DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DNA-studier af forhistoriske mennesker er vigtigste forskningsresultat i 2018

PLUS.
Kranierne, som naturforskeren P.W. Lund fandt i Brasilien i 1800-tallet, rummede en stor genetisk overraskelse. Illustration: Naturhistorisk Museum

En stor del af vores viden om folkevandringerne fra de eurasiske stepper til Europa og fra Asien til Amerika stammer fra et dna-laboratorium på Københavns Universitet. Eske Willerslev & co. har efter Ingeniørens opfattelse leveret årets største danske forskningsresultat.

VIDENSKABENS TOP-5 – VINDER Efter at det moderne menneske udviklede sig i Afrika for nogle få hundred­tusinder år siden og efterfølgende spredte sig, er Jorden blevet ændret markant. Nogle mener ligefrem, at de menneskelige aftryk er så store, at vi lever i en ny geologisk epoke, som de kalder kaldes

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

antropocæn. Folkevandringerne, der førte mennesker til alle Jordens afkroge, har været kendt i store træk i lang tid. Inden for den seneste snes år er vi dog blevet markant klogere på folke­vandringernes dynamik og slægtskabet mellem Jordens forskellige folkeslag – såvel de nulevende som de uddøde. Eske Willerslev har været med til at grundlægge et helt nyt forskningsområde, dna-analyser a...