DMI skal hjælpe med at bygge efter fremtidens klima
Nye scenarier for fremtidens klimaændringer skal hjælpe med at træffe fremtidssikrede beslutninger i forbindelse med byggeri- og infrastrukturprojekter.
Tirsdag offentliggjorde DMI en vejledning med flere forskellige klimascenarier, som tager udgangspunkt i den femte hovedrapport fra FNs Klimapanel (IPCC) fra 2014. Disse scenarier bliver stillet frit til rådighed og kan bruges til at sikre, at byggeprojekter er robuste nok til at klare fremtidige vejrforhold.
»Helt konkret skal scenarierne bruges til at forberede os på, hvilke temperaturer eller vejrfænomener vi kan forvente i fremtiden, og derfor også hvilke forhold byggerierne skal kunne modstå,« siger Kristine Madsen, der er Ph.d. ved DMI og tilknyttet projektet.
Robuste byggerier
Ifølge DMI er det forskelligt, hvilke klimascenarie der skal bruges alt afhængigt af, hvor lang levetid byggerierne forventes at få. Projekter med store krav til robusthed bør fra starten designes til en lang tidshorisont, og i andre tilfælde kan det være muligt at gøre plads til, at der senere kan laves tilpasninger efter fremtidens vejr.
»Der hvor ødelæggelser og skader kan medføre store økonomiske konsekvenser eller bringe menneskeliv i fare, stilles der høje krav til robustheden. Det kunne for eksempel være et hospital,« siger Kristine Madsen.
Vejledningerne til fremtidssikret byggeri er blevet lavet på opfordring fra kommunerne, efter en ændring i planloven tidligere i år. Her fik kommunerne pligt til at kortlægge de områder, der er udsatte i forbindelse med eksempelvis oversvømmelser som følge af klimaforandringer.
Læs også: Danmark er mere sårbart: Flere byer i risiko for oversvømmelse
De to primære udledningsscenarier i vejledningen: RCP8.5: I dette scenarie bygger man med størst robusthed. Scenariet anbefales for projekter, der har en tidshorisont længere end 2050. Her regner man med, at projekterne skal kunne holde til, at der er stigende udledninger også efter 2100 - en slags business-as-usual-scenarie. RCP4.5: Bruges til byggerier med en planlægningshorisont kortere end 2050. Her går man ud fra, at de globale udledninger reduceres, og at klimapåvirkningen stabiliseres i slutningen af dette århundrede.
Kan benyttes af alle
Det vil dog også være muligt for andre at benytte sig af klimascenarierne som et led i at lave fremtidssikrede byggerier – også til at sikre byggerier mod andet end oversvømmelser.
Udover vejledningerne er DMI også i gang med et såkaldt Klimaatlas, der indeholder detaljerede data over de forskellige klimascenariers temperaturudvikling, nedbør og lignende på helt lokalt plan.
»Data og vejledninger bliver stillet til rådighed for alle, men det er den enkelte bygherre, der skal beslutte, hvordan man skal tage højde for de enkelte løsninger,« siger Louise Grøndahl, der er specialkonsulent i Miljøstyrelsen. Styrelsen har udarbejdet de nye vejledninger i samarbejde med DMI.
Klimaforandringer og ekstremt vejr har tidligere udfordret store byggeprojekter. Det Nye Universitetshospital i Aarhus oplevede denne sommer, at indeklimasystemerne blev udfordret af høje temperaturer, så patienterne på hospitalets sengestuer oplevede temperaturer op mod 30 grader.
I forbindelse med hospitalets projektering havde man ikke taget højde for fremtidige ændringer i vejr eller klima, da man skulle beslutte, hvilke indeklimaløsninger der skulle bruges på det milliarddyre hospitalsprojekt.
Med denne sag i baghovedet er det klart, at man i højere grad bør tænke fremtidens vejr og klimaforandringer med på flere forskellige områder, når man planlægger et byggeri, lyder det fra Jørn Toftum, der er professor ved DTUs Institut for Byggeri og Anlæg.
»Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om økonomi i forhold til, hvor mange og hvor ekstreme klimascenarier man vil regne igennem, men det vil bestemt gøre en forskel i forhold til byggeriets robusthed,« siger han.
Læs også: Forskere: Patienter har brug for strengere indeklimakrav på sygehuse
