DN: Regeringen overlader kysternes fremtid til ejerne af første række
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DN: Regeringen overlader kysternes fremtid til ejerne af første række

De tre ministre Lars Christian Lilleholt, Esben Lunde Larsen og Brian Mikkelsen annoncerede regeringens kystbeskyttelsesplan på et dige ved Dragør. Illustration: Kristoffer Lassen Jørgensen

Regeringen vil med et forslag til ændring af Kystbeskyttelsesloven gøre det lettere for private grundejere at bruge blandt andet sten og beton til at beskytte deres kystnære ejendomme mod erosion. Ændringen vil gøre det muligt at kystsikre flere steder, på flere måder og i tilfælde, hvor der ikke er et umiddelbart behov – men kritikere mener, at det vil true den kystnære natur og skabe flere problemer end det løser:

Læs også: Regeringen: Klimaatlas og større frihed for grundejere skal forbedre kystsikring

»Når man åbner op for at kystsikre landbrugsjord, der ligger inde bag ved kysterne, uden at tage hensyn til naturen og landskabet, så risikerer vi at miste kystnaturen,« siger Nina Saarnak, der varetager det politiske arbejde med kyster for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Formålet med ændringsforslaget er, at det skal være lettere at få tilladelse til at lave kystbeskyttelse på den måde, man selv vælger. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er »frit valg på alle hylder«, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

»Regeringen har på ingen måde sluppet tøjlerne og ansvaret for kysterne, men vi vil gøre det nemmere for borgerne, når de søger om at anlægge kystbeskyttelse,« meddeler ministeren i skriftligt svar til Ingeniøren.

Hård kystbeskyttelse

Baggrunden for lovændringen er blandt andet økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for 2018. Ændringsforslaget er dog samtidig endnu et slag i den kamp, som private grundejere længe har kæmpet for at få lov til at bruge såkaldt hård kystbeskyttelse – det vil sige bølgebrydere, høfder eller skråningsbeskyttelser.

Metoderne har større indvirkning på landskabet og naturen end for eksempel strandfodring, hvor man tilfører store mængder sand til kysten, og kritiseres af eksperter for ikke at stoppe den overordnede erosion. Danmarks Naturfredningsforening mener, at lovændringen vil begrænse myndighedernes mulighed for at stoppe opførelsen af hårde løsninger

Læs også: Danmark spilder milliarder på at beskytte kysten med overflødige høfder

»Nogle vil måske lave høfder, andre stensætninger – hvis vi er uheldige, vil nogle måske lægge murbrokker ud. Så ser kysten helt anderledes ud. Man må forvente, at det her kan få en meget stor landskabelig effekt, og myndighederne mister muligheden for at sige nej tak,« siger Nina Saarnak.

Miljø- og fødevareministeren påpeger, at der stadig skal tages hensyn til, hvordan anlægget påvirker nabostrækninger samt dets 'miljømæssige kvalitet'. Derudover anser han heller ikke kystsikring som uforeneligt med naturen.

»Kystsikring bliver ofte fremstillet, som om det ikke kan gå i et med naturen, men vi har mange eksempler i Danmark på, at kystsikring også kan være 'naturlig'. Et eksempel er klitterne i Søndervig, som i virkeligheden gemmer på beton, der fungerer som kystbeskyttelse,« skriver han til Ingeniøren.

Manglende hensyn møder kritik

Kommunernes Landsforening (KL) ser positivt på den øgede valgfrihed, der ifølge dem skal gøre det muligt at medtænke de meget forskellige omstændigheder, som gør sig gældende på Danmarks 7.300 kilometer lange kystlinje. I deres høringssvar udtrykker de dog ligesom DN utilfredshed over, at hensynet til landskabet udgår.

De skriver således:

»KL finder det uheldigt, at det hidtidige hensyn 'kystlandskabets bevarelse og genopretning' fjernes fra formålet. Kommunalbestyrelserne må fortsat kunne vægte dette hensyn i afgørelser efter loven, hvor de finder det relevant. KL foreslår derfor, at dette hensyn fortsat nævnes i formålsparagraffen.«

Læs også: Nordjysk ingeniør: Kysterosion koster mindst 600 millioner kr.

Hundrede badebroer

Niels Philip Jensen, der arbejder med vand og klimatilpasning ved KL, er bekymret for, at kommunalbestyrelsen ikke vil have mulighed for at afvise skæmmende projekter. Kystbeskyttelsesloven bruges for eksempel også ved kommunens administration af bade- og bådebroer.

»Man kan forestille sig, at grundejere gerne vil have egen badebro. Hvis alle får en, så kommer der måske hundrede badebroer på en strand. Det vil næppe være foreneligt med kystlandskabets bevarelse, og der bør kommunalbestyrelsen have mulighed for at sige, 'de må nøjes med én'. KL siger ikke, at der kun skal være én, men kommunalbestyrelsen bør kunne tage det hensyn i deres beslutning,« siger Niels Philip Jensen.

Da høringsperioden lige er afsluttet, kan Miljø- og Fødevareministeriet endnu ikke oplyse, om høringssvarene vil medføre ændringer til forslaget.

De eroderende kyster

Danmarks lange kystlinje giver unikke udfordringer, både i dag og i fremtiden, hvor ændringer i vindforhold og havstigning forventes at øge erosionen mange steder. Havet gnaver sig især ind på Vestkysten, hvor de mest udsatte dele hvert år får tilført store mængder sand af Kystdirektoratet.

Ved de øvrige danske kyster er det grundejernes eget ansvar at kystsikre, og mange vil gerne have mulighed for at benytte andre metoder end strandfodring, men Kystdirektoratet, der administrerer Kystbeskyttelsesloven, er varsomme med at give tilladelser til rene hårde løsninger.

Læs også: Vesterhavet stiger 45 cm på 50 år og bryder gennem klitterne

Hård kystbeskyttelse bliver af eksperter kritiseret for ikke at løse det bagvedliggende problem med eroderende kyster: at sandet i gennemsnit forsvinder fra kyststrækningen. Det betyder, at erosionen fortsætter ud i vandet og flyttes ned ad kysten til naboerne.

Tilbageskridt

Forsker i kystsikring Peter Frigaard er ikke positivt stemt. Han synes, at forslaget ligner et tilbageskridt, da det åbner op for mere hård kystbeskyttelse. Ifølge ham er lovforslaget blevet drevet frem af private grundejere.

»De risikerer at miste deres sommerhus som følge af erosion, og så har de klaget over, at de ikke kan få lov til at smide nogle sten foran. Grunden til, at Kystdirektoratet ikke vil give tilladelse til det, er, at hvis man begynder at lave hård kystsikring nogle steder, så mister man alle strandene,« siger Peter Frigaard.

Kystingeniør ved Cowi Christian Helledie er enig i problemerne med hård kystbeskyttelse, men ser alligevel positivt på det nye forslag. Han mener, at loven lægger op til kombinationsløsninger.

Læs også: Cowi: Kommunal kystbeskyttelse ender tit med lappeløsninger

»Det tyder meget på, at de taler om både-og-løsninger. Både hård kystbeskyttelse og strandfodring til at sikre mod storme, og så naboerne ikke får problemer. Det er præcis, hvad vi har forsøgt at argumentere for,« siger Christian Helledie.

Det er planlagt, at lovændringen, hvis den bliver vedtaget, træder i kraft 1. januar 2018.

Esben Lunde Larsen ... er han stadig minister for et eller andet?

Er der andre end hans mor, som har tillid til ham som minister?

Hvem har han en klemme/klemmer på?

  • 13
  • 14

Hvis man gerne vil læse forslaget i sin helhed er linket her; faktaark
Min overskrift ville være; Regeringen overlader kysternes fremtid til kommunerne.

  • 10
  • 0

Private ejer jorden og skal behandle den i henhold til den lovgivning som et demokratisk flertal har besluttet. Skal der suspenderes for gældende lovgivning, skal myndighederne godkende det. Er der egentligt noget nyt?

  • 5
  • 0

Hvor mærkeligt...
Og hvor mærkeligt, at de gerne vil gøre noget effektivt ved det.
Ingen tvivl om, at kystlinien bliver meget mere spændende, når der med mellemrum hænger 1/2 sommerhus ud over en skrænt, med bjælker og strøer strittende i alle retninger.
Naturens eget brutale kunstværk, symboliserende kræfternes vilde striden og menneskelige konstruktioners forfald - betalt af en måske knapt så kunstinteresseret sommerhusejer...
Men måske kunne kystlinien i sin helhed forblive endnu smukkere, hvis husene stadig forefindes stående - og intakte !!!

  • 4
  • 6

@Bent Johansen
Den politiske styringen af beskyttelsen af kysterne minder meget om den politiske styringen af motorvejssystemet. Prøv at forestille dig at man i 1950 havde overladt planlægningen og udbygningen af motorvejsnettet til lodsejere med de godt 2000 sognekommuner som godkendende myndighed. Det ville der ikke være kommet noget fornuftigt ud af. Prøv fx at se hvor svært det var at beslutte linieføringen ved Silkeborg, endda indenfor Silkeborg kommunes egne grænser. Den blev endelig efter mere end 20 år besluttet med en statsministerafgørelse.
Jeg ser beslutningen om at flytte kysterne fra statslig til kommunalt regi som en ansvarsforflygtiglese af værste skuffe. Der er meget få steder hvor kystsikring som minimum ikke påvirker naboen og nabokommunen.
Det kalder på statslig styring.

Se på: Jyllinge Nørremark det er truet eller ligger i vandet hver gang vandet stiger i Isefjordsystemet. Den hurtige og meget lokale løsning er at bygge et dige på X meter. Men hvad så hvis det i forbindelse med stormvejret regner så meget Værebro Å går over bredderne. (Det lokale svar er at lade være med at bygge der, men borgmesteren ser skatteindtægter og beboene ser den gode udsigt i magsvejr.) Hvis vi zoomer en gang ud fra Værebro Å får vi øje på enten Roskilde Fjord eller hele Isefjordsystemet: Afhængig af perspektiv vil man så kunne bygge sluse/dæmning ved fx Fredrikssunds eller Hundested-Rørvig.
Igen et statsligt anliggende.

  • 7
  • 0

Du har desværre ikke ret.

For selv om jeg har egendomsretten over min grund, så må jeg ikke beskytte den nu klimaændringerne er slået igennem. Nej kystdirektoratet bestemmer om jeg må gøre noget, og de siger på forhånd at jeg intet må gøre, jo pumpe x tusinde m^3 sand ud forand stranden, selvom det ikke hjælper på problemet med højtvande.

Jeg synes det er et godt initiativ som regeringen har gang i. Jeg forstå så ikke hvorfor man ikke laver en "løsningsbog" som giver 10 forskellige løsninger på hvordan man må kystsikre udfra det pågældende problem. Dette katalog kan så definere hvilke sten, hvilket dige, hvilken spunds, hvordan trapper skal laves, stigning, begroning etc.
Dette katalog , kan Naturfredningsforeningen så være med til at lave, så æstetiken holdes og der ikke bare køres byggeaffald ud.
Så når borgere ansøger så ved man næsten med det samme at hvis jeg laver det efter løsning 5 så får jeg lov. Ligeledes ved entrepernøren hvordan han skal bygge det, og prisen kan nemt bestemmes.

  • 4
  • 3

Der er ingen simpel løsning på kystsikring, hvor man kan lave løsningskataloger med effektive løsninger.
Der komme en hel del afvejninger ind i det, samtidig med at vi forventer en stigning i havene.

Hvis vi ser på det helt lange historiske perspektiv giver 1 grad C en ændring i havvandsniveauet på mellem 1 og 5 meter. Ikke specielt præcist, sandsynligvis fordi der mange parameter der spiller ind incl. nogle tipping points. Dette historiske perspektiv forklare, hvorfor det er så svært at modellere fremtidens havvandsniveau. (Ud over at det altså kræver en regnekraft vi endnu ikke har til rådighed.)

Vi håber på at vi kan holde den nuværende temperaturstigning på 2 grader. Det giver 2 til 10 ekstra meter vand i havene. (Det svare til at alle kystområder i Danmark bliver 1 til 1 sammenligenlige på permanent basis med det der sker i Houston lige nu.)

"Bedste Worst case" i vadehavet:
I stormen 1999 var havet oppe at snuse helt ved digekronen på 7 meter. Stormen kom ved absolut lavvande, og drog meget hurtigt forbi, hvilket må betegnes som ualmindeligt heldigt. Hvis stormen (uheldigvis) var kommet ved springflod ville vandet have stået 2 meter højere.
2 meter højere vandstand + 7 meter vand målt historisk + 2 meter vand ved springflod= 13 meter vand.
Det er der ingen simpel løsning på.
(Ved "værste worst case" bliver "bedste worst case" det normale: 10 meter ekstra vand med +/- 1 meter i flod og ebbe. Hvortil der så skal lægges 9 meter vand i tilfælde af stormflod 1999 ved springflod.20 meter vand ekstra i forhold til i dag.)

Bedste worst case i København:
I 2013 stod vandet 165 cm over daglig vande. Læg dertil 2 meter ekstra vand. Det giver 3,5 til 4 meter vand i københavn. Christiansborg ligger i kote 4,5 så det nærmer sig at centraladministrationen bliver lammet.
(Ved værste worst case er København omdannet til endnu et Atlantis.)

Hvor hurtigt kan vi forvente at det sker?
Afhængig af hvilke tal man ligger til grund kommer man til et åremål mellem 160 og 500 år.

Personlig synes jeg at det kalder på nogle løsninger med langsigtet perspektiv og ikke bare "vi beskytter mit sommerhus i de 10-20 år jeg er her til at nyde udsigten". Infrastruktur som "by", "vej" har de med at blive liggende i århundrede.

  • 1
  • 0

Samtidig kan man lave en brochure der beskriver problemerne så de stakkels borgere kan få et overblik over hvad det egentlig kræver.

Der står jo forladte tyske bungere og læmoler langs vestkysten og her er der helt klart sat en bremse på erosionen

Vi udrydder jo ikke naturen fordi vi laver læmoler og sikrer bunden hvor det er muligt.

Naturfredninsfolkene ønsker at bevare alt som det er ; men vores natur har ændret sig meget i tidens løb uden at man kan sige at det ene er smukkere end det andet ;
Man huske at de mennesker i Naturfredningsforeningerne jo ikke har nogen omkostninger når kysterne forsvinder og fjerne husene.

mvh jacob

  • 3
  • 4

Ja, med en spuns bagved, så ekstremt langvarig højtvande, som Bodil ikke siver igennem, samt sten foran så bølgeenergien absorberes. Bygget på min egen grund 17 meter fra daglig vande dækket af sand.
Men det kan man ikke få lov til, selv om Bodil kostede området 14 millioner, og jeg selv vil betale.

  • 1
  • 1

at der findes andre former for kystsikring end deponering af byggeaffald.
Men jeg kan jo tage fejl.
Der er jo også en vis sandsynlighed for, at ejerne af visse udsatte sommerhuse ikke er specielt interesserede i at kigge på byggeaffald i strandkanten, men indrømmet, det er bare en ubegrundet formodning.
Til sidst kan man jo i en vild fantasirus forestille sig, at der fremkommer kommunale regelsæt for materialer og metoder...

  • 3
  • 1

Du har ikke forstået hvad du betaler til

Alle i Danmark betaler pt. 60 kr. til stormfonden hvis de har en indbo forsikring eller brandforsikring.

Hvis et område så af stormrådet bliver erklæret til at kunne modtage støtte efter en stormflod, tages de omkostninger genopbygningen koster fra denne kasse. Det samme med væltede trær og dermed mistet skovindtægt tages også fra fonden.

Det som jeg synes er det helt store problem er, at huse der ligger i et udsat område ved kysten, å eller lignende, ikke må sikre sig, selvom de selv vil betale. Især kystdirektoratet har de sidste mange år været umulige at få i tale, som man også har hørt i TV2 flere gange.
Men hvis man ikke må gøre noget, så slipper de danskere som betaler til stormrådet via forsikringen jo aldrig af med den omkostning på 60 kr., så nu er det vel egentligt blevet en skat.
Hvis man derimod lod folk der tilfældigt bor i et udsat område gøre noget for egen regning, så over tid vil det ikke længere være nødvendigt med en kæmpe fond mere og alle er glade.

Ja, nu er der nogen der siger at hvorfor bor folk i sådan et område. Mit eget eksempel har familien haft huset siden 1934 og første problem viste sig i 2006, indtil da har der aldrig været problemer. Nu har der så været det to gange, men det er nok ikke nemt at sælge huset når det er udsat.

  • 1
  • 1

Hvis man derimod lod folk der tilfældigt bor i et udsat område gøre noget for egen regning, så over tid vil det ikke længere være nødvendigt med en kæmpe fond mere og alle er glade.

Ligt ligesom på Hallig hvor folk bor på værfter. I danmark er en Hallig defineret som ubeskyttet, så mon kystdirektoratet forbyder folk udbedre værfterne mellem stormfloderne?
https://da.wikipedia.org/wiki/Hallig
https://de.wikipedia.org/wiki/Hallig

  • 0
  • 1

Hva med at man opfordrede til noget begavet kystsikring hvor man afleder vandet gennnem sandet? Feks med store perforerede rør under sandet. På den måde tryller man kystlinien længere ud og giver bølgerne mindre magt. Og rørene er usynlige

  • 0
  • 2