Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne

Opvarmningen af verdenshavene betyder, at vandet kan rumme mindre ilt. Desuden forbruger fisk og andre livsformer mere ilt, når de befinder sig i varmere vand. Sammen med voksende udledninger af næringsstoffer og organisk materiale presser de mekanismer sundhedstilstanden i stadigt større dele af verdens have. Illustration: Bigstock / Indy

Temperaturen i verdens have stiger – og det får iltindholdet i vandmasserne til at falde. Samtidig udledes der stadig mere forurening i form af gødning fra landbrug og spildevand fra verdens eksplosivt voksende kystbyer til havene. Det giver næring til alger, der forbruger ilt og producerer nitrogendioxid – en potent drivhusgas.

Siden 1950’erne har iltsvind firdoblet arealet af såkaldte døde havområder, hvor iltindholdet er så lavt, at det umuliggør stort set alt liv. Det viser et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Science.

Læs også: Lækkede tal afslører: Landbrugspakken kan have forværret vandmiljøet

Forfatterne er tilknyttet en arbejdsgruppe nedsat af Unesco Intergovernmental Oceanographic Commission. Studiet er baseret på målinger af iltindholdet i havområder over hele verden. Resultaterne indikerer, at de såkaldte døde områder er vokset med omkring 4,5 mio. km2 – omtrent svarende til hele EU's areal.

Jordens rotation påvirker havstrømmene på en måde, så der - helt naturligt - er relativt iltfattige områder vest for kontinenterne. Men disse områder er blevet udvidet kraftigt siden 1950'erne, og udviklingen fortsætter i den forkerte retning, advarer en forskergruppe under Unesco nu. Illustration: Science / Kortet bygger på data fra R. Diaz, men det er blevet opdateret af medlemmerne af Unescos GO2NE netværk

Højere temperaturer giver mindre ilt

Ifølge forfatterne er hovedårsagen til udviklingen global opvarmning. Opvarmningen af vandmasserne betyder, at de kan rumme mindre ilt. Tæt på kysterne er det imidlertid udledningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor samt organisk materiale fra landbrug, spildevand og afbrændingen af fossile brændsler, der er de primære årsager til iltsvindet. Udledningerne giver nemlig næring til alger, der forbruger ilten. Ifølge studiet af antallet af kystnære døde zoner tidoblet siden 1950’erne.

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

De undersøiske ørkener er stort set tømt for liv, og det påvirker både de fisk, der plejede at opholde sig der, og de mennesker, der plejede at leve af dem.

På kort sigt kan problemerne imidlertid betyde, at der nogle steder vil komme flere fisk. Det næringsrige vand gør det let at finde føde, og fiskene kan blive koncentreret på mindre områder, fordi de vil undgå de iltfattige områder. Det gør dem lettere at fange. Men på længere sigt vil det resultere i overfiskning, forudser forskerne.

Vil blive værre

En anden forudsigelse er, at problemerne med iltsvind blive værre i de kommende år, fordi der er udsigt til stigende temperaturer mange år frem. Og fordi den globale opvarmning mange steder forventes at medføre hyppigere og kraftigere regnskyl, der betyder, at flere næringsstoffer vil blive skyllet ud i havene.

Læs også: Danske forskere: CO2-udledning skaber dramatisk iltsvind i verdenshavene

Derfor er der brug for politisk handling, mener forfatterne.

Forskere: Vi kan løse det her

»Det her er et problem, som vi kan løse. At bremse global opvarmning kræver en global indsats, men selv lokale indsatser kan modvirke iltsvind forårsaget af udledningen af næringsstoffer,« siger studiets hovedforfatter Denise Breitburg, der er havbiolog på Smithsonian Environmental Research Center, i en pressemeddelelse.

Læs også: Verdenshavene forsures hurtigere nu end de seneste 300 millioner år

Desuden bør der oprettes fiskereservater i nogle af de områder, hvor fiskene drager hen for at undslippe de døde zoner, og fiskerne bør hjælpes til at omstille fiskeriet til arter, der ikke er så påvirkede af iltsvindet. Slutteligt opfordrer forskerne til at øge monitoreringen af iltindholdet i verdens have for bedre at kunne udpege risikoområder.

Det er vandkraftværkerne som er årsag til iltsvindet. Ifølge Vattenfall hentes 40% af EU's strømproduktion via vandkraftværkerne, 99% af Norge's strømproduktion hentes fra vandkraft. Når der hentes energi fra iltrige og højtliggende vandløb mister vandet sin evne til at bære ilt. Indenfor termodynamikken er et af parametrene entropi: Joule / kg * grad Kelvin. Sandsynligvis er det vandets entropi som reduceres under passage af vandturbinerne.

Ved at vurdere den mijømæssige påvirkning fra små isolerede vandkraftværker eksempelvis http://kystarkiv.dk/vand/viden/vandkraf.htm ses deres påvirkning.

Ovenstående udsagn kan muligvis analyseres ved opstilling af en teoretisk sammenligning: For et given vandkraftværk med en vandtryksøjle på 25 meter kan man forestille sig at der hentes (pumpes) en vandmængde, som man erfaringsmæssigt ved der forbruges til eksempelvis een times strømproduktion, altså x m3 vand x trykhøjde x turbinevirkningsgrad x generatorvirkningsgrad lig med kWh. Såfremt forsøget foretages med iltfattigt vand eller vand uden iltindhold, da vil iltindholdet og vandets entropi ikke ændres under turbinepassagen, men turbinen vil sandsynligvis producere samme antal kWh.

Den energi som forbruges til at pumpe den fornødne vandmængde op, vil hverken forøge eller ændre vandets entalpi eller energiindhold kJ/kg, idet størsteparten af den tilførte energi afsættes til den omgivende luft, men forskellen mellem tilført energi og vandets forøgede potentielle energi angiver pumpearbejdets samlede virkningsgrad.

Såfremt pumpearbejdet har forøget vandets iltindhold, da er der tale om en forøgelse af vandets entropi.

Indenfor termodynamikken kendes entropi fra tilstandsdiagrammer på ideelle gasarter, og der henregnes vanddamp som en ideel gasart, såvidt jeg husker er entropi en isentrop funktion af dampens eller gassens tørhedsgrad.

Dog mener jeg også at man kan tale om en væske's entropi, idet man kan sige at vand med forøget entropi har større uorden som følge af iltindholdet, end homogent/kemisk rent vand.

  • 0
  • 16

Jeg er ikke i stand til at vurdere om du har ret i denne effekt fra vandkraft, men hvis du havde det ,skal den sammenlignes med det ildsvind, der kommer af for mange næringstoffer. Det kan være, at der er tale om forskellige størrelses-ordner.

NB: Jeg har helt vild med termodynamik for mere end 35 år siden, men har ikke brugt det siden dengang.

  • 2
  • 3

Du har ret i at en umiddelbar vurdering på at vandets entalpi reduceres er mest logisk. Men såfremt at vandets temperatur (entalpi) reelt viser sig at være højere efter turbinen, så bildes man ind at alt er i skønneste orden.

Reelt er ovenstående situation mulig, såfremt at vandets temperatur stiger som følge af friktionen igennem turbinen, og at vandets entalpi derfor forøges.

Endvidere er een af metoderne til at fjerne ilt fra vand, at opvarme vandet, så ilt-genindlejring kan være en ret kostbar affære. Sandsynligvis er det umuligt at gøre det ligeså godt som naturen gør det.

Det er vigtigt at skelne imellem naturligt iltindhold og forbigående iltindhold: En brusende vandstrøm efter turbinen vil sikkert give indtryk af vand med meget ilt opblandet, men såfremt at iltindholdet er borte 24 timer efter, er der et problem med forbigående iltindhold, svarende til virkeligheden.

  • 0
  • 8

Ifølge forfatterne er hovedårsagen til udviklingen global opvarmning. Opvarmningen af vandmasserne betyder, at de kan rumme mindre ilt

  • (hoved)problemet med denne forklaring må være, at oceanernes opvarmning i den nævnte periode har været særdeles beskeden, jf. Levitus et al.:

We provide updated estimates of the change of ocean heat content and the thermosteric component of sea level change of the 0–700 and 0–2000 m layers of the World Ocean for 1955–2010. Our estimates are based on historical data not previously available, additional modern data, and bathythermograph data corrected for instrumental biases. We have also used Argo data corrected by the Argo DAC if available and used uncorrected Argo data if no corrections were available at the time we downloaded the Argo data. The heat content of the World Ocean for the 0–2000 m layer increased by 24.0 1.9 1022 J ( 2S.E.) corresponding to a rate of 0.39 W m 2 (per unit area of the World Ocean) and a volume mean warming of 0.09 C. This warming corresponds to a rate of 0.27 W m 2 per unit area of earth’s surface. The heat content of the World Ocean for the 0–700 m layer increased by 16.7 1.6 1022 J corresponding to a rate of 0.27 W m 2 (per unit area of the World Ocean) and a volume mean warming of 0.18 C...

Kilde: Geophysical Research Letters, VOL. 39, L10603, doi: 10.1029/2012GL051106, 2012

Fine grafer her: http://cicar.ei.columbia.edu/sitefiles/fil...

Har vi nogle eksperter 'ombord', der kan kvantificere ændringen i vandets 'iltkapacitet' ved temperaturændringer af denne størrelsesorden?

  • 2
  • 3

skal den sammenlignes med det ildsvind, der kommer af for mange næringstoffer.

Svenskerne har faktisk brugt at sprede kunstgødning i vandet langs kyststrækninger, hvor man observerede at arealerne med søgræs svandt ind. Næringsstoftilførslen var for at fremme søgræsserne, idet de anses som væstentlige iltkilder. Så svenskerne har en helt anderledes opfattelse angående næringsstoffer end den som blev udbredt herhjemme.

Min egen mening desangående er at landbruget reelt kan få dækket en del af deres gødningsbehov ved at de ofte metertykke måtter af opskyllet tang hentes til markerne, istedet for at ligge og rådne på en del af vore strandstrækninger. Det er jo tonsvis af næringsstoffer der går direkte ud i havmiljøet.

  • 1
  • 6

Min egen mening desangående er at landbruget reelt kan få dækket en del af deres gødningsbehov ved at de ofte metertykke måtter af opskyllet tang hentes til markerne, istedet for at ligge og rådne på en del af vore strandstrækninger. Det er jo tonsvis af næringsstoffer der går direkte ud i havmiljøet.


@Kurt,
et udmærket forslag, som anvendes i nogen udstrækning.
Problemet med tanggødskning er at der er en del stoffer, som ikke er heldige for jorden.
Natrium giver en meget dårlig struktur, hvilket man kan se med mærsk- og marskjorder.
Men der er da muligheder.

  • 2
  • 0

Det er vandkraftværkerne som er årsag til iltsvindet. Ifølge Vattenfall hentes 40% af EU's strømproduktion via vandkraftværkerne, 99% af Norge's strømproduktion hentes fra vandkraft.

@Kurt,
en eventuelt effekt må let kunne måles.
Mon ikke effekten er ret lille?
Det indlejres ilt ved diffusion i overfladen, strømninger fører den rundt i hele laget.
En af de store kilder til ilt i vandet er faktisk de spiselige alger, der er rene iltfabrikker.
Udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet fra land om foråret sætter gang i fødekæden i vandmiljøet, men efter et par måneder er der normalt kvælstofmangel, da nitrat afgasser.
Der er ikke de store iltproblemer i vandløbene i Norden, der er f.eks. et stort laksefiskeri.
Også på Island, hvor et fiskekort til en enkelt laks kan koste op til 60.000 kr. for en enkelt dag.
Men så skal man også aflevere laksen!
Vandløbene sørger selv for at blande næringsstofferne (nitrat) op i hele vandlaget, iltsvindsproblemer ses kun i stillestående vand.

  • 1
  • 0

Men der er da muligheder.


Tang der er gennemskyllet af regn, kan bruges til plantedække.
Omsætningen ved indarbejdningen i jorden derfor bliver derfor ikke noget problem.
Brug lige fra strandlinjen må dog frarådes, da salte skal skylles ud. Det sætter grænser på hvad der kan dyrkes.
http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/koekkenh...
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsme...
http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhave...

  • 2
  • 0

Havvindmøller kunne køre med konstant produktion = øget produktion hvis de producerede brint.
Dels fordi vindmøllen ikke skal være afhængig af krav til el-nettet.
Dels fordi man kan sælge brint som et brændstof til højst bydende.

Brintproduktion ved elektrolyse er også produktion af ren ilt.

Derfor vil en brintproducerende vindmølle placeret i et iltsvindområde kunne sætte liv i havbunden.

Erfaringerne med at ilte Hald sø med ren ilt er meget positive - søen forvandledes på meget kort tid fra en grøn uigennemsigtig alge sø til en klar sø med masser af fisk.
De mange næringsstoffer bevirker kraftig vækst - derfor må dyrelivet tilføres ilt for at kunne vækste og fortære de store plantemængder - iltningen må derfor fortsætte i mange år - og har foreløbig været i gang i ca. 30 år.

Iltningen af havet vil således være en vandmiljøplan som godt måtte have lov til at koste noget i sin opstart indtil sådanne brintproducerende vindmøller kan klare sig på markedet.

Specielt flydende vindøller vil have gavn af en sådan løsning.

  • 0
  • 1