Dokumentar: Bach Gruppens ejer står bag betonfusk
Få personer ved, hvad der helt præcist skete over fire sommerdage i 2018. Dengang blev der set stort på lovgivning og forskrifter og hældt byggeaffald i betonmikset til fundamentet under højhuset Njals Tårn, der i dag skyder 86 meter op i den nye Amager-bydel Bryggens Bastion.
Men nu står en række personer, der har været med i forskellige faser af det spektakulære projekt, frem i TV2-programmet Operation X med en version, der strider mod, hvad Bach Gruppen – firmaet bag højhuset – tidligere har forklaret.
Læs også: Betonopskrift fra Njals Tårn afslører: Produceret til for lav styrke
Ifølge Bach Gruppen er den hovedansvarlige en tidligere direktør i datterselskabet BG Beton. Den tidligere direktør Henrik Steffensen har angiveligt fusket med følgesedler for at videresælge den stærke beton, som skulle være hældt i fundamentet, og erstattet den med en beton, som man ikke engang ville anvende i en bærende væg i et parcelhus.
Henrik Steffensen døde i en trafikulykke i 2019 og kan ikke tage til genmæle. Men det gør en gruppe personer, der tæller nuværende leverandører og tidligere ansatte.
Skjulte optagelser
I dokumentaren beskriver kilder – nogle frivilligt, andre i skjulte optagelser – at Bach Gruppens stifter, milliardæren Finn Bach, gav ordrer til, at der skulle hældes nedknust beton i blandingen til højhusfundamentet.
Byggeriet af Njals Tårn på Amager blev stoppet i efteråret 2020, da det kom frem, at bundpladen i fundamentet viste sig at være fyldt med genbrugsbeton og mangle både styrke og holdbarhed. Den 86 meter høje bygnings fremtid afhænger af, om den ansvarlige bygherre og entreprenør, Bach Gruppen, kan dokumentere sikkerheden. Først når en plan for genopretning af fundament og eventuelle problemer længere oppe i bygningen er godkendt og gennemført, får Bach Gruppen lov til at genoptage det oprindelige byggeri. Københavns Kommune anmeldte Bach Gruppen til politiet i marts sidste år. Politiet efterforsker fortsat sagen.Njals Tårn
To kilder fortæller, at Finn Bach allerede under nedrivningen af de gamle bygninger på grunden i Njalsgade gav udtryk for, at det var planen at bruge en del af byggeaffaldet i kommende byggeprojekter.
Andre kilder, der var involveret i selve støbningen af bundpladen under Njals Tårn i 2018, fortæller, at Henrik Steffensen modvilligt brugte rester fra de gamle bygninger i betonmikset på direkte ordre fra Finn Bach.
Dermed understøtter de den påstand, som en anonym whistleblower sendte til Københavns Kommune i februar sidste år, da myndigheden blev advaret om, at højhuset stod på et uholdbart fundament på grund af svindel og sjusk.
»Alt hvad der er udført af ulovligheder / forbrydelser i form af groft byggesjusk (...) bliver alt sammen udført på direkte ordre fra den øverste ledelse i Bach Gruppen,« står der i mailen sendt til daværende overborgmester Frank Jensen (S) og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Enh.).
Politianmelder for bagvaskelse
Bach Gruppen afviser i dokumentaren, at Finn Bach eller andre i ledelsen er indblandet i sagen, og samme budskab modtager Ingeniøren i en mail fra firmaets kommunikationsbureau Geelmuyden Kiese.
Bach Gruppen skriver videre i mailen til Ingeniøren, at virksomheden i en årrække har været i konflikt med en tidligere underleverandør ved navn John Laursen, en hovedkilde i udsendelsen der fremsætter beskyldninger mod Finn Bach og videregiver private lydoptagelser af telefonsamtaler med andre.
Han bliver nu politianmeldt for injurier og bagvaskelse.
»At blive beskyldt for at tørre en sag af på en afdød mand er langt over stregen, og vi vil derfor anlægge sag mod John Laursen,« skriver juridisk direktør Martin Rasmussen i mailsvaret til Ingeniøren.
Tavshed fra politiet
Hvem der taler sandt, finder man måske aldrig ud af. En vurdering af skyldsspørgsmålet kommer Københavns Politi formentlig med på et tidspunkt.
Politiet ransagede sidste år flere af Bach Gruppens kontorer og har afhørt flere personer med forbindelse til projektet.
Efterforskningen pågår stadig, og Københavns Politi vil ikke oplyse, om der er rejst sigtelse i sagen.
Læs også: Løsning på vej for Njals Tårn – men flere problemer venter
Også fremtiden for højhuset er endnu uvis. Bach Gruppen er dog kommet tættere på en tilladelse til at afslutte byggeriet. Firmaet har fået godkendt en plan for genopretning af fundamentet og har hyret Østermark Grouting, som normalt beskæftiger sig med vindmøllefundamenter, til at etablere forstærkninger.
Sideløbende er konstruktionerne i resten af bygningen ved at blive undersøgt. Hverken betonværket på byggepladsen eller andre, der har leveret beton til højhuset og andre bygninger i området, har haft de lovpligtige certificeringer. Dermed er al betonen fra disse ulovlig og skal kontrolleres.
Læs også: Njals Tårn: Over 300 søjler skal styrketestes for at dokumentere sikkerhed
Foreløbige undersøgelser har vist, at betonen i søjler i bygningen kun har omtrent den halve styrke af, hvad det 86 meter høje tårn blev godkendt til. Kan Bach Gruppen ikke dokumentere sikkerheden med den lavere styrke, skal også søjler og eventuelle andre svage konstruktioner forstærkes.
Vejles vartegn undersøges
Efter højhussagen på Amager begyndte at rulle, er flere eksempler på lemfældig omgang med lovgivning kommet frem.
I Operation X-programmet bliver det afsløret, at Bach Gruppen under opførelsen af Bølgen i Vejle har valgt at bruge en anden type forstærkning af betonen end den armering, som fremgår af projektmaterialet, og som projektet er godkendt til. Og det uden at orientere kommune eller projektets rådgiver.
Nu har Vejle Kommune bedt om at få indsendt nye beregninger med dokumentation for sikkerheden i prestigebyggeriet, som baserer sig på, hvad der rent faktisk er bygget.
Dumpet betonslam i skovområde
Det har også været fremme, at flere af datterselskabet BG Betons betonværker mangler de lovpligtige papirer som certificeringer, der skal blåstemple produktionen, og miljøgodkendelser med tilladelse til at have et værk i det pågældende område.
Det seneste eksempel er et værk i Odense, hvorfra der ikke bare er produceret ulovligt, men desuden dumpet betonslam ud i et tilstødende skovområde.
