Dogmeregler kan få GMO ud på marken

Mens tilliden til den medicinske bioteknologi generelt er steget de seneste ti år, ændrer danskerne og europæerne ikke holdning til, om genmodificerede fødevarer skal fremmes.

En tredjedel af danskerne med en holdning til spørgsmålet har støttet GMO siden 1996. I Europa generelt mener 23 pct., at GMO skal fremmes, når man tager de 16 pct., der har svaret 'Ved ikke', med i regnestykket. 61 pct. siger nej. Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt europæerne.

»GMO er fortsat bioteknologiens smertensbarn og støtten er på samme lave niveau i hele Europa. Det er muligt, at GMO aldrig slår igennem, for i en tid, hvor vi ellers er teknologioptimister og har tillid til forskere og myndigheder, vil vi altså ikke acceptere GMO,« siger Niels Mejlgaard, der har været med til at lave undersøgelsen for Europa-Kommissionen og er forskningsleder ved Dansk Center for Forskningsanalyse.

Men folk er også blevet spurgt om den mildere form for GMO, hvor der kun bruges gener fra planten selv eller nære slægtninge - såkaldt cisgenese i stedet for transgenese, hvor der kan bruges gener fra hvor som helst.

Her er både danskere og europæere mere positive. 55 pct. af europæerne og 57 pct. af danskerne, der har en holdning til spørgsmålet, støtter udviklingen af cisgene æbler. Transgene æbler får kun støtte fra 33 pct. af både europæere og danskere.

»Vores resultater peger på, at hvis man er ude efter accept af GMO, så er cisgenese måske vejen frem. Europæerne og danskerne støtter meget klart op om light-løsninger. Det gælder f.eks. inden for stamceller, hvor der er mere støtte til arbejde med stamceller fra navlestrenge end fra embryoner,« siger Niels Mejlgaard.

Det har flere danske forskere allerede fanget og er gået i gang med at udvikle planter, der følger dogmereglerne for cisgenese. Eksempelvis korn, som dyr kan optage fosfor fra, så det ikke medvirker til iltsvind i fjorde og søer. Deres håb er, at der kommer lettere EU-godkendelsesprocedurer for disse planter end for andre GM-afgrøder, der sidder fast i godkendelsesprocesserne i årevis.

40 pct. af alle europæerne er dog stadig utrygge ved cisgene æbler, men tallet er 58 for de transgene. Det kan dog undre, at der er større støtte til transgene æbler end der er til GMO generelt. 27 pct. af europæerne med en holdning til GMO mener ikke, at der er nogen risiko ved GM-fødevarer, mens 37 pct. ikke ser nogen risiko ved æblet. 55 pct. mener heller ikke, at æblet kan skade miljøet - ved GMO generelt er det tal 30 pct.

Unik stabil modstand

Den ubøjelige modstand mod GMO gør denne teknologi ret unik. Niels Mejlgaard henviser til, at støtten til de fleste nye teknologier som computere ellers bevæger sig i en S-kurve. I de første år er det kun en beskeden del, der er positive, men så sker der en stejl stigning i støtten, når folk får teknologien til rådighed og dette stabiliserer sig på et højt niveau.

Ved de mere kontroversielle teknologier bliver der normalt færre og færre neutrale, mens der samler sig flere og flere på de to poler, der er for og imod. Som med atomkraft.

»Men GMO bryder med de traditionelle udviklinger. Der har været stabil, lav opbakning siden 1996, og andelene, der er for og imod og 'Ved ikke', har ikke rigtig rykket sig fra 2005 til 2010. På nogle områder kan en restriktiv regulering ændre den offentlige opinion, men for GMO lader det til, at der skal en decideret rekontekstualisering til, f.eks. nye anvendelser med klarere nytteperspektiv eller mindre kontroversiel udnyttelse.«

Til sammenligning støtter 45 pct. af danskerne syntetisk biologi, hvor der konstrueres helt nye organismer og skabes unaturlige former for liv.

Dokumentation

Læs hele den nye Eurobarometer rapport om bioteknologi her (pdf)