Dna-test af skimmelsvamp indstillet til Produktprisen
Når man normalt skal afsløre skimmelsvamp i en bygning, vil man være nødt til at foretage det, der i fagsprog hedder destruktive indgreb. Man bliver simpelthen nødt til at ødelægge noget af bygningen eller indretningen for at få en prøve frem, der kan bruges til analyse.
Men en gruppe tidligere forskere fra Syddansk Universitet har udviklet en metode, så de med dna-analyse er i stand til at konkludere, om et rum er udsat for skimmelsvamp eller ej.
»Analyseresultatet kan desuden bruges til at vurdere, hvilke materialer der er angrebet af skimmelsvamp, og hvor i bygningen, det er,« fortæller direktør Jonas Lindgreen i HouseTest, der sammen med bygningskonsulentfirmaet OBH har udviklet testen.
»Vi benytter en teknologi kaldet qPCR, der er en metode til at kopiere og kvantificere specifikke dna-sekvenser for at måle art og antal af svampesporer og bakterier i husstøv. Med en simpel vatpind og et skrab fra en overflade kan vi se, hvilke biologiske partikler der har påvirket indeklimaet, og dermed opdage fugtskader,« uddyber han.
Justeret for falske positive svar
Analysen kan skelne mellem forskellige typer skimmelsvampe, der hver især har krav til fugtighed, temperatur og materiale, de kan vokse på. Derfor kan analysen afsløre, hvilken type skade der er tale om, og hvor den skjulte skimmelsvamp befinder sig. HouseTest har også forfinet testen for såkaldte falske-positive, hvor en prøve på grund af almindeligt snavs vil komme ud med et positivt svar.
»Vi har også gennemført testen i en masse huse, hvor vi har vidst, der ikke var skimmelsvamp, så på den måde har vi også et stort baggrundsmateriale, der gør, at vi meget præcist kan vurdere, om der er skimmelsvamp eller ej,« forklarer Jonas Lindgreen.
Testen er en videreudvikling af en test udviklet i USA, men siden den spæde begyndelse er testen blevet kraftigt forbedret - ligesom prøverne ikke længere skal sendes til Sverige til analyse. Nu foretages analysen i Danmark, og svaret sendes med mail til kunden samme dag, som prøven er modtaget.
»Der er tale om et produkt, der er langt mere præcist og meget nemmere at betjene,« siger direktøren.
Break-even efter blot fire måneder
Ideen til testen stammer ifølge Jonas Lindgreen fra et ph.d.-kursus i forretningsudvikling, hvor iværksætterne ledte efter en molekylærbiologisk løsning på et udbredt problem. Udviklingen er siden sket i et tæt tværfagligt samarbejde mellem molekylærbiologer, mikrobiologer og bygningsingeniører, hvilket har været helt essentielt for at kunne koble de molekylærbiologiske data med biologiske og byggetekniske forhold i de undersøgte bygninger, forklarer han.
HouseTest er indstillet til Produktprisen i kategorien Iværksætterprisen, blandt andet på baggrund af den unikke teknologi, der gør, at man kan foretage prøver, inden man bliver nødt til at foretage de såkaldte destruktive indgreb. Men også den umiddelbare interesse lægger firmaet vægt på:
'20 måneder efter at virksomheden blev stiftet, og fire måneder efter at produktet blev lanceret, har vi opnået break-even og fået testen udbredt i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland i et marked, der er hårdt ramt af krisen. Vi mener derfor, at vi har udviklet et produkt og en forretningsmodel med et stort kommercielt potentiale', skriver HouseTest i sin indstilling.
Selskabet gør endvidere opmærksom på at, skimmelsvamp og især skjult skimmelsvamp er stærkt udbredt, og at der kan være betydelig sundhedsskadelige effekter ved at opholde sig i rum, hvor der er skimmelsvamp.
Webinarer og whitepapers
keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
Ønsketænkning
Det virker mere som en salgstale end en faglig artikel angående detektionmetoder mht. skimmelsvamp i bygninger.
Der er end del fejlkilder ved metoden som ikke bliver nævnt her:
F.eks. Metoden kan kun identificere et begrænset antal arter eller slægter med en vis usikkerhed.
Skimmelsporer i støvet kan variere ekstremt meget bla. mht. årstid, lokalitet og rengøringsfrekvens.
Der er begrænset mulighed for at tage en udereference mht. sammenligning af sporer inde og ude på lokaliteten.
Skimmelvækst i aflukkede bygningskonstruktioner giver ikke nødvendigvis sporer i husstøvet.
Der er ikke nødvendigvis skimmelvækst ved opfugtning af bygningsmaterialer.
Skimmelvækst er umiddelbart blot en indikation på en vandskade, den sikre metode er at måle på fugtniveauerne.
Dette er bare et par eksempler på hvor mangelfuld denne test er i sig selv. I kombination med andre test kan den bruges til at identificere hvilke svampesporearter/slægter der findes i husstøvet i begrænset omfang. Dog virker det umiddelbart som en overfortolkning at kunne bruge den i noget seriøst omfang mht. bestemmelse af vandskader og skimmelvækst i bygningskonstruktioner som påstået i ovenstående salgsartikel.
Det er lyder dog som en interessant metode som kan videre udvikles mht. forskning, bare ikke til bygningsundersøgelser som enestående metode.
Re: Ønsketænkning
Kære Luke
Det lyder mest af alt som om du beskriver den gamle version af analysen, som ganske rigtigt har nogle af de svagheder du beskriver. HouseTest blev dannet præcis for at forbedre analysen på disse punkter.
Bl.a
Metoden kan kun identificere et begrænset antal arter eller slægter med en vis usikkerhed.
Ja, det er ikke alle arter vi kan identificerer på artsniveau, ligesom man heller ikke kan med andre metoder, men vi har 4-doblet panelet i forhold til den gamle version. Derudover har vi forbedret metoden, så der ikke er usikkerhed omkring identifikationen, hvilket ellers er et stort problem med fx. agarplader.
Skimmelsporer i støvet kan variere ekstremt meget bla. mht. årstid, lokalitet og rengøringsfrekvens.
Rigtigt, og derfor har vi også inkluderet arter i analysen som primært forekommer i udendørsluften, som vi så bruger til at vurdere støvets alder og rengøringsniveau. Det betyder at vi kan skelne sporer der kommer fra en fugtskade, fra det normale baggrundsniveau, selv i gammelt støv fra et beskidt hus.
Skimmelvækst i aflukkede bygningskonstruktioner giver ikke nødvendigvis sporer i husstøvet.
Der er ikke nødvendigvis skimmelvækst ved opfugtning af bygningsmaterialer.
Også rigtigt, men det er dog sjældent at sporer ikke slipper ud, selv hvis skaden er skjult. Men hvis en fugtskade af den ene eller anden grund ikke resulterer i svampesporer til indeklimaet, vil skaden heller ikke påvirke beboerne.
Skimmelvækst er umiddelbart blot en indikation på en vandskade, den sikre metode er at måle på fugtniveauerne.
Ja men nu er det jo bare ikke muligt at måle fugt, hvis fugtskaden er skjult! det vil jo kræve at man laver destruktive indgreb, og hvis du ikke aner hvor skaden er, skal der rigtig mange huller til, før du måske finder skaden.
Vi samarbejder med forskere som benytter metoden til deres forskning. Det ville de ikke gøre, hvis der var et bedre alternativ. Det er også vigtigt at bemærke, at vores kunder bruger analysen som et redskab sammen med andre metoder (bl.a. fugtmålinger) eller som et første screen. Analysen står derfor ikke alene.
Vh
Jonas N. Lindgreen
Re: Re: Ønsketænkning
Interessante kommentarer.
Jeg er nysgerrig angående hvilken/hvilke uvildige reproducerbare videnskabelige undersøgelser som understøtter dine påstande på fornuftigt vis, især:
"derfor har vi også inkluderet arter i analysen som primært forekommer i udendørsluften"
"men det er dog sjældent at sporer ikke slipper ud, selv hvis skaden er skjult."
"Men hvis en fugtskade af den ene eller anden grund ikke resulterer i svampesporer til indeklimaet, vil skaden heller ikke påvirke beboerne"
Lugtgener eller svækkelse af bygningskonstruktioner påvirker måske ikke beboerne? Igen vendes der tilbage til hvordan ved I at der altid forekommer svampespore indeklimaet ved skjulte vandskader, hvis der er skjult skimmelvækst?
Hvordan slap I uden om aktuelle udereferencer på måledagen på samme lokalitet? Der er ikke fundet noget normalt baggrundsniveau for skimmelsvampe sporer i udeluften i nogen videnskabelige artikler, primært fordi variationerne er for store mht. årstid, lokalitet for målingen, selv fra dag til dag.
Alle skimmelsvampe relateret til vandskader kommer fra naturen, en del af dem forekommer i f.eks. jord, hvis der så er en del folk som slæber jord ind på målestedet, kan dette vel måles som en falsk positiv for at der har været vandskade?
Derudover er der vel også forskellige koncentrationer af de forskellige vandskade arter i udereferencen afhængig af årstid og lokalitet.
Metoden er rigtig interessant. Bare den ikke bliver misbrugt, som en konklusion på at et sted har været/er udsat for en vandskade. Der er for mange fejlkilder og bias som definitiv metode til en bygningsanalyse, også som screening. Dette kan koste samfundet dyrt i sidste ende, ved forkerte fortolkninger af metoden.