DN: Regeringen overlader kysternes fremtid til ejerne af første række
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DN: Regeringen overlader kysternes fremtid til ejerne af første række

De tre ministre Lars Christian Lilleholt, Esben Lunde Larsen og Brian Mikkelsen annoncerede regeringens kystbeskyttelsesplan på et dige ved Dragør. (Foto: Kristoffer Lassen Jørgensen)

Regeringen vil med et forslag til ændring af Kystbeskyttelsesloven gøre det lettere for private grundejere at bruge blandt andet sten og beton til at beskytte deres kystnære ejendomme mod erosion. Ændringen vil gøre det muligt at kystsikre flere steder, på flere måder og i tilfælde, hvor der ikke er et umiddelbart behov – men kritikere mener, at det vil true den kystnære natur og skabe flere problemer end det løser:

Læs også: Regeringen: Klimaatlas og større frihed for grundejere skal forbedre kystsikring

»Når man åbner op for at kystsikre landbrugsjord, der ligger inde bag ved kysterne, uden at tage hensyn til naturen og landskabet, så risikerer vi at miste kystnaturen,« siger Nina Saarnak, der varetager det politiske arbejde med kyster for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Formålet med ændringsforslaget er, at det skal være lettere at få tilladelse til at lave kystbeskyttelse på den måde, man selv vælger. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er »frit valg på alle hylder«, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

»Regeringen har på ingen måde sluppet tøjlerne og ansvaret for kysterne, men vi vil gøre det nemmere for borgerne, når de søger om at anlægge kystbeskyttelse,« meddeler ministeren i skriftligt svar til Ingeniøren.

Hård kystbeskyttelse

Baggrunden for lovændringen er blandt andet økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for 2018. Ændringsforslaget er dog samtidig endnu et slag i den kamp, som private grundejere længe har kæmpet for at få lov til at bruge såkaldt hård kystbeskyttelse – det vil sige bølgebrydere, høfder eller skråningsbeskyttelser.

Metoderne har større indvirkning på landskabet og naturen end for eksempel strandfodring, hvor man tilfører store mængder sand til kysten, og kritiseres af eksperter for ikke at stoppe den overordnede erosion. Danmarks Naturfredningsforening mener, at lovændringen vil begrænse myndighedernes mulighed for at stoppe opførelsen af hårde løsninger

Læs også: Danmark spilder milliarder på at beskytte kysten med overflødige høfder

»Nogle vil måske lave høfder, andre stensætninger – hvis vi er uheldige, vil nogle måske lægge murbrokker ud. Så ser kysten helt anderledes ud. Man må forvente, at det her kan få en meget stor landskabelig effekt, og myndighederne mister muligheden for at sige nej tak,« siger Nina Saarnak.

Miljø- og fødevareministeren påpeger, at der stadig skal tages hensyn til, hvordan anlægget påvirker nabostrækninger samt dets 'miljømæssige kvalitet'. Derudover anser han heller ikke kystsikring som uforeneligt med naturen.

»Kystsikring bliver ofte fremstillet, som om det ikke kan gå i et med naturen, men vi har mange eksempler i Danmark på, at kystsikring også kan være 'naturlig'. Et eksempel er klitterne i Søndervig, som i virkeligheden gemmer på beton, der fungerer som kystbeskyttelse,« skriver han til Ingeniøren.

Manglende hensyn møder kritik

Kommunernes Landsforening (KL) ser positivt på den øgede valgfrihed, der ifølge dem skal gøre det muligt at medtænke de meget forskellige omstændigheder, som gør sig gældende på Danmarks 7.300 kilometer lange kystlinje. I deres høringssvar udtrykker de dog ligesom DN utilfredshed over, at hensynet til landskabet udgår.

De skriver således:

»KL finder det uheldigt, at det hidtidige hensyn 'kystlandskabets bevarelse og genopretning' fjernes fra formålet. Kommunalbestyrelserne må fortsat kunne vægte dette hensyn i afgørelser efter loven, hvor de finder det relevant. KL foreslår derfor, at dette hensyn fortsat nævnes i formålsparagraffen.«

Læs også: Nordjysk ingeniør: Kysterosion koster mindst 600 millioner kr.

Hundrede badebroer

Niels Philip Jensen, der arbejder med vand og klimatilpasning ved KL, er bekymret for, at kommunalbestyrelsen ikke vil have mulighed for at afvise skæmmende projekter. Kystbeskyttelsesloven bruges for eksempel også ved kommunens administration af bade- og bådebroer.

»Man kan forestille sig, at grundejere gerne vil have egen badebro. Hvis alle får en, så kommer der måske hundrede badebroer på en strand. Det vil næppe være foreneligt med kystlandskabets bevarelse, og der bør kommunalbestyrelsen have mulighed for at sige, 'de må nøjes med én'. KL siger ikke, at der kun skal være én, men kommunalbestyrelsen bør kunne tage det hensyn i deres beslutning,« siger Niels Philip Jensen.

Da høringsperioden lige er afsluttet, kan Miljø- og Fødevareministeriet endnu ikke oplyse, om høringssvarene vil medføre ændringer til forslaget.

De eroderende kyster

Danmarks lange kystlinje giver unikke udfordringer, både i dag og i fremtiden, hvor ændringer i vindforhold og havstigning forventes at øge erosionen mange steder. Havet gnaver sig især ind på Vestkysten, hvor de mest udsatte dele hvert år får tilført store mængder sand af Kystdirektoratet.

Ved de øvrige danske kyster er det grundejernes eget ansvar at kystsikre, og mange vil gerne have mulighed for at benytte andre metoder end strandfodring, men Kystdirektoratet, der administrerer Kystbeskyttelsesloven, er varsomme med at give tilladelser til rene hårde løsninger.

Læs også: Vesterhavet stiger 45 cm på 50 år og bryder gennem klitterne

Hård kystbeskyttelse bliver af eksperter kritiseret for ikke at løse det bagvedliggende problem med eroderende kyster: at sandet i gennemsnit forsvinder fra kyststrækningen. Det betyder, at erosionen fortsætter ud i vandet og flyttes ned ad kysten til naboerne.

Tilbageskridt

Forsker i kystsikring Peter Frigaard er ikke positivt stemt. Han synes, at forslaget ligner et tilbageskridt, da det åbner op for mere hård kystbeskyttelse. Ifølge ham er lovforslaget blevet drevet frem af private grundejere.

»De risikerer at miste deres sommerhus som følge af erosion, og så har de klaget over, at de ikke kan få lov til at smide nogle sten foran. Grunden til, at Kystdirektoratet ikke vil give tilladelse til det, er, at hvis man begynder at lave hård kystsikring nogle steder, så mister man alle strandene,« siger Peter Frigaard.

Kystingeniør ved Cowi Christian Helledie er enig i problemerne med hård kystbeskyttelse, men ser alligevel positivt på det nye forslag. Han mener, at loven lægger op til kombinationsløsninger.

Læs også: Cowi: Kommunal kystbeskyttelse ender tit med lappeløsninger

»Det tyder meget på, at de taler om både-og-løsninger. Både hård kystbeskyttelse og strandfodring til at sikre mod storme, og så naboerne ikke får problemer. Det er præcis, hvad vi har forsøgt at argumentere for,« siger Christian Helledie.

Det er planlagt, at lovændringen, hvis den bliver vedtaget, træder i kraft 1. januar 2018.

Esben Lunde Larsen ... er han stadig minister for et eller andet?

Er der andre end hans mor, som har tillid til ham som minister?

Hvem har han en klemme/klemmer på?

  • 13
  • 14

Hvis man gerne vil læse forslaget i sin helhed er linket her; faktaark
Min overskrift ville være; Regeringen overlader kysternes fremtid til kommunerne.

  • 10
  • 0

Private ejer jorden og skal behandle den i henhold til den lovgivning som et demokratisk flertal har besluttet. Skal der suspenderes for gældende lovgivning, skal myndighederne godkende det. Er der egentligt noget nyt?

  • 5
  • 0