Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne

Opvarmningen af verdenshavene betyder, at vandet kan rumme mindre ilt. Desuden forbruger fisk og andre livsformer mere ilt, når de befinder sig i varmere vand. Sammen med voksende udledninger af næringsstoffer og organisk materiale presser de mekanismer sundhedstilstanden i stadigt større dele af verdens have. Illustration: Bigstock / Indy

Temperaturen i verdens have stiger – og det får iltindholdet i vandmasserne til at falde. Samtidig udledes der stadig mere forurening i form af gødning fra landbrug og spildevand fra verdens eksplosivt voksende kystbyer til havene. Det giver næring til alger, der forbruger ilt og producerer nitrogendioxid – en potent drivhusgas.

Siden 1950’erne har iltsvind firdoblet arealet af såkaldte døde havområder, hvor iltindholdet er så lavt, at det umuliggør stort set alt liv. Det viser et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Science.

Læs også: Lækkede tal afslører: Landbrugspakken kan have forværret vandmiljøet

Forfatterne er tilknyttet en arbejdsgruppe nedsat af Unesco Intergovernmental Oceanographic Commission. Studiet er baseret på målinger af iltindholdet i havområder over hele verden. Resultaterne indikerer, at de såkaldte døde områder er vokset med omkring 4,5 mio. km2 – omtrent svarende til hele EU's areal.

Jordens rotation påvirker havstrømmene på en måde, så der - helt naturligt - er relativt iltfattige områder vest for kontinenterne. Men disse områder er blevet udvidet kraftigt siden 1950'erne, og udviklingen fortsætter i den forkerte retning, advarer en forskergruppe under Unesco nu. Illustration: Science / Kortet bygger på data fra R. Diaz, men det er blevet opdateret af medlemmerne af Unescos GO2NE netværk

Højere temperaturer giver mindre ilt

Ifølge forfatterne er hovedårsagen til udviklingen global opvarmning. Opvarmningen af vandmasserne betyder, at de kan rumme mindre ilt. Tæt på kysterne er det imidlertid udledningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor samt organisk materiale fra landbrug, spildevand og afbrændingen af fossile brændsler, der er de primære årsager til iltsvindet. Udledningerne giver nemlig næring til alger, der forbruger ilten. Ifølge studiet af antallet af kystnære døde zoner tidoblet siden 1950’erne.

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

De undersøiske ørkener er stort set tømt for liv, og det påvirker både de fisk, der plejede at opholde sig der, og de mennesker, der plejede at leve af dem.

På kort sigt kan problemerne imidlertid betyde, at der nogle steder vil komme flere fisk. Det næringsrige vand gør det let at finde føde, og fiskene kan blive koncentreret på mindre områder, fordi de vil undgå de iltfattige områder. Det gør dem lettere at fange. Men på længere sigt vil det resultere i overfiskning, forudser forskerne.

Vil blive værre

En anden forudsigelse er, at problemerne med iltsvind blive værre i de kommende år, fordi der er udsigt til stigende temperaturer mange år frem. Og fordi den globale opvarmning mange steder forventes at medføre hyppigere og kraftigere regnskyl, der betyder, at flere næringsstoffer vil blive skyllet ud i havene.

Læs også: Danske forskere: CO2-udledning skaber dramatisk iltsvind i verdenshavene

Derfor er der brug for politisk handling, mener forfatterne.

Forskere: Vi kan løse det her

»Det her er et problem, som vi kan løse. At bremse global opvarmning kræver en global indsats, men selv lokale indsatser kan modvirke iltsvind forårsaget af udledningen af næringsstoffer,« siger studiets hovedforfatter Denise Breitburg, der er havbiolog på Smithsonian Environmental Research Center, i en pressemeddelelse.

Læs også: Verdenshavene forsures hurtigere nu end de seneste 300 millioner år

Desuden bør der oprettes fiskereservater i nogle af de områder, hvor fiskene drager hen for at undslippe de døde zoner, og fiskerne bør hjælpes til at omstille fiskeriet til arter, der ikke er så påvirkede af iltsvindet. Slutteligt opfordrer forskerne til at øge monitoreringen af iltindholdet i verdens have for bedre at kunne udpege risikoområder.

Det er vandkraftværkerne som er årsag til iltsvindet. Ifølge Vattenfall hentes 40% af EU's strømproduktion via vandkraftværkerne, 99% af Norge's strømproduktion hentes fra vandkraft. Når der hentes energi fra iltrige og højtliggende vandløb mister vandet sin evne til at bære ilt. Indenfor termodynamikken er et af parametrene entropi: Joule / kg * grad Kelvin. Sandsynligvis er det vandets entropi som reduceres under passage af vandturbinerne.

Ved at vurdere den mijømæssige påvirkning fra små isolerede vandkraftværker eksempelvis http://kystarkiv.dk/vand/viden/vandkraf.htm ses deres påvirkning.

Ovenstående udsagn kan muligvis analyseres ved opstilling af en teoretisk sammenligning: For et given vandkraftværk med en vandtryksøjle på 25 meter kan man forestille sig at der hentes (pumpes) en vandmængde, som man erfaringsmæssigt ved der forbruges til eksempelvis een times strømproduktion, altså x m3 vand x trykhøjde x turbinevirkningsgrad x generatorvirkningsgrad lig med kWh. Såfremt forsøget foretages med iltfattigt vand eller vand uden iltindhold, da vil iltindholdet og vandets entropi ikke ændres under turbinepassagen, men turbinen vil sandsynligvis producere samme antal kWh.

Den energi som forbruges til at pumpe den fornødne vandmængde op, vil hverken forøge eller ændre vandets entalpi eller energiindhold kJ/kg, idet størsteparten af den tilførte energi afsættes til den omgivende luft, men forskellen mellem tilført energi og vandets forøgede potentielle energi angiver pumpearbejdets samlede virkningsgrad.

Såfremt pumpearbejdet har forøget vandets iltindhold, da er der tale om en forøgelse af vandets entropi.

Indenfor termodynamikken kendes entropi fra tilstandsdiagrammer på ideelle gasarter, og der henregnes vanddamp som en ideel gasart, såvidt jeg husker er entropi en isentrop funktion af dampens eller gassens tørhedsgrad.

Dog mener jeg også at man kan tale om en væske's entropi, idet man kan sige at vand med forøget entropi har større uorden som følge af iltindholdet, end homogent/kemisk rent vand.

  • 0
  • 16

Jeg er ikke i stand til at vurdere om du har ret i denne effekt fra vandkraft, men hvis du havde det ,skal den sammenlignes med det ildsvind, der kommer af for mange næringstoffer. Det kan være, at der er tale om forskellige størrelses-ordner.

NB: Jeg har helt vild med termodynamik for mere end 35 år siden, men har ikke brugt det siden dengang.

  • 2
  • 3