Dommer: Ni ubekvemme fejl i Gore-film

Al Gores film "En Ubekvem Sandhed" indeholder ni fejl forårsaget af for meget overdrivelse og for lidt fakta. Den kendelse har dommer Michael Burton afsagt i den britiske landsret.

Den oscarvindene miljø-dokumentar havnede ved domstolen, fordi Stewart Dimmock, medlem af bestyrelsen på en skole i Kent og medlem af det liberale parti New Party, anklagede filmen for at være ensidig.

Den er mere politisk end videnskabelig og derfor uegnet til undervisningsbrug, hævdede han.

Michael Burton har nu givet Stewart Dimmock medhold i, at der visse huller, helt præcist ni, i det indsamlede materiale af den tidligere demokratiske præsidentkandidat, som fredag vandt Nobels fredspris til deling med FN's klimapanel Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC).

»Gores film bygger i det store hele på videnskabelig research og fakta, men videnskaben er i hænderne på en talentfuld politiker og kommunikatør, for at han kan lave et politisk budskab og understøtte et politisk program,« sagde Michael Burton, der har været dommer ved landsretten siden 1998 og tidligere har stillet op for det socialdemokratiske parti Labour.

Overfortolkning af grafer

Al Gores første fejl sker ifølge landsretten, da han beskriver de potentielle ødelæggelser ved, at verdenshavene stiger som følge af, at hele Grønlands indlandsisen smelter.

Påstanden om, at verdenshavene vil stige med syv meter i en nær fremtid afviser retten som et skræmmebillede. Sådan en stigning vil kun kunne ske efter tusinde år.

Miljøstyrelsen har også tidligere gennemgået de påståede fejl i En Ubekvem Sandhed. Overordnet er det Miljøstyrelsens vurdering, at det faglige indhold i Al Gores film er troværdigt. Det bygger på solide, videnskabelige kilder, og styrelsen påpeger, at eks-præsidentkandidaten intet sted nævner, hvornår smeltningen og den efterfølgende havstigning vil kunne finde sted. At stigningen i så fald vil blive omkring syv meter, bakker IPCC op om.

Dertil kommer, at Al Gore hævder, at de lavtliggende atoller i Stillehavet allerede er blevet forladt som følge af den globale opvarmning.

Evakueringen er der intet belæg for, siger Michael Burton, der også hæftede sig ved Al Gores brug af to grafer, som viste temperaturerne og udledningen af kuldioxid igennem de seneste 650.000 år. Graferne blev fremført som præcise, men var ifølge landsretten overdrevne.

Ser bort fra flere faktorer

Al Gore antyder, at Golf-strømmen, der opvarmer Atlanten, vil lukke ned. Den oplysning bliver dementeret af IPPC. Klimapanelet betegner det scenario, som yderst usandsynligt.

Udtørringen af Chad-søen, tabet af sneen på bjerget Kilimanjaro og orkanen Katrina siger Al Gore alle skyldes klimaforandringerne. Ifølge dommer Michael Burton har videnskaben ikke kunnet fastslå sådan en årsagssammenhæng.

Udtørringen af Chad-søen skyldes eksempelvis snarere faktorer såsom en stigning i befolkningsvæksten, regionale ændringer i vejret og overgræsning.

Michael Burton sagde også, at der ikke foreligger noget bevis for, at isbjørne drukner i forsøget på at finde opholdssteder, der er smeltede på grund af den globale opvarmning. De eneste druknede isbjørnene, som retten kendte til, var fire, som en storm havde drevet væk.

Tilsvarende satte dommeren spørgsmålstegn ved, at korallerne, der blegner, skyldes klimaforandringerne. At adskille de direkte indvirkninger fra klimaforandringerne og andre faktorer er vanskeligt, konkluderede retten.

Til trods for de ni fejl finder Michael Burton, at størstedelen af indholdet i dokumentar-filmen bliver bakket op af videnskabelige undersøgelser. Kendelsen betyder ikke desto mindre, at de britiske lærere nu skal udstyres med skriftligt materiale, som sikrer, at skoleelverne bliver gjort opmærksom på Al Gores mulige fejlkilder.

Dokumentation

Miljøstyrelsen: Debatten om Al Gores; En ubekvem sandhed
The Times. Al Gore’s inconvenient judgment