Døgnrytmens mekanik udløser Nobelprisen i fysiologi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døgnrytmens mekanik udløser Nobelprisen i fysiologi

Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young kan glæde sig til at dele ni millioner svenske kroner. Prisen bliver overrakt den 10. december i Stockholm ved en traditionsrig ceremoni. Illustration: Skærmprint af videoen fra Nobelprize.org: Announcement of the Nobel Prize in Physiology or Medicine 2017

Egentlig var det forventet, at kræftforskere ville modtage årets Nobelpris i fysiologi eller medicin. Men endnu engang formåede nobelpriskomiteen at overraske alle, da de mandag formiddag offentliggjorte modtagerne af Nobelprisen på Karolinska Instituttet i Stockholm.

Prisen går til de amerikanske forskere Jeffrey C. Hall (University of Maine), Michael Rosbash (Brandeis University) og Michael W. Young (Rockefeller University).

De har hver især bidraget til opdagelsen af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme – det indre ur, der findes i næsten alle kroppens celler - og som er vigtige for vores overlevelse, skriver komiteen.

Bananflue var en nyttig hjælper

I mange år har man vidst, at levende organismer har et indre biologisk ur, der hjælper dem med at tilpasse sig dagens regelmæssige rytme.

Læs også: Der er to storfavoritter til årets Nobelpriser og tre danske outsidere

De tre forskere har fundet ud af, hvordan det biologiske ur virker, og deres opdagelse forklarer, hvordan planter, dyr og mennesker tilpasser deres biologiske rytme, så den er synkroniseret med Jordens omdrejninger.

Forskerne har ved hjælp af bananfluer isoleret et gen, der styrer den daglige biologiske rytme. Genet indeholder koder for et protein, som opbygges i cellen om natten og derefter nedbrydes i løbet af dagen.

Forskerne har også fundet frem til andre proteinkomponenter i mekanismen, der styrer urværket inde i cellen.

Samme biologiske ur findes også i mennesker. Uret reagerer på vekslingen mellem lys og mørke.

Vigtigt at følge det biologiske ur

Døgnrytmen er helt afgørende for organismers trivsel.

Læs også: Går glansen af Nobelpriserne, og har danske universiteter verdensklasse?

Hos mennesker regulerer det vores adfærd, hormonniveauer, søvn, kropstemperatur, stofskifte og blodtryk.

Og de fleste af os kender nok selv til, hvordan det indre ur reagerer, hvis der opstår forandringer i vores hverdag, hvis vi rejser over flere tidszoner, eller hvis vi arbejder om natten, hvor det kan være meget svært for kroppen at omstille sig til at sove, når det er lyst.

De seneste år har forskning også vist, at mangel på søvn øger risikoen for fedme, ligesom en forstyrret døgnrytme kan medføre øget risikoen for sygdomme.

Opdagelsen af døgnrytmen stammer tilbage fra astronomen Jean Jacques d'Ortous de Mairan, der i det 18. århundrede fandt ud af, at blade og blomster, der normalt åbnede sig mod solen om dagen og lukkede sig hen ad aften, blev ved med at følge deres normale daglige svingninger, selv om de blev placeret i konstant mørke.

Det viste, at planterne havde en indre biologisk ur, der er synkroniseret med Jordens omdrejninger.

Herunder kan du se offentliggørelsen af Nobelprisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først