DNA-skader kan forklare stigning i skjoldbruskkirtelkræft efter Tjernobyl-ulykken

Illustration: Science News

I en ny undersøgelse har en gruppe forskere undersøgt den genetiske profil ved kræftramte tumorer, der er blevet fjernet fra personer, der har været udsat for stråling.

Undersøgelsen blev udgivet i denne uge i tidsskriftet Science sammen med en anden undersøgelse af, hvorvidt børn, hvis forældre blev udsat for stråling fra ulykken i Tjernobyl, er i risiko for genmutationer. Undersøgelserne markerer 35-året for ulykken ved atomkraftværket ved Tjernobyl.

Læs også: Forskere advarer om radioaktiv forurening under udgravning af flod nær Tjernobyl

Ifølge forskerne kan forklaringen på de mange tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft efter ulykken formentlig forklares ved DNA-skaden, der kaldes Double Strand Break eller DSB. Den giver nemlig kræften mulighed for at angribe skjoldbruskkirtlen, fremgår det af en pressemeddelelse fra National Cancer Institute.

Børn og unge i risiko

Det er tidligere blevet anslået, at personer, der var børn og teenagere og i nærheden af atomkraftværket ved ulykken, var op til 16 gange større risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen, end dem, der ikke var blevet eksponeret for radioaktiv stråling.

Efter ulykken har man konstateret flere end 700 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, der var eksponeret for stråling eller indtog radioaktivt job-131 gennem mælk eller andre fødevarer efter ulykken i Tjernobyl.

Over de seneste ti år har der også været spekulationer om, hvorvidt atomulykken i Fukushima i 2011 øgede risikoen for skjoldbruskkirtelkræft blandt børn og unge, der boede i området, da ulykken fandt sted. Det afviste en rapport fra FN’s atomkraftkomité UNSCEAR dog for nyligt.

Skal forskes yderligere

Undersøgelsen af skjoldbruskkirtelkræft blandt personer, der var børn eller unge ved ulykken, har involveret 359 mennesker, der udviklede kræft efter ulykken samt 81 personer, der blev født mere end ni måneder efter ulykken.

Det er kendt blandt forskere på området, at radioaktiv stråling har indflydelse på de kemiske bindinger i DNA’en. Undersøgelsen fremhæver dog vigtigheden i netop DSB, der involverer brud på begge DNA-tråde i skjoldbruskkirtlen.

Sammenhængen mellem tilfældene af DSB og eksponering af radioaktiv stråling var især at se hos dem, der var helt små børn, dengang ulykken fandt sted.

Forskerne fandt desuden sammenhænge mellem særlige gener og risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft. Resultaterne har givet grund til at forske yderligere i, hvordan alder, mængde af stråling og genetik spiller ind, når det kommer til risiko for at udvikle strålingsrelateret kræft, lyder det fra forskerne.

»The Cancer Genome Atlas (et katalog af genetiske mutationer, der kan føre til kræft red.) har sat standarden for, hvordan man kan profilere karakteristika ved kræft tumorer. Vi har udvidet den tilgang og har derigennem færdiggjort det første store genetiske undersøgelse, hvor vi havde karakteriseret den potentielle kræftfremkaldende eksponering, som gjorde det muligt for os at undersøge sammenhængen mellem specifikke tumor egenskaber og mængden af stråling,« siger Lindsay Morton, der ledede undersøgelsen.

Læs også: 35 år efter Tjernobyl: Nye generationer går fri af kønscellemutationer

Undersøgelsen er baseret på en vævsbank, der blev oprettet efter Tjernobyl-ulykken for to årtier siden, som indeholder biologiske prøver fra beboere omkring Tjernobyl, der udviklede skjoldbruskkirtelkræft, forklarer Lindsay Morton.

»Vævsbanken blev oprettet af visionære forskere, som indsamlede tumorprøver fra beboere i stærkt forurenede regioner, som udviklede kræft i skjoldbruskkirtlen. Disse forskere erkendte, at der ville ske betydelige teknologiske fremskridt i fremtiden, og forskningsmiljøet drager nu fordel af deres fremsyn,« siger hun.

Læs også: DMI: Sådan spredte den radioaktive sky sig over Europa i 2017

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Luftforurening fra Kul, olie, naturgas, biomasse, affalds forbrænding dræber 8-9 millioner mennesker hvert år.

Men atomkraft er farligt, og skal være 100% sikkert.

Minder "lidt" om vaccine diskutionerne, hvor misinformation også har kostet millioner livet.

  • 9
  • 22

I betragtning af, at mutationer har frembragt selve livet, blandt andet mennesker, så virker det underligt, at de altid er så destruktive i medierne. Mutationer kan være konstruktive, og er vigtige i Darwins teori. Havde vi haft lidt flere A-kraft ulykker, så havde der sikkert eksisteret supermennesker i dag.

  • 3
  • 21

Havde vi haft lidt flere A-kraft ulykker, så havde der sikkert eksisteret supermennesker i dag.

Det er en flot påstand.

Flertallet af mutationer er uhensigtsmæssige eller ligegyldige for den ramte organisme. For en population af selvstændige enkeltceller kan mutationer ses som en fordel. Populationen er ligeglad med, at en stor del af cellerne fejler, hvis blot nogle få heldige kan viderebringe arven. Det ser vi f.eks. ved udvikling af resistens blandt bakterier, hvor måske 1/100.000 får en fordel ved et givent antibiotikum. Tilsvarende giver det ustabile RNA en fordel for virus under f.ks. en pandemi.

Men i en flercellet organisme er det oftest uheldigt, hvis en del af cellerne fejler eller kommer ud af kontrol (kræft). Det er derfor en fordel for flercellede organismer, at de er baseret på det - trods alt - mere stabile DNA.

  • 17
  • 0

Flertallet af mutationer er uhensigtsmæssige eller ligegyldige for den ramte organisme. For en population af selvstændige enkeltceller kan mutationer ses som en fordel. Populationen er ligeglad med, at en stor del af cellerne fejler, hvis blot nogle få heldige kan viderebringe arven. Det ser vi f.eks. ved udvikling af resistens blandt bakterier, hvor måske 1/100.000 får en fordel ved et givent antibiotikum. Tilsvarende giver det ustabile RNA en fordel for virus under f.ks. en pandemi.

Betyder det, at f.eks. resistens blandt bakterier, kan opnås hurtigere, ved at tilføre stråling? Kan det bruges, når man f.eks. udvikler vacciner?

Men i en flercellet organisme er det oftest uheldigt, hvis en del af cellerne fejler eller kommer ud af kontrol (kræft). Det er derfor en fordel for flercellede organismer, at de er baseret på det - trods alt - mere stabile DNA.

Der kommer hele tiden nye arter, og dette må jo skyldes mutationer. Blandt dyr der overlever fra Tjernobyl, vil samtidigt være naturligt, at der udvikles dyr der bedre tåler strålingen. Tåler de bedre strålingen, så besider de måske også evnen til at udvikle sig hurtigere, hvis de udsættes for stråling, og kan blive til super-dyr.

  • 1
  • 18

https://videnskab.dk/krop-sundhed/boern-fo...

Interessant artikel. Fra artiklen:

Faktisk spekulerer Sven Poul Nielsen i, om der ligefrem skulle være noget sundt at hente i en lille smule radioaktivitet. Det er godt nok ikke noget, han har videnskabelig evidens for, men som han siger:

»De fleste ting er farlige i overdrevne mængder. Det gælder eksempelvis fluor, som egentlig er en giftig gas, men i mindre mængder er den god og sørger for eksempel for, at vi ikke får huller i tænderne. Jeg vil ikke udelukke, at der faktisk er gunstige virkninger forbundet med et moderat strålingsniveau. Livet har udviklet sig under det her naturlige strålingsniveau, så det forekommer mig ikke at være så mærkeligt, hvis det er tilfældet.«

Så hvem ved, hvordan det var gået, hvis strålingsniveauet var højere, og livet havde udviklet sig, under et højere naturligt strålingsniveau.

  • 4
  • 5

Så hvem ved, hvordan det var gået, hvis strålingsniveauet var højere, og livet havde udviklet sig, under et højere naturligt strålingsniveau.

Øhm, ja. Det spørgsmål kan muligvis indeholde svaret på dinosaurerne gigantiske størrelser. Men dernæst er der så for mig et spørgsmål om det var en meteor der for 66 mio år siden udslettede dem, eller om det var en polvending, som at geologerne er enige om at have foregået flere gange.

Nu virker det som om der er hastigt optræk til en polvending og det kan hænge sammen med global opvarmning hvor de golde ørkenerne udvider sig, og det skyldes menneskers kloakering, hvorved plantenæring forsvinder og gør havene giftige.

På den lange bane ordner naturen alt. Muligvis blev dinosaurerne simpelt hen for store, så at eksempelvis langhalsene åd bladene fra træerne og derved gjorde landarealerne golde. Golde landområder uden planter påvirker klimaet i en negativ spiral ligesom ørkener.

Mennesket har ifølge såvel Saxo som biblen været tilgodeset over mindst to perioder adskilt af en polvending, der i disse tekster betegnes hhv. ragnarok og syndflod.

Der er noget som nu tyder på at denne tilgodeseelse kan have været lidt for optimistisk eller overbærende, fordi at nogle karakterer hos mennesket endnu i for høj grad minder om chimpansens store smil. Hvilken art der bliver tilgodeset næste gang har jeg ingen ide om.

  • 1
  • 5

Betyder det, at f.eks. resistens blandt bakterier, kan opnås hurtigere, ved at tilføre stråling?

I teorien. Men der vil være en hårfin grænse, hvor de i stedet bliver slået ihjel. Bakterier har mere effektive metoder til at opnå variation, herunder resistens, på. Ved at udveksle genetisk materiale med hinanden.

Kan det bruges, når man f.eks. udvikler vacciner?

Det kan jeg ikke forestille mig. Dertil vil strålingsfremkaldte mutationer være for tilfældige.

Der kommer hele tiden nye arter, og dette må jo skyldes mutationer.

Nej. Som sagt er de fleste mutationer uhensigtsmæssige eller ligegyldige. Højere organismer skaber variation dels ved at kromosomerne - der jo stammer fra henholdsvis faderen og moderen - parvis udveksler stykker (overkrydsning) under kønscelledannelsen (meiosen). Dertil den ganske betydelige variation, der hidrører fra spillet om hvilke kønsceller, der så danner et befrugtet æg.

Og endeligt den store variation i, hvem man parrer sig med, ved jeg :-)

  • 5
  • 0

Højere organismer skaber variation dels ved at kromosomerne - der jo stammer fra henholdsvis faderen og moderen - parvis udveksler stykker (overkrydsning) under kønscelledannelsen (meiosen). Dertil den ganske betydelige variation, der hidrører fra spillet om hvilke kønsceller, der så danner et befrugtet æg.

Og endeligt den store variation i, hvem man parrer sig med, ved jeg :-)

Spændende, at mutationer i starten, har ændret sig til, at være bestemt at intelligente forhold.

Mutationerne i starten, kan måske også have skyldes kvantemekaniske tilfældigheder, og behøver ikke at skyldes radioaktivitet. Måske er radioaktivitet ikke nødvendigt for livets opståen - bortset fra solens lys.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten