'Døde' gallakser producerer stadig stjerner

3. juni 2011 kl. 16:41
'Døde' gallakser producerer stadig stjerner
Illustration: University of Michigan..
Ny undersøgelser viser, at der meget overraskende stadigvæk finder stjernedannelser sted i gamle elliptiske galakser, som man ellers har anset for 'døde'.
Artiklen er ældre end 30 dage

To astronomer har med Hubble-rumteleskopet opdaget, at der stadig finder stjernefødsler sted i fire gamle døde galakser, der befinder sig 40 millioner lysår fra Jorden. Disse rød-gule galakser har man ellers anset for 'døde' og ikke indeholdende blå nyfødte stjerner.

Det er astronomerne H. Alyson Ford og Joe Bergman fra Michigans Universitet, som direkte har fundet nye individuelle unge stjerner og stjernehobe i de fire galakser, som man ellers mente, var døde for længe siden, og alt aktivitet derfor var ophørt i.

H. Alyson Ford præsenterede i denne uge de nye og meget overraskende resultater på den canadiske astronomiske forenings møde i London, Ontario, i Canada.

Alyson Ford og Joe Bergman har undersøgt elliptiske galakser, som for det meste består af ældre stjerner med en lav masse. Til forskel fra spiralgalakser, som vores egen Mælkevej, så har elliptiske galakser ingen skive af kold tæt gas, hvorfra der normalt kan dannes stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stjernedannelse i elliptiske galakser har derfor været anset for udelukket, hvilket understøttes af deres farve. Elliptiske galakser har normalt en gul-rød tone, mens typiske spiralgalakser har en blålig glød, som menes at stamme fra de unge varme stjerner.

Messier-105 var gennembruddet

Ved hjælp at Hubble-rumteleskopets WFC-3-kamera kunne astronomerne tage detaljerede ultraviolette billeder af galakserne, hvorved de kunne udvælge individuelle stjerner, som var uklare.

Gennembruddet kom ved undersøgelserne af Messier-105, som er en elliptisk galakse i stjernebilledet Løven. Her fandt Alyson Ford og Joe Bergman en håndfuld meget klare blå stjerner. Dette var de første tegn på, at der fandtes stjernedannelse sted i denne ellers døde galakse.

De fandt også objekter, som ikke var blå nok til at være enkelte stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang blev de forvirrede af farven, indtil det gik op for dem, at det drejede sig om stjernehobe. Stjernedannelsen i denne elliptiske galakse er en kontinuerlig proces, hvor ved der dannes stjerner med en hastighed på i gennemsnit en stjerne som Solen hvert 10.000 år.

Der skal stoppes op og tænkes

Astronomen Jaymie Matthews fra British Columbias Universitet i Canada, som ikke har været med i studierne, siger til Astronomy Now:

»Vi astronomer har været bundet til en læsebogsklassifikation af galakser. Disse nye opdagelser tvinger os til at stoppe op og tænke nærmere over kemien og dynamikken bag ved elliptiske galaksers udvikling.«

Astronomerne ved endnu ikke hvorfor der finder stjernedannelser sted i disse ellers døde galakser. De håber på, at nye observationer af andre nærliggende elliptiske galakser kan give en indsigt i stjernedannelsesprocessen, og måske give spor til, hvorfra den gas som stjernerne bliver dannet ud fra stammer.

Dokumentation

University of Michigans pressemeddelelse:
Astronomy Now artikel:

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger