DMU: Omstridt testcenter for kæmpemøller giver bedre natur
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DMU: Omstridt testcenter for kæmpemøller giver bedre natur

Naturen vinder, når dele af skoven i Østerild i Thy fældes for at gøre plads til syv kæmpevindmøller i det kommende vindmølletestcenter.

Sådan lyder det fra DMU, der tidligere har været kritiske over for det nationale testcenter, som et bredt flertal i Folketinget tilbage i maj måned vedtog, skulle ligge i Thy.

DMU er blevet hyret af Miljøministeriet til at stå for naturgenopretningen, efter skoven er fældet.

Stod det alene til DMU, skulle der fældes endnu mere skov, end planen lægger op til i dag - det havde givet flere muligheder for at skabe sjældne naturtyper.

»Hvis rammerne havde været lidt bredere, havde vi, set fra en biologisk synsvinkel, ikke været kede af, at der blev fældet mere skov, og også konverteret nogle af de landbrugsområder, der ligger midt i området, så der blev skabt større og mere sammnehængende natur,« siger forskningschef i DMU, Aksel Bo Madsen.

Han kalder det selv "pudsigt", at DMU er blevet valgt til at udarbejde planen for området, efter skoven er fældet, da DMU har været meget kritiske over for projektet. Men det er en kærkommen udfordring.

»Vi har været kritiske i forhold til den VVM-redegørelse, Miljøministeriet fik lavet. Men det er en spændende udfordring, at vi bliver bedt om at udarbejde planen for, hvordan der skabes bedre natur, og inden for de rammer som Folketinget har givet, har vi ikke gået på kompromis,« siger Aksel Bo Madsen.

Stauning var bedre for naturen

Det havde været bedst for naturen, hvis der var blevet valgt en anden placering - for eksempel som den Danmarks Naturfredningsforening udpegede ved Stauning, siger Aksel Bo Madsen.

Her var det primært landbrugsjord, der skulle benyttes, men nu da Østerild er vedtaget, giver det alligevel mulighed for at skabe bedre natur end i dag.

»Når Folketinget nu har valgt Østerild, så må vi sige, at der er meget spændende muligheder i at skabe ny natur. For det er ringe natur og plantageområder, selvom det måske er en anden oplevelse lokalt. For mange mennesker er natur nok skov og ikke klitheder, lysåbne våde enge og overdrev,« siger Aksel Bo Madsen,

Klitplantage er ringe natur

Han og medgiver, at de lokales mening om, hvad der er "rigtig natur", selvfølgelig også spiller en rolle.

Men Aksel Bo Madsen peger på, at mængden af skov, der skal fældes, er blevet reduceret markant i forhold til de første udmeldinger. Derfor bliver der nu både skov andre naturtyper. Og det er samlet set en gevinst.

»Vi får sådan set begge dele. Med det begrænsede areal der nu bliver fældet, 266 hektar skov (mod de 1.500 hektar, der i første omgang blev nævnt, red.), så er det ikke meget, der bliver fjernet. Det giver folk rigtige gode muligheder for naturoplevelser, og jeg tror faktisk, når der er gået nogle år, at folk vil sige; det er egentlig rigtig godt.«

Det ville være interessant at få lavet og offentliggjort et regnskab over CO2, der bliver frisat til atmosfæren, samt CO2 der hen ad vejen bliver bundet. Foreligger dette som del af VVM-redegørelsen? I så fald: Hvorfor bliver det ikke omtalt?
I Massachussetts har Manomet Center for Conservation Science netop i år afleveret en modelbaseret rapport til regeringen om tidsprofilerne fra ekstra træhugst til forventet ny vækst af skov. Hvordan ser det ud med omdannelse til andre typer arealer?

  • 0
  • 0

Det skal lige præciseres, at vindmølletestcenteret i Thy omfatter arealerne ved Hjardemål Klit samt en lille del af Østerild Klitplantage.

I Miljøministeriets omtale af vindmølletestcenterets placering og beskrivelse af området, ses der fuldstændigt bort fra, at områdets nordlige del (Hjardemål Klit) hidtil har været beskyttet af den overordnede landsplanlægning siden Viborg Amt beskyttede området iflg. regionsplantillæg vedtaget d. 13. september 1994.

Man har fra myndighedernes side alene fokuseret på Østerild og plantagen der. Dette ses også gentaget i artiklen ovenfor, og intet er mere forkert.

Området er meget mere differentieret rent landskabsmæssigt og indeholder mange lysåbne arealer med hedearealer og engdrag. Miljøministeriets beskrivelser af området er derfor ikke korrekt.

De opmærksomme læsere har fra artiklen nok set, at DMU´s forskningschef har bekræftet, at DMU har været kritisk overfor valget af at placere testcenteret i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage !

Det bemærkes også, at forskningschefen udtaler, at en placering af testcenteret på de mere egnede arealer ved Stauning, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening havde været bedre end ved Øsrterild !

Selvsamme forskningschef har i DMU´s høringsnotat d. 5. marts 2010 til anlægsloven skrevet følgende : " I VVM-redegørelsen fremgår det, at der ikke er foretaget feltstudier af fuglenes flyvekorridorer i lokalområdet, og dermed er det ikke muligt at vurdere kollissionsrisikoen for fuglearterne..."

..."Fra amerikanske undersøgelser ved vi, at når master bliver over 150 meter høje øges kollisionsrisikoen signifikant i forhold til mindre master, og det samme vil med stor sandsynlighed gøre sig gældende for vindmøller".

Omkring flagermus og kollissionsrisiko i forhold til vindmøller skriver forskningschef Aksel Bo Madsen også følgende i sit høringssvar til anlægsloven : " De seneste undersøgelser i Europa har endvidere vist, at der kan samle sig store insektforekomster ved mølletårnene og -huset. Insektforekomsterne tiltrækker flagermus der jager og derved vil have meget stor risiko for at blive ramt af de roterende møllevinger. Nyligt udførte svenske undersøgelser viser, at selv havvindmøller tiltrækker en masse insekter som flagermusene fouragerer på".

..."VVM-redegørelsen opstiller heller ikke det nødvendige faglige grundlag for at vurdere effekterne på områdets økologiske funktionalitet for flagermus".

"Generelt er det DMU´s opfattelse, at kollissionsrisikoen med vindmøllerne og masterne (inkl. disses barduner) for svaner, gæs, havørne, traner, nattrække fugle og flagermus bør undersøges inden der tages endelig stilling til placeringen".

Det kan således sammenfattende i DMU´s høringsskrivelse til anlægsloven ses, at DMU ikke er overbevidst om, at en placering af testcenteret i Østerild og Hjardemål Klit er den bedste. Det bekræftet han jo ifølge ovenstående artikel, hvilket isoleret set er godt !

Overskriften på artiklen synes derfor ikke retvisende og giver derfor et forkert indtryk af, hvorledes DMU har forholdt sig til placeringen af vindmølletestcenteret.

På hjemmesiden www.NATIONALTTESTCENTER.dk er der netop offentliggjort resultater af gennemførte undersøgelser i USA, hvor der i løbet af ganske kort tid blev fundet tusindvis af døde fugle under vindmøller i et optællingsprogram, som var iværksat og støttet af de amerikanske myndigheder. Resultaterne af disse amerikanske optællinger af døde fugle efter kollisioner med vindmøller, har medført, at store vindmølleprojekter er stoppet.

Det skal bemærkes, at vindmølletestcenteret i Thy er placeret med grænse til det internationale fuglebeskyttelsesområde samt RAMSAR-område Vejlerne. Dette område er særdeles vigtigt for trækfugle, hvorfor det virker helt absurd, at man nu fra DMU´s side skulle tale varmt for testcenteret, når man både i høringssvar har omtalt de amerikanske fugletællinger og direkte oplyst, at der mangler undersøgelser af testcenterets påvirkning på de trækkende fugle. Disse undersøgelser er endnu ikke foretaget !

Derfor er anlægsloven også ugyldigt vedtaget og i direkte strid med EU-retten, hvilket nu vil blive nærmere dokumenteret i den retssag, der anlægges imod staten og Miljøministeriet og med påstand om at søgsmålet blive tillagt oppsættende virkning. Det kan ikke være rigtigt at sende 20.000 lastvogne ind i det unikke naturområde med beton og stabilgrus etc., når man endnu ikke har undersøgt testcenterets påvirkning på omgivelserne !

Meget kunne derfor tyde på, at Miljøministeriet med miljøminister Karen Ellemann (V) i spidsen har forsøgt at vride armen om på DMU og få denne institution til at oplyse, at testcenterets placering er fin og i orden.

Heldigvis er dette ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang, hvilket de naturglade borgere i Danmark er glade for.

Det udstiller i stedet regeringen og miljøministeren som stærkt manipulerende, når myndighederne forsøger at snyde befolkningen som det her endnu en gang klart ses !

Læs mere om sagen på www.NATIONALTTESTCENTER.dk

  • 0
  • 0

Det ville være interessant at få lavet og offentliggjort et regnskab over CO2

Ja lad os få alle tal på bordet. Overblik over den samlede virkning af vores aktiviteter er nødvendigt for at tage brugbare beslutninger.
Jeg savner overblik over virkningerne på diversiteten deroppe.

  • 0
  • 0

Ja, artiklen minder mig om Kristeligt Folkepartis miljøminister 1982-88 Christian Christensen.

Han gjorde sig herostratisk berømt da han kom med følgende udtalelse:

»Naturen er nødt til at have nogle der passer på den, og plejer den. Ellers går den jo til grunde i det rene vildnis!«

Frit efter hukommelsen.

  • 0
  • 0

Ja, artiklen minder mig om Kristeligt Folkepartis miljøminister 1982-88 Christian Christensen.

Han gjorde sig herostratisk berømt da han kom med følgende udtalelse:

»Naturen er nødt til at have nogle der passer på den, og plejer den. Ellers går den jo til grunde i det rene vildnis!«

Frit efter hukommelsen.

Ja uvidenhed er ofte det bedste forudsætning for at latterliggøre andre.

Hvis "naturen" i Danmark - kulturlandskabet - ikke blev passet ved vedvarende brug, ville der i løbet af de første 10 år gro et vildnis af flerårige urter - brombær, brændenælder osv. - og i løbet af 20-30 år ville alle veje gå i slugter bestående af et uigennetrængeligt 10 til 20 m højt krat af buske og træer.

I løbet af 100 til 200 år, ville klimaksskoven - store dominerende klimakstræer som bøg og gran - begynde at etablere sig, hvorved der stedvis dannedes en mere åben skovbund, som vi kender den fra gamle gran- og bøgeskove.

Der ville blive en meget lav biodiversitet, og jagtmuligheder blev der meget lidt af.

Her i Norge er det blevet et kæmpeproblem, fordi at selv om kun 3 % af landet er dyrket jord, så udnyttedes praktisk talt alt areal som ekstensiv græsning til kvæg, får og geder, der holdt kratskoven væk.

Der laves derfor nu forsøg med GPS-vogtede får og geder, som så skal "ansættes" af staten til at holde naturen naturlig.
http://www.smabrukarlaget.no/sider/tekst.a...

I øvrigt kaldes vores arealtilskud her i Norge for "kulturlandskabstillæg", da det regnes som vederlag for at holde alle arealer udenom de produktive ved lige.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Der ville blive en meget lav biodiversitet,

Ikke forstået.
Der snakkes netop meget om at den lysåbne skov, med en del dødt ved på skovbunden, at den type skov er det der mangler i DK.
Ikke som følge af PW´s uberørte skov, men et resultat af en bevidst naturnær, (og fornuftig økonomisk) drift, hvor noget dødt ved efterlades på skovbunden.
Denne skovtype ville gøre at biodiversiteten i danske skove ville stige.
Grotesk at vores diversitet i skovene falder, når vi ved at der pumpes (velfortjent) tilskud i rejsning af løvskov.

  • 0
  • 0

John Jørgensen:

[quote]Der ville blive en meget lav biodiversitet,

Ikke forstået.
Der snakkes netop meget om at den lysåbne skov, med en del dødt ved på skovbunden, at den type skov er det der mangler i DK.
Ikke som følge af PW´s uberørte skov, men et resultat af en bevidst naturnær, (og fornuftig økonomisk) drift, hvor noget dødt ved efterlades på skovbunden.
Denne skovtype ville gøre at biodiversiteten i danske skove ville stige.
Grotesk at vores diversitet i skovene falder, når vi ved at der pumpes (velfortjent) tilskud i rejsning af løvskov.[/quote]

Hvis du havde taget dig tid til at læse, hvad jeg kommenterede, så var det, at Per Erik Rønne gjorde nar af den tidligere miljøminister, der havde gjort opmærksom på, at "naturen" skulle passes, hvis den ikke skulle blive et uigennemtrængeligt vildnis.

Stor naturlig biodiversitet er først og fremmest et spørgsmål om variationer i biotoperne med vekslende vådmarker, tørre sandede områder, områder med frugtbar muld og områder uden jord (fjell). Desuden er landskaber med store højdeforskelle præget at stor biodiversitet pga. store forskelle i makroklimaet (højde) og især mikroklimaet (tørre varme solvendte sider og kolde skyggefulde huller.

Der er ikke ret store forskelle på de naturlige biotoper i Danmark.
Alligevel er der stor biodiversitet, og der skydes meget vildt, fordi mennesket har skabt et "kludetæppe" af forskellige biotoper.

Jeg er da enig med dig i, at man både i Danmark og her i Norge kunne ofre lidt mere arbejde - og indtægt - på at gøre skoven mere "menneskevenlig" - men det var altså ikke det, snakken var om.

Der er desværre vokset en myte op om, at en "uberørt natur" er det samme som de dejlige skove med en blanding af åbne pladser og tætte partier, man kender fra "Robin Hood".
De åbne pladser er et resultat af husdyrs græsning. - Altså et kulturlandskab.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

De åbne pladser er et resultat af husdyrs græsning. - Altså et kulturlandskab

Mere korrekt er det vel at de lysåbne arealer er et resultat af mangel på kvælstof. Om næringsstofferne fjernes af husdyr eller maskiner er ligegyldigt.
DMU har planer om at lave forsøg med dette:

".........før den nye natur kan rykke ind ved Østerild, skal nåletræer fældes, transportveje og tekniske anlæg etableres, grøfter kastes til og kvælstof ophobet i tykke lag af nåleførne og uomsat tørv skaffes af vejen. Og stadig vil der være landbrug i området, der sætter grænser for genopretningen af 'de nye klitters' sammenhængende natur.

"Det er helt afgørende for omlægningen af området til næringsfattige naturtyper at fjerne denne kvælstofpulje. Der er flere mulige måder at gøre det på, men prisen spiller naturligvis en vigtig rolle. Vi håber, at projektet i Østerild kan gøre os klogere......."
http://www.blst.dk/LANDSKABET/Testcenter/P...

  • 0
  • 0

[quote]De åbne pladser er et resultat af husdyrs græsning. - Altså et kulturlandskab

Mere korrekt er det vel at de lysåbne arealer er et resultat af mangel på kvælstof. Om næringsstofferne fjernes af husdyr eller maskiner er ligegyldigt.
DMU har planer om at lave forsøg med dette:

[/quote]

Når et område græsses, så bortføres næringstofferne jo ikke i nævneværdig mængde, da dyrenes afføring afleveres på stedet.

Dine citater fra genopretningsplanen for Østerild går på at fjerne al nitrogen, idet man da mener, en træløs klithede vil blive resultatet.

Jeg tror desværre, at de ikke har lært af erfaringer både fra fredningen af hedearealer i Jylland og hedearealer her i Norge - især Syd- og Vestlandet, der er ved at gro til med skov nu, når græsningen er ved at ophøre.

Der findes træsorter, der er meget lidt næringsskrævende, og som lever i symbiose med nitrogenfikserende mikrober i jorden. De vil invadere klitheden og efterhånden give vækstgrundlag for større trær som eg.

Båden den jyske hede og klithederne er resultatet af først en skovfældning og en efterfælgende græsning af den hede, der etableredes som følge af sandfygningen, der fulgte træfældningen.
At forudsige, hvordan man skal genetablere disse klitheder - der opfattes som attraktive "naturområder" for mennesker - er derfor ikke let. Det håber de da at få lærdom af ved Østerild-projektet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

"Naturen vinder, når dele af skoven i Østerild i Thy fældes for at gøre plads til syv kæmpevindmøller i det kommende vindmølletestcenter".
Sådan lyder påstanden. Sandsynligvis fra folk som ikke bor i området midt mellem NationalPark Thy og det store internationale fuglereservat Vejlerne.
Men for os som bor her vil enhver kæmpemølle placeret ved Østerild være ødelæggende for den totale ro som naturen mellem hav og fjord frembyder.
Jeg bor i Hanstholm. Hanstholm ligger som nordvestlig forpost mod havet. Fra østsiden af holmen kan man - endnu - nyder udsigten og stilheden over Danmarks største natur- og plantageområder, hvori mennesker må færdes.
Og mennesker kommer her i tusindtal hvert år fra hele Europa som stilhedssøgende gæster fra en hverdag præget af konstant støj - og fra nætter, hvor kunstigt lys dominerer over byområder.
I Thy ved Østerild og Hjardemål findes den naturlige stilhed, og nattemørket åbner op til fantastiske stjernebilleder over plantagerne ud mod Vesterhavet
Den oplevelse vil ødelægges for såvel naturelskende thyboer som turister, hvis det såkaldt nationale testcenter for vindmøller så høje som storebæltsbroens pyloner placeres midt i den mangfoldige natur som plantager har udviklet!
Argumentet om, at den oprindelige klithede genskabes under vindmøllerne lyder hult, når man véd at plantagerne blev skabt som læ mod vestenvinden og den kolde og klamme havgus, og når man kender området og véd hvor vildt naturen har udviklet sig med løvtræer og krondyr og fugle som fandt læ at trives og formere sig i. Naturen vil intet vinde med store vindkraftværker.
Og det "nationale" argument om udvikling af danske vindmøller er lige så hult, nu hvor det er kommet frem, at ikke kun danske vindmølleproducenter kan byde ind på et lejemål - midt i skovens dybe stille ro! Stop det vanvid.
Thor Anthony, organisationen Thyboer for Natur.

  • 0
  • 0