Døde galakser genopstår fra graven
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Døde galakser genopstår fra graven

Når galakser efterhånden udvikler sig, mister de den kølige gas som benyttes til at danne nye stjerner. Herved bliver de støvede og røde og indeholder ældre længere levende stjerner.

Dette sker ofte, når galakser smelter sammen og danner store elliptiske galakser, eller når en spiralgalakse træder ind i en tættere galaksehob og bliver blottet af dens stjerneskabende gas, så der dannes en skiveformet galakse uden galaksearme.

Astronomerne Samir Salim fra Indiana University og Michael Rich fra University of California har undersøgt 29 af disse "døde" galakser og er blevet overrasket over fundet af en overflod af ultraviolet lys.

Et udvalg af gamle galakser med blå og ultraviolette ringe af stjernedannende områder. (Foto: NASA/ESA/JPLÐCaltech/STScI/UCLA) Illustration: NASA/ESA/JPLÐCaltech/STScI/UCLA

Blåt og ultravioletlys er normalt forbundet med stjernedannelse i mindre udviklede spiralgalakser som f.eks. Mælkevejen. Galex-observatoriet har ultraviolettekameraer, som kan se aktivitet i disse fjerne galakser.

Da Astronomerne efterfølgende benyttede Hubble-rumteleskopet til at undersøge de "døde" galakser i detaljer, opdagede de, at 22 af de 29 ultraviolette kilder stammede fra strukturer rundt om galakserne heriblandt 15 galakser, som havde ringe af ultraviolet lys.

Mysteriet er, at det ser ud til at disse ellers "døde" galakser, der befinder sig omkring 1,5 milliarder lysår borte, danner nye stjerner. Astronomene arbejder på at finde en forklaring på dette og på, hvorfor de nye stjernedannende områder dannes i ringe.

Galakser med ringe af stjerner er ikke ukendte. Hubble-rumteelskopet har fotograferet nogle, som er dannet, hvor en mindre galakse er strøget lige ind i midten af en større galakse. Denne slags sammenstød er dog forholdsvis sjældne, så astronomerne er på jagt efter en anden forklaring.

Rummet mellem galakseerne er ikke tomt, men består af gas, for det meste brint. Astronomerne har mistanke om, at disse galakser opsamler store mængder brint og at dette kan være forklaringen på, hvorfra den gas kommer fra, som stjerner dannes af.

Resultaterne blev offentliggjort i det sidste nummer af The Astrophysical Journal.

Dokumentation

Nasa’s pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det som astronomerne fornyelig havde fundet ud af var jo at alle stjerner vil forsvinde ind i det sorte hul i midten af galaksen før eller siden og så vil galaksen forsvinde eller uddø. Men dette at der dannes nye stjerner uden om er en nyt og hvilken det betydning det får for de enkelte galakser bliver spændende at høre, når de finder ud af det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten