DMU: Landbrugets rapport om ålegræs er fuld af mangler

Det statistiske grundlag er ukorrekt, datagrundlaget er utilstrækkeligt, og konklusionerne er mangelfulde. Det tunge skyts er kørt i stilling i den videnskabelige bredside, hvormed Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) skyder en rapport om planten ålegræs fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI) i sænk.

Hidtil er dybdegrænsen for ålegræs i kystområderne blevet brugt som indikator for, om vandmiljøet lider overlast af landbrugets udledning af næringsstoffer. For mange næringsstoffer = mindre ålegræs.

Men i oktober konkluderede DHI efter at have undersøgt sagerne på vegne af Dansk Landbrug & Fødevarer, at ålegræs ikke kan gøre målearbejdet alene.

Ifølge en biolog fra DHI havde mindre kvælstofudledning i for eksempel Limfjorden ikke fået mere ålegræs til at gro, mens der andre steder har været kraftig vækst. Derfor konkluderede DHI, at det er for spinkelt at basere vandmiljøplaner for milliarder ud fra ålegræsvækst alene, eftersom også salte og temperaturen i vandet afgør ålegræssets vækst.

Læs også: Eksperter: Miljøplaner bygger på fejlantagelser om ålegræs

Men efter at have brugt nogle uger på at granske rapporten fra DHI skyder DMU kritikken ned:

»Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har haft lejlighed til at analysere rapportens datagrundlag, metoder og konklusioner. DMU kan på baggrund af dette konstatere, at rapportens statistiske grundlag er ukorrekt, datagrundlaget er utilstrækkeligt, og konklusionerne er mangelfulde,« skriver DMU på sin hjemmeside.

DMU mener således, at ålegræs fortsat er en udmærket indikator, såfremt vandet er klart nok til, at ålegræsset kan udbrede sig, hvilket det ikke er lige nu alle steder - selv om DHI indikerer dette.

Læs DMU's notat her

Desuden, skriver DMU i sit notat, har det aldrig været tanken at bruge ålegræsset alene som indikator for vandets tilstand, så på dette punkt er man enig med DHI.

DMU kritiserer også DHI for at bruge Limfjorden som et af de mest fremtrædende eksempler, hvilket ikke er repræsentativt, og anfører, at lys ifølge DMU's egne undersøgelser har større betydning for ålegræssets dybdegrænse end temperatur.

»Det er DMU's opfattelse at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvalitet i havet, og at der for nærværende ikke er andre alternativer,« skriver DMU og fortsætter:

»DMU er enig i, at der er lokale forskelle i, hvordan de kystnære områder reagerer på reduktioner i belastning med næringsstoffer, og at det derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter og andre indikatorer for at forstå økosystemernes respons. Sådanne udvidede analyser af udviklingstendenser og årsagssammenhænge kan bidrage til at etablere endnu stærkere værktøjer til at måle vandkvalitet i havet.«

Dokumentation

DMU's notat

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg var barn (for længe længe siden) brugte man store mængder indskyllet ålegræs i teglværks-industrien. Det blev brugt til at holde leret i ler-gravene frostfrit - man spredte et tykt lag tørret ålegræs ud på de skråninger hvor man resten af vinteren skulle afgravede leret med kæde-spande gravemaskine. Ålegræsset hentede man på Øresundskysten i vognlæs, når "løvet" faldt om efteråret, og efterårsstormene skyllede det i land. En gang i tresserne holdt det op - Ålegræsset blev kvalt af forurening, og forsvandt stille og roligt. I mange år var de store bunker ålegræs på stranden et fjernt barndomsminde, en smertelig påmindelse om et tab af et smukt rent farvand. Nu kommer pointen: Ålegræsset er tilbage i Øresund! - Jeg har det sidste år eller to bemærket stigende mængder, og i år er der pæne bunker mange steder, så sig ikke at alt går den gale vej!! :-)

  • 0
  • 0

Diskusionen er om ålegræssers vækst og opformering kun er afhængig af nærringstoffer eller om flere faktorer spiller ind. Jeg husker fra mit plantebiologisstudie, at ud over vand og nærringsstoffer skal der være et klima og lys/daglængde. Et vækstmedie er også befordrene. Så hvorfor ålegræs af alle arter kun være afhængig af et begrænset sæt faktorer? Hvis Ritt i EU har fået videnskabelige undersøgelser ud af kraft, ændrer dette ikke videnskabelige fakta. DMU skal svare med sammenholdte statistiske undersøgelse der viser ålegræssets temperaturuafhængighed. Basta! Ellers er DMU's biologer dumpet i matematisk statestik. NB! Husk fejlkilder og usikkerheder:::!

  • 0
  • 0

Nu kommer pointen: Ålegræsset er tilbage i Øresund! - Jeg har det sidste år eller to bemærket stigende mængder, og i år er der pæne bunker mange steder, så sig ikke at alt går den gale vej!! :-)

Med det resultat at der hvert år er 'rituelle' klager fra Strandvejsvillaerne over at kommunen ikke fjerner det stinkende stads. Det er også irritende at have betalt dyrt for sin ejendom, i tryg forvisning om at forureningen havde løst det problem ;-)

  • 0
  • 0
  • det er ikke noget enestående, at der er bragt forkerte fakta om ålegræsset. Dansk Landbrug er mestre i at fordreje tal til egen fordel.

I forbindelse med forbruget af pesticider på de dyrkede marker er en lovet nedgang erstattet med en stigning, og bønderne forsvarer sig med at "giften er blevet mindre giftig". Sprøjtefrekvensen er steget fra de lovede 1,7 til 2,4. pr. mark pr. år.

Mellem 1000 - 1500 "høringsvar" er fra Fødevarestyrelsen sendt ud til svineavlere med for højt antibiotikaforbrug: Men datagrundlaget for hele operation "gult kort" er behæftet med betydelige mangler og fejl.

Der er grund til at formode, at bønder med husdyrhold ikke oplyser korrekte tal for udkørsel af husdyrgødning (harmonitallene). Osv. osv.

Bønderne og deres håndlangere kører resten af samfundet rundt manegen.

  • 0
  • 0

Behandlingshyppigheden som ikke nødvendighvis siger ret meget om mijøbelastningen, er ikke på noget tidspunkt i gennemsnit for landbruget nået ned på den tilstræbte værdi på 1,7.

  • 0
  • 0

@Stig,

Landbrugets rapport er ren Dr. Libberkind videnskab. Hoppet, uvidenskabelig og fusket.

  • samme kan man sige om dit indlæg. Det er ikke landbruget, der har lavet rapporten, men DHI. DMU er vist ikke den rigtige til at korrekte DHI vedrørende næringsstoffer, i 2002 fik de en sønderlemmende kritik af et udenlandsk panel for bl.a. ikke at have styr på kvælstofkilderne til det marine miljø. Ingen indenfor DMU har nogen uddannelse i landbrugsstof, hverken i planters næringsforsyning eller i udledninger. De brugte store ressourcer på en iltsvindsmodel, der måtte kasseres - den de bruger stammer vistnok fra Hydraulisk Institut!

Ålegræs er ikke en videnskabeligt god indikator på udledning ad næringsstoffer, grunden til at ålegræs forsvandt skyldes sygdomsangreb.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Holger, hvilken baggrund har du selv for at påstå ovennævnte? Sikkert ingen.

  • det er ikke noget enestående, at der er bragt forkerte fakta om ålegræsset. Dansk Landbrug er mestre i at fordreje tal til egen fordel.

I forbindelse med forbruget af pesticider på de dyrkede marker er en lovet nedgang erstattet med en stigning, og bønderne forsvarer sig med at "giften er blevet mindre giftig". Sprøjtefrekvensen er steget fra de lovede 1,7 til 2,4. pr. mark pr. år.

Ad 1. Det er fifleri, det ikke jo ikke landbruget, der har leveret rapporten, men DHI. Ad 2. Den eneste fordrejning jeg kan se, er dit eget udsagn. Hvad behandlingshyppigheden (mener du vist?) har at gøre med miljø er der ingen, der kan fortælle, Torben har jo ret. Behandlingspyppigheden siger intet om belastningen på miljøet, men er vel det eneste, som politikere uden forudsætninger kan håndtere? At der ikke godkendes pesticider uden en meget grundig analyse af eksperter burde væfre almen viden, men man vil hellere snakke om forlængst udfasede stoffer end de aktuelle midler. Er det miljøvidenskab?

Det har f.eks. vist sig for vanskeligt stof for politiske miljøordførere, at den ovevejende del af de fundne overskridelser af grænseværdier for pesticidrester i drikkevand stammer fra kilder udenfor landbruget!

Holger, så mangler vi et par eksempler på fifleri af data fra landbrugets side, så skal jeg gerne bidrage med fifleri af data fra DMUs side.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Nu overvurderer du vist bøndernes råderum. Biologer har valgt ålegræsværktøjet, fordi direkte målinger i vandløb af nærringssalte fra landbruget er for besværligt( kemi er for svært)

Behandlingshyppigheden er en fiktiv størelse! I starten beregnedes normdosis ved 95% virkning, nu er den ved indførelse at nye skrædersyede midler kun ved 85%. Det er vist ikke menningen at BH skal nå ned på 1,7. Vi er i samme zone som Sverige, hvad er den der?

"Gult" kort er vist ikke noget bønderne står for.

Udbringning af gødning, er der med alle de foder-, gødningsregnskaber og CHR-register ikke noget overladt til selv sjusk. Det er ikke bønderne der ændrer på f.eks. hvor mange jersey-køer der går på en dyreenhed.

Jamen, er de da tilhænger af bondefangeri?

  • 0
  • 0

@Holger,

  • de hvorledes der er "fiflet" med udarbejdelsen af "gult - kort - ordningen" til svinebønder med overforbrug af antibiotika på "Åbenhedstinget".

Jeg fik ret i mon formodning - du har ingen baggrund for at udtale dig som du gjorde - mine spørgsmål kan du ikke besvare, men prøver så i stedet at komme med irrelevante og intetsigende snak. Hvad har antibiotika egentlig med ålegræs at gøre? Det står helt fast, at dit angreb på landbruget for en rapport andre havde lavet er helt ude i hampen - hvorfor ikke indrømme det? Du ved sikkert ikke, at landbruget ikke anvender samme slags antibiotika, som man bruger til mennesket - af hensyn til risikoen for resistens - vel? Jan har ret, landbruget styres af folk der ikke har nogen særlig viden om landbrugsvidenskab. Sagen er den enkle, at diverse vandmiljøplaner hviler på et ufagligt grundlag. At vandmiljøplanen har været en succes skyldes alene, at man fik sat en stopper for byernes og privates overforbrug af fosfor, som landbruget kun udleder lidt mere af, end naturarealer gør. At Bo Riemann fra DMU misinformerede om dette forhold i dette blad, har jeg gjort opmærksom på - kald et bare et gult kort også til DMU. Hele teorien om kvælstoffet som den store synder er faglig set forkert, det er forholdet mellem fosfor og kvælstof, der styrer udviklingen i vandmiljøet. Derfor er ålegræssets vækst sikkert uden større interesse som miljøindikator.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten