Dødssyge europæiske børn står i kø til genterapi

Læger fra forskellige europæiske lande – og sandsynligvis også adskillige fortvivlede forældre – satser i stigende grad på, at kommerciel genterapi kan kurere børn for den hidtil uhelbredelige arvelige og dødelige sygdom ADA-SCID.

Derfor kontakter de medicinalfirmaet GlaxoSmithKline for at få lov til inden for de næste seks måneder at gøre brug af selskabets bekostelige genterapikur kaldet Strimvelis. Det fremgår af Ingeniørens oplysninger.

Tendensen er interessant og relevant af tre primære årsager:

• Drømmen om genterapi er grundlæggende overførslen af velfungerende genetisk materiale til en patient med gendefekter. En drøm, som i årtier besnærede lægeverdenen, men på et tidspunkt udviklede sig til et mareridt, så i en årrække vendte læger og patienter den lovende behandlingsform ryggen. Modstanden skyldtes, at nogle patienter dels pådrog sig alvorlige immunologiske reaktioner imod det fremmede genmateriale, dels mutationer og kræft som følge af uheldig indsættelse af gener i arvemassen. De alvorlige risici ved genterapi tegner til at være et overstået kapitel.

• Fremskridtet hænger sammen med, at brugen af vira til genterapi har været under udvikling i cirka 30 år. Vores viden om de forskellige vira og deres fordelagtige egenskaber til genterapi er stigende og fortsat langtfra dækkende. Men nogle af fordelene er vi alvor begyndt at nyde godt af nu.

• Kommercielle kliniske afprøvede genterapier er derfor nu langsomt ved at indfinde sig i sundhedssektoren. De nye behandlingsformer vender op og ned på den medicinske verden, hvor ADA-SCID ligesom 3.000 andre sjældne og alvorlige medfødte lidelser mere eller mindre tidligere har været kategoriseret som uhelbredelige.

Hos GlaxoSmithKline, som har postet milliarder af kroner i udviklingen og opkøbet af forskellige genterapier, er der, ikke overraskende, glæde at spore over tendensen i sundhedssektoren.

»Nylige gennembrud har påvist, at celler som medicin har en stor fremtid i vente. Simpelthen fordi de kan gøre brug af en persons egne celler til at fungere som behandling og potentielt set en kur ved at omprogrammere menneskelige celler, så de udfører de opgaver, som en sygdom ellers forhindrer dem i,« fortæller GlaxoSmithKlines kommunikationsdirektør, Camilla Dormer, til Ingeniøren.

Andre genterapier i pipeline

I første omgang er fokus på genterapikuren mod den alvorlige og dødbringende genfejl kaldet ADA-SCID (adenosine deaminase deficiency- Severe Combined Immune Deficiency).

ADA-SCID er farlig, fordi genfejlen ødelægger babyers immunsystem, så de er yderst sårbare over for infektioner. Selv de mest harmløse bakterier kan være dødbringende.

Mange nyfødte med ubehandlet ADA-SCID når kun at leve i to år, fordi genfejlen også kan resultere i manglende evne til at vokse og udvikle sig normalt, hvilket især resulterer i problemer med leveren og nyren.

Takket være genterapien kaldet Strimvelis kan det defekte gen, som afstedkommer ADA-SCID, blive rettet og erstattet med et velfungerede gen.

Den første kommercielle behandling med Strimvelis på et barn fandt sted på en klinik i Italien i marts i år. Det er næsten et år efter, at behandlingen blev godkendt til salg i Europa i maj 2016.

GlaxoSmithKline ønsker ikke at oplyse patientens nationalitet, eller hvordan den dyre genterapikur blev betalt. Ej heller vil de oplyse, hvordan barnets tilstand er i dag.

Italienske Fondazione Telethon har udviklet selve kuren og afhændet rettighederne til Strimvelis til GlaxoSmithKline.

4,4 millioner kroner for en behandling

At der skulle graves dybt i lommerne, hersker der dog ingen tvivl om. Listeprisen for Strimvelis er på 4,4 millioner kroner.

Til gengæld kommer Strimvelis også med en 'virker genterapien ikke, får du pengene tilbage'-garanti.

GlaxoSmithKline har tidligere fra 2007 frem behandlet andre børn med ADA-SCID i eksperimentelle behandlinger. Af de tolv, der deltog i forsøg med Strimvelis, er samtlige stadig i live tre år efter endt behandling.

Disse få, men gode resultater har banet vej for, at firmaet altså nu kan tilbyde Strimvelis-genterapien i kommerciel sammenhæng til hele sundhedssektoren efter godkendelsen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur tilbage i maj 2016.

Blot 30 børn i Europa og USA bliver årligt født med ADA-SCID. Så udviklingen af Strimvelis med en begrænset kundegruppe og omfattende udviklingsudgifter bliver næppe nogen pengemaskine,

Men viden fra kommercialiseringen af genterapi-kuren kan bane vej for mere indbringende genterapier og andre behandlingsprincipper, såfremt det lykkes at udvikle genterapier mod mere udbredte sygdomme baseret på genfejl.

Aktørerne på markedet holder derfor øje med, hvordan GlaxoSmithKline forsøger at udbrede brugen af Strimvelis i Europa.

Et firma, der givetvis har øjne på stilke, er Spark Therapeutics. Firmaet har meddelt, at de vil søge om godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder i år om en genterapi imod blindhed.

Mulig kur mod smertefuld sygdom

Andre lovende genterapier er også i pipelinen takket være 30 års genterapi-forskning, som nu bærer frugt.

»Man har fået optimeret de vira, der bruges til genterapi, så de er langt mere effektive til at aflevere et raskt, altså ikke-defekt gen, og langt mere sikre at bruge end før i forhold til bivirkninger. Derudover har vi fået en bedre forståelse af flere genetiske sygdomme, som gør, at vi kan anvende genterapi på disse,« udtalte Rasmus O. Bak, som er post.-doc. ved Stanford University School of Medicine med speciale i genterapi, i begyndelsen af maj til Ingeniøren.

Selv satser GlaxoSmithKline på at udrulle to andre genterapier, som i øjeblikket gennemgår kliniske tests. Der er tale om en kur imod Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), som er en arvelig fremadskridende sygdom, der først og fremmest rammer og nedbryder nervesystemet, herunder specielt den hvide substans i hjernen (myelinet). Der fødes i gennemsnit en person om året med MLD i Danmark.

Dertil kommer en kur imod Wiscott-Aldrich’s syndrom, som blandt andet betyder, at blodet har svært ved at størkne ved blødninger og danne sårskorpe. Cirka 1 ud af 250.000 drenge i Danmark fødes om året med Wiscott-Aldrich’s syndrom.