Dødelige hedebølger kan gøre tætbefolket del af Kina ubeboelig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dødelige hedebølger kan gøre tætbefolket del af Kina ubeboelig

Illustration: swisshippo/bigstock

En farlig cocktail af varme og luftfugtighed kan sidst i dette århundrede dræbe millioner af mennesker i Kinas tættest befolkede region, viser en ny undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology. Fortsætter udledningen af drivhusgasser som nu, vil den nordkinesiske slette, der huser 400 millioner mennesker, rammes af adskillige ekstreme hedebølger mellem 2070 og 2100. Det skriver The Guardian.

Undersøgelsen måler klimaforandringernes effekt på kombinationen af varme og luftfugtighed, som udtrykkes ved wet bulb-temperaturen – også kaldet WBT. WBT måles ved at lægge et stykke vådt stof om føleren i et termometer, hvor fugten vil sænke den målte temperatur.

Dødelig grænse vil blive overskredet fem gange

En rask person ikke vil kunne overleve udendørs i mere end seks timer ved en wet bulb-temperatur på 35 ˚C, har tidligere studier vist. Den dødelige grænse vil ifølge den nye MIT-undersøgelse blive overskredet omkring fem gange på den nordkinesiske slette over en 30-årig periode fra 2070 til 2100. Samtidigt vil wet bulb-temperaturer over "ekstrem fare"-grænsen overskrides flere 100 gange i samme periode.

Nordkinesisk slette bliver mest dødbringende sted af alle

Denne slette er særligt udsat, fordi den er tætbefolket og rummer Kinas vigtigste landbrugsområde, der brødføder en stor del af landet. Landmændene er nødt til at arbejde udendørs, og det er blandt andet det, der får undersøgelsen til at pege på den nordkinesiske slette som det mest dødelige sted i verden, når det kommer til fremtidige ekstreme hedebølger.

»Kina er for øjeblikket den største bidragyder til udledningen af drivhusgasser med potentielt alvorlige konsekvenser for sin egen befolkning,« konstaterer professor Elfatih Eltahir, som ledte undersøgelsen på MIT i USA.

»Hvis de nuværende globale udledninger af drivhusgasser fortsætter, kan det begrænse beboeligheden i den mest befolkede region af det mest befolkede land på Jorden,« tilføjer han.

Også andre områder som f.eks. Den Persiske Golf vil opleve hedebølger med en WBT på over 35 ˚C, men de vil ramme tyndt befolkede områder eller ubeboede områder som over havet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da den globale opvermning jo forlængst er afblæst kan dette nye studie jo ikke have nogen troværdighed. Modeller og studier, herunder IPCCs modeller fra de sidste årtier, har konsekvent skudt langt over målet med temperaturstigningerne.
Samtidigt er der jo udsigt til at solen er inde i en langt mindre aktiv fase fra 2010 ca, hvor den nye solcyklus begyndte. Der er udsigter til noget der kan minde om Maunder minimummet i middelalderen, hvor solens aktivitet var meget formindsket - med en stor afkøling som følge. Themsen frøs til om vinteren, høsten slog fejl i Nordeuropa etc etc.
Kan Ingeniøren ikke snart annoncere at der findes modeller og forklaringer (google Henrik Svensmark og Nir Shaviv f. eks.) som viser overensstemmelse med de målte værdier- og give os en afbalanceret fremstilling af disse teorier og data versus IPCCs forkerte modeller og uforklarlige afvigelser fra de målte data?
Det bliver for kedeligt med disse "nyt studie viser" - når selv IPCC ikke kan finde ud af det - og ingen debat om pro et kontra i forskellige modeller versus målte data for temperaturudviklingen.

  • 6
  • 56

>Da den globalke opvermning jo forlængst er afblæst kan dette nye studie jo ikke have nogen troværdighed. . . . Samtidigt er der jo udsigt til at solen er inde i en langt mindre aktiv fase fra 2010 ca, hvor den nye solcyklus begyndte. <

Nemlig! Og jeg vil blot tilføje, at ascendenten til Jupiter står i opposition til Merkur adskillige gange i den nærmeste fremtid. Desuden har Trump jo sagt, at det hele er et kinesisk svindelnummer og han har mange klimabegavede tilhængere, der har gennemskuet det samme som Niels Vestergaard Jespersen. Nemlig!

  • 38
  • 6

Det undrer og bekymrer mig virkeligt, at et indlæg der indledes med den sætning kan trække 2 thumbs up på under en halv time - verden er af lave - og ikke kun på AGW fronten.

Videnskaben har trange kår.

mvh Flemming

  • 28
  • 4

Kan Ingeniøren ikke snart annoncere at der findes modeller og forklaringer


Jeg ville også sætte pris på at "alternative" forklaringer på klimaforandringer fik lidt plads, og det kunne også være Henrik Svensmarks. Klimaforandringer har jo netop altid fundet sted - også før menneskeskabte CO2 udledninger.

Men for pokker da. CO2 er en drivhusgas. Alt andet lige, så stiger jordens temperatur, når der udledes CO2, og den "alt andet lige" stigning kan beregnes - også af Henrik Svensmark, hvis han vil.

  • 3
  • 10

Du har hel ret Niels.
Det er i virkeligheden meget koldt i Danmark og alle de andre lande i øjeblikket. Det har det været i flere år nu.
Videnskaben er helt forkert på den når den påstår at vi har hedebølge og at det er svært at sove om natten for varmen.
Næ tro ikke på den, men klæd dig ordentligt på og om natten tag uldent nattøj på og en god dyne over dig.
Det er absolut det sikreste.

  • 28
  • 3

som korrekte modeller. Teori og praksis som stemmer overens, dræber diskussioner, tager gassen af et enhvert fabultativt modspil - og ødelægger oven i købet mediernes muligheder for at fyre 120 punkters overskrifter af på forsiden.

Dem kan vi ikke lide !!!

Nej, modeller, som ikke rigtig virker helt, kan vi meget bedre lide; de underholdet og holder interessen fanget - og så skaffer de samtidig brød m.m. på bordet i mangt et expert- og forskerhjem.

Flere af dem, tak.

  • 4
  • 9

Videnskaben har trange kår.


At basere politik på videnskab er måske ikke så smart i længden.
Tænk blot på hvor meget videnskab der er blevet falsificeret igennem tiderne.

Det store problem med den tilgang er, at en ny videnskabelig erkendelse kan vende op og ned på magtstrukturerne.

Et godt eksempel er sovjet, som i bund og grund var teknokratisk og troede på at videnskaben kunne skabe et bedre samfund. Men da fakta viste sig at være anderledes, måtte man ty til diktatoriske metoder for at beholde magten.

Selvfølgelig skal man lytte til videnskaben, men at tro den kan drive politik, er en farlig blindgyde!

  • 4
  • 19

At basere politik på videnskab er måske ikke så smart i længden.

At lade være (i denne sammenhæng) forhindrer nok, at vi får en "længde" i det hele taget. At det så måske er det bedste for planeten - og for menneskeheden MK II er en anden sag ;o)

Det er (bortset fra den kolde krigs potentielle nucleare ragnarok) jo første gang, vi står med muligheden for dramatisk at ændre på vores biosfære - eller at lade være / minimere skaderne.

mvh Flemming

  • 18
  • 3

At lade være (i denne sammenhæng) forhindrer nok, at vi får en "længde" i det hele taget.


Altså du mener at menneskeheden uddør på grund af global opvarmning???
Ja du har i sandhed ret, videnskaben har trange kår!

Hvis vi ikke skal basere politik på vores bedste bud på, hvordan verden hænger sammen lige nu, altså videnskaben, hvad skal det så baseres på?


Politik baseres altid på magt og særinteresser. Hvis du vil smugle saglighed ind, så vil du blive grusomt skuffet.

  • 3
  • 9

Jeg tror ikke at det går værre end at menneskeheden uddør. Andet liv overlever muligvis.

Det giver dog helt sikkert problemer, hvis menneskeheden uddør. Hvem skal passe vores tekniske installationer? Hvem sikrer, at "dommedagsbomben" ikke går af? Hvem sikrer, at atomkraftværkerne ikke nedsmelter og sender masser af radioaktivitet ud? Vi er ikke kun truet af naturen og vejret - men også af, at vores egen teknologi kræver konstant vedligeholdelse og opsyn af mennesker, for at ikke give økologiske katastrofer.

Måske er det meningen med det hele. Måske er naturen ligefrem designet til, at give konstante udfordringer. Nogle ting overlever ved at være stabile fx. en sten. Andet, er født ustabilt, og søger konstant overlevelse ved at løse ligninger/formler/problemer. Stabilitet der opnås ved konstant problemløsning er det vi kalder for liv. Så måske er der en mening med problemer.

  • 2
  • 13

Kjel Flarup Christensen>At basere politik på videnskab er måske ikke så smart i længden.
A: Tænk blot på hvor meget videnskab der er blevet falsificeret igennem tiderne.
B: Det store problem med den tilgang er, at en ny videnskabelig erkendelse kan vende op og ned på magtstrukturerne.
Et godt eksempel er sovjet, som i bund og grund var teknokratisk og troede på at videnskaben kunne skabe et bedre samfund. Men da fakta viste sig at være anderledes, måtte man ty til diktatoriske metoder for at beholde magten.
C: Selvfølgelig skal man lytte til videnskaben, men at tro den kan drive politik, er en farlig blindgyde!Politik baseres altid på magt og særinteresser. Hvis du vil smugle saglighed ind, så vil du blive grusomt skuffet.<

A: Hvad tænker du på relevant i forhold til B
B: Hvilke videnskabelige erkendelser lå til grund for Sovjets opståen.
C: Hvem siger at videnskaben skal drive politik?

Videnskaben skal drive videnskab. Politikere og andre beslutningstagere bruger den videnskabelige viden i det omfang det er relevant. Dette er selvfølgeligt under indflydelse af politiske og økonomiske interesser, som desværre kan føre til dårlige beslutninger. For private firmaer betyder dette tab, så de skal nok henholde sig til gældende viden, når der skal bygges nye broer eller udvikles nye fly.

Sovjet var et diktatur fra starten af. Det er forvrøvlet at påstå at det blev indført for at opretholde gakke teorier fx Lysenkos tosserier.

Hvad angår falsificering, så har udviklingen gennem de sidste 150 år mere være præget af udvidelse af den viden man har haft indenfor fx fysik, kemi og biologi. Fx er Einsteins teorier en forfining af den newtonske mekanik, hvad angår hvordan verden omkring fungerer, selv om der var tale om et paradigmeskift rent teorerisk. Men verden gik jo ikke chokeret i stå da teorierne blev anerkendte og det samme kan siges om kvantemekanikken. Den kemiske viden man havde blev jo ikke afskaffet, men man fik blot nye redskaber og flere muligheder.

Igen: Hvis man ikke skal bruge de videnskabelige erkendelser til at træffe beslutninger, hvor dette er ganske relevant, hvad skal man så? Er du en nihilistisk fatalistisk anarkist, der opgiver at påvirke noget som helst i rationel positiv retning (deprimerende), eller er du bare en vrøvlende opmærksomhedssøgende troll (irriterende).

PS: Forventer ikke at du kan/vil svare på nogen meningsfuld måde.

  • 7
  • 7

Ja.
Dommedagsbomben går af og alle atomkraftværkerne nedsmelter.
Naturen gå fuldstændig til grunde, som det tydelig kan ses omkring Tjernobyl.

Området omkring Tjernobyl, er i dag en øde ørken uden skygge af dyreliv, og selv fugle der flyver henover falder stegte ud af himlen pga strålingen.

Stakkel Jens!

Det må være forfærdeligt at være så vildført og hjernevasket med VRØVL.


Nu var det jo ikke det jeg skrev. Der findes meget liv, der er mere robust end mennesker - både overfor høje temperaturer, overfor stråling osv. Men, det kan gå lang tid, før der kommer liv på niveau med mennesket, og som kan bygge nye atombomber, og nye atomkraftværker. Og, det er ikke sikkert, at dette liv på nogen måder ligner mennesket. Det kan ske, at hvis f.eks. ænder overlever, at det så bliver dem, der overtager jorden og bygger selvkørende biler og vindmøller.

En anden mulighed, er at vi faktisk løser problemerne i tide!

Siden Adam og Eva har vi vidst, at da mennesket spiste af kunstskabets træ, så blev vi smidt ud af paradis, og skulle eksistere ved at løse problemer. Og siden det, har vi vidst, at: Simpelt liv er et ustabilt system med stabilitet der søges opnået ved konstant ligningsløsning, og intelligent liv er et ustabilt system, med stabilitet der søges opnået ved konstant problemløsning. Det er simpelthen defineret af resultatet af at spise fra kunstskabets træ. Definitionen på intelligent liv er, at vi eksisterer ved at løse problemer. Dette er gennemgående, også i den måde vores krop fungerer. Der er problemer der skal løses, f.eks. virusser der skal fjernes osv. Indenfor matematikken deler vi normalt stabilitet op i stabilt og ustabilt. Dertil kommer så den tredje form for stabilitet: Liv. Dette er ustabilt, men opnår stabilitet ved at konstant løse problemer.

Og nu har naturen altså bragt de problemer vi skal løse op på næste niveau. Det er ikke mere nok, at vi kan løse lokale og individuelle problemer. Og heller ikke, at vi kan løse problemer for små grupper. Naturen har bragt vores opgave op på næste niveau.

  • 5
  • 3

Uanset om teorierne om global opvarmning passer, og uanset om solen bliver varmere eller koldere,så slår hedebølgen folk ihjel.

Uanset årsagerne så har vi brugt naturen som skraldespand og kina og alle andre lande bliver nødt til at holde op med det.

Også selvom svineriet er godt for økonomien!

  • 6
  • 1

B: Hvilke videnskabelige erkendelser lå til grund for Sovjets opståen.


Økonomi er også en videnskab. Primært var det alle de teknologiske fremskridt tiden bød på, som man ville fordele til alle.
Fem års planerne var meget dogmatiske, og altid bagud i forhold til udviklingen. Fem år er faktisk lang tid, hvis ny viden kommer frem dagen efter den er vedtaget.

Den kemiske viden man havde blev jo ikke afskaffet, men man fik blot nye redskaber og flere muligheder.


Nok især på det kemiske område er en lang række processer blevet trukket tilbage, fordi det slet og ret var noget svineri. Ikke så meget den viden som lå bag der blev falsificeret, men den effekt kemien havde på omgivelserne.

Skal vi tale om falsificeringer, så står de nærmest i kø hos lægevidenskaben.

Fysik, grundlæggende kemi og matematik er ikke så hårdt ramt, da det jo er meget eksakte videnskaber.
Men det er ikke videnskaber der på nogen måde har politisk relevans.

Ofte skal Fysik, kemi og matematik fortolkes før det bliver til politik. Og enhver fortolkning kan i sagens natur ende med at blive falsificeret.

Igen: Hvis man ikke skal bruge de videnskabelige erkendelser til at træffe beslutninger, hvor dette er ganske relevant, hvad skal man så? Er du en nihilistisk fatalistisk anarkist, der opgiver at påvirke noget som helst i rationel positiv retning (deprimerende), eller er du bare en vrøvlende opmærksomhedssøgende troll (irriterende).


Jeg er ingen af delene, jeg er liberalist, med en tro på at individet godt kan tilegne sig videnskabelige erkendelser og bruge dem i samfundet. Tilgengæld har jeg en stor mistro til at staten og politikerne kollektivt kan gøre dette.

  • 1
  • 7

Skal vi tale om falsificeringer, så står de nærmest i kø hos lægevidenskaben.

Fysik, grundlæggende kemi og matematik er ikke så hårdt ramt, da det jo er meget eksakte videnskaber.
Men det er ikke videnskaber der på nogen måde har politisk relevans.

Ofte skal Fysik, kemi og matematik fortolkes før det bliver til politik. Og enhver fortolkning kan i sagens natur ende med at blive falsificeret.


Matematik er en eksakt videnskab. Fysik og grundlæggende kemi, beror på målinger, og er derfor kun eksakte indenfor målepræcisionen. Teoretisk fysik, går ofte langt ud over målepræcisionen, og er dermed ikke eksakt. Det samme gælder astronomi. Selvom forskere ynder at betragte naturvidenskab som eksakt, så er det ikke tilfældet, med mindre det er matematik, eller fysik indenfor det område, vi kan bevise at data og observationer holder. Astronomi, såsom big-bang holder sig indenfor det som kan formodes, men er langt fra en eksakt videnskab og bevisbart.

Lægevidenskab kunne måske være eksakt - hvis vi vidste alt, og kunne udregne alt. Men, virkeligheden er, at vi stort set intet ved, og intet kan udregne. Ikke mindst, fordi vi intet kan regne ud, så beror det oftest på statiske målinger af et ekstremt kompleks system, og dette er langt udenfor det som kan kaldes eksakt videnskab. Omskriver vi biologien til matematik ud fra vores fysiske og kemiske viden, så vil matematikkerne svare det rette: Det kan vi ikke udregne.

Langt de fleste videnskaber er ikke eksakte, og det betyder, at resultatet til evighed kan diskuteres. Altså, at det ikke er viden men tro. Ofte endog politisk dikteret.

At en videnskab ikke er eksakt, er ikke nødvendigvis en ulempe: Det medfører, at teorien kan ændres, uden at det er forbudt i følge videnskaben. To personer, der er uenige, og har hver sin teori, kan godt begge have teorier, der lever op til sandheden.

  • 4
  • 0

Jens Madsen> Langt de fleste videnskaber er ikke eksakte, og det betyder, at resultatet til evighed kan diskuteres. Altså, at det ikke er viden men tro. Ofte endog politisk dikteret.<

Matematik er noget helt andet en de øvrige såkaldte "hårde" videnskaber, der beskriver verden, da de matematiske strukturer som udgangspunkt nok er inspireret af praktiske erfaringer angående verden (de naturlige tal, elementær geometri), men derefter udvikler interne lovmæssighedere og begreber, der muligvis, muligvis ikke kan bruges på fænomener i verden. Matematikken er et lukket, men ekspanderende system, som aldrig vil kunne beskrive sig selv fyldestgørende (Gôdels teorem) ud fra first principles. "Viden" i matematik er grundlæggende axiomatisk betinget og dermed tautologisk. Der opstår fx ingen ny information i forhold til det udsagn vi starter med, til det vi når frem til, hvis vi siger; a+b=c -> b-c=a. Der er ganske rigtigt ingen tro i denne viden, men blot at man anerkender operationernes axiomer. Der er ikke noget der kan gradbøjes.

Det er der derimod i fysik, hvor selv de mest grundlæggende antagelser kan være til debat. Men at kalde det tro er misvisende. Lad tro være noget de religiøse har. Antagelser grænsende til vished, fx ang. relativitetsteorierne, kan med rimelighed siges at være viden. Ligesom at AGW er noget der er tilfældet, mere og mere nærmer sig denne status. At kalde det "tro" er det rene guf for trollene. I daglig tale har tro to betydninger: Den absolutte (evt. religiøse) tro og den antagende "tro". Jeg tror det snart begynder at regne. I videnskab, uanset om man mener den er eksakt eller ej, bør man ikke tale om tro; man antager eller postulerer en sandsynlighed for noget. Undersøgelser eller blot tiden vil vise i hvor høj grad antagelserne kunne bekræftes. I relation til emnet i tråden: Vi ved at temperaturen og CO2 ikke er gået tilsvarende hurtigt op i de sidste mange 100.000'er år. At sige, at det er bare noget vi tror, er at række trollen en lillefinger.

  • 6
  • 0

Videnskab er eksakt. 100%
Det består i at man fremkommer med er teori og derefter går igang med at finde ud af hvad der er i vejen med den. Hvis der ikke umiddelbart er noget i vejen med kan man prøve at bruge den til noget.
Slut

Matematik er mere indviklet end det at man opstiller et set aktioner og definerer hvordan man bruger dem. Det er for længst bevist et sådant set af aktioner ikke kan være komplet og i øvrigt i praksis gør man overhovedet det at man beviser alting ud fra aktioner.

Ikke-videnskab er når man tror noget er rigtigt, ofte helt uden anden grund end at det understøtter en tro. Eller man tror på noget absolut. Ref. Sokrates.

Og ja menneskerne vil uddø og jorden gå under. Hvis vi vil sikre os bedst muligt skal vi blive en interplanetarisk specie. ( Og det kan kun gå for langsomt) Det kræver et større projekt som er baseret på intelligente robotter som kan tage til Mars og forberede beboelsen og infrastruktur samt beskrive minedrift på asteroider.

Robotternes bliver måske vores efterkommere når vi er borte, men hvem ved?
Sandsynligvis

  • 2
  • 0

>Matematik er mere indviklet end det at man opstiller et set aktioner og definerer hvordan man bruger dem. Det er for længst bevist et sådant set af aktioner ikke kan være komplet og i øvrigt i praksis gør man overhovedet det at man beviser alting ud fra aktioner.<

ja. Det var Goedels indsigt, hvis jeg forstår dig (og Goedel) rigtigt. Jeg er ikke matematiker, men pointen er, som jeg forstår det, at matematikken ikke kan begribe sig selv ude fra, da matematikken da blot har udvidet sig i denne bestræbelse og denne udvidelse af gode grunde ikke er med i beskrivelsen. Problemer har noget at gøre med selvreference, som i det sproglige ex, "Denne sætning er falsk", hvis sandhedsværdi ikke kan afgøres. Dette erkendte man for logik allerede i starten af det tyvende århundrede, hvor Whitehead og Russell bl.a. skabte regler for sætteori. Udsagn i et set af udsagn kan ikke omhandle sættet eksternt eller mere generelt; et element kan ikke være identisk med et andet sæt, uden der opstår paradokser. Derfor kan matematiske udsagn ikke omhandle matematikken som sådan. Det svarer til at vi ikke er i stand til at stå uden for universet og betragte det, heller ikke teoretisk. Men det har nogle kosmologer tilsyneladende glemt, hvis de da overhovedet har kendskab til disse erkendelsesteoretiske begrænsninger. Nå, men alt dette er jo lidt ude på overdrevet i forhold til emnet :)

  • 1
  • 0

Videnskab er eksakt. 100%
Det består i at man fremkommer med er teori og derefter går igang med at finde ud af hvad der er i vejen med den. Hvis der ikke umiddelbart er noget i vejen med kan man prøve at bruge den til noget.


Det er måske lige at stramme den at kalde "umiddelbart" for 100% eksakt.

Og ja menneskerne vil uddø og jorden gå under. Hvis vi vil sikre os bedst muligt skal vi blive en interplanetarisk specie.


Så vidt jeg husker har vi flere hundrede millioner år at løbe på, inden solen brænder jorden af.
Det vil kun tage os 25 millioner år at kolonisere hele galaksen. Det er vel en million år siden vi hoppede ned fra træerne. 100.000 år siden vi begyndte at tænke intelligent. 10.000 år siden vi lavede civilisationer. 2-3.000 år siden vi startede med videnskaben. 500 år siden vi begyndte at dele viden via bøger. Og herefter går det bare stærkt!

Jeg tror vi når det!

Robotternes bliver måske vores efterkommere når vi er borte, men hvem ved?
Sandsynligvis


Hvad skulle få os til at forsvinde? Det bliver i hvert fald ikke den globale opvarmning.
Måske robotterne, hvis vi da ikke smelter sammen med dem.

  • 2
  • 3

Kjeld Flarup
Du forveksler vist videnskab men videnskabs resultater. Videnskab er et system, det er sådan vi gør ting og vi kan ikke andet.

Og jo vi uddør længe før solen ekspanderer og opsluger jorden.
Årsagen er ikke bare global opvarmning med sin accelererende temperaturstigning. Det vi ser nu er jo bare begyndelsen. Vi er på vej fra en relativt stabil tilstand til en anden og den overgang er kun lige begyndt at accelerere.
Vi har så mange årsager til at vi bliver udraderet. Fra asteroider og ustabile minikloder og andre astronomiske hændelser til vor egen idioti. Belastning af kloden, kemisk drevne mutationer og sterilitet og frem for alt krige og sygdomme forsaget af at mangel på leverum etc.
Politikerne kan ikke gøre noget før end symptomerne bliver så tydelige at det store flertal forstår de indgreb der må til ( ikke flere bøffer. et barns politik, atomenergi, diktatur etc.) og så er det nok for sent.
Verden (den politiske) er allerede på randen af instabilitet, Trumps forsøg på at oprette et diktatur og de allerede begyndende folkevandringer er ikke gode tegn.

Jo, jeg er helt enig med Steven Hawking om at vi må aller snarest starte emigrationen fra jorden. Hvis vi skal have en chance.
Morsomt nok kom Newton til den konklusion at verdens ende kom ca år 2050. Det lyder som et godt gæt.

  • 1
  • 4

Videnskab er eksakt. 100%
Det består i at man fremkommer med er teori og derefter går igang med at finde ud af hvad der er i vejen med den. Hvis der ikke umiddelbart er noget i vejen med kan man prøve at bruge den til noget.
Slut


Her er jeg helt uening. Jeg tror du tænker på naturvidenskab. Der findes også mange andre videnskaber, såsom antropologi, filosofi, historie, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, lingvistik, sprogvidenskab, de teologiske videnskaber, samfundsvidenskab og politik.

Indenfor naturvidenskab, er der bestemt også områder - f.eks. strengteori - der ligger langt udenfor det beviselige, og som vi ikke kan betragte som bevist. At en videnskab er naturvidenskab, er ikke det samme som den er eksakt.

Selvom matematik er eksakt, så er det også meget af matematikken, hvor det kan diskuteres om vi kan kalde det eksakt - f.eks. kan vi diskuteres matematiske paradokser. Mange matematiske problemer har mange svar - og ikke et enkelt eksakt svar. Og indenfor statistik, begynder vi at regne på, hvor eksakt matematik er. Ulineær matematik der har feedback resulterer ofte i kaos. Og det er det normale resultat af praktiske systemer, der søges løst med matematik.

  • 1
  • 1

Vi er vist ved at starte et nyt emne Jens Madsen

Jorden bliver ramt af en super asteroider som starter flere supervulkaner og alt levende større end en myre uddør.
Men ikke lige de første 30-40 år

  • 0
  • 0

Jorden bliver ramt af en super asteroider som starter flere supervulkaner og alt levende større end en myre uddør.
Men ikke lige de første 30-40 år


At vi er her i dag er en lang række af tilfældigheder. Men siden vi begyndte at udvikle intelligens, er antallet af tilfældigheder blevet færre.

I løbet af de næste par hundrede år vil vi udvikle teknologi som kan håndtere de fleste himmellegmer.
Vi vil sandsynligvis også udvikle teknologi som gør, at vi kan overleve de fleste katastrofer.

Det er klart, at et objekt på størrelse med månen vil blive fatalt, men risikoen er dog ikke så stor for at det skulle ske.

  • 2
  • 0

Problemet bunder vel i antallet af mennesker. Øges antallet af mennesker, så øges CO2 forbruget samtidigt. I Kina er problemet særligt stort - de kan ikke få børn nok.

Antallet af Kinesere vokser og vokser.

1970: 824.788.000
1980: 993.877.000, 1 barns politik indføres
1990: 1.172.445.000
2000: 1.283.199.000
2010: 1.359.755.000
2015: 1.397.029.000, 2 barns politik indføres nu. Begrundelse: Der er ikke mennesker nok i Kina.
2017: 1.409.517.000

Selvom der aldrig har været flere mennesker i Kina end nu, og der er 70% flere end i 1970, så mener kineserne at der skal være mange flere.

Regnes på 2070 og 2100 som artiklen skriver, så skal vi ikke regne med usædvanlige hedebølger. Det bliver værre.

  • 0
  • 8

Absolut det største problem!

Og hvordan løser man så det?

Bedre fordeling af steriliserende kemikalier.
Tvungen dødshjælp til folk over 65
Et barns politik
Bortskaffelse af folk med en IQ under 120.
........
Eller venter vi bare til at de krige der opstår PGA fødemangel løser problemet?

  • 1
  • 8

For lande som Kina, er 1-barns politik måske ikke det rette. Det er måske bedre, at tillade man får det antal børn man har lyst til, men parret steriliseres, hvis de får en pige. I dag kan man jo vælge pigerne fra, og få en abort, hvis man ved det bliver en pige.


Det er så en to barns politik!

Selvom Kina har haft en et barns politik, så kan man se ud af statistikkerne at den ikke er blevet opretholdt. Bl.a. fordi man i landdistrikterne tillod flere børn, da landøkonomien var afhængige af disse.

Så det er i landdistrikterne Kina skal sikre udvikling. Så falder befolkningstallet igen - med tiden.

  • 1
  • 1

Absolut det største problem!
Og hvordan løser man så det?
Bedre fordeling af steriliserende kemikalier.


Her i vesten, har vi i mange år praktiseret at proppe hormonforstyrende stoffer i såvel legetøj, som fødevareemballage.

Tvungen dødshjælp til folk over 65


Det vil faktisk ikke hjælpe noget på befolkningstilvæksten. Befolkningstilvækst er helt uafhængigt af levealderen.
Det hjælper ikke med dødshjælp, når man er over den "aktive" alder. Skal det hjæpe, så skal det være dødshjælp inden man får børn, f.eks. dødshjælp til nyfødte eller abort.

Et barns politik


Det kan diskuteres hvor meget det hjælper. Kina har haft en stor befolkningstilvækst - langt større end f.eks. Danmark og Sverige, selvom Kina har haft et barns politik, mens vi i Danmark og Sverige har måttet få det antal børn vi ønsker. Så andre forhold betyder mere - måske kemi i fødevarer og legetøj.

For lande som Kina, er 1-barns politik måske ikke det rette. Det er måske bedre, at tillade man får det antal børn man har lyst til, men parret steriliseres, hvis de får en pige. I dag kan man jo vælge pigerne fra, og få en abort, hvis man ved det bliver en pige. Så det vil ikke være et problem for kineserne.

Bortskaffelse af folk med en IQ under 120.


Det er ikke en helt dårlig løsning. Men, den medfører hurtigt, at IQ for de fleste vokser til over 120. Den store fordel ved denne løsning, er at personer med højt IQ er nemme at eksportere.

Et land som Kina, kan meget nemt komme befolkningstilvæksten til livs, ved at give god uddannelse, og sørge for at have mange eksperter. Og så eksportere alle deres dygtigste. Derved mindskes befolkningsantallet, så det holdes konstant.

Eller venter vi bare til at de krige der opstår PGA fødemangel løser problemet?


Krige er en meget svær måde at løse problemet på. Ofte medfører de endda en kraftig vækst. Og det er meget svært at udrydde det antal mennesker, som fødes for mange. Prøv at tænk på, at det er 7.5 mio. mennesker hvert år, der er i overskud i Kina. Skal vi sende 7.5 mio kinesere til gasning årligt?
Til sammenligning døde ca. 6 mio samlet i udryddelseslejrene under 2. verdenskrig, over 4 år. Og hele verden "tuder", når Kina afliver 10.000 kriminelle årligt, og mener at det er et brud på menneskerettighederne.

Det er svært at sige hvad årsagen er til, at befolkningstilvæksten måske falder. For Kina, kan det måske være et resultat af 1-barns politikken, som er blevet ført i mange år. Men, det kan også være et resultat af bedre levevis. Det sidste medfører imidlertid også større CO2 forbrug. Hvis vi kunne finde ud af, hvad årsagen er til, at den bedre levevis reducerer befolkningstilvæksten, så kunne vi måske satse målrettet: Er det f.eks. hormonlignende stoffer, der findes i industrimad og emballage, så kunne man måske satse målrettet, uden at det medfører større CO2 forbrug. Desværre er vi ikke sikker på, at det er kemikalierne som er årsag. Vi kan næppe bare satse på, at befolkningstilvæksten aftager - uden at vi sikrer os, at det ikke sker på bekostning af stort CO2 forbrug.

Her i Danmark, har vi ikke stor befolkningstilvækst - hvis vi overhovedet har nogen. Det er svært at vurdere, da der også konstant kommer flygtninge og indvandrer til landet. Vi har måske, kompenseret for dette, en lille befolkningstilvækst. Men den er meget mindre, end lande som Kina, trods de har ført 1-barns politik.

Vi kan godt gøre noget ved vores CO2 i Danmark. Måske kan lastbiler og busser køre på rapsolie eller andet vi dyrker på marken. Vi kan opsætte flere vindmøller. Og vi kan gå over til at bruge varmevekslere til opvarmning. DSB kan sælge togrejser med el-tog billigere når det blæser. Og gods kan transporteres billigere med el-godstog, når der er vind.

  • 0
  • 7

Det er så en to barns politik!


Ja, men den kan måske opretholdes, i modsætning til 1-barns politikken, der tydeligvis aldrig er opretholdt.

Derudover, vil mange familier vælge at få abort, hvis det er en pige. Og spørgsmålet er så, om de når de har fået de drenge de vil have, bliver ved at få børn, indtil de får en pige.

Reelt, må derfor antages, at det er lidt bedre end en 2-barns politik, da mange familier, måske ikke får en pige.

Det kan så kombineres med, at en kvinde, må have flere mænd - men stadigt, så skal steriliseres så snart de vælger at få en pige.

  • 0
  • 3

Interessante svar.

Det var nu nærmest en spøg med de forslag.

Tingene er nu meget mere indviklede. Befolkningen begrænses naturligt af sult, man kan ikke dyrke megen mad ved 40-50 grader og ingen regn. Drømmen om at vi kan brødføde 13 milliarder er baseret på et normalt klima.

CO2 udslip skal ikke begrænses det skal helst være negativt.vindmøller og busser på rasp er rent til grin. Prøv atomkraft og CO2 absorption over hele verden. Og så strålings reflektorer i atmosphæren. eller i rummet.
Det er totalt ligegyldigt hvad Danmark gør, det vi kan gøre er at tjene nogle penge på at lære andre hvad de skal gøre.

  • 0
  • 4

busser på rasp er rent til grin.


Ikke mere end opvarmning med koks i brændeovnen.

Vi kan gøre meget for at reducere CO2 forbruget, f.eks. indføre hjemmearbejde for alt kontorarbejde. Det er meget nemt for det offentlige. Det med at "se en ansigt" hos kommunen er ligegyldigt. Det fungerer fint på en PC. Det er jo overlevelsen der er på spil. Det er 100% tåbeligt, at kunne trække transport til og fra arbejde fra på selvangivelsen når det er kontorjob hos det offentlige.

Strøm bør være helt CO2 frit. Om vi så bruger atomkraft, eller vindmøller er ligegyldigt. Nogle vil måske helst kalde det vindmøller, og betaler ekstra for det. Så de skal have lov til at betale ekstra for at kunne få strøm fra vindmøllerne. Reelt, så er det strøm fra vand, atomkraft, og vindmøller.

DSB kan eventuelt opsætte egne vindmøller, så de producerer strøm nok til deres tog. Fordel: Alle dage med god vind fås til billig pris i stedet for bestemte ugedage der ikke tager hensyn til vejr og vind.

  • 1
  • 2

Vi kan nemt hæve CO2 afgiften på diesel og benzin, og samtidigt helt fjerne andre afgifter.

Samtidigt, lægges CO2 afgift på, når biler og lastvogne kører ind på det danske vejnet. Hele det danske vejnet laves om til betalingsveje, hvor det betales CO2 afgift for en tank benzin, eller dieselolie, når køretøjet kører ind på vejnettet, uanset hvor meget brændstof der er påfyldt køretøjet. Det er tilladt at kræve betalt CO2 afgift når der køres ind på det danske vejnet. Vi har altid lov til at lægge miljøafgift på køretøjer der kører ind på det danske vejnet.

Alle danske bilejere køber en engangsbillet til at køre på det danske vejnet, som er gyldigt indtil der køres ud, og betaler CO2 afgift, for en tankfuld benzin. Køres fra det danske vejnet, og ind igen, så betales atter CO2 afgift, for en tankfuld benzin.

Eventuelt kan vi motivere til mindre kørsel i benzinbiler, ved at øge CO2 afgiften ekstra på benzin. Normalt skal vi betale CO2 afgift, på den CO2 der anvendes ved produktionen af bilen, når at køretøjet registreres, og det kan eventuelt helt erstatte den nuværende registreringsafgift. For benzinbiler kan vi flytte CO2 afgiften ved registreringen over på benzinen, så det bliver dyrere at køre i benzinbil, men de indregistres billigere end diesel og elbiler. Jeg forestiller mig at mindst halvdelen af CO2 afgiften ved registreringen lægges over på benzinen, og gerne hele registreringsafgiften. Dette motiverer til at spare på brændstoffet ved benzin biler, og samtidigt til at købe benzinbiler, da der meget billigere i indkøb end andre biler.

  • 0
  • 4

Bedre levestandard. Bedre uddannelse. Bedre sundhed. Globaliseringen har løftet mange ud af ekstrem fattigdom. Det gør det muligt at optimere familien til at eksistere med færre børn, og dermed endnu bedre levevilkår.


Eller også er det modsat: Færre børn, løfter familierne ud af ekstrem fattigdom. Her i vesten ved vi, at børn koster penge. Vi har ikke råd til at have mange børn.

Er befolkningstilvæksten ved at aftage nok? I Kina, er der 70% flere mennesker end i 1970. Og antallet af kinesere stiger hvert år. Alligevel, så skulle fødselsraten være 1.63 børn per kvinde - så noget hænger ikke sammen. Fusker Kina med fødselsraten? Hvordan kan fødselsraten være så lav, samtidigt med befolkningsantallet stiger?

Det er en gennemsnitslig befolkningstilvækst på 1% per år i Kina. Og på 0.35% i Danmark.

Danmark har en højere fødselsrate end Kina - Vores fødselsrate er 1.854.
Så vi burde også blive færre og færre, da fødselsraten er under to for et par. Trods det, så bliver vi flere danskere. Der er noget som ikke stemmer.

  • 1
  • 3

Er befolkningstilvæksten ved at aftage nok? I Kina, er der 70% flere mennesker end i 1970. Og antallet af kinesere stiger hvert år. Alligevel, så skulle fødselsraten være 1.63 børn per kvinde - så noget hænger ikke sammen. Fusker Kina med fødselsraten? Hvordan kan fødselsraten være så lav, samtidigt med befolkningsantallet stiger?


Det er ikke sikkert. Der er en stor forsinkelse på effekten. Hvis der er en stor generation fra 70'erne og 80'erne som først skal have 1.63 barn pr. kvinde, og deres børn igen skal lave 1.63 barn. Så tager det tid før det slår igennem.

  • 3
  • 2

Måske skulle vi vænne os til tanken, at Jorden rent faktisk er inde i en langsom proces med at rense sig fra menneskeheden og gør sig ubeboelig for stort set alle pattedyr? Den globale gennemsnitstemperatur stiger og det samme gør CO2 udledningen fra bl.a. havene. På et tidspunkt når CO2indholdet op over 1500 ppm og så er det slut for pattedyrene.
Vi bliver bombarderet med den ene klimamodel efter den anden og hysterien vil ingen ende tage, men i stedet for at poste milliarder i luftig klimaforskning, skulle der investeres intensivt i de forskellige muligheder indenfor kernekraften, der for mig at se på længere sigt er den eneste mulighed for en CO2 fattig energiproduktion. Fremtiden kræver mere el og ikke flere klimamodeller. Fremtiden kræver også et mere effektivt globalt land- og skovbrug. Fremtiden kræver udover at kunne tænke globalt også global handling, der for tiden kun ses i form af hensigtserklæringer og klimaprotokoller.
Vi vil ikke kunne standse klimaændringerne, kun begrænse forureningen, der på den ene eller anden måde gør tilværelsen ubehagelig. Menneskeheden vil ikke leve for evigt. Memento mori!

  • 0
  • 2