Kystnære skibsvrag vil ikke blive fjernet fra fra danske farvande. I hvert fald ikke så længe, at de ikke udgør en trussel for havmiljø, fiskeri og sejladssikkerhed. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet til Ingeniøren.
Danmarks Naturfredningsforening finder det skamløst og er klar til at gå rettens vej for at få fjernet de kystnære skibsvrag, så der ikke opstår en situation, hvor Danmark ender med at fungere som en international skibskirkegård.
»Ellers kan skibsejere jo spekulere i at dumpe udtjente skibe ved at sætte dem på grund i danske farvande,« siger Henning Mørk Jørgensen, der er havbiolog ved Danmarks Naturfredningsforening.
I et svar til Folketinget skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde larsen (V): ‘Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. For eksempel kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse kystnære skibsvrag.’
Miljøministeriet skriver videre i et svar til Ingeniøren, at så længe skibene ikke udgør en trussel mod beskyttelsesinteresserne eller er en miljøbelastning, så vil man hverken bekymre sig om at fjerne vragene eller holde tal på, hvor mange det drejer sig om.
Som Ingeniøren tidligere har skrevet, viser de seneste tal, der går helt tilbage til 2010, at der ligger mindst 30 skæmmende skibsvrag og efterladte skibe i de danske farvande. Det konkluderede en tværministeriel arbejdsgruppe i 2010.
Tallet beror på frivillige indberetninger fra kommuner, havne og Danmarks Naturfredningsforening, hvorfor der også er knyttet en usikkerhed til tallet.
Danmarks Naturfredningsforening fortæller, at de entydigt er for at fjerne skæmmende vrag på de danske kyster, og at de løbende har prøvet at få truffet en beslutning om statslig fjernelse, men det er ikke lykkedes.
»Man vil ikke betale for fjernelse af vrag, som potentielt stadig har en ejer, og som ikke er til gene eller fare,« siger Henning Mørk Jørgensen.
Den 14. april 2015 tiltrådte Danmark i den internationale Nairobi-konvention om fjernelse af vrag. Med Nairobi-konventionen får det offentlige en håndsrækning i forhold til at få udgifterne dækket af rederne ved fjernelse af skibsvrag.
Reglerne i konventionen betyder, at det er skibets ejer, der står med ansvaret for at fjerne skibet, hvis det forliser. Desuden skal skibe med en bruttonage på 300 og derover have et certifikat fra flagstaten, der viser, at der er tegnet en forsikring til dækning af de udgifter, der forekommer ved at fjerne et vrag.
Danmark har endvidere valgt at lave nogle tilføjelser til konventionen. I Danmark gælder konventionen således også territorialfarvand og ikke kun i dansk ‘eksklusiv økonomisk zone’, ligesom der i de danske regler også er fastsat krav til, at skibe med en tonnage på under 300 skal have en forsikring, netop fordi det typisk er den type skibe, der forliser i danske farvande. Det fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Chefkonsulent i Søfartsstyrelsen Kasper A.T. Jespersen fortæller dog, at konventionen er aftale mellem stater og derfor ikke har direkte virkning over for borgerne. For at kunne sende regningen videre er der behov for eksempelvis en national hjemmel.
»Hvis man ved hjælp af en anden hjemmel beslutter at fjerne vraget, vil man – hvis der er tale om et skib, som har pligt til at være forsikret – kunne sende regningen til forsikringsselskabet. Problemet er bare, at mange af de kystnære vrag ikke har nogen forsikring, enten fordi de er fra før, reglerne om forsikringspligt blev indført, eller fordi de ikke er blandt de skibe, som har fået pligt til at være forsikrede, fordi de enten er for små eller er fra lande, der ikke er med i konventionen,« forklarer Kasper A.T. Jespersen.
