DMI: Vi ved for lidt om Indlandsisen

Danmarks Meteorologiske Institut vil skabe en helt ny model for Indlandsisens reaktion på klimaændringer. Man ved nemlig nærmest ingenting om, hvad der sker på 100 år.

Klimaforskerne er på tynd is, når det drejer sig om at vurdere udviklingen for den grønlandske indlandsis i de kommende hundrede år.

Det mener forskningsleder Jens Hesselbjerg, Danmarks Klimacenter (DKC), som er en afdeling af DMI.

»Ekspertisen om Indlandsisen vedrører enten istidsskalaerne eller de helt korte tidsskalaer, som de seneste års forskning har leveret data til. Hvad der sker på 100 år, ved man nærmest ingenting om,« siger han til Ingeniøren.

Den 1. oktober begynder DKC at udvikle en særlig "iskappemodel", som er en matematisk beskrivelse af isens bevægelses- og reaktionsmønster i et hundredeårs­perspektiv. Modellen skal specifikt anvendes til bedre at kunne vurdere, hvordan Indlandsisen vil reagere på stigende temperaturer.

Til projektet har DKC ansat den islandske glaciolog Gudfinna Adalgeirsdottir. Hun skal, sammen med en lille gruppe fra DKC og i samarbejde med iskerneforskere fra Københavns Universitet, stå i spidsen for modelarbejdet.

Forhastede konklusioner

Danmarks Meteorologiske Institut vil skabe en helt ny model for Indlandsisens reaktion på klimaændringer. Man ved nemlig nærmest ingenting om, hvad der sker på 100 år.

Danmarks Klimacenters initiativ sker parallelt med, at den aktuelle klimadebat er tyk af emmen fra den accellererede afsmeltning af Indlandsisens rand. For eksempel har miljøminister Connie Hedegaard med sine Grønlandsmøder med miljøministre fra 25 lande sat Indlandsisens tilstand på den aktuelle dagsorden.

»Hvis vi skal være ærlige, så ved vi ikke med sikkerhed, hvordan den samlede grønlandske indlandsis opfører sig på mellemlang sigt. De, der prøver at forudsige udviklingen om hundrede år ved at se på de seneste ti års udvikling, drager alt for forhastede konklusioner,« siger Jens Hesselbjerg, der understreger, at det grønlandske klima fra år til år varierer langt mere end klimaet på vore breddegrader.

Et helt aktuelt eksempel på det, finder Jens Hesselbjerg i tidsskriftet Nature, hvor to amerikanske forskere den 21. september skriver, at vandstanden i havene vil stige en halv meter på hundrede år som følge af afsmeltningen på Grønland. Heroverfor står FN's klimapanel, som i deres seneste vurderingsrapport fra 2001 anslår en stigning affødt af afsmeltningen på Grønland på to-ni centimeter på hundrede år.

De amerikanske forskeres resultater er baseret på data fra 2002-2004, som viser en forøgelse af afsmeltningen i perioden på 250 procent på en række lokaliteter i Sydgrønland.

»Det er da interessante resultater, men man kan ingen konklusioner drage derfra og hundrede år frem. Afsmeltning er forøget, men hvad skyldes det og hvad betyder det?,« siger Jens Hesselbjerg:

»Vi har for ringe viden om indlandsisen til at sætte observationerne ind på deres rette plads og vurdere hvad de rent faktisk fortæller os. Debatten om ændringerne i Grønlands Indlandsis er ekstremt vigtig og vi ønsker at bidrage til en mere solid videnskabelig forankret diskus­sion,« siger han.

Glaciolog ved Københavns Universitet, Jørgen Peder Steffensen, siger, at de pågældende forskere "vil blive lidt mere tavse, når de ser dataene fra 2006".

»Det har været en kold sommer i Grønland med væsentlig mindre afsmeltning end de foregående år,« siger han, der igen i år har været på Grønland for at studere isen.

Jørgen Peder Steffensen –der er gift med professor Dorthe Dahl-Jensen – siger, at det er først for nylig, ved studier af de hurtigt gletchere og satellitobservationer, at forskerne har fundet ud, at isen reagerer så hurtigt på temperaturstigninger

»De mange nye data har ændret vores opfattelse af isen, men overordnet er det umuligt at sige i dag, om der samlet set foregår en afsmeltning eller en forøgelse af Indlandsisen.«

»Satellitdata viser, at isen vokser ca. ti centimeter på midten, men der er en måleusikkerhed på plus/minus ti cm, så vi ved intet med sikkerhed, men vi kan se, at isen smelter ved randen, og snefaldet er forøget på midten af isen.

1.000 års perspektiv

Danmarks Meteorologiske Institut vil skabe en helt ny model for Indlandsisens reaktion på klimaændringer. Man ved nemlig nærmest ingenting om, hvad der sker på 100 år.

I lyset af den usikkerhed finder Jørgen Peder Steffensen DCK's modelarbejde meget interessant.

Danmarks Klimacenter kommende iskappemodel skal kunne simulere Indlandsisens udvikling gennem de seneste hundrede år.

Den skal, som udgangspunkt, kunne benytte data fra højtopløsnings vejr- og klimamodeller til at se på forandringer i isens flydeegenskaber over de sidste 1-200 år. Og siden hen i 1.000-10.000 års perspektiv.

»Herved håber vi at kunne hjælpe med til at svare på om de aktuelle målinger af iskappens bortsmeltning er usædvanlige eller almindeligt forekommende, samt forsøge at forstå, hvad der forårsager det nuværende niveau: Hvor meget skyldes den nuværende opvarmning, og hvad kan være forårsaget af tidligere varme perioder og ændringer i snepålejringen? Desuden vil der blive foretaget beregninger af de sandsynlige ændringer af massebalancen i fremtiden baseret på klimascenarier fra Danmarks Klimacenter,« siger Jens Hesselbjerg. u