I en ny undersøgelse har en gruppe forskere undersøgt den genetiske profil ved kræftramte tumorer, der er blevet fjernet fra personer, der har været udsat for stråling.
Undersøgelsen blev udgivet i denne uge i tidsskriftet Science sammen med en anden undersøgelse af, hvorvidt børn, hvis forældre blev udsat for stråling fra ulykken i Tjernobyl, er i risiko for genmutationer. Undersøgelserne markerer 35-året for ulykken ved atomkraftværket ved Tjernobyl.
Læs også: Forskere advarer om radioaktiv forurening under udgravning af flod nær Tjernobyl
Læs Ingeniørens artikel fra 1986: Reaktorkernen åd sig gennem gulvet på en halv time
Ifølge forskerne kan forklaringen på de mange tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft efter ulykken formentlig forklares ved DNA-skaden, der kaldes Double Strand Break eller DSB. Den giver nemlig kræften mulighed for at angribe skjoldbruskkirtlen, fremgår det af en pressemeddelelse fra National Cancer Institute.
Børn og unge i risiko
Det er tidligere blevet anslået, at personer, der var børn og teenagere og i nærheden af atomkraftværket ved ulykken, var op til 16 gange større risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen, end dem, der ikke var blevet eksponeret for radioaktiv stråling.
Efter ulykken har man konstateret flere end 700 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, der var eksponeret for stråling eller indtog radioaktivt job-131 gennem mælk eller andre fødevarer efter ulykken i Tjernobyl.
Over de seneste ti år har der også været spekulationer om, hvorvidt atomulykken i Fukushima i 2011 øgede risikoen for skjoldbruskkirtelkræft blandt børn og unge, der boede i området, da ulykken fandt sted. Det afviste en rapport fra FN’s atomkraftkomité UNSCEAR dog for nyligt.
Skal forskes yderligere
Undersøgelsen af skjoldbruskkirtelkræft blandt personer, der var børn eller unge ved ulykken, har involveret 359 mennesker, der udviklede kræft efter ulykken samt 81 personer, der blev født mere end ni måneder efter ulykken.
Det er kendt blandt forskere på området, at radioaktiv stråling har indflydelse på de kemiske bindinger i DNA’en. Undersøgelsen fremhæver dog vigtigheden i netop DSB, der involverer brud på begge DNA-tråde i skjoldbruskkirtlen.
Sammenhængen mellem tilfældene af DSB og eksponering af radioaktiv stråling var især at se hos dem, der var helt små børn, dengang ulykken fandt sted.
Forskerne fandt desuden sammenhænge mellem særlige gener og risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft. Resultaterne har givet grund til at forske yderligere i, hvordan alder, mængde af stråling og genetik spiller ind, når det kommer til risiko for at udvikle strålingsrelateret kræft, lyder det fra forskerne.
»The Cancer Genome Atlas (et katalog af genetiske mutationer, der kan føre til kræft red.) har sat standarden for, hvordan man kan profilere karakteristika ved kræft tumorer. Vi har udvidet den tilgang og har derigennem færdiggjort det første store genetiske undersøgelse, hvor vi havde karakteriseret den potentielle kræftfremkaldende eksponering, som gjorde det muligt for os at undersøge sammenhængen mellem specifikke tumor egenskaber og mængden af stråling,« siger Lindsay Morton, der ledede undersøgelsen.
Læs også: 35 år efter Tjernobyl: Nye generationer går fri af kønscellemutationer
Undersøgelsen er baseret på en vævsbank, der blev oprettet efter Tjernobyl-ulykken for to årtier siden, som indeholder biologiske prøver fra beboere omkring Tjernobyl, der udviklede skjoldbruskkirtelkræft, forklarer Lindsay Morton.
»Vævsbanken blev oprettet af visionære forskere, som indsamlede tumorprøver fra beboere i stærkt forurenede regioner, som udviklede kræft i skjoldbruskkirtlen. Disse forskere erkendte, at der ville ske betydelige teknologiske fremskridt i fremtiden, og forskningsmiljøet drager nu fordel af deres fremsyn,« siger hun.
Læs også: DMI: Sådan spredte den radioaktive sky sig over Europa i 2017
