Døde norske laks kan være guld værd som biogas
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døde norske laks kan være guld værd som biogas

Billedet er fra et lakseopdræt i Toft i Brønnøy i Norge, hvor en fiskebåd er på vej til at suge laksen op fra bassinet i fjorden. Døde laks kunne passende blive anvendt i biogasproduktion, mener NIBIO, Norges institut for bioøkonomi. Illustration: Thomas Bjørkan og Wikimedia Commons

Hvert år dør mellem 30 og 50 millioner laks i de norske fiskeopdrætsanlæg på grund af parasitter og lakselus. Men der er en kæmpe gevinst at hente for Norge, hvis man tænker laksen ind i biogasproduktionen med husdyrgødning.

Udbyttet af metangas stiger med 100 procent, når mængden af fiskeaffald (fiskeensilage) udgør 15 procent af den mængde husdyrgødning, der behandles i biogasanlægget, skriver forskning.no.

Tilmed er restproduktet efter biogasproduktionen meget velegnet som gødning på markerne, og derfor kan både fiskeindustrien og landmænd have stor gavn af at tænke affaldet ind på den måde i deres produktion, mener NIBIO, Norges institut for bioøkonomi, der står bag forskningen.

Gylle er fattig på energi

Problemet i dag med gylle er, at der er relativt lavt energiindhold i det i forhold til madaffald og slagteriaffald, fordi dyrenes fordøjelse af maden nedbryder mange næringsstoffer.

Læs også: Regeringens muslingefarme kan være ny klima-bombe

Men netop blanding med fiskeaffald kan kompensere for det, samtidig med at husdyrgødningen har stabiliserende egenskaber, der også bidrager til processen i biogasanlægget.

Det fortæller NIBIO-forsker og ph.d. Linn Solli, der står i spidsen for biogasforsøg, der er udført på Norges nationale biogaslaboratorium Vollebekk i Ås Kommune.

For meget fisk er skidt

Forsøgene viser dog også, at for meget fiskeensilage ødelægger biogasproduktionen, for overstiger det 15 procent bliver gasproduktionen ustabil og kollapser.

Læs også: 250 tons laks døde under mystiske omstændigheder på pilotfarm i Hvide Sande

Under processen nedbryder bakterierne nemlig trinvist det organiske materiale, og til sidst sikrer en anden type organisme, metan-producerende (metanogene) arkæer, sidste trin i nedbrydningen, så metangassen bliver produceret.

Men fiskeensilage har et højt indhold af protein, som betyder, at der bliver dannet meget ammoniak, når ensilagen nedbrydes. Og eftersom ammoniak hæmmer arkæerne, kan for meget fiskensilage altså nedsætte metangasproduktionen. Det er derfor, at man i dag ikke producerer biogas på rent fiskeaffald.

Når det er så oplagt en forretning, burde Norge tænke i at koordinere biogasanlæg med fiskeopdræt og landbrug, så det bliver let at håndtere og fragte fiskeensilagen og husdyrgødningen, mener NIBIO.

»I en del miljøer har akvakultur (opdræt af fisk, skaldyr og andre organismer i vand, red.) et dårligt rygte, som den ikke nødvendigvis skal have. Tværtimod mener jeg, at det er vigtigt, at vi opretholder og øger den industri som en kæmpe ressource i både Norge og resten af verden,« siger Linn Solli.

Lakse-ensilage er importeret til DK og anvendt i biogasproduktionen i flere år. Hededanmark importerer det fx og sælger det videre.

  • 3
  • 1

Opdrætslaks bliver spist levende af ufattelige mængder orm.

Så vidt vides under ufattelige lidelser.

  • 2
  • 2

50 mio døde laks a et kg bliver 50 000 ton biomasse. Det kan konverteres til ca 25 000 ton metan. Norges daglige olieforbrug er ca 33 000 ton. Så nej, det kommer ikke til at flytte noget for alvor. Der er simpelt hen ikke energi nok at hente der.

Dette er ikke nogen undskyldning for ikke at lede efter alternative energikilder. Men vi skal lade være med at fokusere på løsninger der kan udelukkes på under et minut med en lommeregner og lidt basal naturvidenskab.

  • 5
  • 0

Korrekt det er nok 15 år siden, at dette produkt første gang indgik i dansk biogasproduktion. Men ellers med den effekt i biogasproduktionen som beskrevet.

  • 1
  • 0

Det er som udgangspunkt positivt at tænke fiskeaffald ind i den cykliske økonomi som her til energiformål. Men glæden begrænses af den tvivlsomme industri og dens metoder, som belyses i bl.a. denne franske dokumentar, som tidligere blev vist på DR: https://www.youtube.com/watch?v=eLbt9sJA0i8 . De norske fiskeopdræt kommer under loopen ca 18min 30 sek inde efter de vietnamesiske Pangasius. Velbekomme, siger jeg også!

  • 3
  • 0

Opdrætslaks bliver spist levende af ufattelige mængder orm.

Så vidt vides under ufattelige lidelser.

Opdrætsfiskenes kødstruktur er også utiltalende i forhold til vildfisk, tilsvarende den syntetiske livscyklus som opdrætsfisk har, hvor hunfiskenes æg presses ud.

Tidligere var Kattegat og Østersøen et af verdens mest fiskerige områder, men er nu plaget af iltsvind. Jeg mener årsagen må være vandkraftværkerne, nordmændende får over 90% af deres strømproduktion derfra. Vattenfall er påfaldende diskrete angående vandkraftværkernes miljøpåvirkning, men påpeger at der er en påvirkning. Når vandkraftværkerne henter energi fra strømmede vand, reduceres dets evne til at holde på den naturlige ilt, som ferskvandet kunne have tilført havet oppe fra de højtliggende vandløb; muligvis er der et målbart parameter i form af vandets entropi kJ/kg * grad K. , som reduceres. Ihvertilfælde kan miljøpåvirkningen aflæses ud fra observationer på mindre og afgrænsede lokaliteter eksempelvis http://kystarkiv.dk/vand/viden/vandkraf.htm . Så først når de får strømmen fra thoriumteknologien, kommer der sunde og naturlige fisk igen.

  • 2
  • 9

Kurt
Så vidt jeg ved har Norge ikke nogen elve der løber ud i Østersøen, så det er nok ikke deres brug af vandkraft der er skyld i den manglende fiskebestand. Det er nok snarere de store områder med iltsvind - og det kan jo skyldes mangt og meget, men nok ikke vandkraft.

  • 5
  • 0

Så vidt jeg ved har Norge ikke nogen elve der løber ud i Østersøen,

Okay, jeg ved også hvor Norge ligger, men jeg valgte at nævne Norge frem for Sverige, fordi at ifølge Vattenfall kommer over 99% af Norges elproduktion fra vandkraft. Jeg undlod at nævne de mest oplagte hhv. Sverige og Finland, fordi jeg ikke kunne se hvor stor deres andel er fra vandkraft, men ifølge Vattenfall kommer 40% af EU's strømproduktion fra vandkraft.

Angående iltsvind har svenskerne en helt anden opfattelse af problematikken, end den som blev udbredt herhjemme: Svenskerne har spredt kunstgødning i vandet hvor der forsvandt havgræs, fordi de mener at kraftigt havgræs forøger vandets iltindhold, det er der faktisk også miljøfolk her i landet som påstår.

  • 1
  • 4

Lars Røssell: Hvordan kan du tillade dig at skrive den slags ubehagelig kommentar! Vil du venligst trække denne kommentar tilbage!
Det var faktisk alvorligt ment, som kommentar til den video der henvises til (som så også har været vist på DR) - https://www.youtube.com/watch?v=eLbt9sJA0i8
Det er nemlig sindsoprivende både fsv. angår dyreplageriet men også al den gift der tilsyneladende hældes i havet og vores mad, og den tilsyneladende helt ufattelige korruption der står bag den manglende kontrol med det i et land der eller godt kan lide at revse andre nationer om hvad der er korrekt!

  • 0
  • 0

Hvis fisk er godt til produktionen af biogas, vil det da alt andet lige ved mere fornuftig at bruge de ca. 300.000 tons sild, brisling, lodde, tobis etc. som er brugt til at føde de 50 mio. døde laks. Hvorfor koge, tørre og omdanne de 300.000 tons fisk til foder og fodre de laks i de par år inden de døde, når man kan bruge fisken direkte i biogas produktionen?

Hvordan kan nogen med videnskabelig fornuft forsvare og anbefale at vi øger en industri med de argumenter forskeren bruger i denne sammenhæng?

Opgaven må da være at få sænket dødeligheden i ens produktion. Hvis ikke det kan lade sig gøre må man da alvorligt overveje om ens produktion nu også er bæredygtigt? Forskerens argument svarer til at vi her i landet producerer flere svin for det giver flere døde grise til fremstillingen af biogas.

Er det mig der bare ikke fatter en brik af det her? Er vores verden bare blevet sådan?

  • 1
  • 2