DMI: Klimaatlas skal kunne forudsige ekstremt vejr

Kerteminde under vand efter stormen Bodil. Fremtiden vil sandsynligvis byde på hyppigere stormfloder og skybrud, samt et stigende havniveau. Illustration: Stampreklamefoto.dk/Realdania

Antallet af skybrud vil tæt på fordobles, vandstandsniveauet stiger med en halv meter, og der vil falde 23 mm mere nedbør ved en hundredårshændelse. Sådan vil det se ud i Aarhus om 83 år, hvis DMI’s rapport om fremtidens klimaforandringer i den østjyske kommune fra 2015 holder stik. Og, vel at mærke, at klodens befolkning fortsat stiger i antal uden at afvænne sig fossile brændsler.

Klimaforandringerne betyder, at vi går en usikker tid i møde. Over hele landet forsøger danske kommuner derfor at danne sig det bedst mulige overblik over, hvilken fremtid de har behov for at forberede sig på, og i sidste uge meddelte regeringen, at de får en hjælpende hånd fra DMI.

Fra efteråret 2019 vil alle danske kommuner få adgang til de nyeste tal om fremtidens klima gennem værktøjet Klimaatlas, som DMI får 27,2 millioner kroner over 4 år for at drive og udvikle.

Læs også: Regeringen: Klimaatlas og større frihed for grundejere skal forbedre kystsikring

»Vi viderebygger på noget af det, der allerede findes, men det her vil blive det samlede, centrale datasæt, som giver overblikket på alle de forskellige klimaparametre, der er brug for, et sted, håndteret på samme måde og med samme metodologi bag ved,« siger Peter Langen, Daglig leder af klimagruppen ved DMI.

Flere klimaparametre

Når DMI fremskriver klimaet, så bruger de en global klimamodel. Modellen udregner vejrdata for hele verden, og kan køres frem og tilbage i tiden. Samtidig har de udviklet en regional klimamodel for Danmark, hvor vejrdata som temperatur, luftfugtighed, vind osv. beregnes i et finere gitter. Den globale model kører man så time for time ud i fremtiden, og data herfra fodres til den danske.

Slutresultatet er en slags detaljeret vejrudsigt for Danmark hundrede år ud i fremtiden, der byder på mindre eller større forandringer, alt efter hvilket klimascenarie man har valgt. Dette vejr laver man statistik på, og den statistik udgør klimafremskrivningerne.

Læs også: Klimaforandringer koster kassen: Varme-ø-effekt vil ramme storbyerne hårdere end forventet

Klimaatlasset vil ikke blive det eneste værktøj til fremskrivning af klimaet.

I forvejen eksisterer Kystdirektoratets Kystatlas og Miljøstyrelsens Klimatilpasning.dk. Især sidstnævnte kan nogle af de samme ting som klimaatlasset lover. Fx fremskrives gennemsnitlig nedbør, hedebølger og vindhastigheder gennem forskellige klimascenarier. Men Peter Langen mener, at blandt andet udbuddet af klimaparametre vil adskille Klimaatlasset fra de nuværende tilbud.

»Mange af tankerne bag de nuværende værktøjer vil gå igen, men i Klimaatlasset vil man få det samlede overblik, og der vil være flere klimaparametre,« siger Peter Langen.

Som eksempel bruger han nedbør. Det nye værktøj vil kunne vise sandsynligheden for ekstrem nedbør og antal skybrud årligt langt ud i fremtiden, hvor det på Klimatilpasning.dk kun er muligt at fremskrive gennemsnitlig nedbør.

»Her kommer det til at handle langt mere om ekstremer. Det er det, man typisk har brug for, når man klimatilpasser,« siger Peter Langen.

Klimaatlasset vil også blive opdateret løbende, for eksempel når DMI’s klimamodel opdateres, og når der kommer nye eller opdaterede klimascenarier.

Behov for one stop shop

Karsten Arnbjerg, der er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU, mener, at der er et klart behov for en ‘one stop shop’ for klimatilpasningsdata i Danmark, og han håber, at det nye værktøj vil opfylde det.

»På nuværende tidspunkt er det for uoverskueligt at finde den her data. Man kan sådan set finde ud af, hvor der er problemer overalt i Danmark, hvis man har en specialviden, som jeg har. Men det er ikke samlet et sted, og det er ikke beskrevet på en måde så almindelige mennesker kan finde det,« siger Karsten Arnbjerg.

Læs også: Unikt dansk kort viser, hvor oversvømmelserne rammer

Også i kommunerne har de svært ved at overskue materialet, fortæller Karsten Arnbjerg. Derfor betragter han på papiret Klimaatlasset som en »fantastisk idé», dog med en tilføjelse.

»Baggrunden for det skal være, at alle skal kunne gå ind og bruge værktøjet helt ned til husniveau. Så man kan se, hvilke huse, der er i risiko for oversvømmelse og hvilke områder, der er i risiko. Hvis man kan det, så synes jeg, at det er en fantastisk idé, fordi første skridt til at skabe handling, det er, at folk finder ud af, at de har et problem,« siger Karsten Arnbjerg.

Hvorvidt Klimaatlasset vil være offentligt tilgængeligt eller kunne skaffe data på husniveau, kan DMI endnu ikke sige, da den konkrete udformning af værktøjet ikke er på plads endnu.

Ét nationalt klimascenarie

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere peget på, at der mangler en fælles ramme, som kommunerne kan bruge til at arbejde med klimafremskrivninger. KL håber derfor, at Klimaatlasset vil muliggøre mere ensartede fremskrivninger landet over, fortæller Niels Philip Jensen, der er konsulent ved Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening.

»Når hver kommune selv skal ud og købe en fremskrivning fra et rådgivende ingeniørfirma, så bliver den sandsynlige konsekvens, at forskellige rådgivere leverer lidt forskellige resultater. Så passer tallene ikke sammen over kommunegrænserne. Man må også antage, at produktet bliver bedre og billigere, når man laver det i en omgang i stedet for, at hver af landets kystkommuner går ud og får det lavet,« siger Niels Philip Jensen.

Derudover ønsker KL mere entydighed. Med det menes, at der er behov for en national beslutning om, hvilket klimascenarie man skal følge.

Læs også: Worst-case scenario: Verdenshavene kan stige med 1,8 meter i dette århundrede

"Der skal være ét og kun ét scenarie. Vi skal ikke have et Klimaatlas, der afbilder en række forskellige udfald, som de tager fra måske fem forskellige scenarier. Klimaatlasset skal vise én national fremskrivning. Det skal ikke være en lokal diskussion, hvor højt vanstanden kan stige,« siger Niels Philip Jensen.

DMI oplyser til Ingeniøren, at der kan være behov for at give kommunerne mulighed for at vælge flere scenarier, men at beslutningerne om, hvordan scenarierne udvælges og præsenteres vil blive truffet i samarbejde med kommunerne under udviklingen af produktet.

Emner : Klima