Døde datamater leder efter et nyt hjem

Dansk Datahistorisk Forening har i næsten 20 år holdt til i Ballerup i et kælderlokale, der tidligere tjente som lagerrum for Dahls Tapetfabrik. Fra 1. oktober 2021 er det slut, og der skal findes et nyt sted til de tusindvis af genstande. Illustration: Poul-Henning Kamp

Bag en temmelig anonym dør i den sydlige ende af Ballerup fører en ståltrappe ned til et tætpakket kælderrum, der bugner af dansk datahistorie. I næsten 20 år har dataarkæologerne i Dansk Datahistorisk Forening, DDHF, haft domicil i det gamle lagerlokale, men om et år er det slut.

Ballerup Kommune skal bruge lokalerne til andre formål, og DDHF skal derfor finde et nyt hjem til de tusindvis af computere og andet it-grej, der tårner sig op i det højloftede kælderrum og giver rummet sin helt egen huleagtige hygge.

Formand for DDHF Finn Verner Nielsen og bestyrelsesmedlem Erik Lorenz Petersen har åbnet kælderen for at vise rundt i samlingen, der er bygget op over de seneste lige godt 30 år, og som altså snart skal pakkes ned for at flytte et nyt sted hen.

»Vi har været meget glade for den gæstfrihed, Ballerup Kommune har givet os, for ellers havde vi aldrig fået bygget vores samling op,« understreger Erik Lorenz Petersen.

Grundstenen til samlingen blev lagt tilbage i 1989, da Ballerup var Danmarks Silicon Valley. Her byggede firmaet Chr. Rovsing sit domicil i 1977, siden kom blandt andre KMD, Oracle og Siemens til.

Den daværende borgmester, Ove E. Dalsgaard, så for sig, at byen med tiden kunne huse et datamuseum, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, Dataarkæologerne, som skulle undersøge mulighederne og gå i gang med at indsamle effekter til et kommende museum.

It-udviklingen foregik – også dengang – i raketfart, og samlingen fik hurtigt vokseværk. I dag er den fordelt på flere lokationer på Sjælland. I 2002 blev Dataarkæologerne organiseret i den nystiftede forening DDHF.

Arbejdende værksted

Medlemmerne nøjes ikke med at katalogisere de mange effekter, som bliver indleveret til samlingen, de reparerer dem også.

Gemt bag nogle af de høje reoler ligger foreningens værksted, hvor cirka 10-15 medlemmer hver torsdag aften mødes for at vække de gamle maskiner til live. På et af bordene står en Commodore 64 komplet med kassettebåndoptager til lagring af data, mens loddekolberne vidner om en tid, hvor computerens inderste kunne reddes, hvis man havde tæft for elektronik.

Fra dengang et kernelager blev syet sammen. Kernelageret indeholder 1.024 ferritkerner og dermed 1.024 bits – på fotoet ses dog kun et udsnit. I slutningen af 1970’erne blev ferritlagrene afløst af halvledere, men de overlevede dog en årrække ind i 1980’erne. Illustration: DDHF

En af samlingens perler er GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), som Regnecentralen byggede i 1960. Det særlige ved maskinen er, at den faktisk fungerer takket være stumper fra flere forskellige eksemplarer af den danske computer, påpeger Erik Lorenz Petersen:

»En kørende GIER finder du ikke andre steder i verden, og det er tilmed kun meget få steder, du finder en funktionsdygtig computer fra 1960. Så det er en af kronjuvelerne.«

GIER’en er sat i stand ved at skifte mindre end 20 af dens mange hundrede komponenter, men det er samtidig en af forklaringerne på, at DDHF ikke ønsker at oprette et ‘rigtigt’ museum:

»Som museum må man ikke ændre på eller reparere på de genstande, man får ind. Det må vi godt som forening, og det er meget mere engagerende, når man kan se, hvordan maskinerne virker,« siger Finn Verner Nielsen.

Men der er også andre grunde til ikke at gå den vej, påpeger Erik Lorenz Petersen:

»Som museum er man forpligtet til at bevare alt, der bliver registreret. Lige nu har vi den luksus, at vi selv beslutter, hvad vi vil bevare, ud fra vores viden, og derfor bliver vi aldrig et egentligt museum, men et sted, hvor man kan se de gamle maskiner i brug.«

Gensyn med Hugo

Det interaktive spil Hugo, som var et fast indslag i TV 2’s program Eleva2eren, blev en landeplage først i 1990’erne. Her er det ITE3000-skab, der blev brugt på svensk tv. Dansk­udviklede Hugo blev brugt på tv i mere end 40 lande. Illustration: DDHF

Tror man, at samlingen kun er for nørder, kan man godt tro om igen. Her er også masser af nostalgi for helt almindelige danskere, som f.eks. det ITE3000-skab, der sendte skærmtrolden Hugo på jagt i guldminen med et »Hvor skal vi hen, du?«

Ganske vist er skabet hentet i Sverige, men det er en tro kopi af det, TV 2 brugte, når Eleva2eren kørte over skærmen i 1990’erne.

Nu skal foreningen så til at finde penge til at flytte samlingen, samle alle genstandene på én adresse – helst i en kommune tæt på Ballerup, så de aktive medlemmer stadig kan nå frem, og foreningens aktiviteter kan fortsætte med uformindsket styrke, påpeger Erik Lorenz Petersen:

»Vi håber at finde et blivende sted med det samme, for de medlemmer, der kommer her og gør en frivillig indsats, skal helst ikke bruge de næste fem år på at være flyttemænd, for så taber de gnisten.«

Samtidig er det heller ikke nogen lille sag at pakke og flytte de gamle maskiner, som er skrøbelige og risikerer at gå i stykker under en flytning.

DDHF har derfor allieret sig med det tidligere Post & Tele Museum, nu Enigma, der flyttede i 2017 og derfor har erfaring med at flytte gamle skrøbelige maskiner og apparater.

Det nye domicil har allerede fået sit navn, Bit Huset, og drømmen er at bringe samlingen op i lyset og sætte endnu mere skub i formidlingen af den danske it-historie, siger Erik Lorenz Petersen:

»Vi skal synliggøre historien om de danske it-pionerer og de første danske it-virksomheder, der udviklede programmer, som med datidens øjne var på forkant med udviklingen. Vi kan fortælle en historie, der vil inspirere unge mennesker. For hvorfor er det ikke danske virksomheder, men Google og Apple, der blev store? Hvad skulle de have gjort anderledes, og hvorfor gjorde de det ikke?«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kan læse hieroglyffer der er 3000 år gamle men vi kan ikke læse et elektronisk dokument der er 30 år gammelt, hvis vi skiller os af med de gamle maskiner.

  • 6
  • 0

Hvorfor er denne artikel gemt bag kravet om et plus-abonnement? Den burde være tilgængelig for alle læsere af ing.dk, så de brede netværk kan blive aktiveret i hjælpen til DDHF...

  • 29
  • 0

'Fra dengang et kernelager blev syet sammen. Kernelageret indeholder 1.024 ferritkerner og dermed 1.024 bits – på fotoet ses dog kun et udsnit. I slutningen af 1970’erne blev ferritlagrene afløst af halvledere, men de overlevede dog en årrække ind i 1980’erne.'

Det er ikke helt korrekt, blev også brugt ind i 90'erne, måske endda 2000'erne.

Hughes 5118 computeren, var i brug indtil 2006, ifølge https://en.wikipedia.org/wiki/AN/FYQ-93

Svært at finde info om det, men den havde ferrit kerne hukommelse.

  • 0
  • 0

de sidste par afsnit i artiklen sår alvorlig tvivl om processen. Er det bare mig der læser det som at problemet med flytning er stort set løst, fordi man har slået sig sammen med Enigma? "Det nye domicil har allerede fået sit navn, Bit Huset, og drømmen er at bringe samlingen op i lyset og sætte endnu mere skub i formidlingen af den danske it-historie"

Burde der ikke stå med store typer at foreningen søger med lys og lygte, samt at alle er velkomne til at hjælpe til?

  • 3
  • 0

Burde der ikke stå med store typer at foreningen søger med lys og lygte, samt at alle er velkomne til at hjælpe til?

JO! - Det har du helt ret i, Hans!

Vi står i en situation, hvor der skal handles hurtigt, og vi behøver al den hjælp, vi kan få ! Hvis vi ikke har et nyt domicil inden for rækkevidde inden juni 2021, bliver vi nød til at pakke det hele i depot, og det har foreningen kun råd til at financiere i nogle få år, og derefter venter kun genbrugspladsen :-(

Og hvad der er værre: Et depot vil betyde, at al praktisk aktivitet ikke er mulig, og der er stor sandsynlighed for, at de "torsdagsaktive" vil forsvinde, hvorefter en genoplivning er meget usandsynlig.

Så jo flere der ser dette nødråb jo bedre. Måske nogen kan hjælpe...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten