DMU: Brændeovne sviner langt mindre end deres rygte

Omfattende kortlægning af partikelforurening fra 200 brændeovne i Slagslunde viser, at emissionerne pr. GJ er mindre end før antaget. Brændeovne forurener dog langt mere end træfyrede kraftvarmeværker

Omfattende måleresultater fra 200 brændeovne i Slagslunde peger på, at partikeludslippet fra de gloende hyggespredere ikke er så højt som først antaget. Det fremgår af en ny rapport fra DMU på Aarhus Universitet.

Ifølge målingerne udleder brændeovnene i gennemsnit 440 gram partikler pr. produceret GJ. Det er omkring halvdelen af, hvad DMU regnede med i 2005 og betydeligt mindre end den officielle emissionsfaktor fra 2008 på 533 gram pr. GJ.

»Selvom der er tale om gennemsnitstal med store variationer, så viser målingerne klart, at emissionerne er lavere end først aftaget. Nu må andre tage stilling til, om de officielle emissionstal skal justeres,« siger projektleder Helge Rørdam Olsen fra DMU.

Han understreger dog, at udledning af partikler fra fyring med træ i små brændeovne stadig er flere hundrede gange større, end hvis man brænder træet af i et kraftvarmeværk. Her er emissionen typisk 1-10 gram partikler pr. GJ mod brændeovnenes 440 gram pr. GJ.

DMU-rapporten sammenfatter også, hvad man i dag ved om brændeovne og deres betydning for koncentrationen af fine partikler (PM2,5) i nærområdet.

Koncentrationen i baggrundsluften er overalt på 10-15 mikrogram fine partikler pr kbm. Men i Slagslunde, hvor halvdelen af de 400 huse har brændeovn, øges koncentrationen med 2 mikrogram fine partikler pr. kbm.

I et område med meget færre brændeovne - i byen Vindinge, hvor man også har målt - øgede brændeovnene niveauet med bare 0,5 mikrogram fine partikler.

Ifølge Helge Rørdam Olsen betyder det, at selvom brændeovnene står for halvdelen af den totale udledning af primære partikler, så bidrager de kun med 10-20 procent af partiklerne i baggrundsluften:

»Jeg vil udtrykke det sådan, at brændeovnene yder et anseeligt, men ikke dominerende bidrag til koncentrationen af fine partikler i nærmiljøet,« siger han.

Det hænger sammen med, at partiklerne i baggrundsluften først og fremmest kommer fra udledninger i udlandet. Andre og langt mindre bidrag kommer fra skibstrafik, landtrafik og fra gasser fra landbruget, der bliver til partikler.

Dokumentation

Brændeovns-rapporten fra DMU
link

Kommentarer (23)

»Jeg vil udtrykke det sådan, at brændeovnene yder et anseligt, men ikke dominerende bidrag til koncentrationen af fine partikler i nærmiljøet,« siger han.

Det var nu rart at vide, vintertidens hetz imod brændeovnene har malet et lidt andet billede af partikelforureningen. 10-20% af den lokale forurening fra brændeovne i et "udsat" område, det synes jeg ikke virker voldsomt.

Kan man sammenligne det med trafikken i en by? (fx hvor mange biler/minut giver samme forhold)

  • 0
  • 0

Endelig lidt perspektiv ind i hetzdebatten mod brændeovne.
De er et fornuftigt alternativ til afbrænding af fossile brændstoffer!
Men ingen tvivl om at de lugter og forurener, men der var nok andre steder hvor det var bedre at sætte ind - dieselbiler i byerne, øget brug af jord- & solvarme i nybyggeri og ved større ombygninger. Og husk så lige at udnyttelse i fjernvarmeværker er altså ikke særlig stor!

  • 0
  • 0

Rapporten siger allerede på side 13 præcis det samme som jeg selv fremførte i en artikel her:

At når man påstår, at brændeovnene står for 60% af partikelforureningen herhjemme, så er det enten grov manipulation, eller fordi man vælger at kigge på "lagkager" uden at forstå dem.

Fig. 2.2 på side 15 skulle være til at forstå.

  • 0
  • 0

Rapporten siger allerede på side 13 præcis det samme som jeg selv fremførte i en artikel her:

At når man påstår, at brændeovnene står for 60% af partikelforureningen herhjemme, så er det enten grov manipulation, eller fordi man vælger at kigge på "lagkager" uden at forstå dem.

Fig. 2.2 på side 15 skulle være til at forstå.

Det er interessant at trafikken står for 5x så stor baggrundspartikelforurening som brændeovnene. Bare belægningen vi kører på giver ca. det samme partikeludslip som samtlige brændeovne. Så selvom vi kørte på elbiler/ellastbiler hele banden så ville trafikken stadig være på samme niveau som brændeovnene.

  • 0
  • 0

Det mest interessante ved rapporten, synes jeg, er at den afslører den enorme usikkerhed som danner baggrund for de store overskrifter.

Det er befriende, at DMU nu selv tager fat om dette, men det ser ud til, at også denne rapport gør sig skyldig i konklusioner baseret på gætterier.

Et enkelt eksempel (der er flere):
I afsnittet om indendørspartikler i 2 huse (et med ovn og et uden) estimerer man PM2 koncentrationer baseret på måling af sodtal !

Vi er blevet pebet ørene fulde om, at man ikke kan finde en rimelig korrelation imellem f.eks Co og partikler, ej heller PAH og partikler. Dette synes at være blevet ret godt verificeret, at det kan man ikke !

I afsnit 8.2 ”Metode” fortæller man hvorfor man har valgt sodtal som indikator. Det er lettere !?!
Det anvendte apparat beskrives, og der henvises til en rapport af Wålin et al. (2010) hvor der skulle findes en ”kildeprofil” for brænderøg. Denne relaterer sodforurening til andre målestokke for brænderøg. Man kunne derved forledes til at tro det som sandsynliggjort, at x sodtal = y antal pm2.

Dette kan jeg dog ikke finde i rapporten fra Wåhlin et al.
Derimod fandt jeg dette:
“It is assumed that the size of particles generated by wood smoke is <0.2 &#956;m and thus an estimated average value of &#946; of 0.11 was used in the simulations.”

Som sædvanligt, fristes jeg til at sige, så baserer også denne rapport sig i høj grad på en stak andre rapporter, hvor andre har ”estimeret” et eller andet og ikke sjældent på et helt andet grundlag.
Reelle målinger ser derimod ud til at være noget af en mangelvare, da referencerne til sådanne ofte er temmelig enslydende, fåtallige og somme tider ret gamle.

Gad vide hvor mange penge der bliver brugt på estimeringer, antagelser og gætterier, i forhold til reelle målinger !

  • 0
  • 0

Fint, at DØR får lidt modstand. De var/er i hvert fald ensidige i deres brændeovns-kritik.
Men - som Lars skriver - vi mangler nogle helt konkrete og grundige målinger, der ikke alene er baseret på tidligere målinger og gætterier.
Og så kan vi vel forvente, at DØR inden længe kommer med kommentarer - og evt. indrømmer, at de lidt for skråsikkert har råbt: "ulven kommer".

  • 0
  • 0

Tak Holger
For at holde lidt liv i denne tråd.
Det virker på mig helt absurd, at et emne som i den grad har skabt debat i flere år sålænge fortegnet var modsat, nu forsvinder fra forsiden af ing.dk på under et døgn, fordi det viste sig, at der ingen sensation var alligevel.
Hvad det har kostet af omsætning og udvikling i en branche som trænger til medgang, netop fordi vi er foran på verdensplan.
Det er bare så typisk dansk :-(

Mine næste projekter er i England, Norge og Tyrkiet.
Danmark ? - Næ - her fokuserer vi på negative debatter og tilskud til varmepumper.

  • 0
  • 0

Gad vide hvad de forskellige ekstremister i brændeovnshadermafiaen laver lige p.t. ?

Skriver lange breve til beslutningstagere og meningsdannere for at få dem til at se bort fra denne absurde rapport der nærmest viser virkeligheden for brændeovnene?

Det er sådanne artikler der netop skulle vises frem, så folk kunne blive informeret omkring brændeovnenes sande bidrag til partiklerne i luften, i stedet for at der blæses en kæmpe debat op på varm luft fra forfejlede partikelmålinger og dårlige estimater.

  • 0
  • 0

... er jo ikke nogen sensation og derfor ikke forsidestof ret længe. Heller ikke her på Ing.dk.

Jeg vil give dig ret Uffe i, at ovenpå flere års negativ omtale af brændefyring (iøvrigt også i nærværende artikel - "gloende hyggespredere") burde denne rapport få lidt mere opmærksomhed end det ser ud til at være tilfældet.

Jeg kan til gengæld ikke give dig ret i, at denne rapport siger "sandheden", for den kender vi af gode grunde stadig ikke og det gør rapporten jo også tydeligt opmærksom på. Usikkerheden i estimeringerne er simpelthen alt for store.

Det vi reelt ved er, at nogle få føler sig voldsomt generet og de er ret gode til at gøre opmærksom på dét.
Andre - sandsynligvis langt de fleste - gider ikke engang reflektere på en spørgeskema undersøgelse om hvorvidt de føler sig generet. Man kan vel så med rette gætte på, at det gør de ikke ?

Der er altså et problem, men det er sandsynligvis meget lille, hvilket ikke betyder at der ikke skal tages hånd om det.

Hvad rapportene viser er, at vores reelle viden om partikler ganske enkelt er for lille i.f.t. hvad der bliver brugt af penge til rapportskriverier p.b.a. forældede målinger, udarbejdelse af europæiske standarder, og udarbejdelse af lovgivning, grænseværdier m.m.
Sådan ser det i hvert fald ud i min optik. (Mit sidste par briller kostede over 10.000,- men det har ikke ændret noget hvad det angår ;-)

Et andet problem jeg synes at fornemme er, at der går en hulens tid fra nogen undersøger noget, og så til der foreligger et resultat. Målingerne i Slagslunde er fra 2007.
SBI har i denne vinter og forrige, målt på partikler indendørs i nye huse med h.h.v. brændeovne og masseovne. Det kan der siges meget om, og det kan jeg love for at der også bliver - senere, men resultaterne foreligger sikkert først i 2013, hvis tempoet skal holdes.
Selv har jeg kun set skyggen af disse resultater, og det lover godt, men forskning skal jo tage tid hvis der skal være penge i det, eller hvad ???

I mellemtiden er der givetvis en del af os der lige nu er foran på verdensplan i denne teknologi som er gået på r.... på grund af en masse religiøse gisninger på et mere end ualmindeligt løst grundlag.

Det er fint nok at frigive 10mill.kr. på forskning og udvikling i mere effektiv brændefyring i 2008, men hvis resultatet først foreligger 5 år senere, er det mere end usikkert, at det kan bruges til noget.
Til den tid er vi enten kommet langt videre - eller gået på røven p.g.a. den usikkerhed der i mellemtiden er sået i befolkningen.

  • 0
  • 0

Gad vide hvad de forskellige ekstremister i brændeovnshadermafiaen laver lige p.t. ?

Der er jo næsten intet nyt udover lagkagestykket, så hvorfor begynde forfra?

Det er til fulde bekræftet at privat fyring med brænde forurener flere 100 gange så meget som de større værker. Diskussionen burde så stoppe her med en øjeblikkelig plombering af alle husstandsskorstenene.

Hvis der endelig skal diskuteres nyt, så er det da langt mere alvorligt at "brændeovnshyggen" i virkeligheden viser sig at være et stærkt forhøjet sodkoncentration indendørs i timerne efter optænding.

Det er da heller ikke videre opløftende at læse hvor voldsomt forureningen stiger ved bare den mindste fejl ved fyringsteknik eller brændselvalg. Den der tåbelige ide med at skorstensfejeren skal fixe problemet er jo totalt skudt ned, for han kan ikke komme rundt og tjekke ofte nok. Mennesker er notorisk sløsede og upålidelige til rutineopgaver, så selvfølgelig bliver der ikke fyret optimalt.

  • 0
  • 0

Al menneskeforårsaget sundhedsskadelig forurening af miljøet, og ikke mindst sundhedsskadelig forurening af vores livsvigtige luft, bør enten forbydes eller begrænses så meget som muligt!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Det er da heller ikke videre opløftende at læse hvor voldsomt forureningen stiger ved bare den mindste fejl ved fyringsteknik eller brændselvalg. Den der tåbelige ide med at skorstensfejeren skal fixe problemet er jo totalt skudt ned, for han kan ikke komme rundt og tjekke ofte nok. Mennesker er notorisk sløsede og upålidelige til rutineopgaver, så selvfølgelig bliver der ikke fyret optimalt.

...og på trods af dette så viser målingerne at brændeovnene står for 10-20% af partikelforureningen i et "udsat" område.

Det synes jeg er mere end opløftende at vide. Der kan ikke være tvivl om at hvis vi bliver bedre til at fyre i bedre ovne så vil udslippet af partikler falde dramatisk i fremtiden :-)

  • 0
  • 0

Hvad med de store direkte gener og problemer med brænderøg?

• Ud fra en interviewundersøgelse i år 2000 er det opgjort at ca. 300.000 mennesker i Danmark har lugtgener i boligen forårsaget af brændeovne i kvarteret (Undersøgelse af Lis Keiding m.fl.: ”Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø”, side 130 og 233, Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut, 2003)

• Problemerne i Danmark med gener fra brænderøg blev yderligere dokumenteret ved en stikprøveundersøgelse som Miljøstyrelsen fik udført i foråret 2008. Her svarede 11 % af de adspurgte, at de var generet af brænderøg. På landsbasis vil det svare til ca. 600.000 mennesker.

Hvorfor skal en så stor gruppe mennesker blot finde sig i at blive generet hver dag i vinterhalvåret?

  • 0
  • 0

Denne tråd og rapporten fra Slagslunde, handler jo netop om, at man skal være overordentlig forsigtig med bare at gange nogle få måleresultater op på landsplan.
Så kunne vi dog ikke i det mindste blive enige om, at der netop IKKE er dokumenteret noget i den størrelsesorden ?

Erich, jeg gennemgik en af disse spørgeskemaundersøgelser i denne artikel: http://ing.dk/artikel/107433-saadan-manipu...
den er netop et godt eksempel på, hvor lidt reel værdi disse undersøgelser har.

Det nærmeste vi, efter min mening, kan komme til noget der er dokumenteret er, at der er enorm stor forskel på røg fra en god ovn/god fyrbøder og så en dårlig ovn/dårlig fyrbøder.

Tilbage til rapporten:
Teksten under fig.4.3 fortæller lidt om, hvor vanskeligt det er at vurdere andre kilder til ultrafine partikler, f.eks. fra alle de biler der må formodes at komme hjem til villakvarteret i nogenlunde samme tidsrum hvor der også tændes op i brændeovnene.
Når man vejer partikler fra 2,5 og nedefter, får man naturligvis disse endnu mindre (og muligvis meget værre partikler) med, men de vejer qua deres størrelse mindre. På vægtskålen kan man altså komme til at tage gruelig galt af antallet.

Hvis man i stedet talte partiklerne efter størrelse kunne man "risikere", at der var grund til at rette søgelyset imod trafikken i stedet for skorstenene.
Den slags udstyr er desværre forbandet dyrt og besværligt at slæbe rundt på.

  • 0
  • 0

Det ser ud til at vi igen taler forbi hinanden.

Citat fra afsnit 2 i rapport 779 "Problemstillingen er mere kompleks. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem udledning af partikler og partikelforurening i luften."

Partikelforureningen i luften (baggrunden) stammer fra 5,5 miliarder meneskers aktivitet med forbrændingsprocesser, transport, landbrug osv. Og efter uendelig fortynding. Størrelsen af denne måling er 10-15 mikrogram pr. kubikmeter.

Måleresultatet fra udledningen fra skorstenene i Slagslunde er ca. 2 mikrogram pr. kubikmeter og før uendelig fortynding. Og de 2 mikrogram pr. kubikmeter stammer fra ca. 200 brændeovne.

De to nævnte tal giver en misvisning ved sammenligning fordi det svare til at sammenligne et transfinit kardinaltal med en ægte brøk (hvad er en halv plus uendelig?).

En rimelig proportion fås ved at at sammenligne måleresultaterne for Slagslunde, Gundsømagle og Vindinge.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

En rimelig proportion fås ved at at sammenligne måleresultaterne for Slagslunde, Gundsømagle og Vindinge.

Det øvrige er vi vist enige om, men hvordan når du frem til det jeg her har citeret dig for ???

  • 0
  • 0

BRÆNDEOVNSHETZEN
er noget besynderlig,- et nyt skatteobjekt?
hvordan kan det være, at afbrænding af rent træ
idag er mere sundhesskadelig, end den gang, man næsten kun fyrede med, kul og koks, tørv og brænde af tvivlsom karakter,der blev fyret lystigt over det ganske land, i kakkelovne, komfurer og centralkedler.I flere hundrede år, var disse den eneste form for brændsel .

  • 0
  • 0

Enig i din undren Erik

Skatteobjekt - næppe. Det ville være ret tåbeligt at beskatte folk for at opføre sig energimæssigt fornuftigt og iøvrigt selv tage ansvar for et basalt behov, i stedet for at tørre det af på andre.

At kunne kontrollere et bål er nok menneskets allerførste opfindelse, og naturligvis er vi ikke blevet dårligere til dét igennem de, ikke hundrede, men hundrede tusinde vis af år vi har "øvet os".
Det er dog nok den opfindelse som har haft den langsommeligste udvikling ?
Og det er der måske også en mening i.

Udover direkte solenergi, bliver det måske både den første og den sidste energikilde vi mennesker har at gøre godt med.

Læsø var fremme i skoene da man fandt på at syde salt. Det tog ikke lang tid at rydde øen helt for træer.
UPS - det var ikke så godt, men det var kun på Læsø

Den industrialiserede del af verden har været tilsvarende langt fremme i skoene efter vi fandt ud af at pumpe olie op af undergrunden, og det er også gået stærkt.
(En vækstrate på 3,5%/år giver en fordoblingstid på 20 år, så i løbet af de næste 20 år vil vi bruge den samme mængde olie, som vi hidtil har brugt indtil nu, fra dengang vi begyndte ! - simpel matematik, hvis vi ellers vil fastholde vækstsamfundet på det grundlag og kan finde olien).

Befolkningstilvæksten er (samtidig) på godt 1,5% (fordoblingstid på 40år), og en ikke uanselig del af verden (Asien) stiller samtidig et helt selvfølgeligt krav om en noget højere vækstrate i energiforbrug.

Prøv at regne disse tal sammen !
Det holder selvfølgelig ikke.
Ikke et ord om klimaforandringer her - det er et andet problem.

Træer og grøntsager i "baghaven" bliver en gevaldig god ting at have om ikke ret lang tid.

  • 0
  • 0