DMI: Vi kan lave meget bedre skybrudsvarsler med radar

Når DMI har vanskeligt ved at forudsige lokale kraftige skybrud - som bl.a. Banedanmark har kritiseret skarpt - skyldes det, at DMI's vejrmodel ikke er detaljeret nok. Det siger vejrtjenestechef Carsten Simonsen.

»Det kriterium, som vi har aftalt med Banedanmark, er, at der skulle være en ret stor nedbørsmængde, før vi gav dem et varsel. Et almindeligt skybrud er ikke noget problem for deres broer. Men det aftalte kriterium var ikke opfyldt,« siger han.

I frustration over de manglende varsler er Banedanmark nu gået i gang med at sætte egne regnmålere op på de fem sjællandske banebroer, der kan få problemer under heftige skybrud. De ligger nemlig steder, hvor store mængder vand kan samle sig, når regnen hamrer ned.

Problemet med DMI's vejrmodel Hirlam er, at opløsningen er så lav, at den sjældent vil finde de virkelig kraftige lokale byger.

Derfor foreslog DMI allerede i 2010 Banedanmark, at man kunne udvide varslingsaftalen med varsler baseret på radarestimater. Men Banedanmark har endnu ikke villet gå over til de radarbaserede varslingssystemer.

»Vi mente, at vi kunne gøre det bedre. Og prisforskellen er ikke særlig stor. Men det er selvfølgelig et spørgsmål, om Banedanmarks beredskab kan fungere med de kortere varsler, de vil få med radarestimater. Med radar alene kan vi kun forudsige nedbøren få timer fremover,« siger Carsten Simonsen.

Arbejder på at forbedre model

En anden mulighed er at kombinere flere vejrmodeller, så man kan beregne sandsynligheder for kraftigt regnvejr.

»Vi arbejder meget med at forbedre skybrudsforudsigelsen for tiden. Blandt andet bruger vi ensemble-modeller, hvor man kan beregne sandsynligheder på nedbørshændelser. Så kan man måske forudsige, i hvilket område det vil komme, men ikke den nøjagtige mængde,« forklarer han.

På længere sigt vil DMI også lægge nedbørsestimaterne fra radarmålingerne ind i Hirlam-modellen for at forbedre nøjagtigheden.

»Vi er på kanten af, hvad der kan lade sig gøre med de nuværende modeller, og det er ikke nogen helt let ting at lægge radardata ind. Der er meget 'støj' i radarestimaterne, som gør dem svære at bruge. Vi må nemlig ikke lægge forkerte data ind i modellen, for så bliver forudsigelserne dårligere,« forklarer vejrtjenestechefen.

DMI vil præsentere de forskellige løsninger på et møde med Banedanmark efter efterårsferien.

Dokumentation

Læs DMIs pressemeddelelse om Banedanmarks kritik

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

burde have rigelig travlt med at få løst vores kæmpe problemer med signalerne, fremfor nu at tro, at de er bedre til at lave vejrudsigt.. Er det DSB's fantastiske ide med at lancere et mobil-selskab, der har inspireret jer ? Tag nu og fokuser på jeres egne, i forvejen kæmpe, udfordringer, der er rigelig at tage fat på, og så lad DMI om deres, tag da lige og forlang bedre prognoser før I bare kaster jer ud i købe kæmpe servere til at beregne vejr modeller...

  • 0
  • 0

"I frustration over de manglende varsler er Banedanmark nu gået i gang med at sætte egne regnmålere op på de fem sjællandske banebroer, der kan få problemer under heftige skybrud." Var det ikke vandstandsmålere, Banedanmark ville sætte op? Og det er vel også vandstanden og ikke regnmængden på selve broen, der kan være et problem.

  • 0
  • 0

En regnmåler viser jo kun hvad der er sket nedbøsmæssigt, den kan ikke forudsige skybrud og ej heller hvor længe varer tidmæssigt.

  • 0
  • 0

I forbindelse med installation af regnvands-anlæg i mit projekt, har jeg en kapacitet på 7500 liter (ved tom tank). Dertil en faskine kapacitet på ca 3000 liter, mest fordi der ikke er mere plads (meget lille grund).

Med en tagflade på ca 135 m2 (grundareal) er det begrænset hvor store skyl jeg kan optage - især hvis det har regnet meget forinden.

Faskinen har begrænset nedsivning, da underlaget er meget lerholdigt, men jeg har sørget for der er adgang til den, så jeg kan se/måle hvor fyldt den er, samt lænse den om nødvendigt. Og jeg kan selvfølgelig også lænse regnvandstanken.

Jeg har tænkt på en løsning, hvor den samlede ledige kapacitet i regnvands tank og faskine (overløb) holdes op imod lokale forudsigelser. Dermed kan man lænse tanken på forhånd - måske helt op til 24 timer før - for at sørge for at der er kapacitet nok, når regnen kommer. Dette i de tilfælde hvor den forudsagte regnmængde er usædvanlig stor - som f.eks. et par måneder siden, hvor der kom 50 mm regn på 6 timer.

Hvis man kan lænse vand f.eks. dagen før, belaster man ikke kloakken på samme måde som hvis man er nød til at gøre det når regnen først kommer. En af ideerne med regnvandsopsamling er jo netop at hindre oversvømmelser og andre overbelastninger (men også at spare grundvand, undgå kalk mm)

For et bestemt område skulle man have forventet nedbør, og sandsynlighed for at det sker, i en kontinuerlig prognose. Jo større sandsynlighed, jo før kan man tillade sig at tømme tanken ud til det niveau der forventes.

Det lyder kompliceret, men det kan programmeres og sættes op ad en gang - hvis der ellers var et feed-in fra f.eks. DMI med prognosedata. Indtast by/postnummer/lat-long, og få data for hvor meget regn der forventes at ramme lige i det område. Derefter kører det automatisk - men med logning så man kan følge med hvis man vil.

Det lokale byvejr som DMI i øjeblikket tilbyder via deres internetside, samt til smartphones, har jeg ikke så god erfaring med. NOGLE gange passer det fint, men andre gange er det helt ved siden af. Og det værste er, at det lader til at det ikke opdateres her og nu via radar, men kun baseres på prognoserne. Så hvis man ser på det lige nu, er det prognosen fra ... igår måske? I hvert fald mange timer siden, så man kan risikere at stå i en kraftig byge mens DMI siger solskin - og omvendt.

Så hvis DMI kan opdatere deres lokale byvejr via f.eks. radar, så ville det være en væsentlig forbedring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten