Dna fra en halv liter havvand afslører, hvilke fisk der bor i havet

Nu kan vandprøver fra havet give svar på, hvilke fisk og hvaler som lever der, og metoden med at spore mikroskopisk fiske-dna er mindst lige så effektiv som de traditionelle sporingsmetoder.

Forskerne isolerer fiske-dna fra en halv liter vand og holder det op mod en dna-database over fisk. Det viser, hvilke fisk der lever i vandet.

»Den nye dna-metode betyder, at vi fremover kan få bedre styr på, hvad der befinder sig under overfladen i havene rundt om i verden og dermed bedre beskytte og overvåge truede arter og samtidig få overblik over havets ressourcer generelt,« siger ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Her ses ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen i færd med at tage vandprøver til dna-analyser. Illustration: Jos Kielgast, Københavns Universitet

For mindre end ni måneder siden havde ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen og specialestuderende Jos Kielgast og Lars L. Iversen fra Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet et lignende resultat for ferskvand. Efter det begyndte de at undersøge saltvand.

Nu er det lykkedes at bruge en tilsvarende metode i havvand. Metoden er effektiv, selv når dyrene er fåtallige. Med en halv liters vandprøve fra Øresund ud for Helsingørs kyst har forskerne identificeret ikke færre end 15 fiskearter. Mest overraskende fandt de spor af sardiner.

Dna-metoden er mulig, fordi fisk taber celler fra deres slimlag og gæller, og de udskiller celler fra fordøjelsessystemet sammen med afføringen. Dna'et bliver så hurtigt nedbrudt, at cellerne florerer i vandet et døgns tid og maksimalt en uge. Derfor er det sikkert, at prøven giver et billede af de lokale fisketyper.

I dag bruger man trawl, som trækkes over havbunden, og ruser, som fastgøres til pæle på lavt vand, til at holde øje med havets mangfoldighed. Metoderne kan være uhensigtsmæssige og begrænset til specifikke områder. Den nye metode er betydeligt mere skånsom.

Forskerne mener, at metoden i fremtiden kan hjælpe til med at beregne fiskekvoter.

Dokumentation

Københavns Universitets pressemeddelelse
Plos One: Detection of a Diverse Marine Fish Fauna Using Environmental DNA from Seawater Samples
Plos One: Investigating the Potential Use of Environmental DNA (eDNA) for Genetic Monitoring of Marine Mammals

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sporer man ikke også, hvad det sejlende folk har haft i deres kasserede madpakker, plus alle andre forureningskilder med fisk involveret?

  • 0
  • 0

Ved at tage to havvandsprøver med fex 100 meters afstand, må man kunne kompensere for smørrebrød med fex makrel i tomat. At TO fiskere sku ha makrel i madpakken OG ha smidt dem ud inden for en uge (dna-henfaldstiden) må være usandsynligt:-)

  • 0
  • 0

Jeg kan godt se din pointe, især med makrel i tomat :), men vandet ud for Helsingør må vel, af alle steder, være meget opblandet med alt muligt, og med en stærk nordgående strøm, kan DNA nå langt på en uge, så hvor meget man kan se om den lokale bestand er måske begrænset. Dog vil mange prøver og fra forskellige steder, helt sikkert give et retvisende resultat når de bliver behandlet. Jeg fulgte lidt med, da man testede i ferskvand og synes der er mere styr på kilderne der, altså DNA kilderne :). Vi kan ikke få for meget viden om naturen og det her har da virkelig perspektiver og noget der var værd at støtte fra samfundets side.

  • 0
  • 0

Mon det er muligt at spore mennesker i vandet, når man f.eks. frygter at folk er druknet i en sø eller havn???

  • 0
  • 0

Men så kan de vel samtidig indarbejde diverse tomat-varianter i DNA-databasen, og se om der forefindes DNA fra én af disse? Hvis ja, så kan forskerne ikke med sikkerhed sige, at der har været makrel i farvandet alligevel - så skulle man måske tage en prøve igen en uge senere.

etc etc...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten