DMU-ansatte opskræmte af Risøs atomaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DMU-ansatte opskræmte af Risøs atomaffald

Af Birgitte Marfelt Statens Institut for Strålehygiejne: Ingen helsefysiske problemer 3500 betontromler med radioaktivt affald, opbevaret i betontårne nær de bygninger, som Danmarks Miljø Undersøgelser i efteråret flyttede ind i, har opskræmt medarbejdere hos DMU.

  • Vi er jo først flyttet til Risø for et par måneder siden og tænkte ikke i forvejen på, at der 50 meter fra vores bygninger lå en plads med affald fra Risøs reaktor. Og vi har ikke haft kendskab til undersøgelser af strålingen, før vi flyttede.

Siger tillidsmand for en gruppe af DMU's laboranter, Birthe Nielsen.

Da DMU i efteråret samlede tropperne ved Risø, gik det op for de ansatte, at deres bygninger var opført tæt på den plads, hvor Risø siden starten af 60'erne har opmagasineret radioaktivt affald i betontromler på en bund af kompakt ler. Det lavaktive affald er fortrinsvis produktet af Risøs egen virksomhed. Desuden er Risø landets central for modtagelse af den slags affald fra f.eks. hospitaler og industrien. Foranlediget af sine medarbejderes nervøsitet bad DMU's direktør Henrik Sandbech, Risø undersøge problemets omfang.

Det har Risø nu gjort. Først en kortlægning af det eksterne gammastrålingsniveau, 'eksponeringshastigheden''. Den konkluderede, at tromlelageret ikke frembød helsefysiske problemer. Dernæst, og på opfordring fra Statens Institut for Strålehygiejne (under Sundhedsstyrelsen), en undersøgelse af strålingsniveauet under de værst tænkelige forhold. Begge rapporter er nu blevet grundigt gransket på SIS, og herfra siger institutchef Kaare Ulbak at tromlelageret har vist sig at bidrage marginalt til bestråling af DMU's personale.

  • Rapporterne viser, at strålingen ved DMUs bygninger er ganske ringe. Og forskellen mellem en gennemsnitssituation og 'worst case' er en faktor 10. Sammenholder man strålingsdosis ved worst case med dosisgrænserne, er der tale om et ganske lille ekstra bidrag. Sammenholdes det med baggrunds- strålingen, som består af kosmisk stråling og terrestrisk stråling fra radioaktive stoffer i jorden, byggematerialer osv., ligger udsvingene inden for de variationer, man kan se fra bolig til bolig og generelt mellem landsdelene, siger Kaare Ulbak, som finder det helt rimeligt, at DMUs medarbejdere får en forklaring på, hvad det hele drejer sig om: - Man kan sige, at DMU måske burde have taget denne diskussion, før man flyttede ind. Der er noget følelsesmæssigt i situationen, som kunne være undgået ved en konkret kortslutning på et tidligere tidspunkt mellem Risø og DMU om det her også.

Målingerne er lavet i flere rum på forskellige etager og både ved væggen og midt i rummet. Tekniketagen adskiller sig med større strålingsbidrag fra betonlageret, fordi, som rapporten siger, 'metaltaget (over tekniketagen) ikke afskærmer så godt som betonvæggene''. Centrumsmålingerne (fra midten af et rum) viser et interval for strålingsniveauerne i de undersøgte rum på 50 til 75 nannogrey pr. time, mens strålingsniveauet i danske boliger i en landsdækkende undersøgelse svingede fra 50 til 290 nannogrey pr. time - højest på Bornholm, hvor niveauet mange steder ligger højt - og med en middelværdi på 85 nannogrey pr. time.

DMUs direktør, Henrik Sandbech, er indtil videre tilfreds med rapporten og dens konklussion: - Det her handler om noget følelsesmæssigt. Medarbejderne har selvfølgelig ret til at være skeptiske, og det har vi så tacklet på denne måde. Der har været helt tjek på situationen. Henrik Sandbech henviser i øvrigt til en Risø-beslutning om at flytte tromlelageret til en lagerhal ved de nukleare aktiviteter på Risøhalvøen velkommen: Ifølge Arne Sørensen, leder af Risøs sikkerhedstjeneste, foretog Risø også under DMUs byggeri målinger af strålingen fra lageret. Målinger, hvis resultater nu er blevet bekræftet. Han siger, at beslutningen om at opføre lagerbygningen til affaldet ligger flere år tilbage i tiden. Byggeriet startede i efteråret og ventes færdigt til sommer.

  • Det har taget lidt tid at finde frem til den rette placering. Som en del af de nukleare anlæg skal dens placering godkendes af myndighederne.

Indtil videre ligger rapporterne til vurdering hos DMUs sikkerhedsudvalg.

Derefter er det meningen, at DMU, Risø og Statens Institut for Strålingshygiejne skal holde et møde. Kaare Ulbak siger: - Lige fra før jul har det været tanken, at vi skulle mødes, snakke det igennem og få en fælles bedømmelse af sagen. Nu har vi grundlaget, og nu må vi som fagfolk fortælle medarbejderne, hvad dette indebærer og svare på spørgsmål. Så ser vi, hvor det ender henne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten