DN fik alligevel invitation til eksperthøring om testcenter

Folketingsmedlemmer og presse kan i morgen stille spørgsmål til en række eksperter angående det vindmølletestcenter i Østerild Klitplantage, som regeringen ønsker at få vedtaget.

Og nu kan der også stilles spørgsmål til Danmarks Naturfredningsforening.

Oprindeligt var naturvennerne ikke inviteret, men miljøministeren har alligevel valgt at invitere dem, og det vækker glæde i DN.

»Det var da helt vildt underligt, at vi ikke var inviteret. Men vi siger ja tak til høringen, og det vigtige er, at vi kommer til orde,« siger direktør René la Cour Sell, Danmarks Naturfredningsforening, til ing.dk

Men han fastholder, som DN tidligere har sagt, at der burde være hentet eksperter fra udlandet, hvor man har erfaring med vindmølletestcentre.

»Hvis man skal lave en eksperthøring, hvorfor så ikke invitere eksperter fra udlandet,« siger han.

Emner : Vindmøller