DNA afslører: Dobbeltgængere har mere til fælles end ansigtet

Halvdelen af de virtuelle tvillinger er cirka lige så ens som enæggede tvillinger, viste ansigtsgenkendende software.. Illustration: Francois Brunelle

Hvis du nogensinde møder en, der ligner dig på en prik, så ligner jeres gener sandsynligvis også hinanden.

Så klart lyder det fra et nyt forskningsstudie, der er udkommet i tidsskriftet Cell Reports.

Forskere fra Josep Carreras Leukaemia Research Institute i Barcelona har undersøgt 32 sæt 'virtuelle tvillinger' eller dobbeltgængere, der ikke deler stamtræ, og ved hjælp af ansigtsgenkendende algoritmer og genom-kortlægning er de kommet frem til, at der er en signifikant sammenhæng mellem, hvor ens man ser ud i ansigtet, og hvor ens personernes DNA er.

Ideen kom fra en fotoserie ved navn 'I’m not a look-alike,' som den canadiske fotograf Francois Brunelle står bag. Siden 1999 har han taget billeder af dobbeltgængere - mennesker fra vidt forskellige lande og baggrunde, der mødes.

Hovedforfatteren bag studiet, professor Manel Esteller, blev inspireret af fotoserien til at studere disse dobbeltgængere. Han har tidligere undersøgt enæggede tvillinger for at finde ud af, hvorfor de alligevel har små forskelle. Nu ville han undersøge det omvendte: Hvis nogen ser næsten ens ud uden at være i familie, hvad skyldes det? Det skriver New York Times.

Studiet viser, at hvis to personer ligner hinanden, så er det sandsynligvis, fordi ansigtstrækkene er 'bygget' ud fra næsten identiske dna-sekvenser.

»De her folk ligner hinanden, fordi de deler vigtige dele af genomet eller DNA-sekvensen. Det kan virke som almen viden, men det er aldrig blevet bevist før,« siger professor Manel Esteller til New York Times.

Næsten som enæggede tvillinger

Personerne i studiet er i aldersgruppen 23 til 78 år, med cirka dobbelt så mange kvinder som mænd. Først fik de undersøgt deres ansigt ved hjælp af tre forskellige ansigtsgenkendelses-algoritmer, der vurderede, hvor ens dobbeltgængerparrene i virkeligheden så ud. Det viste sig, at halvdelen af dem fik nogenlunde samme ligheds-score som enæggede tvillinger.

Da de fik kortlagt deres genomer, var resultaterne klare: Den halvdel af parrene, der er mest ens i ansigtet, har signifikant flere ligheder i genomet end den halvdel, der havde flere forskelle i ansigtet.

Og det overrasker professor Esteller, for det minder om den samme mekanisme, der får enæggede tvillinger til alligevel at have små forskelle. Her er det ikke det medfødte genom, men ydre faktorer såsom ændringer i epigenetikken eller mikrobiomet, der gør forskellen. Med andre ord, miljøet frem for arven.

På samme måde skyldes forskellene mellem dobbeltgængerne i højere grad de ydre faktorer end deres genetik, eller som professor Esteller formulerer det:

»Generne har sat dobbeltgængerne i samme bås, mens epigenetikken og mikrobiomen trækker dem fra hinanden igen.«

Alle mennesker har unikt DNA, men der er alligevel kun så mange slag, de genetiske terninger kan slå for at sammensætte et ansigt, og derfor opstår dobbeltgængere, siger Esteller:

»Der er nu så mange mennesker i verden, at systemet gentager sig selv.«

Opskriften på et ansigt

Men opdagelsen kan mere end bare fascinere. Den kan også være en hjælp for lægevidenskaben, lyder det fra Olivier Elemento, der er professor i 'computational genomics' på Englander Institute for Precision Medicine og ikke har noget med studiet at gøre.

»Der lader til at være noget ret stærkt i genetikken, som gør, at to individer, der ligner hinanden, også har lignende genom-profiler,« siger Elemento til New York Times.

Hvis man udvikler en stor nok forståelse for, hvordan et ansigts udseende udtrykkes i generne, kan det have en række fordele. Ifølge Elemento, kan opdagelsen muligvis hjælpe læger med at opdage genfejl, hvis menneskers udseende viser sig at være markant anderledes end deres DNA forudser.

Og hvis dobbeltgængere deler store dele af DNA’et, deler de måske ikke bare ansigt men også sygdomme, siger Manel Esteller, der håber, at opdagelsen vil hjælpe lægevidenskaben med at diagnosticere sygdomme.

Desuden håber han, at det kan bidrage til forskningen i, hvordan man kan genkende mennesker kun ud fra DNA-spor. Ingeniøren skrev i 2019 om teknikken, der i fremtiden måske vil kunne hjælpe politiet med at fange kriminelle.