DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018

PLUS.
Kranierne, som naturforskeren P.W. Lund fandt i Brasilien i 1800-tallet, rummede en stor genetisk overraskelse. Illustration: Naturhistorisk Museum

En stor del af vores viden om folkevandringerne fra de eurasiske stepper til Europa og fra Asien til Amerika stammer fra et dna-laboratorium på Københavns Universitet. Eske Willerslev & co. har efter Ingeniørens opfattelse leveret årets største danske forskningsresultat.

VIDENSKABENS TOP-5 – VINDER Efter at det moderne menneske udviklede sig i Afrika for nogle få hundred­tusinder år siden og efterfølgende spredte sig, er Jorden blevet ændret markant. Nogle mener ligefrem, at de menneskelige aftryk er så store, at vi lever i en ny geologisk epoke, som de kalder kaldes

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

antropocæn. Folkevandringerne, der førte mennesker til alle Jordens afkroge, har været kendt i store træk i lang tid. Inden for den seneste snes år er vi dog blevet markant klogere på folke­vandringernes dynamik og slægtskabet mellem Jordens forskellige folkeslag – såvel de nulevende som de uddøde. Eske Willerslev har været med til at grundlægge et helt nyt forskningsområde, dna-analyser a...