store thorium reserver og lukker brændsels cyklus.

  • 6
  • 2

Sjov måde at regne på...

Der var 2224 passagerer om bor på Titanic. 710 blev reddet i redningsbåde. Hvis der nu havde været redningsbåde til 1500 passagerer mere, så havde man kunne redde 2210 passagerer. Døstallet er derfor nede på 14 som følge af ulykken...

Hvis vi skal have en ide om hvor farligt at radioaktivitet er, så skal vi kun regne de dødsfald der er sket som følge af strålingen. Mht til de 15 kræftdødsfald, så ville de ikke ske ved en tilsvarende ulykke i vesten, da man ville uddele jodpiller til befolkningen.

Ellers skulle vi fortsat regne skibe som lige så farlige som Titanic, selvom at vi i dag har udstyret dem med redningsbåde til 100% af de ombordværende.

Vh Troels

  • 7
  • 4

UNSCEAR 2008 rapporten siger at der er 28 (tallet 65 som jeg brugte ovenfor inkluderer andre årsager end stråling) dødsfald som kan tilskrives stråling, og så de ikke 14, men 15 dødsfald fra kræft i skjoldbruskkirtlen. De sidste kunne være undgået. Man har ikke kunnet påvise andre strålingsrelaterede problemer i befolkningen. Ingen børn med tre hoveder. Nix, nada.

Se afsnit VII side 64:
http://www.unscear.org/docs/reports/2008/1...

TMI: 0 døde og 0 syge.
Fukushima: 0 døde og 0 syge.

Kernekraft er på trods af sit dårlige rygte bedre end vindmøller og solceller. Det er den reneste og sikreste form for co2 fri energi vi har og så undgår vi at skulle fyre skoven ind i kraftværkerne. Noget der har et tvivlsomt co2 regnskab . Og langt bedre end brændeovnene, med de store partikeludledninger som dokumenteret slår folk herhjemme ihjel.

https://twitter.com/CSUnucmed/status/95373...

Vh Troels

  • 5
  • 6

Undskyld jeg driller list.
I min tid var det Over, hvis man havde givet en besked og ventede på svar eller bekræftelse..
Hvis man har forstået og ikke har mere er det Rodger Out
Men logisk set aldrig en forklaring efterfulgt af Over&Out.

  • 5
  • 4

De stakkels tosser der arbejder med genbrug af brugte brændselstave, har desværre ikke den indsigt som danske ingeniører, har i emnet.
De tror fejlagtigt ( ? ) at de kan trække noget af den energi ud, der er tilbage, efter at en PWR eller BWR har brugt 3-4-5 % af energien.

Bare læs hvad denne galning påstulere:

http://second-opinion.se/politik-forlamar-...

Selvfølgeligt skal brændslet graves dybt ned, så agressive regimer som Danmark, eller Finland, ikke bygger atomvåben, og starter en verdenskrig.

Atomvåben er forbeholdt USA, med det stabile geni, Donnald Trump, ved verdens største affyrings knap, ved roret!
Kun USA, vil aldrig drømme om at bruge atomvåben, eller udvikle små smarte bomber til brug i regionale konflikter!

Host - Hiroshima - Nagasaki - host, host!

Naturligvis skal enhver fredelig brug af atomkraft, sovses ind i atombombe scenarier og frygten for børn med 2 hoveder!

  • 4
  • 8

Hvis man graver gammelt affald op for at lave atomvåben - Ja så er det at gå over åen for at finde snavset vand.
Det er forholdsvis let at lave plutonium af "våbens-kvalitet".
Udfordringen er tændsatsen og de nødvendige raketter.

Med et minimum af journalistisk research vil man vide at over 90 % af den oprindelige energi findes i det der nu deponeres fordi der er rigeligt med billig uran.
Fornuftige mennesker ombygger depoter til at være tilgængelige opbevarings-steder.

  • 2
  • 3

Ellers skulle vi fortsat regne skibe som lige så farlige som Titanic, selvom at vi i dag har udstyret dem med redningsbåde til 100% af de ombordværende.


Og det er så derfor at det du skriver, fremstår som useriøs provoganda... Uanset hvor mange redningsbåde et moderne skib har, så ændre det ikke ved hvor mange der druknede da Titanic gik ned... Derfor kan man heller ikke manipulerer med antallet af døde ved Tjernobyl, under påskud at vi ville have handlet anderledes i vesten i dag...

Kernekraft er på trods af sit dårlige rygte bedre end vindmøller og solceller.


Når du sammenligner skal du jo lige huske at fjerne alle de dødsfald der ikke direkte skyldes solen eller vinden... Arbejdsulykker, trafikuheld, fald fra store højer, brande m.m. skal naturligvis ikke tillægges f.eks. vindmøller... Det må jo svare til at man for atomkraft udelukende ser på direkte dødsfald som følge af stråling i forbindelse med reaktoruheld og ikke f.eks. folk der efterfølgende er døde af kræft.

  • 3
  • 3

Når du sammenligner skal du jo lige huske at fjerne alle de dødsfald der ikke direkte skyldes solen eller vinden... Arbejdsulykker, trafikuheld, fald fra store højer, brande m.m. skal naturligvis ikke tillægges f.eks. vindmøller... Det må jo svare til at man for atomkraft udelukende ser på direkte dødsfald som følge af stråling i forbindelse med reaktoruheld og ikke f.eks. folk der efterfølgende er døde af kræft.


Når der sammenlignes dødelighed mellem energityper, så medtager man alle typer arbejdsrelaterede dødsfald og dødsfald som følge af ulykker. Det er fuldstændig lige for alle energiformer. Intet udelades. Og der er det altså bare sådan at atomkraft medfører færrest dødsfald pr TWh.

  • 2
  • 1

Brugt atombrændsel skal naturligvis genbruges i formeringsreaktorer, hvor vi kan udnytte brændslet langt bedre en i en PWR og "once tru" !

"Ikke sprednings" argumentet er fulstændigt tåbeligt i den sammenhæng.

Den af USA påtvungen "ikke spredning" politik overfor transuraner er skabt for at holde mindre lande tilbage og for at bevare USAs domminans.
Da de store lande alligevel ignorere "ikke spredning" politikken, giver det ingen mening at et land som Sverige ikke genbruger sit "affald" til fredelig energiproduktion.

Formeringsreaktorer har et energipotentiale på op til 700-800 GWd pr ton uran, imod de traditionelle trykvandsreaktorer på kun 40-50 GWd / ton.
Langt mindre affald pr reaktor pr år og dermed en minimering af uran og thorium minedrift, samt transport og affalds lagring.

Atomkraft kan sagten fungere sammen med Vind og Solenergi, men hvorfor dog spilde pengene på noget så ustabilt som vejr og vind?

  • 2
  • 1