Døde insekter på nummerplader viser stort fald: Risiko for voldsomme prisstigninger på fødevarer

60 procent af flyvende insekter er forsvundet fra Storbritannien siden 2004, viser en ny undersøgelse. Det kan ifølge NGO'en bag få store konsekvenser for fødevarepriser, hvis især bestøvende insekter forsvinder. Illustration: Peterwchen | Wikimedia Commons

Insekterne i Storbritannien forsvinder, og det kan få store konsekvenser for borgernes udgifter til mad, skriver Euronews.

En ny undersøgelse lavet af NGO'en Buglife viser nemlig, at næsten 60 procent af de flyvende insekter i Storbritannien er forsvundet på under tyve år. Undersøgelsen er lavet med brugergenererede data, der er blevet indsendt til Buglife, der har samlet dem.

Kort fortalt, så har forskerne talt antallet af udsplattede insekter på over 5.000 nummerplader i sommeren 2021, og sammenlignet med den samme undersøgelse fra 2004. Og her har antallet af døde insekter på de britiske nummerplader altså vist sig at være svundet markant ind. I England var der 65 procent færre insekter, i Wales 55 procent, mens der i Skotland kun var forsvundet 28 procent.

Ifølge Buglife, så kan insekternes forsvinden få store konsekvenser for prisen på fødevarer

»Hvis bestøverne i Storbritannien forsvandt, ville det betyde en ekstraregning på to milliarder pund (17,5 milliarder kroner) på fødevarer i landet,« fortæller Paul Hetherington, der er direktør for kommunikation og fundrasing i Buglife, til Euronews.

Insekter er en vigtig fødekilde for blandt andre fugle, fisk og reptiler. De bestøvende insektarter spiller en vigtig rolle i forhold til at bestøve planter. Ifølge Buglife, vil otte ud af ti vildblomster forsvinde, såfremt bestøverne uddør.

Selvom en stor del af insekterne allerede er forsvundet, så er det ifølge Buglife ikke for sent at vende udviklingen endnu. Insekters korte levetid betyder, at man vil kunne vende udviklingen hurtigt.

En del af løsningen er ifølge Paul Hetherington, at begrænse pesticidforbruget og bremse tab af levesteder for insekterne. På individniveau peger han også på, at der er ting man kan gøre.

»Hvis du planter urter, og lader dem blomstre, har du lavet en pendant til en tankstation på motorvejen, hvor bestøvere kan af- og pålæsse og være i stand til at klare distancen til det næste gode habitat,« siger han til Euronews.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undrer mig sgu lidt. Sprøjter vi ikke mindre, udlægger mere brak areal og har mere skov? Jeg ville have troet at den slags så bedre ud i dag end i 70erne?

Det er trist.

  • 29
  • 2

Det blev først rigtig slemt fra 70'erne. i dag er stadig det meste af Danmark under plov. Overdrev, vandhuller, viltpassager er alt sammen næsten forsvundet.

Nogen påstår nutidens sprøjtemidler er mindre skadelige end fortidens.

Dét vil kun fremtiden vise.

  • 47
  • 2

Hvis ingen andre tør nævne det unævnelige, gør jeg det gerne :

                          Landbruget      

Hvor er De i denne ligning ?

De er vel sådan 90% skyldige. Ingen tvivl om det. Bare spørgsmål om man ved præcis hvad der er årsagen. Jeg troede faktisk, at man havde rullet lidt tilbage mht. vandhuller etc. I hvert fald siden 80erne, så jeg ville forvente, at udviklingen vendte. Men det kommer jo an på hvad grunden er.

For 10 år siden var det meget fremme, at det måske skyldtes nikotinagtige pesticider, som især ramte bierne. Men jeg ved ikke om man nogensinde så gjorde noget ved det. Det gjorde man sikkert ikke, fordi der var penge i lortet. Spørgsmålet er jo så hvad det koster på den lange bane, hvis vi ikke har de "gode" insekter heller....

  • 21
  • 4
  • Vejene i England er efterhånden så elendige at det er helt umuligt at køre hurtigt nok til at splatte noget ud.
  • Insekterne udvikler sig iht. Darwins evolutions teori, og lærer at kigge sig for når de passerer vejen.
  • Englænderne har forstået at kørsel til og fra pubben om natten ikke er hensigtsmæssigt eller lovligt. Lys tiltrækker insekter.
  • Det er blevet "in" at spise insekter i disse kødfarlige tider

og så alle de andre mere kedelige muligheder

  • 24
  • 36

det, er selvfølgelig bekymrende.

at en vital del afnaturen er ødelagt .

vi over lever nok,de stigende fødevare priser, men hvilke andre konsekvenser følger, selvfølgelig må,man finde, en egentlige synder, om det er biler eller for intensiv dyrkning af landbrugsjord og skove,ødelæggelse af hede områder. der er den egentlige årsag. luft forurening, har i alt for mange år fået love til dræbe eller ødelægge både mennesker og natur. tænk hvis, forældre og lære ikke længere kan fortælle historien om formering via blomsten og bien. aå har vi spillet og selv afbane og gået endnu mere i fordærv en godt er. vi er desværre et dyr, som kun handler,når vi selv er truet.

  • 4
  • 10

Kan det evt tænkes at bilernes aerodynamik har ændret sig over de seneste 30 år?

I princippet svarer det til at man har ændret målemetode men alligevel sammenligner resultatet.

  • 29
  • 18

mon ikke det er sammenlægningen af marker der er årsagen, der er meget langt mellem "tank"stationerne og dermed også få levesteder. For år tilbage var der små biotoper mellem markerne der fik lov at blomstre vildt...

  • 21
  • 0

Både ja og nej. Da man designede IC3 togene med den meget karakteristiske flade front og de afrundede pullerter var det med henblik på at skabe en luftpude foran toget der ville skabe en form for aerodynamik. Da dette jo er et teknisk fagblad, kunne det være interessant at få en faglig vurdering.

  • 15
  • 0

Ud over alle de nævnte mulige årsager er der en mere, som der sjældent omtales: Det kraftigt stigende niveau og udbredelse af trådløs/mikrobølge/radiofrekvent stråling. Uafhængig forskning har beskrevet og dokumenteret flere mekanismer hvormed strålingen skader/belaster levende celler (planter, dyr, mennesker, incl. insekter). På bioinitiative.org kan findes et stort udvalg af den bedste uafhængige forskning. Desværre er det meget op ad bakke for uafhængige forskere at finde finansering til deres forskning indenfor dette område (måske ikke ret mange med store penge har interesse i at skadevirkninger af trådløs stråling dokumenteres?) Jeg har set flere bud på skadevirkninger som specifikt kan ramme insekter. En er at insekter (og fugle) tilsyneladende navigerer efter jordens magnetfelt, og den trådløse stråling forstyrrer den sans, de bruger til denne navigation. Her er etableret forbindelse til Bee Colony Collapse. En anden er en mere direkte biologisk påvirkning af insekterne som kan forventes stigende med de høje frekvenser/"millimeterbølger", som er på vej (5G mm.). Ved disse små bølgelængder kan insekterne pga deres lille størrelse komme til at fungere som levende modtagerantenne for disse frekvenser. Jeg har desværre ikke gemt kildehenvisninger, men en søgning kan finde både mere og mindre seriøse kilder. Ang skadevirkningerne for mennesker så fungerer et stigende antal mennesker som "kanariefugle" og bliver syge (Elektro Hyber Sensitivitet) af det allesteds nærværende stigende niveau af trådløs stråling. Symptomerne er oftest ret uspecifikke og fra forskellige organsystemer, så mange opdager muligvis ikke sammenhængen med eksponering for trådløs stråling, som vi ikke har sanser til at registrere. Men nogle bliver meget syge og dermed voldsomt handicappede af vores "strålende" samfund.

  • 5
  • 53

Man (dvs dig og mig) kunne opgive forestillingen om at grønne ørkener (almindelige "pæne" danske græsplæner ) ikke MÅ indeholde andet end græs.

Mange mennesker forveksler "pæn" monokultur med natur og sprøjter derfor livet ud af i haverne, gøder løs med kunstgødning og brænder kubikkilometer af benzin af - for en have som ikke ligner en golfbane er yt - hvad tænker naboerne ikke ...

Landbrugets gifte (undskyld "planterværn") er selvfølgelig HELT uskadelige - dem tør jeg slet ikke nævne - man må altså tage hensyn til aktiekursen hos Bayer & Co, den er vigtigere end nogle irriterende insekter ...

  • 36
  • 7

Vejene i England er efterhånden så elendige at det er helt umuligt at køre hurtigt nok til at splatte noget ud. Insekterne udvikler sig iht. Darwins evolutions teori, og lærer at kigge sig for når de passerer vejen. Englænderne har forstået at kørsel til og fra pubben om natten ikke er hensigtsmæssigt eller lovligt. Lys tiltrækker insekter. Det er blevet "in" at spise insekter i disse kødfarlige tider og så alle de andre mere kedelige muligheder

Nummerpladerne har sikkert ændret sin overflade. I dag er almindeligt, at anvende overflader som er glatte og skidtafvisende. Det gjorde man nok ikke i 70'erne.

Måske har farven ændret sig - nogle insekter går efter en bestemt farve.

Endeligt får de fleste Englændere vasket deres bil ugentligt, da de i dag kan få vask på abonnoment.

  • 9
  • 30

Hvis nummerpladerne sidder på biler der kører i myldretiden vil hastigheden være for lav til at insekterne kan splatte ud.

Der skrives om antallet af insekter, men forholdet mellem store og små insekter kan ændre sig, hvis det er fuglemad vi taler om, må man måle insektmassen og næringsindholdet, larver i larvestadiet kan godt nok ikke flyve og det er usandsynligt at de ender på en nummerplade men kan fint udgøre et måltid eller bringes hjem til yngelet, så mon ikke fuglene klarer sig.

Vi måler på insekter der splatter, men fortæller det ret meget om bestøvere, bien der kommer hjem fortæller om marken den henter nektar fra, den bi der blev ramt af en bil kommer ikke hjem og fortæller om den mark der ligger i en dårlig retning fra hjemadressen, dem der fortæller hvor højt der skal flyves eller lægger ruten hvor vejen løber gennem en lavning gør selvfølgelig, endelig kan det være at Nox og partikler sætter sig i luftvejene på de små kræ, så de undgår at opholde sig i dårlig luft.

Der er ikke blomster i grøfterne mere, de steder hvor der er kommer der hurtigt kreative naturelskere og plukker dem så kan de stå i en vase bag lukkede vinduer, er der nogen med børn der har opfordret til at lade blomsterne blive derude, man behøver ikke et bevis/trofæ på vandreturen, sten og skaller fra strandturen kan lægges tilbage hvor de kom fra når ungerne er blevet trætte af dem, og tang der skylles op er et spisekammer, ikke kun for tanglopper, men kommunen fjerner det, for rådnene tang lugter ikke godt for os mennesker, spørg hundene om det er så slemt.

Hvor er de permanente vandhuller, ikke bare oversvommede marker om foråret, eller en sjat i tagrenden når det har regnet.

Bare lidt løse tanker!

  • 15
  • 4

Blot lige en detalje. Det er jo egentligt landbruget som rammes af det her, selvom det fremstilles som dit og mit problem, fordi fødevarepriserne stiger. Det er jo slemt!

Bingo! Men nu er det erhverv jo ikke traditionelt kendt for sin langsigtede planlægning.

Ganske vist har mange (jeg selv inklusive) været (for) hurtige fremme med at beskylde landbruget for alle vore problemer med gift i drikkevandet. Det har vist sig at være en "sandhed" med ret så store modifikationer - men mht. påvirkningen på insekter derimod, har landbruget virkelig en meget stor finger med i spillet.

  • 18
  • 4

De nikotinagtige pesticider anvendes kun til bejdsning af frø mod jordlopper, så de kommer aldrig i nærheden af flyvende insekter. Så lige præcist den årsag kan vist godt udelukkes. Tab af leve / fødesteder plejer at være den dominerende årsag til arters tilbagegang.

  • 5
  • 8

Insekt-faunaskifte ved udledning af spildevand ses redegjort i Teknisk Leksikon.

Dengang var betegnelsen for spildevand "biologisk nedbrydeligt stof", men dette ordvalg var nok letsindigt eller politisk valgt, selvom værket forholder sig kritisk men diplomatisk eller nysgerrig overfor metoderne til spildevandsrensning.

Ammonium- og fedtholdigt spildevand har næsten uendeligt stort iltforbrug, så spildevand i betydelige mængder er ikke nedbrydeligt i vandmiljø.

Insekter udklækkes i vandmiljøer, men for dem er kravet iltholdigt bund tilsvarende spisefisk.

Skidtfisk vedhæfter deres æg til plantedele i vandoverfladen, hvorved æggene ikke rådner, men man kan næsten sige, at for de fisk som ikke snyder naturen, derved pines deres afkom ejheller til et liv i råddenskab: Bakteriefloraen i vandmiljø arbejder konstant på at nedbryde forurening.

Vandbakteriernes krav til vandets iltindhold er lidt mindre end for fisk. Det betyder at de aerobe bakterier arbejder videre selvom vandets iltindhold er for lavt til fisk. Derved kan man i praksis nemt beregne hvor mange år der går indtil forholdene er normale.

Katastrofen indtræder først når at vandets iltindhold bliver nul, fordi så går de anaerobe bakterier i gang med at bearbejde skidtet: Anaerobe bakterier producerer gasser som gør vandet giftigt. Selv planterødder bliver forkrøblede ved kort tids neddypning i vand med gas fra anaerobe bakterier.

  • 6
  • 12

Flemming, nyere forskning tyder på, at det er nikotinoiderne der er skyld i en stor del af tilbagegangen. De vil nok snart blive forbudt. Med hensyn til splatningen: Jeg har konstateret, at når jeg blot holder < 80 km/t, så sker der næsten ingen splatning. Undersøgelsen kan måske give et fingerpeg om udviklingen, men er alt for uvidenskabelig til at beslutte ud fra.

  • 14
  • 2

Hvis ingen andre tør nævne det unævnelige, gør jeg det gerne :

                          Landbruget      

Hvor er De i denne ligning ?

Det nytter ikke at skyde skylden på landbruget (igen). Selvfølgelig har faldet med landbruget at gøre, men problemet er OS, forbrugerne. Man taler om "pølseeffekten": hvis man klemmer en pølse ind et sted, udvider den sig et andet sted. I landbrugsmæssig henseende: hvis vi skruer fødevareproduktionen ned i et land, så vil et andet land skrue op for sin produktion. Hvis alle skruer ned, bliver der hungersnød. Hvis ikke vi kan finde mere insektvenlige produktionsmetoder, så kan jeg ikke se anden løsning end at skifte til mindre forædlede fødevarer. Det bliver veganerne glade for;-)

  • 11
  • 13

Vi er alle direkte eller indirekte ansvarlig for de skader, som menneskets tilstedeværelse på Jorden forvolder. Landbruget leverer de varer, forbrugerne efterspørger til den lavest mulige pris. Landbruget skal være effektivt og derfor er markerne blevet meget maskinvenlige, idet læhegn er blevet fjernet i stor stil. Hvis vejmyndighederne ville fremme markblomster og urter i vejsiderne, kunne det øge antallet af insekter, der bliver splattet ud på nummerpladerne. Heldigvis underlader mange kommuner, at klippe græsrabatterne mere end en gang årlig, så græsset kan vokse gennem hele sommeren.

  • 13
  • 1

Hvis ingen andre tør nævne det unævnelige, gør jeg det gerne :

                          Landbruget      

Hvor er De i denne ligning ?

Landbruget?

Er det dyrkede areal ikke faldet en smule, skovrejsning, insektbræmmer, nybyggeri og nye veje, transportcentre, og jernbaner ?

Måske vi skulle fokuserere på:

Pesticider, ny asfaltering, nybyggeri, nye transportcentre, nye indkøbscentre, nye betonfliser..... !

Altså stoppe helt med disse ting !

  • 5
  • 14

Den største mig bekendte udrugnings anstalt for insekter især fluer har været de førhen sllestedsnærværende husdyrmøddinger, ethvert husmandssted havde en, mange nær trafikeret vej , husdyrbrugene er i dag store ,langt fra hinanden og placeret dybere i landskabet desuden er håndteringen såsom afdækning, inddæmning etc. Reguleret med henblik på forhindring af forurening og insektplage plus ,gylle der ikke fremmer fluebestanden så meget ,er vundet frem. Derudover går der i dag ikke mange græssende kreaturer langs vejene , så de fluer der levede omkring halerne og de rindende øjne ,lander heller ikke på nummerpladerne. Det er manglen på organisk affald i naturen der giver de rene nummerplader, Lissom kloakeringen af London medførte et fald i rottebestanden og ravnebestanden led under at man holdt op med at lægge folk på hjul og stejle. Hvis man vil have insekterne tilbage på nummerpladen, kan man bare kræve at landmænden skal smide et læs lort ,helst med et par døde grise i ,med jævne mellemrum langs vejene. Iøvrigt har dagens miljøkrav også via reduceringen af flueplagen skaffet os af med mange rovinsekter og småfugle som spurve,stærer ,vipstjerter og svaler

  • 9
  • 13

Vi giver ikke plads til insekter, hverken i England eller Danmark. Under 3% af danmarks areal er vild natur. Langt det meste "skov" i Danmark er ikke skov men plantage, og kan næsten sammelignes med kornmarker. Haveejere fylder haverne med eksotiske blomster, som de fleste bier ikke kan bruge til noget - supermarkederne bugner med blomster der er stærkt forædlede. Havejord, hvor der ikke er planter, dækkes med bark eller ligger unaturlig bar så alt naturligt let kan fjernes. Surbundsjord hentes fra højmoser hvor de dyr, insekter og planter, som findes i højmoserne, er på den internationale rødliste over truede dyrearter. Græsplæner skal ligne golfbaner og hver en nyttig mælkebøtte skal fjernes. På landet trimmer landmændene grøftekanterne så alt er græs, grusvej og marker, det er lige deprimerende hvert år. Det er ikke noget mysterie hvorfor insekterne forsvinder .. (i'm just the messenger).

  • 15
  • 2

Husk også at nævne flyvemaskiner, biler, nybyggeri, og og og..

Ja, det kan man sige. Min pointe med mit indlæg er at der er utrolig meget som handler om kultur og holdning, og det er masser af lavt hængende frugter, uden vi behøver at ændre samfundet og gå tilbage til stenalderen. Det er vores (også min) unaturlige og temmelig egoistiske forhold til naturen, som har skabt krisen.

  • 6
  • 0

Keld Jacobsen: at du sætter lighedstegn mellem insekter og fluer udklækket i møddinger antyder at du muligvis ikke er tilstrækkeligt informeret om emnet.

Mit gæt ( der er et gæt) er ganske bredspektret: generel menneskelig aktivitet der indskrænker områder nær vejene der tilgodeser insekter. -fjernelse af læbælter af hensyn til stormarksdrift. -klipning af rabatter -asfaltering, fliselægning m.m -nybyg - osv osv

  • 11
  • 1

Det kunne så være lærerigt om de havde artsbestemt splattende på nrpladerne . Jeg er gammel nok til at huske flueplagen omk halvfjerdsernes husdyrbrug, og jeg kommer jævnligt i et naturområde der afgræsses af en flok fluebefængte kvier, der minder mig om hvor slemt det kunne være. Min påstand er stadig, at langt overvejende skyldes faldet af nrpladesplat fluer,og det er en god ting ,det viser vi har styr på vores affald. At der skulle være færre insekter der ligefrem har navn efter de monokulturer hvor de trives og gør størst skade ,viser ganske sikkert at landbrugets skadedyrsbekæmpelse virker, hurra ,de skal ikke ødelægge min mad , og er de ikke udryddet er det nok fordi den reducerede bestand overlever i deres naturlige habitat der ikke, som i slet ikke , er hektarer af monokulturer.

  • 4
  • 7

Thorbjørn: Det er dig der ikke aner hvor stor en del af insektbestanden der består af fluer i et samfund der ikke har styr på sit affald (se en film fra en afrikansk flygtningelejr eller den australske outback ), Europa er blevet meget bedre de sidste 30 år.

  • 4
  • 5

Jeg ville nok ikke bruge nummerpladen som målestok, med mindre det er nøjagtig den samme bil. Men ... størrelsemæssig holder resulatet nok.

Vi har en ejendom på ca 1100m2 med et lille hus på 100m2. Vores have er mangfoldig, har blomster af vild forskellig slags hele saisonen, halvdøde og døde træer, mellem 100-200m2 uberørt areal, hvor der bare må ske hvad naturen synes skal ske. Ingen sprøjtemidler, andelen som er grasplan er langt fra rendyrket (bliver kun klippet og får gødning fra vores lilel håndfuld fritgående høns). Vi huser mindst ti forskellige fuglearter, kan opleve sno og tusser (og sno som spiser tusser). Og haven har vi haft i 12 år og den er bare blevet mere mangfoldig og vilder med hvert år.

Men jeg kan love jer at det er blevet stille om foråret. Man behøver ingen nummerplade for at føle, at insekterne er ved at forsvinde. Bare lidt kontakt til naturen.

Og som haveejer lægger man mærke til de mange uger hvor der ikke er regn. Der er kun lidt fugtighed om morgenen som skaber nogle "mikrovandmiljøer" (dråber på blade, små vandpytter hvis der sammles "rigelig" med kondens et stede). Men resten af dagen er tørt, med midre man giver en hånd. Det er den fugtighed (eller mangel på) naturen må klare sig med.

Og når vi ser til venstre og til højre så er det bare større og større huse som bliver bygget. Træer som fældes, fordi der skal sol skinne ned på swimmingpoolen. Og resten fyldes med ligegyldige "pæne" grasplaner eller planter som ikke gavner dyrelivet. Boligområderne er sikkert betydelig mindre end landbrugsarealerne - og det er helt klart landbruget hvor man kan rykke mest. Men det ville være meget nemmere at skabe mangfoldighed for insekter i de "smårum". Det er meget nemmere, at styre regnvand omkring parcelhuse (vi har efterhånden kapacitet til at opsammle 3.3m3 regnvand, som så kan strækkes over de mange uger tørkne). Og man ville blive belønnet af naturen - med mindre man er dybest inde ret ligeglad med den sande natur. Og det tror jeg nok rigtig mange er ... indtil naturen skyller eller brænder husene væk eller har ikke længere evnen til at brødføde os.

Men ja, ud på landbrugsarealerne er livet nok surt for insekterne: monokulturer som blomstrer på et tidspunkt og så er det slut. Jo, nogle insekter kan klares med kun en slags plante - nogle er decideret afhængig af en bestemt type. Så hvis den ikke er der så er det K.O. Men ellers - forstil jer man skal kun leve af hvedebrød hver eneste dag? Ikke noget andet. Og så ikke noget vand - hverken fra vandhuller eller regn. Selv hvis vi fuldstandig stopper pesticider så er det ikke særlig frugtbare miljøer vi tilbyder.

Og for at komme tilbage til nummerpladerne: jeg har også undret mig om strømlinede biler kan "føre" insekterne udenom bilen. Objekter i bevægelse påvirker jo luften en hel del foran selveste objektet. Men mon ikke insekterne er "for tunge" for at drive med luften (i dette scenarie) og der er jo altid en del luft molekyler i kontakt med bilen i "boundary layer" og hvis insekten har fulgt med i den luftpude så ... Plus at strømlinede biler har fundets i lang tid. Der er nok ikke sket den store forbedring de seneste 20 år. Derfor er det sikkert ok at "måle" med nummerplade.

Så det er nok mere en "ønsketænkning" fra mig, for jeg har ondt af hver dyr - stor eller lille - som dør på grund af kollision med trafik.

  • 16
  • 0

kheld (du får lige dit h tilbage, det er ikke en fejl at jeg staver mit navn uden;-)), Du har jo umiddelbart ikke andet end personlig anekdotisk bevisførelse at lægge til grund til for din påstand... Med forlov, det vil jeg ikke hænge min hat på.

  • 5
  • 3

Landbruget leverer de varer, forbrugerne efterspørger til den lavest mulige pris.

Det lader sig kun gøre så længe det er fuldt lovligt at undertrykke så godt som 100 % af en dækkende retvisende varedeklaration.

Den til enhver siddende regering og dens styrelsers mest følsomme legemsdele har landbruget i et jerngreb. For eksempel nedvisnes kartoffeltoppen med det i EU forbudte Reglone.

Hvis det ved lov og med strafansvar krævedes dækkende retvisende varedeklaration på emballagen så meget ganske anderledes ud. For eksempel ville statsminister LLR have været bevidst om at han leverede en infam løgn da han offentligt påstod at dansk hvede ikke duede til brød eller dansk byg var for ringe til ølbrygning. Forenklet kræver høje mængder højest kvælstofmængde.

Som det er nu har forbrugere kun en anden mulighed og det er at vælge økologiske produkter, og det gør forbrugerne, og har gjort i støt stigende omfang de sidste 30 år trods en ikke vidensbaseret uvidenskabelig tilsvining fra konventionel landbrugs værste trolle. På 9 år er import af økologiske fødevare steget fra over 1 til over 4,5 mia kroner. En stor del kunne være indelandsk produktion hvis der var anstændig forbrugerbeskyttelse. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-an...

Kartoffelavlerne i Storbritannien avler konventionelle kartofler uden Reglone. Det kan verdens bedste, mest moderne og vidensbaserede Danske konventionelle fabriks-landbrug ikke, de er fikseret på mængde frem for sundhed grundvand og alt det andet uvedkommende som venstreorienterede miljøtosser chikanere dygtige og "ærlige" landbrugere med:(

Når der først er investeret over en mio i en marksprøjte med en 24 - 40 meter bred sprøjtebom så begynder alle problemer at ligne noget der kan sprøjtes væk.

Heldigvis underlader mange kommuner, at klippe græsrabatterne mere end en gang årlig, så græsset kan vokse gennem hele sommeren.

Det er til dels rigtigt i bykommuner, i landkommuner slår og sprøjter landbruger i stor stil kommunens rabatter, hvis de ikke dyrker afgrøder på den som det ses flere steder.

I mit tidligere landsogn kørte den lokale storbonde grønthøster op til 6 gange årligt på kilometervis af kommunal vejkanter fra maj til november. Chefen for Den tidligere lille landkommune ville ikke stoppe dejlig gratis "vedligehold" af kommunens vejkanter.

De sidste 15 år med ny storkommune og en storbonde som borgmester har dokumenteret nøjagtig samme indstilling. I konventionelt landbrug hjælper man sine egne det har vi set i Krogsbølle vandværk på Fyn og undertegnede set under 24 års bestyrelsesarbejde i lokalt vandværk med landbrugs/storforbruger-flertal.

  • 19
  • 5

Jeg vil da ellers påstå, at de bønder der opdyrkede alheden tænkte langsigtet.

Tja måske men, reelt var det nok andre der tænkte langsigtet:

"først fra 1754 tog hedeopdyrkningen sin spæde begyndelse på Alheden sydvest for Viborg. I 1758 havde Frederik 5. (født 1723, regent 1746-1766) held til at lokke omkring 1000 bønder fra Midttyskland hertil. En del af dem vendte skuffede tilbage, men adskillige blev tilbage og bosatte sig som "kartoffeltyskere" i en række kolonier dels på Alheden, dels på Randbøl hede vest for Vejle, hvor de opdyrkede jorden med hårdt slid."

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale...

  • 8
  • 1

Hvis man vil have insekterne tilbage på nummerpladen, kan man bare kræve at landmænden skal smide et læs lort ,helst med et par døde grise i

Insekter er mere end det uansvarlige vrøvl du skriver, som kun angår fluer og spyfluer: Møddinger kan holdes fri for fluer ved at strø lidt kalksalpeter på overfladen, såfremt det lokalt findes nødvendigt.

Men: "Tysk vindkraft alene dræber 1.200 tons insekter årligt. De døde insekter, som klistrer sig til vindturbinerne, fører også til enorme energitab."

Der er for en del år siden sagt om Småland i Sverige at det kunne være paradis, hvis bare der ikke var så forbandet mange insekter. Det gjalt specielt omkring Karlshamn, hvor et af deres største kernekraftværker er. Dette faktum kan man så tage som man vil.

  • 1
  • 24

holdes fri for fluer

Åhh min gud du er tilbage kuk kuk ..

Du er åbenbart den type, som selv i et teknisk forum ikke kan styre dit behov for at træde på andre, du "tænker" vel, dem man ikke er enige med, må være dumme. Det er hvad du skriver.

Under din kommentar-historik ses umiddelbart forinden: "normale chips. Bla. bla. bla. Jensemand find noget fornuftigt at tage dig til .. Du rabler igen igen".

Det er ikke rart at være på en arbejdsplads med din type, man ved det har ødelagt mange mennesker, men Kim Larsen beskrev dettte interlektuelle socialdemokrat-miljø i sangen Pilli Willi.

Umiddelbart ret sej og underholdende, men det meste står stille, og det er jo rigtig sejt.

  • 2
  • 16

Men: "Tysk vindkraft alene dræber 1.200 tons insekter årligt. De døde insekter, som klistrer sig til vindturbinerne, fører også til enorme energitab."

Undertegnede har mere end 50 års erfaring med tilsyn af vindmøller men har på intet tidspunkt set "insekt-belagte" møllevinger. eller hørt noget i den retning ved utallige vindmølle-træf eller samtaler med serviceteknikkere og andre mølleejere. Ved inspektion tæt på møllevinger har jeg aldrig set et insekt men pænt ren overflade med højest en gennemsigtig tynd "trafikfilm". Findes der dokumentation for den sensationelle påstand?

  • 24
  • 2

Det er mig ubegribeligt, du fortsat får lov at udgyde så ekstremt forkerte og faktaforladte ytringer på et teknisk forum!!!

John. Læs hvad der står, og bemærk citationstegnene. Ytringen er citat fra officiel artikel derom, og jeg er tryg ved at benytte citatet, fordi at jeg mindes at have gennemlæst de tyske artikler, som citatet må være hentet fra, se også https://da.wikipedia.org/wiki/Vindkraftv%C...

Vi kunne fortsætte i denne dur, fordi du skrev "fortsat", uden dokumentation, det tenderer chikane, men jeg lader sagen ligge, fordi det vil være at give dig mere opmærksomhed end du fortjener.

Nu lærte også jeg at "faktaresistens" virkelig verserer i Danmark, og det er jo skønt, her hvor alle kan se det, så man også i udlandet ved hvorhen regningerne for anlægsmæssige dumheder skal sendes. Det kan ende med at koste lille Danmark en større sum end nationalbanken er vant til at trykke.

Men det er vand på Nationalbankens internationale mølle, fordi de elsker omsætning og intet andet, og helst så hurtig omsætning som militært isenkram giver.

  • 1
  • 23

Antallet af "udsplattede" insekter pr nummerplade er ligesom andre nævnte undersøgelser en pålidelig indikation af at antallet af flyvende insekter er i tilbagegang, og hvis det virkelig er 60%, eller som linket i #10 viser, mere end 75%, så er det ligefrem skræmmende.

Jeg kunne tilføje en tredje analyse, som viser at antallet af myggestik pr år på mit korpus, er faldet med mindst 75% over de sidste 25 år - men den scorer nok ikke helt så højt på pålidelighedsskalaen.

Det ville være interessant at vide om nummerplade-analysen i stand til vurdere hvor mange af de udsplattede insekter, der er bestøvere, for at få en mere retvisende indikation om hvad det betyder for fødevareproduktionen, som jo er den overskyggende bekymring i artiklen.

Faldet i bestanden af bier, har jo indlysende effekt på bestøvning af blomster, og derfor de fødevarer, der beror på dette, og den faldende bestand har vi været bekendt med længe, men af de hundredtusindvis af insekter, jeg gennem tiden har skruppet af mine nummerplader, jeg mindes jeg ikke at have set de jordiske rester af en bi.

Det er nemlig langt fra alle flyvende insekter, der har indflydelse på bestøvning. Myg og møgfluer (Scathophagidae) har eksempelvis ingen eller kun ringe effekt på bestøvning.

Det er heller ikke mit indtryk at bestøvende insekter, er den type, der findes i store antal i nummerpladehøjde over kørebanerne. Det er i langt højere grad myg, der forlader deres vandhuller i store sværme, og der skal næppe splattes mange af disse sværme ud, før det matcher hele bestanden af bestøvende insekter.

I betragtning af at antallet af flyvende insekter skulle være faldet så meget som 60-75%, er der da foreløbig heller ikke meget der tyder på at det har haft signifikant betydning for fødevareudbuddet.

At faldet af ikke-bestøvende, flyvende insekter har uheldig indflydelse på andre dele af fødekæden, udover den der bidrager til menneskeføde, skal dog ikke ignoreres, men myg og møgfluer er jo nok ikke dem, der bliver mest savnet - i hvert fald blandt mennesker.

  • 12
  • 0

Men: "Tysk vindkraft alene dræber 1.200 tons insekter årligt. De døde insekter, som klistrer sig til vindturbinerne, fører også til enorme energitab."

Aha! - så her har vi problemet: Ligesom alt andet ondt på Jorden, er også dette naturligvis også vindmøllernes skyld.

Lad os se: Tyskland havde ved udgangen af 2020, knapt 30.000 vindmøller på land. 1.200 tons insekter / 30.000 vindmøller = 40 kg pr vindmølle pr år.

Tyskland havde på samme tidspunkt 50.000.000 personbiler, som, hvis de hver blot dræber bare 1 kg insekter årligt, så er personbiler altså 40 gange så problematiske.

Men nu er problemet jo ikke hvor mange insekter der udsplattes af hverken biler eller vindmøller, men derimod at der tydeligvis ikke er så mange insekter at udsplatte som for 20 år siden, og det skyldes nu engang ikke at hverken biler eller vindmøller har udspalttet dem.

Du er åbenbart den type, som selv i et teknisk forum ikke kan styre dit behov for at træde på andre, du "tænker" vel, dem man ikke er enige med, må være dumme. Det er hvad du skriver.

Nej, det er ikke det Allan Stampe Kristiansen skriver!

Det er de færreste, her på ing.dk, der tænker at dem de er uenige med er dumme, men DU formår i den grad at friste tanken!

  • 20
  • 3

Hvor mange insekter befinder sig over 3-4 meters flyvehøjde? Hvad skal de dog deroppe? Al maden er ved jorden

Og da slet ikke i 20-30 meters højde som er underkanten af vindmøllevingernes bevægelsesområde

Hmmm. Hvad er det svaler og mursejlere lever af? Såvidt jeg ved, så fanger de insekter temmelig højt oppe. Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Mursejler: "Mursejleren jager flyvende insekter, ligesom bysvalen og landsvalen. Disse tre fugle har dog, til en vis grad, delt luftrummet op imellem sig, Landsvalen jager tættest på jorden, bysvalen søger sin føde noget højere oppe, mens mursejleren går endnu højere op. Flyvende insekter er mursejlerens eneste bytte, og da disse kan forsvinde i kolde og regnfulde perioder, har mursejleren tilpasset sig ved at kunne gå i dvale."

Jeg tror heller ikke på, at det skulle være møllevinger, der dræber insekter.

Mvh Bjørn

  • 13
  • 2

Lad os se: Tyskland havde ved udgangen af 2020, knapt 30.000 vindmøller på land. 1.200 tons insekter / 30.000 vindmøller = 40 kg pr vindmølle pr år.

Tyskland havde på samme tidspunkt 50.000.000 personbiler, som, hvis de hver blot dræber bare 1 kg insekter årligt, så er personbiler altså 40 gange så problematiske.

Uden at jeg vil vurdere hverken vindmøllerne eller bilerne, så vil jeg gerne lige påpege en logisk fejl i din argumentation... At dræbte insekter vha bil (divh) > dræbte insekter vha vindmølle) divv ændrer ikke på situationen at uden vindmøller så ville der kun have været divh og ikke divh+divv.

  • 1
  • 10

Uden at jeg vil vurdere hverken vindmøllerne eller bilerne, så vil jeg gerne lige påpege en logisk fejl i din argumentation... At dræbte insekter vha bil (divh) > dræbte insekter vha vindmølle) divv ændrer ikke på situationen at uden vindmøller så ville der kun have været divh og ikke divh+divv.

Der er vel ingen logisk fejl i det jeg skriver, men det er da korrekt at der, uden vindmøllerne, kun ville være 50.000 tons dræbte insekter, og ikke 51.200 tons dræbte insekter.

Da der, uden bilerne, kun ville være 1.200 tons og ikke 51.200 tons, skulle du hellere redegøre for logikken i at problematisere vindmøllerne frem for bilerne?

  • 15
  • 2
  • 13
  • 0

Du kan vel bare læse henvisning 13: https://www.nrk.no/norge/tysk-vindkraft-dr... i den Wiki-link, som Kurt Aggesen linkede til i indlæg #59: https://da.wikipedia.org/wiki/Vindkraftværk .

Første link har billeder fra et firma hvis hjemmeside reklamere for vinge rensning.

http://www.bladecleaning.com/acercade_EN.htm

De vil så gerne sælge fastmonteret brusere på mølletårnet, som sikkert forårsager mere turbulens end æventyret om insekter angiver. Det skader deres forklaring at vi kun får et sløret billede af en møllevinge med en større skade der skal legitimere deres anbringender. Artiklen, for ikke at sige reklamen, slutter med den sædvanlige forsker salut: Vi vet altfor lite om insekter i Norge og i verden

wikipedia linket omtaler ikke insekter.

Lidt til at meditere på ved aftenkaffen: Hvilken virkning har regn sne og hagl på urenheder på en spejlglat møllevinge der rotere med en hastighed op til 325 kmt ifølge tv2? Eller ved 285 kmt eller ved kun 155 kmt?

https://nyheder.tv2.dk/business/2017-03-06...

  • 9
  • 2

Da der, uden bilerne, kun ville være 1.200 tons og ikke 51.200 tons, skulle du hellere redegøre for logikken i at problematisere vindmøllerne frem for bilerne?

ok... så gør jeg det :) Bare for lige at tage udfordringen op.

Samfundsmæssigt, prøv at sammenligne en verden uden biler vs en verden uden vindmøller.

Jeg har på fornemmelsen at verden uden biler vil være noget mere problematisk at leve moderne i, end verden uden vindmøller.

Og inden jeg får de sædvanlige dusinvis af thumbs downs, så vil jeg også gerne lige bruge nummerplade modellen, til at vurdere evnen til humor blandt stemmeafgivende ingeniører.

Der er tydeligvis ca 66% som absolut ingen humor har.

  • 5
  • 13

Hvis jeg har 2 fluer i mit hus... og jeg (ved et usandsynligt held... de bastarder er hurtige) smækker den ene..... så har jeg een flue tilbage i mit hus.

Hvis jeg nu skruer nummerpladen af min bil, og forsøger at smække den anden flue med nummerpladen.... så har jeg en statistik der siger at der kun var een flue på nummerpladen.... selvom vi faktisk godt ved der egentlig var 2 (kendte) fluer.

Det leder frem til:

Jeg tror der var en debatør som tidligere nævnte noget i stil med at hvis trafik mængden er øget, så må antal flue splat per nummerplade automatisk påvirkes i nedadgående retning, da andre biler allerede har taget sig af en del af populationen, også selvom der ikke er en finit antal flyvende insekter i nummerplade højde over kørebanen.

Iøvrigt... min nummerplade sidder ca. 25-35cm over vejen.... har insekterne højdeskræk, og færdes udelukkende i den højde?

Kunne der være færre insekter i den højde, men flere i en anden højde af ukendte årsager?

  • 3
  • 11

Kim. Din analogi er ikke forkert. Men din premis er.

Du har 20000 fluer i stuen. Der hænger en håndfuld fluefangere og der løber en 10 årig knægt rundt med en dåse deodorant og en lighter og flamberer alt hvad han kommer i nærheden af. Der er også føde og ynglesteder for fluerne (du bor lidt sært 🤣).

Du laver dagligt 10 tilfældige klask med fluesmækkeren og tæller kadaverne, for at få en pejling på bestandens størrelse. Vindmøllevingerne kan så være mig der prøver at klaske fluer med mine bare næver (det er jeg ikke ret god til).

Selvom hånd og fluesmækker tager lidt af bestanden, så er det småting i det store spil.

Nummerplademetoden er iøvrigt ikke der, jeg ville tildele midlerne, hvis jeg skulle afgøre noget i forbindelse med forskning på det her felt. Men deres resultater bakker jo op om både anden forskning og vores daglige erfaringer. Så helt skævt er det ikke.

  • 5
  • 0

Tjah - mon ikke det (delvist) skyldes, at sprøjtning og monokulturer er endnu mere udbredt i byer end på landet?

Lad os nu komme i gang med insektvenlige haver - og få et totalforbud imod pesticider til privatbrug

  • 5
  • 2

Lad os nu komme i gang med insektvenlige haver - og få et totalforbud imod pesticider til privatbrug

Havefolket er langsomt på vej.

Der findes firmaer der adresserer virksomheds domiciler så der kommer biodiversitet på deres grunde.

Totalforbrug mod pesticider skal gælde for hele landet !

  • Jo før, jo bedre!

Og så skal vi også have et opgør så der sættes en stopper for at konvertere natur og landbrugs områder til bolig, erhverv, asfalt og beton.

  • 3
  • 5

Hvor mange insekter befinder sig over 3-4 meters flyvehøjde? Hvad skal de dog deroppe? Al maden er ved jorden

De bliver suget op af opadgående luftstrømme - blandt svæveflyvere kaldet "termik". Svæveflyverne udnytter termikken til at komme opad - desværre har insekter ingen forudsætninger for at undgå termikken. Så de splatter også ud på vingeforkanterne i højden. I sådan en grad at det går mærkbart ud over vingernes ydeevne. Der findes derfor "bug wiper" systemer der in-flight kan skrabe det værste af vingerne.

  • 1
  • 5

Nummerplademetoden er iøvrigt ikke der, jeg ville tildele midlerne, hvis jeg skulle afgøre noget i forbindelse med forskning på det her felt. Men deres resultater bakker jo op om både anden forskning og vores daglige erfaringer. Så helt skævt er det ikke.

Nja... den variant holder kun hvis der ikke er dukket endnu et sæt teenagere op undervejs, som også render rundt og gør hvad de kan for at udrydde disse fluer i stuen, og som er alt for dovne til at rapportere ind hvad de har klasket.

Det er jo kun et frivilligt (formentlig meget lavt antal i forhold det totale antal nummerplader) som tælles med.

Hvis der kun var een bil på vejene i 2004, og denne var med i nummerplade tælle systemet, og der nu er 2.000.000 biler på vejene i 2022 og ikke alle er med i nummerplade tælle systemet, så vil resultatet være forkert.

Jeg medgiver at det selvfølgelig godt kan give en indikation, men usikkerhederne er efter min mening, alt alt for store til at give så markante konklusioner.

  • 0
  • 4

Jeg medgiver at det selvfølgelig godt kan give en indikation, men usikkerhederne er efter min mening, alt alt for store til at give så markante konklusioner.

Og det faktum undersøgelsen giver samme resultat som den videnskabelige undersøgelse, der linkes til i #10, ændrer ikke på dette?

Bemærk: jeg advokerer (selvfølgelig) ikke for, at vi skal bruge pseudometoder som nummerpladeundersøgelsen til at træffe tunge beslutninger ud fra - men den kan jo (viser det sig) få folk til at lede efter rigtig videnskab, som så i dette tilfælde viser stort set samme resultat - og så tjente det alligevel et formål, nemlig at anskueliggøre problematikken på en mere populær måde.

  • 7
  • 0

Lad os nu komme i gang med insektvenlige haver

Done ! Har 1000m2+ i DK der er "vild" - lader også hvepseboerne på ladeloftet være - har svaler i porten ( der spiser insekterne, ja ) og lægger pap under reden så det er til at holde nogen lunde rent. Det giver sommerfugle, hvepse, fluer, diverse underlige kræ - virkeligt fint og givende.

Bruger store mængder af træflis til at holde snerlerne væk fra de små syrener, men der lever til gengæld alskens kryb i det...

Er i Kina nu i en semi-storby - det er skræmmende så lidt dyreliv der er, kun få fugle, en gang myg, nogle rotter og en stak kakerlakker... Ikke godt....

  • 6
  • 0

Og det faktum undersøgelsen giver samme resultat som den videnskabelige undersøgelse, der linkes til i #10, ændrer ikke på dette?

Bemærk: jeg advokerer (selvfølgelig) ikke for, at vi skal bruge pseudometoder som nummerpladeundersøgelsen til at træffe tunge beslutninger ud fra - men den kan jo (viser det sig) få folk til at lede efter rigtig videnskab, som så i dette tilfælde viser stort set samme resultat - og så tjente det alligevel et formål, nemlig at anskueliggøre problematikken på en mere populær måde.

Se det her kan jeg også støtte op om...

Antallet af insekter/trafikofre på 5000 nummerplader, fordelt rundt omkring i Storbritanien i løbet af sommeren 2021, uden anden kontrol end måske et billede der er sendt til forskerne, siger absolut ingen ting... Men lidt sjovt at de tros alt kommer frem til hvad lignende videnskablige undersøgelser kommer frem til... Men undersøgelsen i sig selv kan ikke bruges til noget, der er alt for mange ubekendte og andre forhold der kunne have indflydelse...

  • 2
  • 1

Og det faktum undersøgelsen giver samme resultat som den videnskabelige undersøgelse, der linkes til i #10, ændrer ikke på dette?

Disclaimer! Jeg tror personligt på at antallet af flyvende insekter er faldet! Så diskussionen er ikke om min tro (som alle de thumbsdownere åbenbart vælger at anfægte), men om dokumentation!

Jeg havde ikke læst den... det har jeg nu.... og ud fra det jeg ser, så er data underlaget for den undersøgelse da elendig!

Fra 1989-2012 har de ikke samplet samme steder. Så der er ikke sammenlignlighed! I alle årene er det gennemsnitlig mindre end 5 lokationer der samples fra! Først i 2013/14 samples der igen på tidligere samplede lokationer (19 lokationer).

Det ekstremt lave antal lokationer og den ringe gensamplings rate burde da få enhver med forsker gener til at råbe vagt i gevær!

Man kan konkludere absolutely nothing fra de empiriske data, men man kan godt bruge det til en indikation som kunne stå sammen med mange andre indikationer af samme slags, til på et eller andet tidspunkt, når der er samlet ordentlige mængder af data til at lave en konklusion.

Lige nu er der så få data og lokationer at alle data kan være outliers!

  • 2
  • 5

... at hvis man kigger på et studie fra DCE Aarhus Uni fra 2016, vedr. udviklingen af fuglebestanden, så er der et par af observationerne som burde undersøges nærmere i forhold til insekt bestand:

"For ynglefuglene er der i gruppen af vandfugle markante fremgange for flere gåsearter, bl.a. grågås og bramgås, hvorimod den tidligere fremgang for skarv nu er afløst af stabile eller vigende bestande."

Det at gæs lever godt og har markant fremgang, kunne godt være en indikator for forøget korn produktion da de primært lever af korn og frø.

"Rovfuglene har generelt klaret sig særdeles godt, mens gruppen af vadefugle har haft svært ved at opretholde de danske bestande. "

Så der har været kød nok til at rovfuglene har kunnet udvikle bestanden, hvilket betyder at der må være mindre pattedyr og fugle nok til at det kan lade sig gøre. Omvendt så vil det potentielt over tid udtynde føde underlaget.

Men det mere interessante er at vadefugle har det svært sat sammen med informationen (fra min tidligere post) om at vandbårne insekter trives bedre og bedre.

Det indikerer at der nok er mange flere faktorer der spiller ind i denne del af fødekæden, og at man muligvis kunne lave samme konklusion på insekt delen af denne kæde.

https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/ar...

  • 0
  • 4

Yeah, gods... Hvor skal man ende og begynde?

Det kan godt være, at de fleste herinde er gode til teknik (og til at stille spørgsmål til målemetoder), men jeg krummer mine biologiske tæer i græmmelse!

Jo, insektekter kan flyve meget højt, for år tilbage var et natligt syn af "UFO'er" over Storbrittanien rent faktisk et kæmpe træk af sommerfugle, hvis vinger reflekterede byernes lys. Mange insekter trækker, herhjemme havde vi fx for få år siden en invasion af Tidselsommerfugle. Ellers trækker Rød Admidral hvert år, jeg har dem fx i min have om foråret (overvintrende fra Generation 2) Generation 1 lander som regel i juli/august, de er trækkere, og de når sommetider at lægge æg, der forpupper sig, og kommer frem i foråret. De kan lide frugtsaft og træsafter.

Mursejlere og duer (altså de der tamduer), er oprindeligt tilpasset klippelandskaber, og mursejlere er så tilpasset deres liv i luften, at de faktisk sover i luften, og de har meget svært ved at lette fra jorden, hvis de uheldigvis er nødlandet. De lever i luften, så byernes høje bygninger var perfekte redesteder (og også for klippeduernes ferale afkom!). Endda vandrefalke har slået sig ned i byen... (og på duerne).

Svalerne flyver lavt, når det bliver regnvejr: Ja, det gør de fordi, deres føde, insekterne, har en evne til at aflæse luftens fugtighed. Så insekterne flyver lavt i optrækkende regnvejr (lufttryk og luftfugtighed), og så gør svalerne det også.

Iøvrigt er insekter ikke bare myg & fluer og bestøvende insekter. Der er fx en hulens masse biller (også møgbiller og andre som Morten DD bliver henrykt for at se i en kokasse). Der er myrer (også en kæmpe økologisk niche), bier (enlige) og humlebier. (Min bedste optælling af humler var 11 forskellige arter i haven, men der findes ca. 55 (!) arter i Danmark.

Insekter er meget vigtige i fødenettet, hvor altså også os tobenede pattedyr lander. Ikke bare som bestøvere, men som nedbrydere, rovinsekter (her tænker jeg kærligt på den Stor Gedehams dronning, der sad på mit haveskur den anden dag, og øh hovsa...). Desuden er orme og arthropoder vigtige (regnorme og bænkebidere), mider (ja også skovflåter) og edderkopper etc.

Hvad jeg helt simpelt har bemærket over de seneste 25 år er: Der er færre overkørte dyr! Færre tudser, pindsvin, fugle og ræve. Der er også sket en skævvridning i de "sorte fugle", der er fx færre krager, alliker, men flere råger.

Men de overkørte manglende dyr er vel også bare- dygtige til at undgå biler?

Iøvrigt er der en artikel på DR.DK idag , der fortæller om en tilsvarende undersøgelse her i DK. Bare med biler, der har været udstyret med et stort tragtformet insektnet på taget. Læs den selv!

(Jeg har selv mange fugle i haven, vel en snes arter (mindst), også mange fluer, bier og edderkopper, men bestemmelse af insekter/kryb er ikke min spidskompetance. Desuden alle de 3 arter bænkebidere, også den art, der ser ud somom, den har været for tæt på Tjernobyl. (den har en lys grøn/gullig stribe nedover ryggen))

Hov: i år har jeg ingen mariehøs set?! Til gengæld er havesneglene (dem med hus) ved at komme igen, mens dræbersneglene ikke er så fremtrædende, som før. Men det er måske for tørt. Min have er så giftfri, som det kan lade sig gøre med landbrug på 2 sider, med masser af grenbunker og brombærafklip. Og hæk mv afklip.

Mvh Tine- og NU har jeg set to bysvaler. En svale gør ingen sommer, siges det. :-D

  • 14
  • 0

Hov: i år har jeg ingen mariehøs set?!

Jeg husker omvendt at camping pladsen (Svinø) hvor mine forældre og jeg opholdt os 3 uger om året, i slut 1970erne var badet i mariehøns.

Der var absolut ingen steder man kunne træde uden at træde på en mariehøne, og det at åbne munden uden at indtage en håndfuld flyvende mariehøns også var en udfordring (det er jeg helt sikker på at nogen herinde ville glæde sig over på mine vegne ;))

Det var i en periode hvor der ikke blev tænkt særlig meget på forurening, gødnings overskud, farlighed ved sprøjtemidler, affald etc. Altså man vare endnu mere nogle værre svin end i dag.

Tilsvarende har der jævnligt været lokale mariehøns overfald i:

2008: https://landbrugsavisen.dk/avis/millioner-...

2012: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/arti...

2014: https://www.berlingske.dk/videnskab/derfor...

2018: https://livsstil.tv2.dk/2018-07-03-derfor-...

  • 2
  • 1

I tørre somre trækker mariehøns mod vand, og der drukner de. Men jeg mener, jeg har dem i haven fra meget tidligt forår, hvor jeg starter med at klippe og grave brombær op. Som i ingen?

Iøvrigt smager mariehøns (og ørentviste- spørg ikke, men de er er del af grunden til, at jeg hader at ligge i telt! ;-D ) aldeles afskyeligt bittert. Jeg var engang ved Flyvesandet i et mariehønseår, og en stakkels høne landede på min isvaffel. Hvad er er værre end en ½ orm i et æble- det er en ½ mariehøne på en isvaffel, skal jeg hilse og sige. Føj for den da.

Mvh Tine

  • 5
  • 0

Men min pointe er vist, at man bare ikke opdager, at der over tid- er færre og færre dyr. Eller planter!

Da jeg flyttede til Nordfyn var grøftekantsplanterne noget færre, og noget anderledes end fra Nordsjælland. Men nu er det hele ved at være grove græsser og stor nælde. Altså planter, der elsker overgødskning. I starten var der da lidt knopurt, følfod, på særligt udvalgte steder endda agermåne, blæresmælde (er det ikke bare et fedt navn?!) skabiose, blåhat - og katost. Desuden vild pastinak. Og sidste år var der da en smuk stribe (ca. 2 km) med udsåede "vilde" planter. Bortset fra, solsikker, men også helt violette katost (dem har jeg sgutte set i den farve før?!). Men smukt så det ud!

Jeg ved ikke om, det var et stunt, ejheller om, der kom flere insekter. Men flot så det ud... Til gengæld er de allerede ude og slå græskanter her på Nordfyn. Så krudtet kommer ikke engang op at blomstre før, insekterne kan udnytte det. Vi har således heller ikke Cikorie eller Vild Pastinak. (Den sidste er jo vildt farlig- for børn!). Bare græs, kartebolle (den kommer fra frøudsæd) og og enlige valmuer. Ikke kornvalmuer, men den dyrkede sort!).

Ja vores grøftekantsnatur er forarmet i den grad!

Villahaverne: Er de i dag andet end en græsplæne, med to forkølede frugttræer og et højbed med lidt urter? Og fliser og ligusterhækken.

Jeg læste et andet sted, men det gælder måske ikke i Danmark, at byrummets havearkitekter foretrækker hanplanter, da disse ikke sætter frugter. Frugter kan jo også lokke fugle og insekter til, og de sviner/stikker. I det hele taget- er planter, noget der fælder løv/nåle- tiltrækker kryb/fugle og sviner.

Det samme gælder vel i villahaven?

Mvh Tine- personligt har jeg en østrigsk bjergfyr, som jeg hader meget.

  • 3
  • 0

Men det mere interessante er at vadefugle har det svært

Det henleder min opmærksomhed på følgende artikel: https://www.tv2nord.dk/aalborg/se-billeder... Vadefugle lever ikke ikke af ådsler, og sandsynligvis er forgiftede sandorme direkte giftige.

Ammonium fra spildevand er iltkrævende så det nedbrydes ikke i vandmiljø, men det har en vægtfylde over 1,2 hvorved det flyder langs havbunden fra punktudledningerne. Derfor sker skaden nedfra, og ifølge litteratur fra ca. 1970 findes vandplanter med til ca. 150 meters dybde, hvor sollyset nogle steder nåede ned på daværende tidspunkt. Omkring 1925 blev der observeret sygdomme på vandplanter, det kan skyldes at planter tåler ikke vedvarende at være i vand med ammonium. Indenfor de seneste år har dykkere dokumenteret døde havplanter på lavt vand. Iltsvind bevirker at vandet får indhold af giftige gasser, bl.a. svovlbrinte og metan fra anaerobe vandbakterier.

  • 0
  • 4

Det bedste ville være at nedlægge det danske landbrug så hurtigt som muligt, da det gør mere skade end gavn. Det er meget få arbejdspladser ud af det samlede og en kæmpe forureningskilde. Plant så skov på det nedlagte landbrugsareal så hurtigt som muligt, så bliver Danmark det sundeste land i verden at leve i.

  • 4
  • 12

Skov er altså ikke nødvendigvis en god habitat, så skal man have bjørne, bævere og den slags med. Vildsvin. Og så må du aldrig mere gå ud i skoven, for der skal nok også være ulve. Det åbne landt med levende hegn, og alle de små moser og vandhuller med træer/buske- vil nok være en bedre habitat. Vi kan og skal nok ikke nedlægge landbruget. Men de bestemmer over 63 % af den danske natur, og det er jo forkert. Dansk landbrug er 40.000 personer. Det er meget få, der bestemmer over meget.

Mvh Tine

  • 7
  • 6

Jeg har tjekket priserne på fødevarer, og de er steget det sidste år. I gennemsnit er de steget 20%, og nogle varer er steget mere. Nummerpladetrudslen er reel: Prisen på fødevarer ER steget. Reallønnen for lavtlønnede, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse falder formentligt næste år.

  • 3
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten