Selv om man via dna-analyse kan matche en mistænkt med spor fundet på et gerningssted, så er politiets genetiske bevismateriale ikke så sikkert som hidtil troet. Det viser en konkret sag, som nu har fået fået Rigspolitiet og Anklagemyndigheden til at stramme sine retningslinjer.
»Rigspolitiet og Rigsadvokaten er blevet gjort bekendt med en konkret sag, hvor der har været rettet mistanke mod en person på baggrund af et overordentligt stærkt match i dna-profilregistret, hvor personen var registreret med 10 dna-systemer. Da der efterfølgende blev udført en supplerende analyse til 16 dna-systemer viste denne, at mistanken var ubegrundet,« forklarer Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Databasen blev oprettet i 1999. Baggrunden var ifølge bladet Dansk Politi drabet på den ti-årige pige Susan Rasch-Ipsen i Brøndby i 1998, hvor dna-spor spillede en afgørende rolle for at få gerningsmanden dømt, selvom han benægtede drabet. Databasen består af en spordel og en persondel. Sporene indsamles i forbindelse med efterforskningen og dnafra personer, der er mistænkt i forbindelse med efterforskningen eller frivilligt afgiver deres dna, hvis de eksempelvis har været til stede på et gerningssted, men ikke er mistænkte. Det hjælper politiet med at isolere dna fra gerningsmanden/gerningsmændene. Når en sag er afsluttet, skal dna fra de ikke mistænkte dog slettes igen. Dna-profiler fra sigtede personer gemmes i registret i ti år fra den seneste sigtelse. Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt. I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk. Det betød, at politiet fik lov til at tage dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover. Ifølge et folketingssvar fra 2018 havde politiet på daværende tidspunkt omkring 130.000 personer registreret i databasen. Kilder: Dansk Politi, JP, FolketingetFakta: Politiets dna-database
Indtil 2012 brugte politiet en metode, hvor man analyserede ti områder i cellernes dna – såkaldte dna-systemer. De ti systemer var udvalgt efter, at de i høj grad varierer fra person til person. Efter 2012 udvidede man testen til at omfatte 16 dna-systemer, men politiets og Anklagemyndighedens retningslinjer har hidtil ikke krævet, at efterforskerne skulle genanalysere et match fundet på profiler, der er skabt via den gamle metode, med den nye og mere omfattende metode. Det bliver nu ændret.
Læs også: Nu kan dna-spor afsløre forbryderens etnicitet – sandsynligvis
Desuden må der ifølge pressemeddelelsen ikke rejses sigtelse eller foretages andre »straffeprocessuelle skridt,« før prøverne er genanalyseret med den nye metode. »Helt uopsættelige efterforskningsskridt« kan dog stadig foretages baseret på den gamle metode.
Læs også: Lyden af en forbrydelse: Sådan hiver retsakustikere vigtige spor ud af baggrundsstøj
Hvad opdagelsen får af betydning for allerede afsluttede sager, er imidlertid stadig uvist.
Hos Foreningen af Danske Forsvarsadvokater oplyser advokat Peter Trudsø, at foreningen først blev orienteret mandag aften, og at man derfor endnu ikke kan sige, om der er gamle sager, hvor dna-profilering har spillet en afgørende rolle, der skal tages op til fornyet overvejelse.
