Dom kan tvinge Banedanmark til at fjerne ny vej og bro

Illustration: Karl Knudsen/Vejen Miniby

I onsdags skulle den nye Estrupvej have været indviet i Vejen Kommune. Den 1,4 km lange vej forbinder sammen med en ny bro Askov med et kommende erhvervsområde nord for jernbanen, der skærer gennem markerne nord for landsbyen. Men vejen og broen skal muligvis fjernes igen – og kommunen valgte derfor i sidste øjeblik at udskyde åbningen.

Den 22. september afgjorde retten i Esbjerg nemlig, at ekspropriationen af den jord, som vejen og broen er opført på, var ulovlig, fortæller advokat Jacob Schall Holberg fra Bech Bruun, der har repræsenteret den lodsejer, hvis jord blev eksproprieret:

»Retten afgjorde, at der ikke var hjemmel til ekspropriationen. Derfor står man nu med en vej og en bro, der er opført på et ulovligt grundlag. Min vurdering er, at det ikke er muligt at lave en retlig lovliggørelse, og at det derfor kun er muligt at lave en fysisk lovliggørelse – altså at fjerne vejen igen.«

Læs også: Cowi vinder kampen om elektrificering af jernbanen

Sagen begyndte, da Banedanmark gik i gang med at planlægge, hvordan strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg kunne elektrificeres. Med anlægsloven fik Banedanmark lov til at ekspropriere de arealer, der var nødvendige for at opføre master og trække kabler på den 57 km lange strækning.

Ved Askov var broen ved den ‘gamle’ Estrupvej for lav, til at der kunne blive plads til køreledningerne. Derfor udarbejdede Banedanmark en grundløsning, hvor den eksisterende bro blev revet ned og erstattet af en ny og højere. I forbindelse med høringen spurgte Banedanmark de berørte kommuner, om de havde nogle ønsker til de foreslåede grundløsninger. Og det havde Banedanmark ikke ret til.

»Når man laver anlægsprojekter, laver man tit en samarbejdsbestemmelse med kommunerne: Skal de alligevel have lavet nogle projekter efter deres eget ekspropriationsgrundlag, prøver man at koordinere det. Det er jo fornuftigt, for det sparer tid og penge. Men at spørge kommunerne om deres ønsker for – så at sige – at gennemføre projekterne for dem er noget mere vidtgående,« siger Jacob Schall Holberg.

Længere mod øst, tak

Vejen Kommune benyttede lejligheden til at få lavet en rapport om kommunens infrastruktur. Kommunen bad Banedanmark flytte den nye bro mod øst, så den kom tættere på et område, som kommunen overvejede at bruge til erhvervsområde. Adgangen til den nye bro skulle ske via en ny og opgraderet vej over en lokal gårdejers marker.

Kommunen lovede at betale de ekstraudgifter, der ville være ved dens forslag. Men så vidtgående en ændring af grundløsningen havde Banedanmark ikke ret til at ekspropriere til, fastslog retten.

Den ulovlige ekspropriation kunne være blevet stoppet af ekspropria­tionskommissionen, for den skulle i henhold til forarbejderne til loven om elektrificering foretage ‘en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødvendig’.

Læs også: Den første elektrificering af jernbanen bliver et år forsinket

Allerede ved ekspropriationsforretningen i marts 2014 protesterede grundejeren og hans advokat. Men protesten blev ifølge Jacob Schall Holberg afvist med den begrundelse, at ministeren havde godkendt elektrificeringsprojektet med alle de foreslåede ekspropriationer.

Da ekspropriationskommissionen havde godkendt ekspropria­tionen, gik anlægsarbejdet i gang. I september stod både bro og vej så klar, men ifølge Retten i Esbjerg altså uden lovgrundlag.

Og ifølge Jacob Schall Holberg har hverken Banedanmark eller Vejen Kommune altså store chancer for at snige sig udenom ved at lave en såkaldt retlig lovliggørelse, hvor man lovliggør et ulovligt forhold ved at lave et nyt, lovligt, plangrundlag.

»Banedanmark har ikke ret til at lave planlægning af kommunalveje, og kommunen vil også få svært ved at finde et lovgrundlag. Skal man ekspropriere, skal man leve op til et aktualitetsbetingelsen, der gælder overalt i ekspropriationsretten. Men kommunen har selv oplyst, at man ikke har aktuelle planer om at gå i gang med at udbygge erhvervsområdet.«

Principiel betydning

Ud over de lokale konsekvenser kan sagen føre mange flere med sig, fordi Banedanmark også andre steder har lyttet meget til kommunernes ønsker.

‘Alle kommuner har ønsker,’ forklarede Banedanmarks projektleder således under retssagen.

Banedanmark har fire uger fra domsafsigelsen til at anke afgørelsen, men anker Banedanmark ikke inden for de første 14 dage, skal Banedanmark efterleve afgørelsen fra Retten i Esbjerg – dvs. lovliggøre – uanset om sagen ankes, indtil en højere retsinstans eventuelt har omgjort den.

Læs også: Aarsleff-Siemens vinder milliardkontrakt på elektrificering af jernbanen

Hos Banedanmark oplyser presseafdelingen, at man stadig overvejer at anke dommen. I Vejen Kommune er holdningen imidlertid klar.

»Vi anbefaler Banedanmark, at man anker dommen,« siger borgmester Egon Fræhr (V).

Han mener, at dommerne i Esbjerg ikke har taget stilling til, at flytningen af broen og den nye vej indgår i en samlet planlægning af kommunens fremtidige infrastruktur.

»Det argument mener vi ikke er blevet tilstrækkelig fremført. De nuværende broer har ligget der i næsten 100 år, og de nye vil komme til at ligge der lige så længe, så vi er som planmyndighed forpligtede til at se virkelig langt frem.«

Den nuværende vej og bro kan ikke opgraderes til at klare den tunge trafik i området, mener han.

»Vejen ligger lige op ad en skov og en fredet landejendom. Det vil ikke være en fornuftig løsning at opgradere den, så den kan bære landbrugsmaskiner og anden tung trafik.«

Han vil ikke spekulere i, hvad kommunen vil gøre, hvis sagen ender med, at dommen fra Retten i Esbjerg står ved magt.

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Banedanmark ikke anker dommen,« siger han.

Kommunens ønske møder forståelse hos professor Søren Højgaard Mørup fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet, der blandt andet er formand for Overtaksationskomiteen for Nordjylland og Viborg.

»Jeg kan godt forstå, hvis man vil anke dommen. Dels fordi anlægget allerede er opført. Dels fordi sagen rejser nogle principielle problemstillinger, som det ikke er åbenlyst, hvordan landsretten vil forholde sig til,« siger han.

Uanset om Banedanmark anker dommen eller ej, er der ifølge banemyndigheden ingen risiko for lignende sager på kommende projekter. Den nye jernbanelov, der blev vedtaget i maj, giver nemlig Banedanmark mere vidtgående rettigheder i forhold til ekspropriation. Derfor vil der ifølge Banedanmark ‘ikke kunne opstå lignende sager fremover.’

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker som om, at ekspropria­tion efterhånden er blevet standardløsningen når projekter skal gennemføres. Oftest uden noget der minder om rimelig erstatning til den enkelte grundejer. Ekspropria­tion bør kun bruges i tilfælde hvor alle andre løsninger er umulige/urealistiske. Og når det så sker bør kompensationen være så høj, at man er sikker på, at grundejeren ikke bliver snydt (fx tre gange det estimerede værditab).

  • 20
  • 13

Hvis man skal bygge en storebæltsbro, så er der en masse forhold i vandet man skal hensyn til. Det skal man også med landanlæg, men det er nødvendigt med ekspropriation, da det er "i samfundets interesse".

Så kan man tale om prisen.

Lodsejeren i den aktuelle sag, skal selvfølgelig have en passende erstatning, hvilket han tydeligvis ikke har fået. En dommer må afgøre hvad den skal være.

Visse ekspropriationer såsom golfbaner og festivalpladser, med erstatninger på 1/10 af værdien, er ikke i samfundets interesse. Veje er.

  • 26
  • 1

Visse ekspropriationer såsom golfbaner og festivalpladser, med erstatninger på 1/10 af værdien, er ikke i samfundets interesse. Veje er.

Jeg mener såmænd heller ikke at ekspropriationer skal afskaffes fuldkommen. Jeg synes blot der er opstået en tendens til at myndighederne glemmer hvor alvorlig en handling det rent faktisk er. Hvis der ikke er andre (realistiske) udvejde, så kan ekspropriation, med den rette kompensation, naturligvis være nødvendigt. Men det må aldrig blive løsningen bare fordi det er det nemmeste.

I så fald vil det åbne en ny dør for ejendomsspekulation, for de rige. Dårlig idé!

Det kunne man selvfølgelig sætte sig ned og regne på, men jeg tvivler på at der er ret meget at hente, i forhold til risikoen (du ved jo ikke med sikkerhed om det du køber, nogensinde bliver eksproprieret).

  • 15
  • 2

Jeg synes ikke sagen er tilstrækkeligt oplyst og forklaret.

Det fremgår, at ekspropriationen er ulovlig, og det er selvfølgelig kritisabelt.

Men det fremgår ikke, hvad der klages over ? - er det erstatningssummen ? - er det linieføringen i "baghaven" ? - er det lndbrugsjord som er hakket midt over ?

Hvis nedrivning og nødvendig genopførelse incl. evt. erstatning og en anden ekspropriation koster f.eks. kr.25.000.000, så er der da mange penge at spare ved at lave et forlig med den oprindelige klager ? Og så er der den tjenestelige tilrettevisning af de ansvarlige - som har en forebyggende effekt.

Er det ikke for dumt at spille mange penge ? - dermed ikke sagt at tilgivelse skal være en ny hovedregel.

  • 13
  • 2

Hvad er det Banedanmarks jurister får løn for? Ekspropriation skal hvile på en meget sikker hjemmel. Fatter ikke de kan lave sådan en bummer. Inkompetance.

  • 21
  • 4

Hej Jan

Der klages over eksproprieringens lovlighed. Grundejeren er blevet kompenseret - og har ikke klaget over kompensationens størrelse.

Grundejeren har under retssagen desuden begrundet sin klage med, at den løsning, som Banedanmark valgte ødelægger gårdens infrastruktur - altså de interne veje på gården, som sikrede, at så meget som muligt at kørslen kunne holdes på gårdens egne arealer. Desuden vil anlæggelsen af vejen ifølge grundejerens advokat også betyde, at gården ikke længere ville kunne videresælges som svineavlsgård men kun som planteavlsgård, fordi gården efter ekspropriationen ville få et areal, der var mindre, end det miljøtilladelsen kræver.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 22
  • 0

Hvad koster det kommunen at fjerne broen? Hvis man tilbyder lodsejeren en erstatning af samme størrelse, var han maaske mere medgørlig.

  • 6
  • 5

Jeg kan nemt forestille mig at juristerne hos Banedanmark var helt klar over at ekspropriationen ikke var efter bogen, men at de forventede en efterfølgende retlig lovliggørelse.

  • 15
  • 5

Løsningen kan være at BaneDanmark nedriver vejen og broen. Kommunen gennemfører så den ekspropriation som ekspropriationskommissionen jo allerede har godkendt, og genopbygger vejen igen.

Så er lovgrundlaget i orden.

Er jeg den eneste som synes det her er gak-gak?

At anklager ikke engang har anfægtet sin ekspropriationssum, gør blot sagen endnu mere tåbelig.

  • 5
  • 12

Vejen Kommune har desværre ikke levet op til hvad man kan forvente af dem. Kommunen fik lavet en rapport om 3 mulige løsninger for placering af en ny bro, hvor bl.a. konsekvenserne omkring trafikbelastning i Askov by blev beregnet.

Konsekvensen er den netop nu byggede bro vil blive en tredobling af trafikken på en 5 m bred kommunevej (Estrupvej) i Askov, og selv om der er indgivet høringssvar til Vejen Kommune, så blev de blot gemt i sagen og kommunen har på inden måde taget stilling til dem. Man har simpelthen kørt denne sag under mottoet 'går den, så går den' - det gjorde den så ikke.

Det er besynderligt at høre borgmesteren nu stå og hælde vand ud af ørene, når der var gjort indsigelse mod konsekvenserne af placeringen af denne bro, men de blot er gemt væk.

Måske borgmesteren også kunne fortælle hvilken fredede bygning man gerne ville beskytte, iflg. Kulturarvsstyrelsen er der ingen fredede bygninger på Estrupvej.

  • 20
  • 0

Jeg kan nemt forestille mig at juristerne hos Banedanmark var helt klar over at ekspropriationen ikke var efter bogen, men at de forventede en efterfølgende retlig lovliggørelse.

@ Erik Christensen

Hvem forventer en efterfølgende retssag, når ingen har klaget over de summer de har fået i erstatning, og ekspropriationskommissionen har godkendt ekspropriationerne?

Som Ulrik Andersen har tilføjet, har end ikke anklager anfægtet sin erstatning.

  • 2
  • 5

Man må sætte sig ned og forhandle med manden. Måske man kan bygge noget nyt infrastruktur til ham, f.eks. overgange over den nye vej. Det med det tabte areal kan man måske betale sig fra eller der kan købes noget erstatningsjord.

  • 7
  • 1

Folk er så gavmilde, når de ikke selv skal betale. Bare det er samfundet der skal betale, er holdningen til statskassens uudtømmelighed bundnaiv.

Nu er statskassen sådan set også mine penge (ligesom det er dine og alle andres). Jeg har ikke lyst til unødigt høje udgifter, men når du går ind og tager folks private ejendom, så synes jeg det er vigtigt, at der kompenseres så man er sikker på at "offeret" ikke bliver snydt på økonomien også.

Desuden er det næppe de store summer, i forhold til hvad der ellers smides penge efter i anlægsprojekter.

  • 13
  • 0

Det virker som om, at ekspropria­tion efterhånden er blevet standardløsningen når projekter skal gennemføres. Oftest uden noget der minder om rimelig erstatning til den enkelte grundejer. Ekspropria­tion bør kun bruges i tilfælde hvor alle andre løsninger er umulige/urealistiske.

Så vidt jeg ved, så ligger der også lidt skatteteknik i ekspropriation. Hvis man tilbyder at købe jorden, så skal der betale skat af salgets overskud, hvorimod det ved ekspropriation er skattefrit. Derfor foretrækker lodsejere oftest den løsning, og ved store projekter vil det jo også være et virvar af forhandlinger der skal til.

  • 5
  • 0

Man må sætte sig ned og forhandle med manden. Måske man kan bygge noget nyt infrastruktur til ham, f.eks. overgange over den nye vej. Det med det tabte areal kan man måske betale sig fra eller der kan købes noget erstatningsjord.

Ja, selvfølgelig bør broen ikke rives ned, men landmanden skal have erstatning både pekuniært og fysisk.

Men derudover bør Kommunen/Banedanmark idømmes en mærkbar stor bøde for at have handlet ulovligt. Ellers er der jo skabt præcedens for at det er nemmere at opnå tilgivelse end tilladelse.

  • 12
  • 2

Måske borgmesteren også kunne fortælle hvilken fredede bygning man gerne ville beskytte, iflg. Kulturarvsstyrelsen er der ingen fredede bygninger på Estrupvej.

Borgmesteren kan have et forklaringsproblem. Ejendommen på Estrupvej overfor skoven, vil få mindre trafik. Anden grund til at flytte broen og derved vejen, er svært at forstå.

Ekspropriation er alvorligt, derfor skal misbrug ikke gå ustraffet. Særligt ikke hvis der skulle være tale om "vennetjenester" og derved magtmisbrug.

At Estrupvej ikke kunne tage tung trafik, virker ikke seriøst.

  • 5
  • 0

Desuden vil anlæggelsen af vejen ifølge grundejerens advokat også betyde, at gården ikke længere ville kunne videresælges som svineavlsgård men kun som planteavlsgård

Og dermed har han lidt et tab, og det tab er han ikke blevet kompenseret for. Sagen er klokkeklar. Han har fået for lidt i erstatning, og det er ikke rimeligt. Hvis han er så heldig at få en dommer der ikke har stemt på Retsforbundet, så kan han nok få tildelt noget mere i erstatning, og så er den sag ude af verden.

Formanden for Danske Regioner Bent Hansen beklagede sig ikke over den erstatning han fik, så beløbets størrelse er altså væsentligt.

  • 1
  • 2

@Bent Johansen

Selvfølgelig har anklager ikke anfægtet erstatning, da han jo så anerkender lovligheden i ekspropriationen. Det giver ingen mening at anfægtet en erstatning, for noget som man mener hviler på et ulovligt grundlag.

Det må være enhver klart, at man ikke først kan sige "I gør noget ulovligt" og bagefter "og iøvrigt får jeg for lidt penge for jeres ulovligheder" (Flere penge, gør ikke det ulovlige, lovligt).

Så som udgangspunkt, bør vejen fjernes, hvis de retslige instanser dømmer den ulovlig.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten