Dna-prøver afslører ulovlig bifangst af vågehvaler

I kriminalsager er dna-spor stadig hyppigere det afgørende bevis, der fælder de anklagede. Den samme udvikling er på vej inden for ulovlig hvalfangst.

Forskere fra New Zealand og USA kan ved hjælp af dna-analyser bevise, at koreanerne nedlægger langt flere vågehvaler, end de rapporterer til myndighederne.

I en årrække har professor Scott Baker fra Oregon State University bedt koreanske kolleger købe hvalkød i de lokale supermarkeder og sende prøver af det til ham. Ved at lave en dna-analyse af kødet kunne og hans kolleger finde frem til, hvor mange individer hvalkødet stammede fra.

Tallene i sig selv fortæller intet om, hvor mange hvaler der i alt er fanget som bifangst, da forskerne ikke har fået prøver fra alt det kød, der er blevet solgt.

Men ved at anvende de matematiske modeller, som fiskebiologerne bruger, når de ved hjælp af mærkning og genfangst estimerer en fiskebestand, nåede Baker og hans kolleger frem til et tal, der ligger langt over, hvad der er rapporteret til de koreanske myndigheder.

I perioden 1999-2003 registrerede de koreanske myndigheder 458 bifangster, men analyser viser, at der er blevet solgt kød fra mindst 827 vågehvaler i samme periode.

Forskerne fandt også ud af, at det tog 1,82 måned, før en hval var forsvundet helt fra markedet. Det betyder, at hvis myndighederne ønsker at kontrollere markedet for illegalt hvalkød, vil det være tilstrækkeligt at indsamle prøver til dna-analyser hver anden måned.

I denne uge har politikere og hvalforskere fra hele verden i Alaska diskuteret, hvorvidt der skal åbnes for kommerciel hvalfangst, eller om det forbud, som den internationale hvalkommission, IWC, vedtog i 1982, skal fortsætte.

Siden forbuddet er der kun tre måder, hvorpå de forskellige nationer kan få fat i det eftertragtede hvalkød: via kvoter, der udelukkende gives til de lande, der har en inuitbefolkning, dvs. lande som for eksempel Canada og Grønland, via bifangst i fiskernes fangstredskaber eller via hvalfangst med videnskabelige undersøgelser for øje.

Hvalfangernationer som Sydkorea, Island og Norge har i mange år protesteret mod forbuddet. I de seneste år har Japan og Island forsøgt at omgå forbuddet, bl.a. ved at indføre såkaldte videnskabelige fangster. Sidste år tog Island en drastisk beslutning og tillod hvalfangerne at nedlægge en kvote på ni finhvaler og 30 vågehvaler.

En koreansk fisker får 100.000 US-dollar for hver vågehval han "kommer til" at fange. En pris der meget vel er medvirkende til, at der kommer så mange hvaler i nettet, mener Baker.

Allerede i 2002 brugte professor Scott Baker dna-teknik til at artsbestemme de hvaler, der endte i kølediskene i Japan. Hans undersøgelser viste, at japanerne nedlagde alle slags hvaler - også de meget sjældne pukkelhvaler.

Han har opfordret myndighederne til at indføre et kontrolsystem i kampen mod salg af ulovligt fangede hvaler.