Dødsdømte højhuse i Rødovre skal ruskes med mennesker i
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dødsdømte højhuse i Rødovre skal ruskes med mennesker i

Inden to dødsdømte højhuse i Rødovre bliver jævnet med jorden - formodentligt til efteråret - vil lektor Holger Koss fra DTU Byg give husene en sidste rusketur.

Det sker ved at montere excitere i bygningerne, der kan få dem til at svinge op til et par millimeter. Holger Koss pointerer, at det er mindre, end hvad der var tilfældet under stormen nytårsdag 2007, hvor mere end 1.000 beboere blev evakueret, da man frygtede, at husene på henholdsvis 12 og 14 etager kunne brase sammen. Analyser viste efterfølgende, at der ingen fare var for en sammenstyrtning under stormen.

DTU Byg har specielt til forsøgene i Rødovre udviklet centrifugal-excitere, som er i stand til at sætte op til 1,5 ton i svingninger med frekvenser op til 2,2 hertz.

Læs også: Sådan får Rødovre-højhusene en ordentlig rusketur

Der er endnu ikke givet endelig tilladelse til at ruske Rødovrehusene, men Holger Koss håber og forventer, at forsøgene kan gennemføres sidst i maj eller i juni og vil vare en uges tid.

Der går en-to dage med at montere udstyret. Så vil der være eksperimenter en dag uden mennesker i husene, hvor man tjekker om de teoretiske modeller og eksperimenter stemmer overens, og endelig en dag med mennesker i de rystende huse.

Det er specielt forsøgene med mennesker, som Holger Koss ser frem til. Der er nemlig ikke særlig megen viden, om hvordan mennesker opfatter svingninger.

»Rødovrehusene er i den forbindelse én stor, unik simulator,« siger Holger Koss, der fortæller, at ved 15 mili-g vil alle opfatte ubehag ved svingningerne, men enkelte personer vil sikkert allerede mærke svagere accelerationer på nogle få milli-g.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget tankevækkende oplysninger!

Citat: ”»Rødovrehusene er i den forbindelse én stor, unik simulator,« siger Holger Koss, der fortæller, at ved 15 milli-g vil alle opfatte ubehag ved svingningerne, men enkelte personer vil sikkert allerede mærke svagere accelerationer på nogle få milli-g..
Det er specielt forsøgene med mennesker, som Holger Koss ser frem til. Der er nemlig ikke særlig megen viden, om hvordan mennesker opfatter svingninger.”

-- Er svingnings-påvirkninger sundheds-skadelige?
Hvor meget kender man til mulige sundheds-skader hos mennesker, der er blevet (eller bliver) udsat for svingnings-kræfter gennem både kortere tid og over længere tid?
Mange mennesker bliver dagligt udsat for svingnings-kræfter, bl.a. når de kører i bil og/eller når de kører med offentlige transportmidler.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

At vibrationer er skadelige er velkendt og veldokumenteret i dag. Der vil dog altiv være uenighed om mængden der udløser "Wind turbine syndrome". Det er ikke spørgsmål OM man bliver syg af vibrationer, men kun hvornår.
Søg på "Wind turbine syndrome" og lære mere.

vh.

  • 0
  • 0

Højhusene i Rødovre skal IKKE vibreres pga. nedstyrtningsfare ved sprængningsarbejdet når den tid kommer, en svingning på mere end 2½ Hz, vil få bygningerne til at slå revner og man får en meget ustabil bygning.
Jeg ved ikke hvad de såkaldte forsker tænker på, det er en ommer.
Hvis man vil lave et vibrationsforsøg SÅ byg et konstruktion/bygning om er beregnet til det.
Det er forbundet med livsfare at gøre det.

Med Venlig hilsen SST Group

  • 0
  • 0

Hun har skrevet en phD afhandling om de neurologiske følger af Wind Turbine Syndrome.

'Videnskaben' udfører stadig uforsvarlige eksperimenter - og stadig på de socialt svageste.

  • 0
  • 0

Wind Turbine Syndrom (WTS)og vibrationsforsøg (VF) er to forskellige ting:

1.WTS er en kontinuerlig kraft som kan varier i styrke og i sjælende tilfælde forekommer svingninger især på disse konstruktioner.

2.VF er en vibration som sættes i gang men
hvis svingningerne ikke er usymmetriske, kan bygningen komme i selvsving og skade konstruktionen. Svingningen på mere end 2,5 Hz. Skader de bærende dele i samlingerne.

Svingninger over 3 Hz. Kan mærkes.

  • 0
  • 0

Wind Turbine Syndrom (WTS)og vibrationsforsøg (VF) er to forskellige ting:

Svingninger over 3 Hz. Kan mærkes.

Tak for informativt indlæg.
Jeg har aldrig påstået, at den tekniske side af sagen vedr. konstruktionen, ikke var den væsentligste. Det ved jeg bare ikke så meget om, og ville derfor ikke bidrage med noget vrøvl til den side af sagen.
Hvad der kan mærkes, går jeg ud fra, er individuelt. Sanseindtryk bliver jo netop 'oversat' i hjernen og da mennesker er neurologisk forskellige, går jeg ud fra, at der er en betydelig variation. Nok om det.
Men at det indebærer en risiko at vibrere huse med mennesker i, og at denne primært er teknisk på konstruktionen og evt. sekundær som fysisk ubehag, bør jo under alle omstændigheder formane til forsigtighed. Deri er jeg helt enig med dig.

mvh /Lena

  • 0
  • 0

Det højeste af de to højhuse er kun 16 etager.
Men er sådanne undersøgelser ikke foretaget i andre lande, de har da rigtige høje bygninger, helt op til 800 meters højde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten