Dogmet om nedgravede kabler risikerer at spænde ben for den grønne omstilling

</p>
<ol><li>Hvordan har du tænkt dig at gøre det?

Det har jeg vist skrevet: Redundans, samt decentraliseret backup forsyning på 10 KV spændingsniveau. Det er jo også den måde, man redder den ukrainske forsyning: Med et hav af små nødforsyningsgeneratorer.

Hej Stig Libori

En anden læring fra Ukraine er at det er mere effektiv at beskytte sig mod fjendtlig ild end at reparere efterfølgende.</p>
<p>Så enkelt er det vist ikke. Intet forsvar er 100% effektivt. Omvendt er det naturligvis bedre at undgå at blive ramt, men den strategi gør ikke, at man kan undgå at opbygge elsystemet, så vi faktisk kan tåle at blive ramt.

For eksempel synes jeg det er enkelt at skrive: "men den strategi gør ikke, at man kan undgå at opbygge elsystemet, så vi faktisk kan tåle at blive ramt." To enkle sprørgsmål:

1. Hvordan har du tænkt dig at gøre det?

2. Hvor mange penge vil du bruge på det?

En anden læring fra Ukraine er at det er mere effektiv at beskytte sig mod fjendtlig ild end at reparere efterfølgende.

Så enkelt er det vist ikke. Intet forsvar er 100% effektivt. Omvendt er det naturligvis bedre at undgå at blive ramt, men den strategi gør ikke, at man kan undgå at opbygge elsystemet, så vi faktisk kan tåle at blive ramt.

Det vigtigste er især en decentraliceret backup forsyning, samt et elnet med redundans. Og så skal der være klare prioriteter, når elforsyningen har mistet så meget kapacitet, at ikke alle kan forsynes.

ge elektriske transmissionskabler udføres derfor som jævnstrøm (læs om HVDC). Kan også bære luftledninger. Imidlertid er dette altid punkt-til-punkt og der benyttes relativt kostbare kostbar konvertering i endepunkterne. Altså bliver det i nogle tilfælde eneste m

Hej Stig Libori

Læren fra Ukraine er vel især, at redundans og decentraliseret nødproduktion på 10 KV niveau er sværest at ødelægge, mens store transformatorstationer og knudepunkter er de letteste mål at ramme.

En anden læring er modangreb, f.eks mod Engels-2 basen, tvinger modparten til at flytte sit udstyr længere bort. Mere effektiv udstyr end gamle ombyggede Soviet Tu-141 droner kunne få russerne til at flytte endnu længere væk. Hvis man havde været i en position hvor sådanne dronerr blev leveret som en selvfølgelighed evt også med trænet personel havde meget infrastruktur blevet reddet.

Eller evt også Ubåde og missilbærende krydsere fra Sortehavsflåden, mon ikke de var blevet i havn hvis man havde været i en position hvor support til at tage sådanne skibe ud af drift blev leveret som en selvfølgelighed evt også med trænest personel havde meget infrastruktur forblevet uskadt.

Vi er da for resten i sådan en position, at vi vil få support fra vore allierede i Nato hvis nogen skulle finde på at bombe store transformatorstationer og knudepunkter.

Måske skal vi hellere bruge pengene på at nå 2% frem for at lægge kabler og

I kritiske zoner kan kablerne armeres under jorden.

Det er jo ganske klart for os alle, at luftledninger - som ikke løber i vores baghave - generer os mindst. Så det er vel ikke så svært at planlægge ? ........

Læren fra Ukraine er vel især, at redundans og decentraliseret nødproduktion på 10 KV niveau er sværest at ødelægge, mens store transformatorstationer og knudepunkter er de letteste mål at ramme. Lige pt. forsøger Rusland systematisk at tømme reservoiret bag Kakhovadæmningen: Formålet kan næsten kun være, at man ønsker at fjerne kølingen fra kontinentets største akraftværk?

I en dansk sammenhæng ville de store HVAC/DC/AC stationer vel være oplagte mål i en krigssammenhæng. Om man så vil gå efter bygningerne med halvledere, eller de enorme transformatorer udenfor ved jeg ikke?

Når det gælder stormsikringen handler det for luftledninger vel især om kortere afstand mellem masterne. Det rent æstetiske kan jeg ikke forholde mig til, men det forekommer mig indlysende, at meget kan opnås ved at planlægge luftkablerne, hvor de generer mindre?

Hej Jan Heisterberg

Hvad med at starte en fotoindsamling af "pæne" og "grimme" 400 kV luftledninger ?</p>
<p>Om ikke andet, så ville det give syn for sagen - også selvom den æstetiske vurdering er personlig.

Jeg har ikke billeder, men som den største øjenbæ vil jeg nævne masterne ved Odense som ses tydeligt fra motorvejen på en lidt længere strækning.

En solid mandesnak om pæne master må være i ing.dks ånd

Hvad med at starte en fotoindsamling af "pæne" og "grimme" 400 kV luftledninger ?

Om ikke andet, så ville det give syn for sagen - også selvom den æstetiske vurdering er personlig.

Jeg har ikke billeder, men som den største øjenbæ vil jeg nævne masterne ved Odense som ses tydeligt fra motorvejen på en lidt længere strækning.

vi nærmer os 1. april - mon ikke ing.dk kunne bringe en billedserie ?

Hvis man ser èn mast på en tegning eller indenfor 50 meter, så er en gittermast mere "rodet" end en lukket mast. Ude i landskabet vil man se igennem gittermasterne og de vil syne mindre end de lukkede master.

Lige præcis - gittermaster kan man "se" igennem mens de andre massive master virkelig dominerer landskabet med de massive pæle - det var det som var min pointe :)

Det kan klares med en generator og noget benzin/diesel. Spørg Ukraine.</p>
<p>Det er ikke væsentligt dyrere end at bruge elnettet.

Det kan klares med en generator og noget benzin/diesel. Spørg Ukraine.</p>
<p>Det er ikke væsentligt dyrere end at bruge elnettet.

Nu ved jeg godt at du er videnskabsresistent og derfor hører til de få der stadig ikke ser noget problem med CO₂ forurening. Jeg springer således det åbenlyse argument ud.

Men forestil dig et villakvarter hvor alle har gang i en benzin drevet generator. Der vil være en infernalsk larm og stank. Hvis det er eneste energi kilde så taler vi 365/24 (husk på situationen er en hvor vi har valgt ikke at udbygge elnettet). Taler vi en situation hvor folk har solceller på taget eller en vindmølle i haven men hvor vi stadigvæk ikke har udbygget elnettet, så vil resultatet være det samme i de perioder hvor der ikke er sol eller vind.

Ja, jeg er sikker på at terrorister bruger LER til at planlægge deres terrorhandlinger...

Man kan så mene at loven er forældet og ikke tilhører det 21. århundrede, men vejledningen er opdateret i august 2021, og jeg mener at undtagelsesreglen er relevant nok.

Ja, jeg er sikker på at terrorister bruger LER til at planlægge deres terrorhandlinger...

Det 2100. århundrede kalder Torben Rune?

I vejledningen til loven er dette forklaret på følgende måde:

Undtagelsen er indsat for at beskytte ledninger, der er omfattet af offentlige beskyttelseshensyn. Med ’offentlige beskyttelseshensyn’ forstås ledninger, der er af vigtighed for national sikkerhed eller lignende, f.eks. større olietransmissionsledninger eller kommunikationsledninger, og hvor det derfor er vigtigt at holde placeringen af disse hemmelig.

Det overordende elnet er en del af den kritiske infrastruktur, og derfor anvendes denne undtagelsesregel på netop nedgravede højspændingsledninger.

Man kan så mene at loven er forældet og ikke tilhører det 21. århundrede, men vejledningen er opdateret i august 2021, og jeg mener at undtagelsesreglen er relevant nok.

I et egentligt militært angreb med et fungerende efterretningsvæsen og satellitovervågning i kombination med præcisionsvåben (fuldskala krig), vil det selvfølgelig være muligt også at angribe nedgravet højspænding.

Men i primitive (forrige århundredes type) angreb som det typisk ses i hybridkrig - hvor der f.eks. pludselig går ild i et træpillelager, eller en transformator sætter ud - er det en stor fordel, at kritisk infrastruktur skjules så godt som muligt, og at kortdata beskyttes, frem for at den står og "blinker" i høje master, eller kan tilgås i LER under påskud af entreprenørarbejder.

Virkelighedens (og juraens) verden kalder.

Hvordan forestiller du dig at husstandene skulle blive selvforsynende med el? Forestiller du dig at de har batterier der dækker forbruget i flere uger?

Det er ikke væsentligt dyrere end at bruge elnettet.

Det er korrekt. Forskellen er at masterne er meget lette at finde, mens du skal have meget nøjagtige kort for at finde kablerne

For tyve år siden havde du ret, i den forstand at dengang var det nok kun var Rusland, Israel, Pakistan, Indien, Kina, Sydafrika, Frankrig, England, Tyskland, USA og Canada der havde gode nok spionsatelitter til at geo-locate gravearbejdet.

Lige nu koster det ikke mere end ca.1000$ at købe kommercielle satellitfotos der er gode nok til at geo-lokalisere ca. 100km dansk kabelgrøft med en usikkerhed på ca. én meter.

specielt hvis man sørger for en ordentlig sikkerhed omkring kort data.

Ak ja, de gode gamle dage hvor hvor generalstabskortene var hemmeligtstemplede ?

Har du slet ikke fulgt med i udviklingen indenfor kommercielle fotosatelitter, åbne og crowdsourcede geodata ?

Og hvordan vil du forresten skjule transformatorstationerne ?

Bore en flere hundrede meter lang underjordisk tunnel i en dybde af mindst 2 meter til en caverne ud udgraver fra tunellen ?

Hvad vil du gøre ved spilvarmen dernede i jorden ?

Selv hvis du overdækkede en hel kvadratkilometer med IR-tæt dug for at undgå at satelitterne kunne se præcis hvor du gravede, vil enhver gravning i overfladelaget være klart synlig i NIR billeder af landbrugsafgrøderne de næste mange år.

Herregud, vi kan stadig tydeligt se drænrør der blev gravet ned for 50 år siden...

Det 2100. århundrede kalder Torben Rune?

Forskellen er at masterne er meget lette at finde, mens du skal have meget nøjagtige kort for at finde kablerne - specielt hvis man sørger for en ordentlig sikkerhed omkring kort data. I kritiske zoner kan kablerne armeres under jorden.

Jeg er godt nok ikke ekspert, men bliver Danmark involveret i en konflikt, hvor successen er baseret på, om højspændingsnettet er kabellagt eller eller ej, vil min fornemmelse være, at vi har meget store efterslæb andre steder i samfundet. Hvis der vil være tusindevis af døde i bombninger, fordi vi ikke har nogen særlig kapacitet af beskyttelsesrum længere, så ved jeg ikke om elnettet er det rigtige sted at starte.

Placeringen af USAs missilsiloer med atomvåben er offentlig information - "means and methods" er det, der er hemmeligt.

Det hjælper vel en del at producere strømmen der hvor den bruges rundt om de store byer. Derudover kan man tillade husstande at blive selvforsynende så man kan koble sig af nettet.

Hvordan forestiller du dig at husstandene skulle blive selvforsynende med el? Forestiller du dig at de har batterier der dækker forbruget i flere uger?

Hvis du har har nok sprængkraft til at vælte ståmlaster på betonfundamenter, så kan du nok også lave et hul i jorden der er tilpas dybt til at du kan beskadige kablerne.

Russerne har angrebet powerlines / grid, og har også bombet direkte imod kraftværkerne. Havde man alene haft jordkabler, ville angrebene kun blive rettet imod værkerne, som forsvaret derfor kan rettes imod.

Det hjælper vel en del at producere strømmen der hvor den bruges rundt om de store byer. Derudover kan man tillade husstande at blive selvforsynende så man kan koble sig af nettet.

Hvad er i din optik 'en stor by'

Og hvordan skal alle 'de små byer' forsynes?

Hej Torben Rune

Der eksempler på at en dansk 400 kV linje blev koblet ud pgr. en stormskade på en 400 kV linje i Tyskland.</p>
<p>Her er et fra citat fra Energistyrelsens "Elforsyningssikkerhed i Danmark 2015".</p>
<p>Det skete under stormen Allan i oktober 2013, og er beskervet således (side 16):

Stormene 1999 og 2005 boner ud og for begge er fejlene på distributionsledningerne. Der er en god logik i at lægge distributionsledningerne i jorden på grund af sikkerhed og æstetik (distributionsledningerne er typisk i lokalmiljøet) og det er også de "nemme" at kableføre.

Sandsynligheden for skader på højspænding ser ud til at være mindre og når det sker er effekten måske også nemmere at håndtere. Der er selvfølgelig lige det med krigen i Ukraine, og din henvisning var bag betalingsmur, kan du copy/paste et citat?

Det hjælper vel en del at producere strømmen der hvor den bruges rundt om de store byer. Derudover kan man tillade husstande at blive selvforsynende så man kan koble sig af nettet.

Enig. Men er der eksempler på, at 400 kV ledninger er faldet ned i DK?

Her er et fra citat fra Energistyrelsens "Elforsyningssikkerhed i Danmark 2015".

Det skete under stormen Allan i oktober 2013, og er beskervet således (side 16):

KL. 13.57
Energinet.dk's kontrolrum får de første meldinger om fejl i det overordnede
elnet. Flere byer mister kortvarigt strøm. Den første store fejl i elnettet indtræffer, da en 400 kV-højspændingslinje mellem Kassø i Sønderjylland og Revsing ved Vejen, kobler ud. Udkoblingen skyldes en kortslutning, som kan være genereret af en flyvende genstand
fx en trampolin, eller at to faser kommer for tæt på hinanden. Linjen er en del af rygraden i det jysk-fynske elnet og har stor indflydelse på, hvor meget strøm der kan importeres fra og eksporteres til Tyskland....

I 2013 var store dele af højspændingsnettet allerede nedgravet, og selv om 2013 stormen var af samme styrke som i 1999 og 2005, så ses den tydelige effekt som fremgår af figuren på side 13 i samme rapport. Under 1999 stormen var 440.000 husstande berørt af strømudfald. Stormen i januar 2005 påvirkede 200.000 husstande.

Nedgvravning er selvfølgelig en effektiv beskyttelse imod vejrliget, men også imod militære opertaioner som går direkte efter infrastruktur. Det er lettere at beskytte enkelte kraftværker end hundredevis af enkeltstående højspændingsmaster.

Kabler vs. master er i høj grad om basal elteknik, kapacitans i ledningsnettet og sådant. Med HVDC er det ikke noget problem, men med AC er det rigtigt træls.

Der er absolut ikke tale om basal elteknik - hverken ved HVDC eller HVAC! Det handler i meget høj grad om transmissionslinjeteknik (naturlove) incl. impedansforhold, refleksioner (støj), ringninger, skineffekt etc., som er aldeles håbløst at regne på pr. håndkraft, men relativt nemt med computersimulering, så snart man vel at mærke har tilstrækkelig gode modeller (jeg har arbejdet med den slags i omkring 30 år).

Det er både træls ved DC, hvor man ikke har roterende maskiner til at stabilisere elnettet og derfor kan få voldsomme ringninger ved udfald af belastninger, og ved AC, hvor man har problemer med reaktive strømme ved lange kabler og også vil få problemer med netstabiliteten, efterhånden som roterende generatorer erstattes af halvlederteknik. Derfor har jeg flere gange tidligere foreslået 16 2/3 Hz med roterende omformere/stabilisatorer til 50 Hz som et muligt kompromis mellem DC og AC. Det kunne løse mange problemer; men basal elteknik bliver det aldrig!

Nedgravningen er vedtaget uden den store debat. Betalingen er skjult i elpriserne sådan at borgerne ikke lægger mærke til omkostningerne. Jeg tænker at pengene havde været bedre brugt på uddannelse, sundhed og forsvaret. Alligevel har energinet nærmest fri adgang til stikke snablen ned i borgernes lommer.

Hej Thomas Pedersen

Nu har man netop valgt disse, fordi folk syntes gittermaster var grimme.</p>
<p>Er de ikke netop valgt af en komite af arkitekter, lægfolk m.fl. for at være mindst muligt generende?

Når det er sagt så er jeg enig med Jan Vennike "de er godt nok tydelige at se i landskabet". Jeg tror at problemet er afstand. Hvis man ser èn mast på en tegning eller indenfor 50 meter, så er en gittermast mere "rodet" end en lukket mast. Ude i landskabet vil man se igennem gittermasterne og de vil syne mindre end de lukkede master.

Og så er der æstetik, som selvfølgelig er personlig!

Røg der nogle 150 kV ledninger ved stormen i 1999?

Ja, det mener jeg faktisk der gjorde i Soenderjylland - men det er pr. hukommelse.

11kV(? traemaster med en trekant paa toppen ) ledningerne hvor jeg fik stroem fra blev godt nok ramt. Ingen stroem i 4 dage. Meget usjovt naar man har egen vandpumpe og varmeanlaeg. De blev jordlagt 3-4 aar senere....

Og naar Akraft vaerket er ude af drift, selv planlagt - saa skal der ikke bruges transmissionslinier?</p>
<p>

Jo, men 1/4 til 1/2 så meget som fra hhv. solceller og vindmøller. Det er forholdet mellem maksimal og middeleffekt, der tæller her.

Hvis al vindmøllestrømmen kun skal ind til Vestkysten - eller konverteres til brint ude på energiøer - så bliver det maksimale elforbrug ikke meget højere end i dag.

Problemet kommer, når vi gerne vil have strømmen til Aarhus, Aalborg, Trekantsområdet - og endnu længere øst på - for at kunne udnytte spildvarme fra brint/PtX produktion. Så er der tale om meget høje maksimale effekter, som vil være ektremt ressourcekrævende at kabellægge. Det er i forvejen tvivlsomt, om det overhovedet er værdien af spildvarmen værd, at trække strømmen så langt øst på.

Her er problemet i en nøddeskal: Det kræver 10 gange så meget strøm at levere XX MW varme fra elektrolyse som fra en havvandsvarmepumpe.

Hvad er dyrest: 140 km luftledning eller kabel eller et par vindmøller mere og en varmepumpe, f.eks. i Aarhus.?

Den store elforbindelse giver også mulighed for at øge det maksimale elforbrug i husstandene, men kun hvis man samtidig investere langt flere penge i lokal eldistribution. Der er i dag rigelig kapacitet, målt som kWh/døgn, til husstande, til at drive varmepumper og elbiler ved at udnytte kapaciteten aften/nat meget bedre.

Elbiler kunne absorbere meget høje maksimale effekter (22 kW lader, 1 mio elbiler), men det er en dyr måde at skaffe sig af med strømmen fra spidslaster (få timer). Det er billigere at nedregulere vindmøller. Og vi er ikke i nærheden af at se omfanget af denne udfordring (jeg vil ikke kalde det et problem) endnu, men hvis vi når målene for opstilling af vind+sol inden 2030, så bliver vi meget klogere.

Her i sdr. jylland er der sat nogle master op, som er massive stålrør a la vindmølle tårne som det ses her: <a href="https://www.google.dk/maps/@55.2565926,9.1..">https://www.google.dk/map…;. Og de er godt nok tydelige at se i landskabet - så hellere gittermaster.</p>
<p>

Du er svær at stille tilpads... ;-)

Nu har man netop valgt disse, fordi folk syntes gittermaster var grimme.

Er de ikke netop valgt af en komite af arkitekter, lægfolk m.fl. for at være mindst muligt generende?

Det handler om forsyningssikkerhed, og national kritisk infrastruktur.</p>
<p>Artiklen fokuserer kun på æstetik, kompleksitet og omkostninger, og det er efter min mening skudt et godt stykke ved siden af den situation vi står i idag.

Enig. Men er der eksempler på, at 400 kV ledninger er faldet ned i DK?

Røg der nogle 150 kV ledninger ved stormen i 1999?

Mig bekendt, var det kun mindre kabler på lavere spændingsniveauer af den type, som hang "under trætoppene". 400 kV ledninger kan aldrig blive ramt af væltede træer, fordi de hænger højere.

Jeg ved godt de ikke er pæne, men kan man tillade sig at sige, at det er prisen for at få masser af vindmøllestrøm fra off-shore parker? I det mindste drejer de ikke rundt. Og nyere master er en del pænere end gittertårne, omend jeg forstår, at det er ledningerne i sig selv, der ikke er for kønne.

Det vi har set i Ukraine, er vel primært at de har angrebet kraftværker og transformerstationer

ad #13: Selvom det ikke eksplicit fremgår af artiklen, så har kabler til vekselstrøm (AC) et uomgængeligt problem (som er knyttet til kapacitansen). Dette elektro-fysiske problem begrænser de mulige kabellængder - mon ikke det er under 100 km ? Ved atørre længder akkumuleres energien i kablet, og kommer ikke noget igennem, Det er næsten som en ballon der pustes op. På forskellige måder løses problemet i de etablerede koblingsstationer,

Derfor kan man ikke "bare" lave søkabler.

Det problem eksisterer ikke ved luftledninger.

Lange elektriske transmissionskabler udføres derfor som jævnstrøm (læs om HVDC). Kan også bære luftledninger. Imidlertid er dette altid punkt-til-punkt og der benyttes relativt kostbare kostbar konvertering i endepunkterne. Altså bliver det i nogle tilfælde eneste mulighed, i andre bliver det en teknisk-økonomisk afvejning.

MEN, som skrevet i #15, så kunne man lave et helt anderledes design på øverste distributionsniveau - som sigter på 2050+.

Hej Torben Rune

Det har vi set tydelige eksempler på i Ukraine, hvor primitive russiske angreb, har haft held til at sætte betydelige dele af el-infrastrukturen ud af kraft, fordi det er mange gange lettere at lægge en mast ned, end at angribe et jordkabel

For det andet så er der også noget der hedder forsyningssikkerhed i fredstid. Her stiller artiklen spørgsmål ved forsyningssikkerheden ved en for stor kabellægning.

For det tredie, så kræver sikkerhed og dermed forsyningssikkerhed, midler. Midler vi ikke har hvis vi lader den grønne omstilling strande på en æstetik kamp.

ad #9: HVDC istedet ?

Det er altid svært at tænke nyt og bortkaste gamle ideer, som virker godt. Der er mange eksempler på denne, forståelige, tekniske træghed.

Det er naturligvis rigtigt, at der kan laves et nyt design for eldistribution - helt fra bunden. Et design baseret på HVDC i ringsteukturer (forsyningssikkerhed) med andre HVAC ringe (eg. 150 kV) koblet ind på knudepunkter.

Det er da en interessant teknisk uddordring. Og når så den nye topologi er på plads, med skyldig genbrug af eksisterende kabler, så kan man tegne på priserne. Det bliver ikke billigt, menndet var det heller ikke at erstatte heste med jernbaner, eller i udlandet at anlægge højhastighedsbaner.

Jordkabler i det overordnede el-net er - i en krigssituation - langt mere modstandsdygtige end højspændingsmaster, og merprisen og den tekniske kompleksitet vil langt opvejes af den værdi det er at sikre vitale samfundsinteresser og forsvarsevne i en krigssituation - også og specielt - i en hybridkrigssituation som hele EU står i lige nu.

Det er jeg nu ikke så sikker på. Det er endog meget svært at vælte en åben struktur med bomber. Prøv at skæve til Berlin: byen blev i WW2 jævnet med jorden, medens deres U-bane mere eller mindre overlevede (altså den gitterstruktur der er over jorden forståes). Under alle omstændigheder vil angreb på infrastrukturen koncentrere sig om kraftværker og transformerstationer (skæv til Ukraine), og de er ens ligegyldigt om kablerne ligger under eller over jorden, hvilket gør følgende udsagn noget forvrøvlet

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges

(hov, var der nogen der hviskede Zaporizjzja?)

Søkabler Danmark er et land med mange øer og masser af vand, så i stedet for at sætte master op eller grave kabler ned i muldjorden, hvorfor trækker man så ikke kablerne igennem havområderne? Skibe og undervandsplove burde kunne gøre arbejdet meget hurtigere end "små" gravkøer, også selv om forbndelserne nogle steder bliver længere. Hvis Lolland - Falster skal have udbygget forbindelserne til Sjælland, så kunne det lige så godt være gennem Smålandsfarvandet. Det lange kabel / luftledningerne gennem Vestjylland og Schlesvig-Holsten, hvor tyskerne er umådelig langsomme, kunne det ikke trækkes ude i Nordsøen? Og der er sikkert mange mange flere muligheder,

Udfald i højspændingsnættet medfører meget store tab - specielt hvis udfald skyldes omfattende ødelæggelser, og måske kommer samtidig med andre udfald. Det har vi set tydelige eksempler på i Ukraine, hvor primitive russiske angreb, har haft held til at sætte betydelige dele af el-infrastrukturen ud af kraft, fordi det er mange gange lettere at lægge en mast ned, end at angribe et jordkabel. Det kræver mere præcise våben (vi taler om få meter) og meget præcise efterretninger om hvor kablerne er placeret.

Men der er en betydende forbedring af forsyningssikkerheden ved kabler, da de ikke bliver påvirket af lyn, vejr og vind. Men der er også ulæmper i form af tab, pris og mindre overførelsesevne ved samme lederdimensioner... Der er ingen tvivl om at kabler giver en bedre forsyningssikkerhed, men det skyldes ikke krigsforhold...

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges.

Yes. For uanset emnet, så kan man altid drysse lidt magisk radioaktivt støv ud over det, og så er alle problemer løst.....

Hvis jeg husker ret, var katalysatoren for jordlægninen ikke æstetik. Men orkanen i 99.

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges.

Kabler vs. master er i høj grad om basal elteknik, kapacitans i ledningsnettet og sådant. Med HVDC er det ikke noget problem, men med AC er det rigtigt træls. Så en opdateret stærkstrømmer ind over debatten, please. Min egen viden lider af 50 års rust.....

Hvis jeg husker ret, var katalysatoren for jordlægninen ikke æstetik. Men orkanen i 99.

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges.

Og naar Akraft vaerket er ude af drift, selv planlagt - saa skal der ikke bruges transmissionslinier?

Hvor mange atomkraftværker forventer du, at der skal være i Danmark? Der er 13 kraftværker i Danmark i dag, hvor mange af dem vil du lave om til atomkraftværker?https://media.lex.dk/media/27478/standard_elforsyning.svg

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges. Så ingen brug for transmissionslinjer til tyndt befolkede områder, og ingen brug for lager i større stil.

Hvilken størrelse KK værker regner du med i denne forbindelse?

Her i sdr. jylland er der sat nogle master op, som er massive stålrør a la vindmølle tårne som det ses her:https://www.google.dk/maps/@55.2565926,9.1464295,3a,75y,327.46h,86.08t/data=!3m7!1e1!3m5!1sRjA10ECsCEDdeaogr1TwPg!2e0!6shttps:%2F%2Fstreetviewpixels-pa.googleapis.com%2Fv1%2Fthumbnail%3Fpanoid%3DRjA10ECsCEDdeaogr1TwPg%26cb_client%3Dmaps_sv.tactile.gps%26w%3D203%26h%3D100%26yaw%3D94.78813%26pitch%3D0%26thumbfov%3D100!7i16384!8i8192?hl=daOg de er godt nok tydelige at se i landskabet - så hellere gittermaster.

Med atomkraft er der ikke bruug for flere unødvendige transmissionslinjer, da strømmen laves tæt på hvor den bruges og når den bruges. Så ingen brug for transmissionslinjer til tyndt befolkede områder, og ingen brug for lager i større stil. Nu hvor både Ørsted og pensionskasserne har åbnet for investeringer i atomkraft, så bør vi kigge på det teknologi neutralt, og ikke favorisere en teknologi over en anden, men se på de totale systemomkostninger, arealforbrug og ressourceforbrug for hver energikilde.

Når man ser rapporterne fra Ukraina ser det ud til at kraftværker og transformatorstationer er de foretrukne mål for angreb. Sandsynligvis ud fra en betragtning om at reetablering her vil kræve langt mere tid, udstyr og materiel end reetablering af 500 meter linie. På den anden side burde det være mere realistisk at sikre et begrænset antal adresser med kraftværker og transformer stationer end at sikre end 3.000 km med linier. Så jeg er helt enig i at dette vigtige beredskabsaspekt er manglende i overvejelserne om løsningsvalg.

Det handler om forsyningssikkerhed, og national kritisk infrastruktur.

Artiklen fokuserer kun på æstetik, kompleksitet og omkostninger, og det er efter min mening skudt et godt stykke ved siden af den situation vi står i idag.

Udfald i højspændingsnættet medfører meget store tab - specielt hvis udfald skyldes omfattende ødelæggelser, og måske kommer samtidig med andre udfald. Det har vi set tydelige eksempler på i Ukraine, hvor primitive russiske angreb, har haft held til at sætte betydelige dele af el-infrastrukturen ud af kraft, fordi det er mange gange lettere at lægge en mast ned, end at angribe et jordkabel. Det kræver mere præcise våben (vi taler om få meter) og meget præcise efterretninger om hvor kablerne er placeret.

Jordkabler i det overordnede el-net er - i en krigssituation - langt mere modstandsdygtige end højspændingsmaster, og merprisen og den tekniske kompleksitet vil langt opvejes af den værdi det er at sikre vitale samfundsinteresser og forsvarsevne i en krigssituation - også og specielt - i en hybridkrigssituation som hele EU står i lige nu.

Det er muligt, at nogen synes at højspændingsmaster er grimme, og at de ødelægger landskabet, men det er for mig at se sekundært i forhold til den meget betydelige øgning af forsyningssikkerheden jordbaserede kabler giver.