DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018

PLUS.
Kranierne, som naturforskeren P.W. Lund fandt i Brasilien i 1800-tallet, rummede en stor genetisk overraskelse. Illustration: Naturhistorisk Museum

En stor del af vores viden om folkevandringerne fra de eurasiske stepper til Europa og fra Asien til Amerika stammer fra et dna-laboratorium på Københavns Universitet. Eske Willerslev & co. har efter Ingeniørens opfattelse leveret årets største danske forskningsresultat.

VIDENSKABENS TOP-5 – VINDER Efter at det moderne menneske udviklede sig i Afrika for nogle få hundred­tusinder år siden og efterfølgende spredte sig, er Jorden blevet ændret markant. Nogle mener ligefrem, at de menneskelige aftryk er så store, at vi lever i en ny geologisk epoke, som de kalder kaldes

Ønsker du at læse hele artiklen?

Det kan du med et PLUS-abonnement. Det giver dig digital adgang til alle PLUS-artikler og Ingeniørens digitale avis.

Som IDA-medlem kan du få adgang til alt PLUS-indhold. Klik her for at læse hvordan.

antropocæn. Folkevandringerne, der førte mennesker til alle Jordens afkroge, har været kendt i store træk i lang tid. Inden for den seneste snes år er vi dog blevet markant klogere på folke­vandringernes dynamik og slægtskabet mellem Jordens forskellige folkeslag – såvel de nulevende som de uddøde. Eske Willerslev har været med til at grundlægge et helt nyt forskningsområde, dna-analyser a...