DMI's vejrudsigter rammer sjældnere plet

Vejrudsigterne fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er blevet lidt sværere at regne med over de seneste fire år, viser statistikker fra instituttet.

Hvis man ser på dag fem i en syvdøgnsprognose, er temperaturen gået fra at være rigtig (+/- 2°C) i 81 pct. af tilfældene i 2008 til kun 71 pct. i 2011.

På DMI forklarer sektionsleder Knud-Jakob Simonsen udviklingen med de seneste somres vilde og uforudsigelige vejr.

»Juli 2011, hvor vi havde skybruddet, var rigtig svær at forudsige, der var vi helt nede på 58 pct. for dag fem i en vejrudsigt for syv dage. Og juli 2010, hvor det også var meget ustadigt, der er vi helt nede på 50 pct., hvilket er det dårligste, jeg kan se, så langt mine tal rækker,« fortæller han til Berlingske.

DMI's beregningsmodeller har svært ved at forudsige vejret, når det opfører sig, som vi har set de seneste somre, forklarer Knud-Jakob Simonsen:

»Vi prøver hele tiden af fintune vores modeller. Men hele Norden har faktisk haft problemer med at forudsige vejret de seneste par år, netop på grund af meget ustadigt vejr,« siger han til Berlingske.

DMI måler succesraten på temperaturforudsigelserne, fordi temperaturen i høj grad afhænger af andre vejrfaktorer, eksempelvis skydække og nedbør.

DMI's bedste periode nogensinde lå ifølge statistikken fra august 2008 til februar 2009, hvor meteorologerne ramte rigtigt i 100 pct. af tilfældene, når det galdt næste dags vejrudsigt.

Læs hele historien i dagens Berlingske på side 10.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De har svært ved at forudsige vejret når det er ustadigt. Ja ved mere "normalt" vejr kan vi bare se på England og så regne et par dage frem, det behøves der ikke store regnemaskiner til. Der er åbenbart stadig meget tilbage, selvom modellerne siges at regne på den virkelige fysik i vejret. Sidste sommer nævnte DMI selv, at når vejret kom fra øst havde de meget svært ved at forudsige det.

  • 0
  • 0

De data ser da umiddelbart ud til at vise at DMI's egen model klarer sig nogenlunde stabilt, mens ECMWF har større problemer,

Mht. sandsynlighederne fra ensemble-kørslerne viser de jo helt generelt usikkerheden i vejrprognoserne, hvad enten det er stabilt eller ustadigt vejr.

Evt. siger de måske mere om modellens egen variabilitet.

  • 0
  • 0

Ja ved mere "normalt" vejr kan vi bare se på England og så regne et par dage frem, det behøves der ikke store regnemaskiner til.

Den model synes jeg du selv skulle prøve af til sommer. Du vil med størst sandsynlighed opleve at ved lavtryk, så kommer vejret oftest ind fra nordatlanten, nord om de britiske øer, og ved højtryk, så kommer det op fra kysten langs Spanien og Frankrig.

Ved at forvente det engelske vejr, vil du således opnå høj usikkerhed allerede på andendagen i din prognose. ;-)

Både høj- og lavtryk er at regne som normalt vejr for en dansk sommer. Usikkerheden på femtedagen stiger når mængden af vanddampe samt dynamikken i atmosfæren stiger.

Dermed får man ikke bare større og mere uforudsigelige udsving i skydække og nedbør, som er de direkte drivere til udsving i temperaturen. Vejrudviklen sker også hurtigere, så man kan sige at det der under normale forhold sker på femtedagen, allerede sker på fjerdedagen.

  • 0
  • 0

model kilder.

Når meteorologen laver prognoserne bruges en lang række kilder som input i analysen. Korttids prognoser til luftfarten, energisektoren og naturligvis varslinger til forskellige styrelser benyttes alle kilder og ikke kun numeriske vejr modeller. Herunder radar information, satellit data og målingerne over England. Disse målinger er allerede forældede efter 6 timer, her er de numeriske modeller ALTID bedst.

De numeriske vejrmodeller er ret konstante i kvalitet de første 72 timer frem, herefter øges usikkerheden drastisk og ofte kan udsigternes sikkerhed/usikkerhed vurderes ud fra de forskellige ensemble member.

Den førende model er pt den fælles europæiske model ECMWF som institutterne modtager lige som de 51 ensemble medlemmer er tilgængelige. Denne model bliver kun bedre år for år, sidste år introducerede ECMWF markant en markant finere opløsning på 13 km i horisontal opløsning, dette gør at den i praksis konkurrer med de fleste europæiske institutters mesoskala modeller.

Herunder statistik for 5 km fladen for de forskellige førende globale modeller, kvaliteten stiger år for år, dels pga af forskning og især pga. af mere processor kraft. http://www.emc.ncep.noaa.gov/gmb/STATS/htm...

I praksis er ECMWF også en af de bedste model for mere jordnære målinger, f.eks i de benchmark vi har foretaget i Europa på vind og temperatur

  • 0
  • 0

Hvis modellerne har svært ved at forudsige vejret, så er det da modellerne der har et problem - ikke vejret/klimaet.

jeg ved godt at det måske lyder tosset, men ville det ikke være rimeligt hvis meterologer/klimatologer fik lidt mere styr på videnskaben inden de piver over uventede hændelser ?

M

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten