Dokumentarfilm på bevidsthedens afveje

Juno – en lille pige – bliver puttet i seng. Hun er bange, for nogle gange, når hun vågner op, ved hun ikke, om hun er et dyr eller et menneske.

KLIP

Fysikprofessor Holger Bech Nielsen står ved tavlen:

»Hvad er sandsynligheden for, at vi kommer ud eller befinder os i denne verden, når alle verdener eksisterer? Hvad er det, der fortæller, hvilken verden vi er i? Der er nogle små tekniske problemer der.«

KLIP

Fortælleren Phie Ambo, som er filmens instruktør og barnets mor, spørger:

Til trods for, at jeg konstant måtte ryste på hovedet af de besynderlige udsagn, filmen præsenterer, anbefaler jeg gerne, at man ser med.

»Findes bevidsthed uden for kroppen? Har min datter adgang til en anden bevidsthed, når hun tror, hun er et dyr? Hvad er bevidsthed overhovedet? I vores verden tror man, at bevidsthed er en funktion af hjernen. Men mange andre steder tror man, at bevidsthed kan rejse gennem flere liv, og vores krop ikke er grænsen for vores bevidsthed. Junos oplevelser minder om noget, jeg har hørt i kvantefysikken: En elektron kan være flere steder på en gang. Kan sindet være flere steder på en gang?«

KLIP til en beskrivelse af dobbeltspalteeksperimentet og fortælleren:

»For mig beviser dobbeltspalteeksperimentet, at intet er, som det ser ud til, at vi intet må tage for givet.«

Læs også: Ingeniørens kvanteskole del 2: To steder på samme tid (superposition)

Og så er scenen sat for en dokumentarfilm om bevidsthed, hvor vi møder bl.a. en clairvoyant, som med let gennemskuelig cold-reading giver en illusion af at vide noget om en afdød person, mennesker uden begreb om det, de taler om, foruden biologer, ingeniører og fysikere – men ingen hjerneforskere eller andre, som seriøst beskæftiger sig med at forstå bevidsthed.

Godt nok erklærer Phie Ambo i filmens indledning, at hun ingen aktiv indsats vil gøre for at opsøge folk. Hun skal ledes fra en person til den næste, eller de skal selv opsøge hende. Hun vil desuden tage alt for pålydende og ikke stille spørgsmål til de medvirkendes verdenssyn.

Afstikkerne fører os vidt omkring – også til noget, som intet har med bevidsthed at gøre.

Det gælder bl.a. kommunikerende vand i form af det østrigske Grandervand og danske PowerPack, der ifølge opfinderens forklaring på sin hjemmeside fungerer ved, at den ‘stjæler’ af protonerne i den substans, den sættes i forbindelse med, derved ændrer på molekylernes indre bindinger og forandrer stoffernes egenskaber og tilgængelighed.

Herre jemini!

En skurren i ørerne

Opfinderen siger i filmen følgende bevingede ord om de bølger, PowerPack hævdes at udsende:

»Vi kan ikke måle dem, vi kan ikke se dem. Men de er der.«

Meget skurrer i mine ører, som når Phie Ambo sammenligner PowerPack-opfinderen med H.C. Ørsted og hans opdagelser af elektromagnetisme ud fra den romantiske naturfilosofi.

Læs også: Naturens tankelæser

Det er lige en tand for meget, og under alle omstændigheder var det ikke romantiske naturfilosoffer som Ørsted, der indså elektromagnetismens betydning og muligheder. Der gjorde Faraday med eksperimenter og Maxwell med sin matematiske teori.

Læs også: Jubilæum for artiklen, der skabte den moderne fysik

Med sin selvvalgte metode får Phie Ambo, mod sit ønske, en meget snæver tilgang til emnet.

Jeg elsker kvantefysik. Men jeg forstår ikke, hvorfor kvantefysik, der med bravur forklarer forholdene i mikroverdenen, hvor superposititions­princippet tillader katte at være både døde og levende på samme tid, men ikke kan bruges i makroverdenen, hvor rigtige katte enten er døde eller levende, er den rette tilgang til at forklare liv endsige bevidsthed.

Bevidsthed må om noget være et kollektivt fænomen og dermed præcist det, kvantefysik ikke kan forklare – i hvert fald ikke i sin nuværende form. Mon ikke man i stedet skulle hente inspiration fra komplekse systemer?

Jeg overværede filmen med ca. 40 personer i sidste uge i et af DTU’s store matematikauditorer, mens omkring tusinde andre på samme tid så filmen på andre uddannelsesinstitutioner rundt i landet.

Efter forevisningen blev streamet en diskussion mellem to eksperter i astrofysik, Anja C. Andersen fra Københavns Universitet og Kristian Pedersen fra DTU Space, og filosoffen Mads Vestergaard fra Københavns Universitet – igen uden eksperter i emnet bevidsthed.

De var alle tre overraskende positive – mere end jeg – selv om de også kom med fornuftige og rigtige betragtninger som »kun det, der kan dokumenteres, er videnskab«, og »alle meninger og holdninger er ikke ligeværdige inden for videnskab«.

Til trods for, at jeg konstant måtte ryste på hovedet af de besynderlige udsagn, filmen præsenterer, anbefaler jeg gerne, at man ser med, når filmen bliver vist på DR K 29. oktober kl. 22.00 eller streamer den senere. Der er en flot film, og den tager nogle tankevækkende emner op. Hav gerne et åbent sind, men glem ikke din naturlige skepsis. Der bliver brug for den.

Og husk, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Tag ikke som Phie Ambo alt for pålydende.

Når du kigger væk’, 87 minutter. Instruktør og manuskript: Phie Ambo.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bevidsthed er der ikke så forfærdeligt meget mærkeligt ved, ud over at den kan ende hos en psykiater.

Det der kan være mere interessant at diskutere er den fri vilje.

  • 1
  • 0

Ja det er mærkeligt at folk der beskæftiger sig med bevidsthed forsøger at drage paralleller til kvantefysik for at bekræfte deres påstande.

Jeg kan kun se at de dermed forsøger at give deres forklaringer et skær af naturvidenskabelig evidens. Dybt, dybt pinligt.

Næsten lige så pinligt som at folk interesserer sig for om bevidsthed kun findes som en fantasi i deres hovede eller om den kan bevises videnskabeligt.

Bevidsthed er en virkelig størrelse. Du ved det når du ser en mor med sit barn. Du mærker det når du har ondt i maven. Du ved det når du beskæftiger dig med kroppen, der er så meget der ikke kan forklares på fornuftig naturvidenskabelig vis. Og skulle du tage fejl er det ganske ligegyldigt. Det du oplever, den kærlighed og venlighed du giver og modtager betyder så uendelig meget mere end en - indtil nu forholdsvis filosofisk - diskussion om hvorvidt bevidsthed eksisterer eller ej.

Lev livet, der er nok at tage fat på. Vi venter på dig ...

  • 5
  • 1

Det er den sædvanlige forvrøvlede mor Karen analogi fra folk, der tror man kan være dannet uden også at have et dybt kendskab til naturvidenskab. "Naturvidenskab er klogt og jeg forstår ikke hvad de siger. Så må det også være klogt når andre mennesker siger noget jeg ikke forstår." Men rent vrøvl og naturvidenskab er ikke lige indsigtsfulde, selvom det for den forudsætningsløse kan være svært at se forskellen. Der findes ingen kongevej til matematikken og naturvidenskabelig indsigt. Men der findes en kongevej til at hævde sig selv ved at udgyde fyldige ordstrømme af rent nonsens, og den kongevej tager mange gerne.

Man skal aldrig være flink, og sige "der er jo så meget og du har jo din personlig version af sandheden". Nonsens fortjener altid og kun latterliggørelse for at give mennesker stene for brød i deres forsøg på at forstå verden. Man skal aldrig være bleg for at stå ved, at visse ting faktisk har langt større værdi end andre, og at nogle ting endog er værre end fuldstændigt værdiløse. Denne opfordring hermed givet videre.

filmen præsenterer, anbefaler jeg gerne, at man ser med, når filmen bliver vist på DR K 29. oktober kl. 22.00

Der må jeg desværre afstå. Selv med bare tæer, vil det nok give mere tåkrumning end mine fødder kan klare.

  • 9
  • 0

...skulle man nogensinde kunne bevise eksistensen af den frie vilje.

At bevise eksistensen af fri vilje vil, efter min mening, være lige så svært, som at bevise tilfældighed.

Mht tilfældighed, så mener jeg jo, at den er ikke eksisterende - inden for et defineret område.

Den faktor, som skulle fremprovokere noget der kunne ligne en ægte tilfældighed måtte naturligvis hidrøre fra et andet system, hvori der også forefindes tilfældigheder.

Og hvordan er så tilfældighed defineret i dette system?

Og som jeg ser det, så må den frie vilje hænge uløseligt sammen med den ægte tilfældighed.

  • 1
  • 2

Havde nogen præsenteret Newton for kvante- og strengteori, ville han sikkert have sagt det var vanvid. Det kunne han - med rimelighed? - gøre ud fra sin egen kontekst.

Er hans reaktion den samme vi ser i dag? Kan vi med rimelighed afvise noget vi ikke ved noget om, modsat at vi kan bekræfte noget vi kan bevise?

Jeg ved lige så lidt om bevidsthed som enhver anden, så jeg synes ikke jeg kan tillade mig at afvise dens teorier, men kan selvfølgelig give udtryk for, at de virker usandsynlige på mig, ud fra hvad jeg ved - i dag.

  • 2
  • 3

Havde nogen præsenteret Newton for kvante- og strengteori, ville han sikkert have sagt det var vanvid. Det kunne han - med rimelighed? - gøre ud fra sin egen kontekst.

Er hans reaktion den samme vi ser i dag? Kan vi med rimelighed afvise noget vi ikke ved noget om, modsat at vi kan bekræfte noget vi kan bevise?

Det er et gammelt argument, og det bliver tit brugt af folk som skal forsvare et eller andet som ikke giver mening i nutidens videnskabelige kontekst.

"Giv Newton en Walkie-Talkie, og han ville erklære det værende den rene, skære magi!"

Men på den måde kan man jo forsvare ethver hjerneløs idé, med at vi bare er faldet over noget vores videnskab ikke kan forklare endnu! Gandervand, for eksempel, sammen med lidt anekdotisk evidens: "Jeg kan jo se at det virker, så [...]".

Jeg er enig i at man skal have et åbent sind, bare ikke så åbent, at hjernen falder ud.

  • 13
  • 0

Hvis man bliver sat på den opgave, at dokumentere en vilkårlig hændelse som tilfældig, vil man så ikke - uanset om man er fysiker eller filosof - blive sat til vægs?

Nu er jeg alvorligt bange for, at jeg af nærsynede personer vil blive udnævnt til at være religiøs.

Og det forholder sig faktisk diametralt modsat.

Der er tre sproglige begreber, som jeg finder interessante:

Orden, Kaos og Tilfældighed.

Kan vi ikke blive enige om, at kaos er kompleks orden?

Og er så ikke definitionen (eller kan være) af tilfældighed, at det er kaos plus noget.

Og det er jo så netop dette noget, som må være tilført fra et system andet end det, som der blev målt i.

  • 1
  • 1

[...et gammelt argument, og det bliver tit brugt af folk som skal forsvare et eller andet som ikke giver mening i nutidens videnskabelige kontekst....] 1: Den Newtonske mekanik baserede sig på en kontinuert og differentiabel matematisk beskrivelse. 2: Einstein brugte denne til at formulere relativitetsteorien. 3: Teorien brød sammen og krævede et hensyn til diskontinuerte og ikke differentiable fænomener, dvs kvantemekanikken. 4: I dag er den "gal igen" fordi "the Big Bang" er en ny singularitet, der åbner muligheden af paralelle universer og derfor kræver et nyt videnskabeligt grundlag som supplement til den Newtonske mekanik, relativitetsteorien og kvantemekanikken.

  • 1
  • 3

Der er tre sproglige begreber, som jeg finder interessante: Orden, Kaos og Tilfældighed. Kan vi ikke blive enige om, at kaos er kompleks orden? Og er så ikke definitionen (eller kan være) af tilfældighed, at det er kaos plus noget.

Hvis du med kompleks orden mener, at et (kaotisk) system er deterministisk, kan du have ret. Kaotiske systemer er stærkt ulineære, så selv om de måske principielt er forudsigelige (deterministiske), er de det ikke i praksis, fordi selv den mindste ændring i udgangsbetingelserne vil gøre senere status fuldstændig uforudsigelig.

Jeg mener ikke, at man generelt kan sige, at definitionen af tilfældighed er "kaos plus noget". Det gælder måske for (pseudo)tilfældighedsgeneratorer, men ikke for f.eks. for radioaktive henfald, som er "ren" tilfældighed, dvs. at atomkernerne henfalder tilfældigt uden årsag.

Jeg synes, at begreberne kausal og akausal - altså om begivenheder har en årsag eller ikke - er meget mere grundlæggende end orden, kaos og tilfældighed.

Det er nok det sværeste at forstå overhovedet: At ting kan ske uden, at der er en årsag. F.eks. at et helt univers kan opstå uden årsag.

  • 2
  • 0

Havde nogen præsenteret Newton for kvante- og strengteori, ville han sikkert have sagt det var vanvid. Det kunne han - med rimelighed? - gøre ud fra sin egen kontekst.

Hvordan ved du det? Kvante-/strengteori indeholder en enormt mængde matematiske udledninger og baggrund. Hvis man bare præsenterer ham for hoved-konklusionerne uden kontekst, så vil han selvfølgelig afvise det. Netop som han burde! Men hvis han bliver præsenteret for hele konteksten - matematikken, udledningerne, de tusindvis af forskere som har bidraget - hvordan kan du være så sikker på at Newton blankt ville afvise det som magi?

  • 5
  • 0

Det kan jeg heller ikke være sikker på, men med en almindelig forståelse af dansk, så udtrykker "..ville han sikkert have sagt...", en vis usikkerhed om det ville ske. Med mindre læseren har ønske om at kværulere. :)

  • 0
  • 6

Bevidsthed er en samlebetegnelse for, at vi (og dyr) oplever os selv, andre og verden, hvilket åbenbart har været en evolutionsmæssig fordel. Ny forskning tyder på, at selv meget primitive dyr har en form for bevidsthed (søg selv på nettet). Oplevelsesmæssigt, filosofisk og erkendelsesmæssigt skaber dette en masse forvirring, da vi jo er subjekter der oplever verden, det objektive (i en eller anden grad), men også os selv og samtidigt antager, at andre gør det samme. Selve oplevelse bliver dermed genstand for undren og undersøgelse, ofte som var den noget i sig selv (dens essentielle væren), ud over at være et medie mellem organismen og dens omverden. Den kendte sjæl-legeme dualisme lever i bedste velgående i form af religiøse forestillinger. Sjælen går op i himlen og de jordiske rester bliver her. Men også dele af videnskaben falder i den dualistiske fælde, når den forsøger at beskrive mennesket og menneskelige forhold, uden at inddrage det subjektive og dermed de måder vi opfatter bevidsthed på.

Moderne videnskab beskæftiger sig kun med hvordan ting fungerer og er sammensatte (struktur), men ikke med spørgsmålet "Hvad er X?", da dette fører til naive spørgsmål angående ontologi (hvad er det værende?) og teleologi (hvorfor findes det?) og hurtigt videre til teologiske forvirringer (hvad er gudens eller gudernes mening med dette?). Spørgsmålet om hvad bevidsthed ER, overlades derfor til ontologiske filosoffer, der forsøger at beskrive oplevelsen systematisk og religiøse tosser, der måske forsøger at tænke.

Ligeledes er tanken om "den frie vilje", som straks blev introduceret i denne tråd, en quasi religiøs forvirring uden logisk gang på jorden. Vi oplever lyst til noget, vi vælger dette eller hint, men frit er det ikke, tvært imod underlagt alverdens begrænsninger. Dette betyder ikke, at vi ikke har moralske og juridiske ansvar, men det har næppe meget at gøre med syndefaldet i Guds hyggelige have (indtil slangen kom - eller var det Eva?).

  • 2
  • 0

Nu skal vi vist have fat i Hr Einstein. Han mente at månen nok var der selv om han ikke så på den. Eller Schrödingers kat som han opfandt som en provokationbog med lige så stor sarkasme som Einsteins bemærkning.

Men med poetisk frihed så er katten jo både levende og død når vi intet ved om dens tilstand. Sådan er det med alt vi ikke ved noget om, det enten er eller det er ikke, vi kan oven i købet selv vælge sandsynligheden så længe vi er totalt uvidende.

Men det er typisk og meget kritisabelt at DR vil vise sådan en film og skabe sensation og forvirring omkring et emne for almindelige seere, istedet for at forsøge at uddanne folk. I dette tilfælde er det måske nok både uddannelse og ikke uddannelse på samme tid, selv om det kan observeres.

Hvad med at afskaffe DR?

  • 0
  • 5

Her lige lidt urokkelige facitter, for den aktive kompromisløse selv-tænker. Bevidsthed er al bevægelses inderste udspring/kilde. Tid, er bevægelsens 'skygge'. Forestillingen 'tilfældighed' forudsætter tilfældighedernes forud-bestemthed, dvs. 'Vilkårlighed'. Da Udviklings-spiralen er underkastet Kredsløbs-princippet, vil spørgsmålet om 'fri vilje' altid være et spørgsmål om grader fra min. til max. i henhold til den aktuelle individuelle udviklings-standard/niveau.

  • 0
  • 5

Hvad betyder det du siger om bevidsthed mv. og hvordan har du tænkt dig frem til det? Det lyder en smule subjektivistisk, for at sige det pænt.

En del af de mennesker der betragter sig som spirituelle (ikke nødvendigvis religiøse i traditionel forstand) mener, at oplevet subjektiv sandhed ER sandheden, hvorved præferencer, stemninger mm. er tilstrækkelig begrundelse for at MENE noget, som var det en smagssag eller en holdning.

Det samme gør sig naturligt gældende i børns udvikling, hvor de to-tre årsalderen ofte vil bestride fakta, hvis den "sandhed" de holder fast i er særlig vigtig for dem. Fx viser forsøg at mange børn benægter, at det var dem der tog de sidste stykke slik, selv om en video viser det modsatte. Disse børn lyver ikke i ordets almindelige betydning, da de er overbeviste om, at det var en anden der var klædt ud eller at videoen var snyd, hvorved de bevarer oplevelsen af, at være gode børn. Det er i øvrigt i samme periode, at børn udstyrer både de voksne og sig selv med omnipotens og kan være meget sort-hvide i deres værdisætninger (de gode og de onde, som i eventyrerne).

Nogle vokser aldrig fra dette, men forbliver følelsesmæssigt og til dels kognitivt i denne magiske alder. Førte dette blot til spirituelle tosserier, så gjorde det ikke så meget, men desværre er dette for nogle med en dårlig baggrund årsagen til destruktive narcissistiske forstyrrelse som medfører storhedsvanvid, paranoia og polarisering hos individet og samfundet (udpræget i USA, men også mange andre steder).

Det handler således ikke kun om videnskab versus dumhed.

  • 2
  • 0

Kære Jens OS, Tros-evnen, dvs evnen til at tro, er organisk betinget, i princippet, som at hunde 'siger vov', og at katte 'siger mijav', og det er ikke noget man kan ændre ved, det har sit eget udviklings-forløb. Fast grund, er jo netop vokset fra tros-evnen, og dermed dødetroen og de levende døde, der mere eller mindre lever i total uvidenhed om Deres egen identitet, og ikke mindst Deres bevidsthed. Men det er som så meget andet et udviklings-spørgsmål, og noget som bevidstheds-forskere, (også)kommer til at beskæftige sig med.

  • 0
  • 2

Jeg synes, at begreberne kausal og akausal - altså om begivenheder har en årsag eller ikke - er meget mere grundlæggende end orden, kaos og tilfældighed.

Det er nok det sværeste at forstå overhovedet: At ting kan ske uden, at der er en årsag. F.eks. at et helt univers kan opstå uden årsag.

Tak, Bjarne, for dit svar.

Er en forudsætning for tilstedeværelsen af tilfældighed ikke tilstedeværelsen af tid?

Og da jeg jo (som bekendt) er lidt i tvivl om hvorvidt tid overhovedet er en ingrediens i den universelle suppe, udover energi og masse, som jo, som bekendt er to sider af samme sag, så vil jeg tillade mig også at tvivle på eksisenensen af tilfældighed.

Men det kommer jo stadig an på sproget.

  • 0
  • 0

Hvorfor tvivler du på tidsbegrebet?

Jeg tvivler ikke på tidsbegrebet.

Tiden er jo så indgroet i den tænkende del af det biologiske liv her på planeten, at det forekommer absurd, at betvivle dens fysiske eksistens.

Alligevel vil jeg påstå, at tiden som grundlæggende fysisk egenskab, ikke eksisterer.

Alene det, at den kan bøjes må vel tilsige, at den er en funktion af den grundlæggende kraft, nemlig energi/masse.

  • 0
  • 0

Hvis man skal tage alvorligt, hvad jeg er blevet belært om tidligere i denne tråd, at tilfældighed rent faktisk skulle eksistere, så må man vel her ud fra kunne lede, at så eksisterer fremtiden heller ikke.

Altså, hvis tiden rent faktisk eksisterede.

Men så kommer også det, vi sprogligt kalder tid og hvad der set i forhold til universet skulle være tid.

Hvorfor skulle universet, som består af Masse/Energi have brug for noget så trivielt som tid?

  • 0
  • 0

Hvis man ikke tror på determinisme så eksisterer en sådan fremtid selvfølgelig ikke. Men derfor kan en potentiel fremtid jo sagtens eksistere. Og universet har brug for tiden for at forandre sig. Eller, universet forandrer sig, og forandring er tid. Derfor er tid i universet.

  • 0
  • 0

Kære Bjarne H. Det betyder at Bevidsthedens inderste kilde er det samme som Evigheden's 'struktur', og at udviklingen af bevidstheden og sproget er to sider af samme. Når man forstår at Vi er evige, mister sådan noget som storhedsvanvid og mindreværdskomplekser, der er to sider af samme, helt kraft og mening. Ja, kompromisløs selv-tænkning, opererer slet ikke med ikoner for 'flok-bevidsthed', og døde fællesnævnere, som Fx 'det handler,,,' er et markant eksempel på.

Ja, det er 'Den årsagsløse Årsag' dette at der ikke er nogen der har skabt livet, det levende, der er heller ikke nogen der har skabt livets virke-princip, der der er grundlaget for livets dynamik, og herunder i særlig grad 'bevægelses-princippet', der forudsætningen for 'illusionen' 'bevægelse', der igen fremtoner som stof , på en skala af grader af tæthed.

  • 0
  • 0

Jeg kommer til at tænke på, at alle disse kommentarer - min egen inklusive - for en stor del afspejler tanker om noget, som ingen af os ved noget som helst om, men som vi alligevel prøver at sætte ord på. Kommentarerne stritter i alle retninger, også min egen. For hva' hulen ved vi? Der er måske en vis forfængelighed forbundethed med at ville - i egenskab af at være ingeniør - uforfærdet fremsætte uforbeholdne meninger om uendelighed, kosmos og bevidsthed forstået i en rationel ingeniørsammenhæng.

Hvilket ikke kan lade sig gøre.

Men der gemmer sig en vis underliggende poesi - helt givet ufrivilligt - i mange af kommentarerne.

  • 0
  • 0

Det er 'det levende' der bevæger/tænker, tid er bevægelsens skygge, Vi rejser ikke i tiden, men rejsen tegner tiden. Bevægelse er livets både fornemste og eneste evne, og da det eneste 'sted' tiden eksisterer, er i bevidstheden hos det levende, så bliver tiden, 'et åndeligt rum'. (bevægelsens skygge, i et åndeligt rum)

  • 0
  • 0

Dette, at føle, er helt afgørende for om bevidsthed er mulig, det samme gælder for Fx hukommelse, det er velkendte faktorer, og så selvfølgelige, at de nemt undgår opmærksomhed i forståelsen af bevidsthedens gåde. Bevidsthedens struktur el. princip om man vil, er grundlæggende både 'genkendelig' og også meget enkel og overskuelig.

  • 0
  • 3

Det lyder måske mærkeligt, men ikke desto mindre er Einstein en af de primære årsager til, at jeg ikke kan se tiden som andet end en sproglig konstruktion.

Alle kender forsøget, hvor man sendte et ualmindeligt præcist atomur rundt om Jorden nogle gange, og iagttog at det ændrede tid, og tabte nogle brøkdele af et nanosekund på rejsen.

Her konkluderede man så, at det var muligt, at rejse tilbage i tiden - og da man bragte uret tilbage til Jorden, så måtte det også være muligt, at rejse frem i tiden.

Dette anser jeg som totalt nonsens; det er naturligvis vores måde, at måle tiden på, som ændres. Ikke selve tiden.

Jeg mener, at det er meget arrogant at påstå, at man har et ur, som kan måle absolut tid, og så hævde, at hvis det afviger, så er det tiden, og ikke uret, som afviger.

  • 0
  • 3

Ja, der er noget forblændelse knyttet til atomurene, man kommer ikke til at rejse i tid, det er materialistisk tænkning i famillie med SciFi. Derimod er 'sansning i tid' , evnen til at sanse noget for- el. frem-tidigt, og 'sansning i rum', er sansning af noget samtidigt, i 'et andet rum', Og det er knyttet til bevidstheden, i modsætning til fysisk rum-rejse-forestilling. Da altet er et bevægelses-ocean, og alle bevægelses-arter tegner deres egen tid, er der en uendelighed af 'tider', tids-perspektiver. Så den 'absolutte tid' kan kun være 'bevægelsens skygge'.

  • 0
  • 2

Jeg mener, at det er meget arrogant at påstå, at man har et ur, som kan måle absolut tid, og så hævde, at hvis det afviger, så er det tiden, og ikke uret, som afviger.

Du har misforstået en del! Vi har ure der er ekstrem præcise til at måle den tid der hvor det er. Absolut tid findes vist ikke. Det er også derfor der tidsforskelle mellem to ure i forskellig påvirkning af masse eller hastighed. og så kan vi ikke rejse tilbage i tiden. Men vi kan bremse tiden lokalt ned. Derfor kan vi bevare vores alder længere end dem der er udenfor denne nedbremsning, og dermed komme længere ind i fremtiden(leve længere).

  • 1
  • 0

Kære Kurt, De to nederste linjer, holder Lucky Luke i hånden, for tre årtier siden, fik Jeg et meget flot svarbrev fra Niels Bohr Instituttet, om samme emne, præcise atomure, det medgav dog, at det ikke rent fysisk er muligt at rejse med lysets hastighed, At den opståede 'Einstein'ske rumfart-foryngelses-metode' i realiteten ikke er mulig Men der kunne måles en ganske lille forskel, dette om man rejser den ene eller den anden vej rundt om kloden. Men det er rent tankespind, at tro, at Nogen bliver hverken yngre eller ældre.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten