Døde dyr og mere antibiotika: Ingen står klar til at godkende landbrugets vacciner fra 1. januar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døde dyr og mere antibiotika: Ingen står klar til at godkende landbrugets vacciner fra 1. januar

Illustration: vchal / Bigstock

Om kort tid står landmænd og dyrlæger uden mulighed for at kunne købe vacciner, der er kritiske for at minimere brugen af antibiotika i husdyrproduktionen og undgå dødsfald blandt dyrene.

Den 31. december i år nedlægges DTU Veterinærinstituttet, som har stået for at godkende ikke-registrerede vacciner og autovacciner – og der er endnu ikke fundet nogen til at overtage opgaven.

Læs også: DTU vil lukke Veterinærinstituttet

»Hvis vi ikke længere kan få fat på de vacciner, så kan det komme til at betyde, at antibiotikaforbruget stiger, fordi man ikke kan få forebygget infektionssygdomme. Det kan også medføre, at flere dyr dør i besætninger, hvor de ikke kan beskyttes med vaccinerne,« siger formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof.

»Og i sidste ende rammer det også producenternes økonomi,« tilføjer veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer Per Olsen.

Særligt anvendelsen af såkaldte autovacciner er et afgørende værktøj i arbejdet med at reducere antibiotikaforbruget hos både grise, fjerkræ og akvakultur.

Øget forbrug af antibiotika og flere døde dyr

I svineproduktionen er autovacciner helt centrale i bekæmpelsen af en række bakterielle sygdomme, ligesom det er et afgørende værktøj i specialproduktionen af svineopdrættet uden antibiotika, såkaldte OUA-grise.

Alternativet til autovacciner vil være øget brug af antibiotika.

I fjerkræproduktionen er autovacciner nødvendige for bekæmpelsen af en række sygdomme, der hyppigt optræder i udegående flokke, og som kan medføre dødelighed på op til 30 pct. i flokkene.

Konsekvenserne fremgår af et brev fra den 2. oktober, hvor Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening opfordrer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) samt fødevareminister Mogens Jensen (S) til hurtigst muligt at finde en midlertidig løsning på bestilling af autovacciner.

DTU tabte udbud

I sommeren 2016 besluttede fødevareministeren at lave en konkurrenceudsættelse, hvor man udelukkende indbød Statens Serum Institut og Københavns Universitet i konkurrence med DTU Veterinærinstituttet til at give et bud på løsningen af myndighedsopgaven med at varetage det veterinære beredskab.

Læs også: DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen

I juni 2017 meddelte Fødevarestyrelsen så, at SSI og KU skulle overtage opgaven, og det er på baggrund af dette, at DTU Veterinærinstituttet nedlægges, da omkring halvdelen af instituttets indtægter stammede fra beredskabstjenesten.

Men i aftalen med Statens Serum Institut og Københavns Universitet stod der ikke noget om at overtage opgaven med at godkende og distribuere ikke-registrerede vacciner og autovacciner.

DTU opsagde aftalen medio 2018 med virkning fra 1. januar 2020, fordi Veterinærinstituttet nedlægges. DTU stopper dermed salget af ikke-registrerede vacciner ved udgangen af 2019.

Allerede fra fredag i denne uge – den 11. oktober 2019 – modtages der ikke længere ordrer på autovacciner.

Løsning endnu ikke fundet

»Det har længe været kendt, at der skulle findes en ny aftale på godkendelse og distribution af ikke-registrerede vacciner og auto-vacciner fra 2020. Hos Landbrug & Fødevarer har vi naturligvis en klar forventning om, at der i regi af Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet findes en tilfredsstillende løsning på, hvordan det skal foregå i fremtiden, og at det sker uden ophold i forhold til godkendelse og distribution,« siger veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer Per Olsen.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra flere myndigheder om, hvorfor ingen har sikret sig autovacciner og ikke-registrerede vacciner til det danske landbrug efter lukningen af DTU Veterinærinstituttet.

I første omgang henvendte vi os til Fødevarestyrelsen, der imidlertid henviste til Lægemiddelstyrelsen, som dog heller ikke umiddelbart kunne genkende at skulle have ansvaret for aftalen og autovaccinerne.

Herefter blev sagen sendt videre til Sundhedsministeriets departement for at få en afklaring på, hvem der har ansvaret, og derfra havde vi ikke modtaget svar ved redaktionens deadline.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det gennemsnitlige dækningsbidrag i dansk landbrug går lige op med det, som erhvervet modtager i offentlig støtte: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

Med andre ord, landbruget giver ikke overskud!

80 % af landbrugsarealet anvendes til dyrkning af foderafgrøder, der igen for langt størstedelens vedkommende ender som svinefoder. Eksporten af svinekød giver sammen med resten af erhvervets aktivitet samlet set ikke overskud i bedrifterne, men koster på
- klimaregnskabet, (sojaprotein importeret fra den nye verden produceres på landarealer, hvor der før bl.a. var urskov - transport af foder fra den nye verden til DK og transport af kød til Japan og Kina vidner om gigantiske omkostninger på CO2-regnskabet(som der for øvrigt slet ikke tages højde for i noget nationalt regnskab over selv samme)),
- i sundhedsvæsenet (hvor problematikken omkring resistens handler om både penge og menneskeskæbner),
- i vandet under og omkring produktionen, (grundvandsforurening med pesticider og kvælstof, iltsvind i de indre danske farvande grundet udvaskning af kvælstof fra landbruget),
- forsvindende biodiversitet på land og til havs.

Men erhvervet skylder endnu ca. 300 milliarder til en finanssektor, som ikke har råd til at afskrive sine tilgodehavender hos landbruget og den kemiske industri, grovvareselskaberne, maskinindustrien, ingeniører og andre underleverandører støtter praksis.

Det gør det politiske system så også.

I aftes i 21 Søndag handlede det om klima. Budskabet i et langt indslag om landbruget var, at crisp-teknologien kunne være med til at redde fødevaresituationen i en fremtidigt overbefolket verden ramt af tørke og oversvømmelser. Ikke et ord om, at 80 % af det danske landbrugsjord blev brugt til foderproduktion! Og, at denne produktion på ingen måde er befordrende for verdens fødevaresikkerhed.

Således kan man konkludere, at Danmarks Radio er med til at fortegne billedet omkring Det danske landbrugs sande tilstand med muligheder:
https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNQ...

Fake news, det er først og fremmest det, som vi får fra de demokratistøttede mainstream medier og samtidigt har vi her forklaringen på den æra, vi lever i, fake news æraen skabt og opretholdt under højtidelige erklæringer om at ville oplyse og bekæmpe fake news. http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?...

  • 3
  • 10

der er beskæftiget mange mennesker "under" landbruget


Arbejdskraften, som anvendes i de primære erhverv, dvs. gartneri, landbrug og skovbrug, er importeret, først og fremmest fra de gamle østbloklande. Det er fine mennesker og der er intet i vejen med dem. Men netop det økonomiske system og prisdannelsen på løn, er ret syg, når det kan betale sig at hive folk op med rødder for at lade dem tjene et dysfunktionelt erhverv her hos os. Pengene, som erhvervet modtager, burde bruges til at hjælpe naturen hos os selv og de stakkels østarbejdere, der hvor de kommer fra. Og hvad det hellige BNP angår, så indeholder det ikke opgørelsen over pengeøkonomiens pris vor virkeligheden.

https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNQ...

  • 4
  • 7

Desværre for selve landbruget er udbyttet 0, det er kun det lille EU tilskud, der skaber et mindre overskud. Og så medfører det en samlet eksport på 164 mia kr for alle følge erhvervene i slagteri, mælk ost osv. Jeg er stadig glad for min fars anbefaling "find noget andet, der ikke en fremtid i landbruget". Desværre har politiken været at udsulte erhvervet med skyhøje skatter på produktionsmidler, ulovlige love der konfiskerer jord med love, der er baseret på fup vurderingern og landsplaner uden reelt indhold. Dertil er erhvervet gjort til prygelknappe for en stor gruppe mennsker, der tror på fake news om at alle ulykker skyldes landbruget. Det er let for medierne at gøre nar at et lille mindretal på 10.000 mennesker, altså det samme der alene bruges i Skat og under det halve af hvad justitsministeriet område bruger af årlige ressourcer. Men hverken Skat eller justitsen kan skabe merværdi for 164 mia kr og olien er slut. Så kære venner opgaven er at finde andre veje ud af det på, og det sker ikke ved at kritisere landbruget men ved at være konstruktiv og støtte op om innovation bedre investeringsforhold etc.
Danmark har stadig verdens ringeste lovgivning på kapitalområdet - et fuldstædigt umuligt morads af tåbelige love. Og så skal man høre, at Skat ikke kan klare det uden flere ressourcer? En forenklet lovgivning kunne klare det med et snuptag.
Der mangler en udmelding til de få, der er tilbage.
Det er helt fantastisk at tilbage i tiden kunne den største befolkningsgruppe knap forsyne landet, og i dag kan 10.000 sørge for både selvforsyning og en stor mereksport.
Hvis produtiviteten i andre erhverv havde været det samme havde alle problemer været løst.
Det er vel også betegnende for politiken, at Lanbohøjskolen (samtidig med Farmaceutisk) er nedlagt og lagt ind under KU?

  • 2
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten