Dokumentation: Her hentes de 1.194 mio. til elektrificering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dokumentation: Her hentes de 1.194 mio. til elektrificering

Regningen for at elektrificere strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov løber op i 1.194 mio. kroner.

De penge skal ifølge aftalen findes således:

  • Aktivering af udisponerede midler i Infrastrukturfonden (84 mio. kr.)

  • Generel 15 pct. reduktion af udisponerede puljemidler (197 mio. kr.)

  • Mindreforbrug på reserver til Frederikssundmotorvejen 1. etape, og motorvejen Brande-Give N samt central reserve i tilknytning til projekter ibrugtaget frem til ultimo 2011 (527 mio. kr.).

  • Bortfald af miljøstøtte til godstog som følge af indførsel af lastbilafgifter fra 2014 (120 mio. kr., i alt for perioden 2015-2020)

  • Gradvis omlægning af baneafgiftssystemet til en afgift baseret på tognenes vægt som følge af EU-regler. Omlægningen indfases gradvist til 2020 af hensyn til banegodserhvervet (105 mio. kr., i alt for perioden 2015-2020)

  • Reduktion af Signalprogrammet som følge af, at Grenåbanen fremover skal drives som en integreret del af Aarhus Letbane (101 mio. kr.)

  • ITS-projektet på Amagermotorvejen opgives (60 mio. kr.)

Kilde: Transportministeriet

Dokumentation

Aftalen om elektrificering af Esbjerg - Lunderskov

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"central reserve i tilknytning til projekter ibrugtaget frem til ultimo 2011" lyder som den tunge del af pengene - men hvad mon det betyder ?
Er det færdiggjorte projekter hvis reserve der nu ikke længere er brug for?

Hvor meget vejer de to motorveje af de 527mio?

Mange af pengene ser ud til at være "fremtidspenge" - skal der lånes nu for at kunne starte projektet, og så afbetale senere?

Det eneste jeg er ked af, er Amagers ITS. Den vej er allerede godt belastet, og ville have godt af bedre styring ligesom de andre veje.

  • 0
  • 0